Birgit Bak, Hinnerup, ved Aarhus, er initiativtageren til, at der netop først i august blev dannet en ny forening, »Avlersammenslutningen for sortbroget dansk landracesvin og dansk landracesvin anno 1970 - Avlsforening for udrydelsestruede svineracer«.
Det lykkedes dog ikke i første omgang at skabe een avlersammenslutning for alle. En anden gruppe avlere, som er specielt interesseret i den lukkede stamme af sortbrogede svin fra Oregaard, havde ved en henvendelse fra Stig Benzon inden den stiftende generalforsamling, over for Birgit Bak, der iøvrigt også er svineavlerrepræsentant i GRU, givet udtryk for, at man hellere så, at svineavlersammenslutningen blev en paraplyorganisation med ligelig repræsentation fra flere selvstændige avlsforeninger: Een for Hvid Dansk Landrace 1970, een for Sortbroget Dansk Landrace 1970 og een for Sortbroget Dansk Landrace 1930 (Oregaard svinene), og at man udskød stiftelsen til senere, så der var tid til at forhandle tingene på plads. Nogle af nøglepersonerne fra vor gruppe var forhindrede i at deltage i mødet. Forslaget blev midlertid afvist af de tilstedeværende.
Situationen er derfor den, at gruppen, som ønsker at danne en særlig renavlsforening for Oregaardstammen, inden længe vil træde sammen vedr. en stiftende generalforsamling af »Avls- og Bevaringsforeningen for Sortbroget Dansk Landrace 1930«.
Uddrag af brevet til Birgit Bak:
»For vor 1930 gruppe (Havdrupper-gruppen) er det vigtigt, at vi også kan lade os repræsentere i en kommende fællesnordisk landraceorganisation, som bygger på de samme principper som Landraceforum i Sverige: Bevaring af det mest autentiske materiale, lukket stambog, ingen fortrængningskrydsning, ingen forædling. Altså principper der ikke helt harmonerer med det nye GRUs nuværende strategi for bevaringsarbejdet, hvor en vis andel fremmed materiale fortsat godtages.
Det kniber med at finde fælles fodslag blandt avlerne af vore danske svineracer.
Da jeg først i 1980´erne indsamlede dyr, havde jeg kontakt til den daværende avlsforening for den sortbrogede avl, og der var stort set i dette regi ingen avlsdyr af de ældre typer, som jeg søgte - heller ingen eksemplarer med halstitter, som tidligere var så almindelige og atter er blevet så eftertragtelsesværdige. Avlsarbejdet var istedet præget af at fremelske en »sortbroget kopi« af Hvid Dansk Landrace med beskedent spæklag, høj kødprocent samt god tilvækst. De mest progressive avlere anvendte endda scannere til at fremfinde de avlsdyr, som bedst opfyldte dette avlsmål!
Det materiale, jeg derimod opbyggede Oregaards stamme på, fandt jeg efter et meget omfattende og kostbart opsporingsarbejde hos tidligere medlemmer af den gamle forening eller andre, som af en eller anden grund havde holdt fast ved de mere oprindelige manifestationer af racen.
Jeg håber derfor, at man vil forstå mine motiver til af alle kræfter at værne om dette materiales fortsatte eksistens på ovennævnte vilkår.«
|