Oregaard d. 9. 3. 2003.

Til Fødevareminister Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


"Strategiudvalget"s og vore opfattelser adskiller sig på helt fundamentale områder: Hvor udvalget stort set ikke kan se de gamle racers berettigelse som levende populationer, andet end hvor det drejer sig om lidt til museumspynt, mener derimod vi, at der i de gamle racer ligger et betydeligt potentiale, som der er store anvendelsesmuligheder og behov for her og nu.


Adskillige af de gamle racer vil f.eks. være overmåde relevante til naturplejen på fredede arealer, hvor det oprindelige landskabsbillede ønskes bevaret eller retableret. Dels er der et stort behov for pleje af eksisterende fredede arealer, dels forventes der et yderligere behov i forbindelse med de store nye naturparker under oprettelse. Selvom de gamle racer er gået ud af det moderne landbrugs regie, og i kvantitativ hensende ikke er produktionsmæssigt interessante, kan en ydelse jo også være en plejefunktion samt en mere abstrakt værdi som attraktive oplevelsesobjekter for landets egne borgere og udenlandske turister. Værdier for samfundet, som godt kan omregnes i penge. Betænk, at befolkningen aflægger over 75 mill. rekreative besøg i det åbne land hvert år, og at turismen er landets fjerde største erhverv med en omsætning på over 40 mia. kr.!


Vi vil derfor vove den påstand, at selvom der fra Statens side var fuld omkostningsdækning til private avlere til en kvote på nogle hundreder af hver dansk race, så ville disse private avlere tilføre samfundet større værdier, end de ville fratage det. Samfundet bør altså opfatte avlerne som nyttige personer istedet for - hvad man har indtrykket af - som besværlige, kontroversielle og derfor uønskede mennesker.


Den mulige anvendelse for de gamle racer i landskabsplejen indgik også tydeligt i Genressourceudvalgets kommissorium, hvor der står: "At medvirke til bevarelse af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske arv og det karakteristiske kulturlandskab".


"Landbruget skal ikke alene producere, men også sikre miljøet og den nødvendige landskabspleje" stod der for nylig at læse i en kronik under overskriften "Opbrud i landbrugspolitikken" i forrige nummer af "Maskinbladet" (nr 553), skrevet af professor Søren Kjeldsen-Kragh, Økonomisk Sektion, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole. Kronikken omhandler et forslag fra EU-kommissionen med hensyn til ændring af EU´s landbrugspolitik. Forslaget bygger på begrebet multifunktionalitet, som understreger, at landbruget skal opfylde flere funktioner. Sådanne signaler om fremtidige ændringer i EU´s landbrugspolitik taler også stærkt for en styrkelse af bevaringssagen for vore gamle nationale husdyrracer, der jo principielt er en del af den oprindelige danske biotop.


Når først behovet for de gamle racer i naturplejen virkelig erkendes, vil der være brug for en opformeringsstrategi og absolut ikke det modsatte, sådan som "Strategiudvalget" lægger op til det med dets visionsløse forslag, som stort set indskrænker sig til levende nødtørftsbestande på museer kombineret med primært cryoteknisk bevaring.


Alene ud fra det store antal dyr, som der er behov for, hvis det pastorale danske landskabsbillede på blot et antal begrænsede udvalgte lokaliteter skal bevares, er "Strategiudvalget"s forslag om kun at bevare 60 køer af hver race - heraf endda mindst halvdelen i et par museale besætninger - helt ude af proportioner.


Vort naboland Sverige, som vi på mange områder plejer at sammenligne os med, har besluttet sig for, så hurtigt som muligt, at genopbygge dets bestande af truede husdyrracer til at omfatte minimum 500 levende eksemplarer af hver race, heriblandt også små og særegne lokale underpopulationer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Ringamåla-koen" (jf. hér "Strategiudvalget"s besynderlige håndtering af Ø-kvæget og de sortbrogede svin). En dansk målsætning, svarende til den svenske ville være at ønske af hensyn til såvel racernes beståen, som ovennævnte bevarelse eller retablering af det oprindelige danske landskabsbillede.


Set ud fra den oplagte naturpleje synsvinkel, må det konstateres, at "Strategiudvalget"s arbejde er udført til liden nytte, og selvom man skulle se bort fra denne væsentlige naturpleje-dimension, er udvalgets oplæg i øvrigt stadig ganske uacceptabelt. Der er jo simpelthen tale om en rapport, hvis hovedsigte tilsyneladende har været at desavouere "IEC"-rapporten på vitale områder samt at vanskeliggøre "Danmarks Husdyrpark"s og flere andre betydelige private projekters fortsatte eksistens.


Udover at vi ikke kan acceptere, at "Strategiudvalget" i modsætning til "IEC" prioriterer frossent arvemateriale (cryo-konservering) frem for levende populationer i in situ avl, samt ikke anbefaler støtte til en lang række væsentlige danske husdyrracer, som "IEC" anbefaler støtte til ( Jysk Hest, Frederiksborgeren, måske Ø-kvæget, Sortbroget Landracesvin samt de danske fjerkræracer og Hvid Dansk Landkanin) finder vi det også formynderisk og uhensigtsmæssigt, at der er lagt op til, at "statseksperter" via softwareprogrammer skal styre avlen hos de få private avlere, som støtteordningen trods alt levner plads til under forudsætning af, at en lang række nye betingelser herfor opfyldes så som udlån til museer eller anden udstillingsaktivitet. De privatpersoner som igennem mange år har varetaget bevaringsopgaven for Danmark, imens Staten har hengivet sig til useriøs krydsningsavl, véd såmænd udmærket, hvad de ønsker at lægge vægt på i deres avlsarbejde. Glem ikke, at hvis "GRU" var kommet igennem med dets tidligere fremsatte ønsker om yderligere styring af avlen og et genetisk flow mellem besætningerne, havde eksempelvis hele bestanden af "Sortbroget Jysk Malkekvæg" i dag været opblandet med det hollandske kvæg fra Karl Nielsens besætning - det kvæg, "IEC" betegner som rekonstruktioner, og hvis efterkommere "IEC" nu anbefaler bør tages ud af bevaringsarbejdet. Det lykkedes jo bl.a. også "GRU", at få indtaget materiale med brunkvægsandele i bevaringsarbejdet for "RDM-1970", hvilket adskillige avlere er utilfredse med og prøver at holde sig fri af, fordi man ønsker at opretholde den oprindelige røde races genetiske integritet. Styringen af avlen med de to gamle danske svineracer, fårene og gederne, har ligeledes været uheldig. Ifølge Zoologisk Institut i København, har Fødevareministeriet ej heller evnet at tage hånd om bevaringen af de sidste rene brune nordiske bier på Læsø - det sidste sted i Danmark, hvor denne oprindelige Lyngbi findes. En hel absurd situation, fordi der foreligger en lovgivning på området, hvorefter de gule, fremmede bier skal fjernes fra området. Det er altså alt ialt svært at se, hvad der nu skulle tale for en statsstyring!


Den produktudvikling af specialiteter fra gamle racer, som "IEC" slår til lyd for, og som var tænkt til med tiden at kunne minimere driftunderskudet hos avlerne, har "Strategiudvalget" glemt alt om. Man kunne frygte, at agroindustriens organisationsfolk og forskere - dem der hovedsagelig præger "Strategiudvalget" - nødigt ser at de gamle racers kvaliteter skal fremhæves på bekostning af det moderne landbrugs verdensracers. Måske er det også i det lys, man skal se strategien med at forsøge bevaringsarbejdet begrænset til primært at omfatte museer og cryoteknik.


"Strategiudvalget" har også valgt fuldstændig at negligere det meget grundige og såre omfattende forslag om en bedre fremtidig bevaringsmodel, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" ved formanden, Rolf Dorset, d. 23.5. 2002 tilsendte Fødevareministeren, og som er publiceret i foreningens medlemsblad juni samme år. NGO´erne fik ingen repræsentation i "Strategiudvalget", og man har tydeligvis ej heller taget hensyn til deres synspunkter i sagen. - Dette har jo intet med en demokratisk praksis at gøre!


Hele forløbet har undret os umådeligt, fordi sagen jo i sig selv er ganske enkel og ligetil, men hver gang embedsværket, teknokraterne og landbrugets organisationer får tag i den, kompliceres den mere og mere. Der er simpelthen gået politik i denne affære. Det er desværre herom det nu fortrinsvis handler og ikke så meget om de gamle truede husdyr.


Som initiativtagere til den danske bevaringssag for vore gamle nationale og lokale husdyrracer og indehavere af landets største og mest alsidige bevaringssamling på området, kan vi ikke acceptere "Strategiudvalget"s nedvurdering af betydelige private avleres indsats og den magtforvridning til fordel for den museale verden, som gør sig gældende. Det er jo netop i museerne, så meget autentisk materiale er forsvundet, og det er just disse etablissementer, der har et alvorligt medansvar for den forfejlede rekonstruktionspolitik, som "IEC"-rapporten så kraftigt tager afstand fra.


Når "Strategiudvalget" karakteriserer de private centre som sårbare bevaringssteder, kan de jo kun gøre det, fordi Staten ikke hidtil har været villig til at yde tilstrækkelig kompensation for driftstab i forhold til moderne besætningshold, ganske som man har været uinteresseret i faste samarbejdsordninger med de private centre. Hér på Oregaard er vi i hvert fald tre generationer, som er engageret i arbejdet. Yngste generation, Jens Benzon på 19 år, er under landbrugsuddannelse og har været sædeles aktiv i det praktiske arbejde. Han vil gerne fortsætte projektet, hvis der vel at mærke kommer ordentlige vilkår for det fremtidige arbejde. Hvis der fandtes en kvoteordning på nogle hundrede eksemplarer inden for hver dansk husdyrrace med fuld økonomisk kompensation for driftstab, ville folk jo stå i kø for at overtage dyr og kvote, hvis en avler en dag af en eller anden grund ikke havde mulighed for at gå videre. Interessen er vakt hos mange, men de økonomiske tab afholder de fleste af dem fra at engagere sig i et praktisk bevaringsarbejde.


Der er heller ingen tvivl om, at de private avlere kan gøre arbejdet billigere end Staten. "Strategiudvalget"s budget for de statslige centre bør ses efter i sømmene af uvildige instanser, inden man baserer sig på dem. De virker alt andet end overbevisende, hvad angår beløbsstørrelser. Vi mener, at en del af de opgivne beløb er urealistisk lavt sat, og at en del udgifter ikke er medtaget. I betragtning af, at "Strategiudvalgsrapporten" er tænkt til at danne beslutningsgrundlag, virker det konkurrenceforvridende i forhold til de private besætningsejere at tegne et for rosenrødt billede af økonomien i et musealt husdyrhold.


I udvalgets kommissorium står at læse, at der i "IEC"s rapport ikke er klare anbefalinger vedr. bevaringsarbejdet generelt. Nu, hvor "Strategiudvalget"s rapport foreligger, er det bemærkelsesværdigt at konstatere, at de ønskede klare anbefalinger hér er langt færre end i "IEC"-rapporten, og at de der er, som nævnt ofte er i modstrid med "IEC"!


Vi står her i den besynderlige situation, at hvor det eneste naturlige ville have været, at "IEC", som jo havde stillet sig til rådighed for uddybende rådgivning i sagen var blevet spurgt, men det er overhovedet ikke er blevet konsulteret. Resultatet er blevet det forstemmende, at vi nu står med to i virkeligheden modstridende rapporter om den samme sag. Det er ikke noget vel koordineret arbejde, der her er udført, og det kan avlerne naturligvis hverken tage til indtægt eller være tjent med.


Ydermere bliver man konfronteret med, at mens noget af det, som "Strategiudvalget" fremsætter, åbenbart er kendsgerninger, som Fødevareministeriet ikke ønsker, at der skal rokkes ved, er der andre forslag, som måske kan diskuteres. I "Strategiudvalget"s kommissorium hedder det ordret: "Der nedsættes derfor et midlertidigt udvalg, der skal forestå udarbejdelsen af en strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer, samt give forslag til den fremtidige organisatoriske struktur". Der er i denne formulering tre sekvenser:



1) at der er nedsat et udvalg


2) at det skal forestå udarbejdelsen af strategien for det samlede bevaringsarbejde


3) at det skal give forslag til den fremtidige organisation


Punkt "3" er åbenbart til diskussion, men det er punkt "2" efter formuleringen ikke, og det er ingen tilfældighed, for tanken udbygges i næste afsnit under titlen "opgaver" med følgende ordrette formulering: "Udvalget har til opgave at udarbejde en samlet strategi for bevaringsarbejdet for husdyrgenetiske ressourcer omfattende såvel historiske som moderne racer samt give forslag til organisation". Det vil med andre ord sige, at avlerne kan betragte de bevaringsmetoder, "Strategiudvalget" fremsætter i betænkningen, som vedtagne kendsgerninger der ikke er til diskussion, om end f.eks vi og andre betydelige avlere finder dem fuldstændig uhensigtsmæssige og derfor uacceptable.

Meget tyder på, at Fødevareministeriet har fået præcis den rapport, som det har ønsket sig. Spørgsmålet er så, om det vil være klogt og rimeligt at benytte den til det fremtidige bevaringsarbejde i Danmark. Et meget iøjnefaldende problem er formuleringen om, at de historiske og de moderne racer skal anskues under eet, selvom de i virkeligheden har uendelig lidt med hinanden at gøre, fordi problemerne på ingen måde er sammenfaldende. Det moderne landbrug har for meget længe siden sat de gamle, lavt forædlede racer ud pga. af deres beskedne ydelser eller deres ydelsers uaktualitet. Som landbruget fungerer i dag, er de gamle husdyr lige så lidt aktuelle for det, som dyrene i Zoologisk Have ville være det.


De såkaldte aktive populationer har en ydelse, der måske kan bringe dem på tale som objekter i det stærkt produktionsorienterede landbrug. Det vil derfor stadig være det eneste naturlige at skille disse to uforenelige komponenter i to forskellige bevaringssektorer, hvad enten dette så skal ske inden for Fødevareministeriets regie, eller sådan at de gamle husdyr henføres til et andet ministerium, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" i sit forslag til Fødevareministeren om en bedre fremtidig bevaringsmodel for vore ældre nationale husdyrracer, foreslår det, oplagt kunne være Miljøministeriet, jf. muligheden for anvendelse af de gamle racer i naturplejen.


Svaret som Fødevareminister Mariann Fischer Boel gav "Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri" d. 24.1. 2003, på spørgsmål nr. 113, der lyder: "Kan Fødevareministeren forstille sig at ville overgive de gamle racer til Miljøministeriets regi, hvor dyrene kan anvendes i landskabsplejen" er: "Jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at det ligger uden for en fagministers kompetence at træffe beslutninger om flytning af opgaver mellem ministerier," og videre:


- "De statslige opgaver vedrørende varetagelsen af det genbevarende arbejde for husdyr er hidtil blevet koordineret i Udvalget til bevarelse af Genressourcer hos danske husdyr, som er nedsat af Fødevareministeriet. Det har bl.a. drejet sig om indstilling om udbetaling af dyreenhedstilskud til gamle racer, rådgivning til avlere, arbejde forbundet med in vitro opbevaring af arvemateriale og deltagelse i internationale fora. Såvel Miljøministeriet som Kulturministeriet er repræsenteret i udvalget i erkendelse af, at bevarelsen af gener fra de gamle racer ikke kun er et husdyrfagligt anliggende.


Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der har oplyst følgende: "Hvad angår brug af gamle husdyrracer i landskabsplejen er jeg helt åben over for at prøve at finde plads til dyrene på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Jeg har imidlertid forstået, at den største begrænsning i øjeblikket er, at der er relativt få dyr af de gamle racer. Skulle der imidlertid være dyr af de gamle racer, der kan indgå i naturplejen, vil det være muligt at indgå en aftale med et statsskovdistrikt under Skov - og Naturstyrelsen, hvis der er plads til dyrene på et af distriktets arealer"".


Til trods for disse svar levner "Strategiudvalget" imidlertid ikke en plads til Miljøministeriet i sit forslag til et nyt "GRU". Hvorimod der gøres plads til Kulturministeriet, der jo som ministerium har museerne som ressort . Vi mener i den forbindelse, at museerne bør have udspillet deres rolle med hensyn til at være toneangivende inden for bevaringen af de gamle husdyrracer. Museerne er egnede som fremvisningssteder i publikumssæsonen, intet andet og mere, og de private avlscentre kan naturligvis i den periode stille dyr til deres disposition, såfremt der skulle vise sig mulighed for en fremtidig samarbejdsaftale med andre rammer, end de af "Strategiudvalget" foreslåede.


"Strategiudvalget"s organisationsplan for det nye "GRU" står stærkt i modstrid med "IEC"s anbefalinger på området: Hvor "IEC" lægger op til en demokratisering med en rimelig fordeling af statslige organisationer, avlere, avlerorganisationer og foreninger og med en husdyravler som formand, plæderer "Strategiudvalget" for en tilluket struktur, fortsat domineret af Statens og Landbrugsorganisationernes interesser. Der tales om en formand udpeget af Fødevareministeren, en repræsentant for universiteterne, en fra KVL og - som nævnt - en repræsentant fra Kulturministeriet samt tre medlemmer indstillet af landbrugets organisationer. I betragtning af, at hovedparten af de betydende private avlere og foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" har et meget anspændt forhold til såvel Fødevareministeriet som til landbrugets organisationer, turde det være ret indlysende, at disse kompetente NGO´er næppe vil blive repræsenterede i det nye "GRU".


Idet man må gå ud fra, at de personer som kom til at udgøre "Strategiudvalget" har været præsenteret for "IEC-rapporten"s indhold inden de påtog sig arbejdet, er det tankevækkende, at de overhovedet har villet påtage sig en sådan opgave. De burde med det samme have indset, at deres egne opfattelser på afgørende punkter strider så markant imod "IEC"s rekommandationer, at de ikke ville være i stand til at bygge videre på dem. Nu er et år og en masse penge igen spildt til ingen verdens nytte, og til ubodelig skade for bevaringssagen, som der åbenbart ikke skal tilflyde midler, så længe opklaringsarbejdet pågår.


Alt ialt er det en absurd situation, at Fødevareministeriet har bemyndiget et udvalg af eksperter i helt andre emner end gamle husdyrracer, personer som stort set repræsenterer det moderne produktionslandbrug og dets metoder til at underkende et uvildigt decideret ekspertudvalg i gamle husdyrracer, "IEC".

Alene "Strategiudvalget"s bemærkning i rapporten s. 6 ( 2.b.) om, at "IEC"-rapporten ikke tager stilling til andre dyrearter såsom f.eks. geder og fjerkræ, er en så decideret lapsus, at den burde få alle alarmlamper til at lyse hos en ansvarlig minister. Den viser, at enten er der tale om et "venstrehåndsarbejde" eller, at "Strategiudvalget" bevidst forsøger at sløre kendsgerningerne over for folk der enten ikke har læst "IEC"-rapporten eller ikke har den i frisk erindring.


Under hensyn til de indbyrdes ganske uforenelige opfattelser hos på den ene side "Strategiudvalget" og på den anden side "IEC", "GDH" og "Danmarks Husdyrpark" m.fl. vil vi indstændigt anbefale Fødevareministeren at kasserer udvalgets produkt, som vi finder tendentiøst og derfor ikke lødigt. I stedet vil vi tilråde Ministeren, at starte på en frisk og omgående indlede forhandlinger med de betydelige avlere.


Ps.: Da Ministeriet ikke har fundet det fornødent at tilsende landets største bevaringscenter, "Danmarks Husdyrpark", en "Strategirapport til høring, lægger vi os efter aftale med foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s formand, Rolf Dorset, i forlængelse af foreningens høringssvar.



Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon.


Vedlagt følger til orientering:

*"GDH"s forslag til Ministeren (vedlagte foreningsblad), som åbenbart må være bortkommet, da "Strategiudvalget" og Fødevareministeriet overhovedet ikke har taget hensyn til det.


*Stig Benzons rapport om mulighederne for de gamle husdyrracer i landskabsplejen med titlen: "Det er den biologiske mangfoldighed, og ikke den menneskelige enfoldighed, der skal bevares!"

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Oregaard d. 12.3.2003


Tillæg til høringssvar af d. 9. 3. 2003 til "Strategirapporten" vedrørende gamle danske husdyrracer til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel.


Til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


5.b. Arter og racer:


Kvæg:


"RDM 70":


"IEC": "Giv tilskud til alle køer, der kan producere en kalv. Øg antallet af tyre, der kan modtage tilskud". "Informer FAO om, at RDM er en truet race."


"Strategiudvalget: Bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der bør opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".


Bemærkninger: Hvis ikke der et andet sted i rapporten stod, at der principielt kun er tale om tilskud til 60 køer, og heraf endda mindst halvdelen på et par museer, så "Strategiudvalget"s forslag ikke ud til at afvige meget fra "IEC"s. For det første ligger denne levende populationsstørrelse langt under de normer, som ansvarlige lande opererer med. En kvote på maximalt 30 køer kan umuligt dække bevaringsbehovet i de igangværende private projekter. Alene den førende RDM-avler, Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, vil i løbet af kort tid, når stalden er fyldt med røde køer, kunne bruge over 50 dyretilskud.

Angående den nuværende populationsstørrelse for "RDM 70", som "Strategiudvalget" opgiver til ca. 200 registrerede hundyr, så er der næppe for alle eksisterende dyrs vedkommende tale om 100 pct. rene eksemplarer, da "GRU" valgte at medtage kvæg med brunkvægsandele i bevaringsprogrammet. Dette er lige så kritisabelt, set ud fra et bevaringssynspunkt, som det har været at sætte hollandsk materiale ind på "SJM", hvorfor sådanne dyr også hér bør udgå af det fremtidige bevaringsprogram for RDM, hvis racens genetiske integritet skal opretholdes. Ikke helt rene dyr bør derfor heller ikke medregnes i opgørelser over populationsstørrelsen.


Den rene røde race uden fremmede raceandele bør stadig kunne reddes, ikke mindst fordi professor Lars Gjøl Christensen, der også er medlem af "Strategiudvalget", i sin tid var så forudseende at drage omsorg for, at en betydelig, ældre samling af frossen sæd fra en række "RDM 70-tyre", blev sikret som genreserve (i 1988 protesterede vi, da man af veterinære hensyn overvejede at destruere denne genbank, hvilket man tog til efterretning). Lars Gjøl Christensen skal have megen ros for sin resolutte indsats, men det står som en gåde, hvorfor "Strategiudvalget", som må være bekendt med "GRU"s uheldige dispositioner med det urene materiale, ikke i strategiplanen klart tilkendegiver, at det indkrydsede materiale skal udgå af programmet.


Ligeledes må det undre, hvorfor "Strategiudvalget" negligerer et initiativ fra nogle RDM-avlere om at udskille en kategori af "RDM" af ældre type end "1970-modellen". Avlsmålet i den nye avlsforening under stiftelse er de typer, som var fremherskende før 1950, hvor racen generelt ændrer karakter fra forædlet landrace til egentlig produktionsrace (højere mælkeydelse og kødsætning). En forædlingsproces, som ganske vist gav store produktionsresultater, men som samtidig viste sig at påføre RDM så mange negative faktorer, at landbruget opgav racen og konsekvent indkrydsede med andre racer som f. eks. brunkvæg.


Udover at få bevaret en så bred genetisk diversitet inden for racen som muligt, er det avlsgruppens ønske, at opformere bestanden af den ældre type til brug for naturpleje og kvalitetsmælkeproduktion. I avlsarbejdet vil der derfor blive lagt særlig vægt på dyrenes sundhed og mælkens kvalitet frem for på kvantitative egenskaber. Dette initiativ må jo være kærkomment, da man målrettet går efter et marked, som sandsynligvis får betydning i fremtiden.


Grundlaget er primært et par besætninger hos Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, samt fra Anton Jespersen, Fårup ved Egtved, hvor de ældre typer stadig er fremherskende, selvom der også, påtvunget af "GRU" i et beskedent omfang har været anvendt tyre af den såkaldte "model 1970". Til alt held blev påvirkningen så kortvarig, at det ikke lykkedes også at spolere også dette materiale.


"Strategiudvalget" nævner i øvrigt, at "RDM" er fremavlet af rødt kvæg fra Angel, Nordslesvig og Ballum krydset med oprindeligt dansk rødt kvæg. For god ordens skyld skal det oplyses, at det oprindelige danske røde kvæg, som "Strategiudvalget" nævner, i virkeligheden var Ø-kvæget, som udover få rene røde køer forekom i sort, gul, grå og i varierende aftegn, og det vekslede typemæssigt fra egn til egn (se under Ø-kvæg). Den ensfarvede røde lød opstod efterhånden gennem selektiv avl. Selvom der op i 1800-tallet efterhånden var ensfarvet rød dominans i det slesvigske område, var eksemplarer med andre aftegn også hér stadig almindelige. Bemærk som blot eet eksempel blandt mange, "Stambog for Gunderslevholms Kvægtillæg", omtalt i bogen "Kvægbrugets Udvikling i Danmark, særlig i Sorø og Præstø Amter" af Harald Goldschmidt, 1890, hvor den røde ko nr. 29 A, født 1841, omtales på s. 93, og om hvilken der står: " Denne ko fødte i reglen brogede kalve, "hvorved netop bevises dens virkelig rene Anglerafstamning".


Ø-kvæget:


"IEC": "Det er blevet indberettet, at det skulle være en tidlig variant af rødt dansk kvæg. Der eksisterer kun en besætning bestående af 25 hundyr. Den er i overhængende fare." Og videre: "Populationens status bør verificeres som en hastesag". Endvidere: "Yd tilskud og alle andre former for støtte indtil der foreligger en afklaring af status."


"Strategiudvalget": "Racen har jævnfør litteraturen ikke haft en placering som en typisk dansk husdyrrace, og den er ikke stambogsført. Racen har følgelig mindre kulturhistorisk interesse. Det hævdes, at der i dag eksistere en besætning bestående af ca. 25 køer. Dokumentationen for, at denne besætning er repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, er tvivlsom.


Bemærkninger:


1) Ifølge al den ældre landbrugslitteratur, som jeg er i besiddelse af, fremstår Ø-kvægsracen som det kvæg, der oprindelig udgjorde hovedbestanddelen af kvæget på vore øer. Derfor virker "Strategiudvalget"s postulat om, at racen ifølge litteraturen ikke har haft en placering som typisk dansk husdyrracer, besynderlig, og kan kun fremkomme ved en særdeles subjektiv benyttelse af ældre kildemateriale!


2) At vurdere et materiales fortsatte bevaringsberettigelse ud fra hvorvidt det er stambogsført eller ej, virker uprofessionelt. Derfor er det trist, at FødevareErhverv fik hægtet "IEC"s eksperter fra, også med hensyn til den lille restpopulation fra Agersø. I "Danmarks Husdyrpark"s vedkommende har husdyrbevaringsforskere som bl.a. afdøde fil. dr. Nils Dahlbeck, Sverige, dr. fil. Jürgen Güntherschulze, Tyskland, Marleen Felius, Holland (Ø-kvæget er medtaget i hendes bog "Geids Rundvee-Rassen van de Wereld") samt i øvrigt også afdøde forsøgsleder Ejner Nielsen, Statens Husdyrbrugsforsøg, der var tilknyttet "GRU", vist stor positiv interesse for dette kvæg.


3) At Ø-kvæget skulle have mindre historisk interesse, er også en udtalelse som virker meget subjektiv. "Dansk Landbrugsmuseum", Gl. Estrup har tidligere haft planer om at rekonstruere racen på grundlag af afvigende eksemplarer af RDM - et underligt ønske i betragtning af, at der notorisk findes en rimelig autentisk population!


4) "Strategiudvalget"s bemærkning om, at det ikke anser den tilbageværende besætning for at være repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, virker malplaceret når man sammenholder de eksisterende dyr med de tusindvis af malerier fra 1800-årene og det tidlige 1900-tal, hvorpå Økvæg optræder.

*For det første står der intet i de internationale konventioner om, at kriteriet for opretholdelse af en population er, at den skal være identisk med kvæg, som det præcis var for 150 år siden.


*For det andet har Udvalget afslået tilbudet om at se Agersøkvæget, så det ved selvsyn kunne konstatere, hvor tæt populationen - uanset påvirkning af enkelte RDM-tyre - er på det oprindelige Ø-kvæg. Nogle eksemplarer ligger endog i en meget oprindelig klasse.


*For det tredje fodres der af dyreetiske årsager stærkere i dag, end det var normalt for 150 år siden.


* For det fjerde fremlægger udvalget ej heller dokumentation eller indicier for dets konklusioner, hvorimod vi over for udvalget har fremlagt en redegørelse over "Agersø-kvægets" historie med mange detaljer fra 1800-tallet, baseret på den tidligere ejers udsagn.


* For det femte virker "Strategiudvalget"s holdning uforståelig, når man sammenliger med Sverige, hvor man også har særegne lokale racer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Fjällnära-koen" og "Ringamåla-koen" med i bevaringsprogrammet.


Om kvægdrifterne fra det slesvig-holstenske område over Fyn til de københavnske brænderistalde, skriver P.C. Jensen 1879 i bogen "Kvæghold og Mælkeridrift": "De dyr, som var meget anstrengte af rejsen, solgtes da for forholdsvis billige priser på Fyn, og deres indvirkning på det daværende kvæg er som sagt tydelig kendelig, mens det i mindre grad sporedes i Sjælland og så godt som ikke på de mindre øer". Sidstnævnte oplysning harmoner med Lars Peter Nielsens udsagn om beskeden fremmed påvirkning af Agersøkvæget i 1800-tallet. Dog er det sandsynligt, at besætningen har været under påvirkning af Anglerkvæg, som var meget udbredt på den del af Sjælland.


Professor V. Prosch skriver i "Håndbog i det almindelige Husdyrbrug", 1886: " På grund af naboskabet og de overensstemmende naturforhold har der næppe nogensinde kunnet sættes nogen virkelig grænse mellem Anglerkvæget, det nordslesvigske og det fynske kvæg.

Statskonsulent Peter August Mørkeberg skriver i bogen "L`agriculture en Danemark" år 1900: " Den gamle Ørace smeltede mærkværdig let sammen med det slesvigske kvæg (Angler, Nordslesvigsk og Ballum red.), afkommet kom i reglen til at ligne dette, og indblanding i få generationer udslettede kendetegnene på blandingen, det bedste bevis på, at man ikke med rette kan tale om, at nogen egentlig krydsning har fundet sted. De to racer stod hinanden så nær i oprindelse og anlæg, at de naturligt henhørte under samme racebegreb".

Ud fra dyrenes bygning og beskrivelser af dem, står vi overfor en grundpopulation af Østersø-kvægfamilien, som det burde have den aller største betydning at bevare, da det efter alt at dømme er den uigenkaldeligt sidste rest der findes.

Professor L. Hansen Larsen, KVL, omtaler i "Håndbog i kvægets avl fodring og pleje" så sent som 1940: "Hos Rødt dansk Malkekvæg er farven også recessiv i forhold til andre farver. Hvis det ikke var tilfældet, ville der ofte fødes kalve med en anden lød, og det sker ikke. Rødt dansk Malkekvæg er nemlig fremgået af en Økvægbestand, der så sent som midten af forrige århundrede var heterogen, hvad farve angik, og omfattede røde, rødbrogede, sorte, blakkede m. fl. farver, ja, endnu træffer vi i enkelte Øbesætninger en del sorte køer, men de bliver færre og færre og opstår aldrig ved sammenparring af røde individer. Hvis den røde farve ikke var recessiv, vil der komme en udspaltning af andre tidligere farver".


Som sagt levner renavl med den recessive røde lød ikke mulighed for sorte dyr. Det indikerer, at de omtalte sorte køer i en del Øbesætninger, som man endnu i 1940´erne i KVL havde kendskab til, må tilskrives, at der på den tid stadig fandtes restpopulationer af Økvæg og Økvægsagtige dyr på øerne. Den sidste ejer af "Agersø-kvæget", Lars Peter Nielsen, overtog gården i 1937, altså på samme tid som professor Larsen fremkommer med sine udtalelser. Efter Lars Peter Nielsens udsagn har han ført "Kratgaarden" videre efter gamle traditioner, ligesom han har holdt fast ved den oprindelige besætningen og bygget på det bestående grundlag, på nær sparsomme blodfornyelser i 40´erne og 50´erne med tre RDM-tyre samt en rødbroget tyr, angivelig af Økvæg-stamme. Altså en beskeden introgression! Hertil kommer, at Lars Peter Nielsen synes at have haft et særdeles godt kendskab til gårdens besætning langt tilbage, dels fra barndommen, hvor han som 10-årig kom ud at tjene på "Kratgaarden", dels gennem information fra bl.a. den ældre morbror, som han gennem mange år drev gården sammen med, fordi han havde halvpart i den. Disse informationer, sammenholdt med nu afdøde forsøgsleder Ejner Nielsens og en række udenlandske forskeres positive udtalelser på baggrund af eksteriørbestemmelse, burde have udløst en anden reaktion hos "Strategiudvalget".


"Strategiudvalget": Bevaring bør ske gennem cryo-konservering. Udvalget har noteret sig, at Fødevareministeriet påtænker at iværksætte en DNA-undersøgelse af Ø-kvægets genetiske baggrund. Det foreslås, at det nye genressourceudvalg senest d. 1. april 2004 træffer endelig beslutning om bevaringsindsatsen. Indtil da bør den eksisterende besætning modtage dyretilskud ved opretholdelse i privat regi."

Bemærkninger: Det virker besynderligt, at "Strategiudvalget" vil ofre kostbar cryoteknink på et materiale, som det ikke mener er, hvad det udgives for at være, og det er uforståeligt, hvis det kun skal bevares gennem cryokonsavering, og ikke skal leve i in situ bevaring, hvis det er, hvad det udgives for at være!



Jysk Kvæg:


"IEC": " Racen Jysk Kvæg består aktuelt af to grupper, nemlig én, der er efterkommere efter senere krydsninger med hollandsk kvæg (især tyren Nimbus), og en der er relativt fri for introgression. Den første gruppe kan ikke klassificeres som en ægte dansk race; den er en rekonstruktion baseret hovedsagelig på hollandsk avl, men bliver accepteret som en del af bevaringsprogrammet. Den anden gruppe er sandsynligvis en gammel dansk race med ringe introgression. Den anden gruppe omfatter 130 køer der hovedsagelig findes i to store besætninger, som ikke har deltaget i det nationale bevaringsprogram i de senere år (grundet meningsforskelle som nævnt under afsnit 3. 8). Denne population er alvorligt truet. Denne gruppe modtager intet tilskud for indeværende, og er ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang".


"IEC"s anbefalinger: "Udeluk rekonstrueret Jysk Kvæg fra programmet, og evaluer relevansen af de resterende avlsdyr på basis af en udelukkelse af hollandsk introgression". Endvidere: "Giv tilskud til alle relevante dyr". Underret FAO om, at Jysk Kvæg er en truet race".


"Strategiudvalget": "I 1998 var der 32 avlere med 85 køer og 12 tyre. Der hævdes at være to linier af Jysk Kvæg. Det anbefales at foretage DNA-test til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne".

Endvidere: "Det anbefales, at bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der på opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en levende bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".



Bemærkninger: "Strategiudvalgets anførte antal avlere på 32 er stort set af den anførte rekonstruerede linje, som "IEC" anmoder om bliver udelukket af bevaringsprogrammet. Der findes kun tre besætninger af autentisk Jysk Kvæg!

"Strategiudvalget"s bemærkning om, at foretage DNA-tests til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne, er ikke i overensstemmelse med "IEC"s anbefalinger. "IEC" skærer jo igennem og anmoder om udelukkelse af rekonstrueret kvæg, og anviser, at det skal ske ud fra udelukkelse af den besætning, som hollændertyren "Nimbus" stod i.


Denne udskillelse kan foretages nemt og uden brug af kostbar DNA-analyse, da der foreligger stambogsført materiale over "GRU"s rekonstruktionsprogram, hvor hovedparten af dyrene kan føres direkte tilbage til Karl Nielsens besætning. Ifølge Karl Nielsen var hollændertyren "Nimbus" besætningens stamfader og køerne stammede fra handelsmand Henning Kyhnæbs besætning, hvor der siden 1950´erne var insemineret med hollandske tyre. Det var udelukkende dette besynderlige avlsgrundlag, som "GRU"s tidligere formand, professor A. Neimann-Sørensen, på trods af protester, godkendte besætningen som Jysk på. Senere krydsninger med dyr af den jyske race, som "IEC" har været underrettet om, har ikke ændret "IEC"s holdning: Dette materiale bør udskilles (det handler om at værne om den Jyske Races genetiske integritet!). Det som "IEC"s eksperter derimod anmoder om, at DNA-teknikken skal anvendes til er, at undersøge den population, som "IEC" har udpeget som den mest autentiske!


Det må således konstateres, at "Strategiudvalget" må have misforstået de klare anvisninger.

Hvad angår "Strategiudvalget"s anbefalinger vedr. cryoteknik og levende bestande, henvises til vore bemærkninger til "RDM", da det stort set er den samme problematik, at det er alt for lidt med tilskud til kun 60 køer af racen!



Svin:


(vi har ikke behandlet "Hvid Dansk Landrace", da det er en nyere type, som ligger uden for vort regi).


Sortbroget Dansk Landrace:


"IEC": Sortbroget Dansk Landrace Svin: "Det er en vigtig oprindelig husdyrracer". Populationen er alvorlig truet, men forekommer rimeligt stabil for indeværende". "Giv tilskud til alle berettigede orner og produktive søer". "Adviser FAO om, at Sortbroget Dansk Landrace er en truet race."


"Strategiudvalget": "Den nuværende bestand af sortbrogede svin stammer ligesom Dansk Landrace fra det gamle danske landsvin." "Racen har aldrig haft stor udbredelse i Danmark, bl.a. fordi sortbrogede grise var uegnede til fremstilling af bacon".
"Kroppen er lang som hos dansk landrace, men slagtekvaliteten er ringere. Til gengæld har racen en høj frugtbarhed og gode moderegenskaber. Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace." - "Bevaringen bør ske gennem cryo-konservering og ved levende bevaring i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget"s udtalelser om: "At racen aldrig har haft stor udbredelse i Danmark" og "Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace", virker besynderlige, da racen i hvert fald var så udbredt, at landbrugets top og slagterierne angiveligt opfattede den som en potentiel trussel imod baconeksporten til det britiske marked, og forgæves søgte den udryddet!

Den lange krop, som "Strategiudvalget" nævner, er kun et kendetegn for den meget forædlede gren af racen. Hér på Oregaard, hvor i dag den største besætning findes, er det den oprindelige korte og kraftige type, hvoraf flere dyr har halstitter, der lægges vægt på.


På "Haudrupgaard" ved Køge fandtes et betydeligt avlscenter, der iøvrigt var statsanerkendt frem til 1925, og hvorfra det var lykkedes, at sprede racen til hele landet, primært til øerne og Østjylland. Svinene fra "Haudrupgaard" var meget udbredte, og blev ofte benævnt "Haudruppere". Også i Sønderjylland fandtes fra gammel tid mange sortbrogede svin.


En god del af de svin, som slagterierne registrerede som hvide, var i virkeligheden krydsninger med sortbrogede. Ifølge de Mendel´ske udspaltningslove giver krydsninger mellem sortbrogede og hvide altid hvidt afkom i første generation.


I foråret 1930 blev der efter Andelsslagteriernes delegeretmøde udsendt den opsigtsvækkende meddelelse, at i fremtiden ville andelshaverne få deres svin afregnet 4 øre under 3. klasses notering, såfremt de ikke ophørte med at levere sortbrogede svin til slagterierne.
Bemærkelsesværdigt nok handlede man hen over hovedet på andelshaverne, der ikke blev spurgt. Det påståede hovedargument for attakket mod de sortbrogede var, at englænderne angiveligt klagede over det "sortbrogede flæsk".


Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget hold der var i de påståede engelske klager. I hvert fald skrev formanden for "Landsforeningen for opdrættere af sortbrogede svin", Fr. Petersen, Vestermose ved Klippinge, d. 8.10. 1930, i Fyns Tidende, "at fællesledelsen omkring midten af maj ikke var i besiddelse af skriftlige klager, men lovede at skaffe nogle. Da så landsforeningen i juli måned bad om at få nogle klager fra England forelagt, sendte Fællesledelsen os kopi af nogle, men de havde hverken hoved eller hale, der var nemlig hverken dato, adresse eller underskrift på dem, og på vort forlangende om at få nærmere oplysning om klagerne svarede man os kort og godt, at de ikke fandt anledning til yderligere drøftelse".


Endvidere kunne FR. Petersen referere til direktør Charles Hansen, D.B.C. i England, som ikke havde noget at sige de sortbrogede på - han solgte dansk flæsk fra ikke mindre end 17 danske andelsslagterier, og var dermed den største flæskeaftager fra Danmark.


I skriftet "De sortbrogede Svins Stilling i Danmark 1930", giver landbrugskandidat K. K. Ingvordsen, Birkerød, udtryk for, at man i mange år havde ventet et opgør med de sortbrogede svin, og han udtalte: "Der var skabt en meningsløs tilstand derved, at Staten oprettede og støtter flere hundrede avlscentre af hvide svin, lønner konsulenter og anlægger forsøgsstationer udelukkende med den hvide races udvikling for øje, samtidig med, at der fra privat side drives en energisk fremavl af racer, der på flere områder bærer vidnesbyrd om en betydelig overlegenhed. Dette grelle forhold uddybedes yderligere, jo længere "forædlingen" skred frem med den hvide race, og dens popularitet aftog til fordel for de sortbrogede. Man var klar over, at noget måtte der gøres. Denne tilstand var ikke holdbar i længden".


K. K. Ingvordsen fortsatte: " På flere af de ledende grisesalg i landet var det kommet så vidt, at man ligefrem betalte overpris for pattegrise af sortbrogede forældre eller efter krydsning mellem sortbrogede og hvide. Meget ofte foretrak man sortbrogede avlsdyr, som regel efter, at man med megen tålmodighed og betydelige pekuniære ofre havde arbejdet med udelukkende hvid besætning. Og dette tiltrods for den enestående propaganda, der føres gennem pressen, konsulenter, skoler, slagterierne osv., til fordel for avlsdyr fra statsanerkendte avlscentre".


I samme skrift udtaler Fr. Petersen: "Det må vistnok anses for givet, at kundskaben til den sortbrogede gris´s større driftsikkerhed er lige så gammel som interessen for svineavlen. Her på egnen har det altid været således, at uagtet avlen udelukkende har været overladt til den menige opdrætter, er både sortbrogede søer og pattegrise bleven betalt med højere pris end de hvide, fordi den praktiske mand med sin medfødte skarpe iagttagelsesevne har fundet ud af, at de var mere driftssikre og triveligere end de hvide; endvidere er søerne mere mælkerige og omhyggelige moderdyr, en egenskab, som vore avlscentre vistnok har forsyndet sig grovelig imod."


Der har nærmest konstant været modvilje fra slagteriernes og landbrugets ledelse omkring den sortbrogede race. Dog havde racen en stor genopblomstring under 2. verdenskrig, da det tyske marked satte stor pris på den flæskerige, men meget velsmagende race.

I kronikken "Stjernegris i skygge" i Jydske Tidende d. 24. november 1981 af Asger Larsen, Faaborg, er landets største avler af det sortbrogede svin, Verner Møller, Ørum, citeret for at udtale: "På en kendt restaurant på Århus-kanten forlanger de stedlige gastronauter og kokke udelukkende sortbrogede svin til deres køkken. Dette må imidlertid forblive som en hemmelighed, idet svineslagteriernes bestyrelser ofte dinerer netop her på grund af det på stedet gedigne svinekød!"


Når man bliver præsenteret for "Strategiudvalget"s behandling af den sortbrogede race, der efter at have erkendt en række bemærkelsesværdige positive egenskaber hos racen, anbefaler at den ikke skal støttes, må man konstatere, at den mangeårige hetz mod racen ikke er afblæst!


I øvrigt må der have indsneget sig en misforståelse i erkendelsen af hele emnets karakter: Der er tale om bestræbelser på at bevare et endnu eksisterende materiale af genetiske og kulturhistoriske grunde, og ikke om disse dyrs eventuelle anvendelighed i en produktion. Den er fuldstændig ligegyldig i denne sammenhæng.



Den Jyske Hest:


"IEC": "Den opfylder kravene til en oprindelig husdyrrace" "Populationen opfylder trusselskriterierne som defineret af FAO, RBI og EU." "Giv tilskud til alle berettigede hingste og produktive hopper." "Adviser "FAO" om dataene i DAD-IS, og få ændret status til truet".


"Strategiudvalget": "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på jyske heste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Frederiksborghesten:


"IEC": "Det er en gammel dansk race. Avlerorganisationen accepterer krydsning med andre racer (åben stambog red.), men en gruppe avlere forsøger at holde rene dyr. Populationen er reduceret til et meget lavt niveau, og racen er kritisk truet." "Den bør have høj prioritering i bevaringsprogrammet". "Identificer renavlede avlsdyr. Udeluk dyr, der stammer fra krydsningsprogrammet. Giv tilskud til alle berettigede hingste og føl (produktive hopper)." "Undersøg praktisk anvendelsesværdi inden for De Kongelige Stalde og Garderhusarregimentet".


"Strategiudvalget": "Racen er en oprindelig dansk husdyrrace. I 1998 var der ca. 300 hopper og 30 hingste". Samt: "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på Frederiksborgheste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Endvidere "overser" "Strategiudvalget" problematikken, som "IEC" nævner vedrørende avlsforeningens accept af krydsningsavl, hvorfor kun en del af populationen er bevaringsværdig og fortjener støtte. Avlsforeningen opgiver i modsætning til "Strategiudvalget"s antal på ca. 300 hopper, at der i dag kun findes ca. 70 rene hopper.


Fjerkræ:


Danske Landhøns:


"IEC": "Etabler et avlssystem baseret på Crawfords metode". "Høns der er støtteberettigede bør begrænses til de der anvendes til nytteformål."


"Strategiudvalget": "Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud, ligesom udvalget "overser" Crawfords metode. Endvidere bekymrer udvalget sig ikke om, at en del avlere indkrydser med fremmede racer for at øge mulighederne for præmier ved udstillinger.


Dansk Landand:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering, og den levende bevaring bør ske i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud m.v.


Dansk Landgås:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Samme som and.


Bemærkninger: Samme som and.


Hvid Dansk Landkanin:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Startegiudvalg": Bevaring bør ske gennem cryokonservering. Der foregår for tiden en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: Samme som and.


Den brune nordiske bi:


"IEC": Giv økonomisk støtte og iværksæt organisationsstøtte til sikring af tilflugtsstedet på Læsø".


"Strategiudvalget": "Udvalget anerkender problemet med racens bevaring, men mener ikke, at dette problem kan løses med de generelle metoder, som i øvrigt anvendes til bevaring af genetiske ressourcer. Løsningen bør i stedet søges gennem etablering af isolerede bestande".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" har afholdt sig fra at gå ind i problematikken på racens sidste levested på Læsø (den population som er udsat på Grønland blandes med en afvigende svensk population!), og der står intet om tilskud til bier - heller ikke i specialafsnittet vedr. budgetter ( 5.d. økonomi)!


Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Når Fødevareminister Mariann Fischer Boel mandag d. 23. juni mødes med græsrødderne er der håb om et kvantespring i den danske bevaringen af gamle husdyr.
Ministeren har inviteret en bred vifte af NGOere i det danske avlermiljø og har dermed brudt med mange års snæversynet administration på området.


Myndighedernes fokus blev allerede i 80erne fastlåst på de racer, bevarings pionererne på Oregård udpegede som nationale bevaringsværdige racer, og siden tillige fastlåst i konflikter med Oregård om forvaltningen af disse racer.


Da Riokonventionen om biodiversitet blev underskrevet i 1992, var den danske debat allerede fastlåst i en diskussion om nationale racer. Bevaring af biologisk mangfoldighed er derfor i Danmark blevet omvekslet med bevarelse af gamle national racer.


Riokonventionens tilgang er en helt anden, som stort set ikke er kommet ind i debatten før nu.
Konventionen forpligtiger blandt andet landene til at sanere regler, der skader den biologiske mangfoldighed, afbøde virkningen af udviklings trends som reducerer biologisk mangfoldighed og til at beskytte og respektere avlernes traditionelle livstil og viden om dyr og avl, samt befolkningens ret til dyrene. - Indsatsområder der i deres natur ikke kan målrettes mod særligt udvalgte nationalracer.


Riokonventionen forpligtiger også landene til at gøre noget særligt for mandat-racer, der kun findes i det enkelte land, men ved at starte med denne forpligtigelse har man Danmark forsøgt at bygge et hus oppe fra og ned istedet for at starte med fundamentet.


Landbrugets magtfulde pression har samtidig samlet fokus på de mest landbrugs relevante racer; mens Riokonventionen udtrykkelig definerer de tamme arter, der skal begunstiges som: "alle arter hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov" - således også racer der idag har primært sociale og kulturelle funktioner.
Alle de racer danskene har avlet gennem generationer udgør sammen med de avlertraditioner, der knytter sig til dem, en levende kulturarv af smukke og historiske dyreracer. En kulturarv som idag er truet af at forsvinde for evigt på grund af samfundsudviklingen.
Netop den konsekvens den globale udvikling som Riokonventionen har til formål at forhindre over hele kloden.


Med venlig hilsen


Heine Refsing, Center for Bio-diversitet,
Hvejselvej 127, 7300 Jelling. tlf. 7587.3008


 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

 

FORENING/SAMMENSLUTNING

HEST

FÅR/GEDER

KVÆG

SVIN

FJERKRÆ/ANDRE DYR

GL. DANSKE HUSDYR

Bemærkninger:

Foreningen lægger vægt på at de indstillede kandidater er i besiddelse af årelang erfaring inden for de respektive områder.

Lars Køhler

1. Susanne Kristensen (får)

2. Ingrid Dam (geder)

Niels Kr. Stokholm

Birgit Bak

Jørgen Nielsen (fjerkræ)

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING FOR RACEFJERKRÆ OG

Danmarks Kaninavlerforening

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på at kandidaten er opdrætter af landhøns og tager aktiv del i foreningsarbejdet.

 

 

 

 

Niels Rasmussen

DANSK LANDHØNSEKLUB

Bemærkninger:

som ovenfor under DFFR etc.

 

 

 

 

Niels Rasmussen

Søren Thomasen (suppl)

AVLS- OG BEVARINGSFORENINGEN FOR SORTBROGET JYSK MALKERACE (SJM)

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på at de indstillede kandidater har bred erfaring inden for husdyravl, de er i besiddelse af relative store besætninger og har kendskab til internationale forhold som Riokonventionen og FAO.

 

 

1. Stig Benzon

2. Susanne Kristensen

3. Niels Kr. Stokholm

 

 

AVLSSAMMENSLUTNINGEN TIL LEVENDE BEVARELSE AF SORTBROGET DANSK LANDSVIN OG HVID DANSK LANDRACESVIN ANNO 1970

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaternes praktiske erfaringer, faglige kapacitet og evnen til at ”kunne tale med alle”.

Lars Køhler

 

Susanne Kristensen

Birgit Bak

Jørgen Nielsen (fjerkræ)

LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaten skal kunne varetage interessen for de uorganiserede småavlere, som ikke ser sig repræsenterede i de traditionelle avlerkredse.

Indstillingen støttes af CENTER FOR BIO-DIVERSITET

 

 

 

 

Susanne Mørk Jensen (småavlerkulturen)

DANMARKS RACEDUEFORENINGER

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaten er landsmandsuddannet og er i besiddelse af mange års praktisk erfaring.

 

 

 

 

Hans Ove Christiansen

Alternativt: støtter DFFR’s indstilling.

BROHOLMERSELSKABET

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

 

 

Roar Hylleberg

FREDERIKSBORG HESTEAVLSFORENING,

KNAPSTRUPPERFORENING FOR DANMARK OG

AVLSFORENINGEN DEN JYDSKE HEST

Ingen ledsagende bemærkninger.

Kresten Møller (jydske hest)

 

 

 

 

DANSKE HUSDYR - AVLSFORENINGEN FOR GAMLE DANSKE HUSDYRRACER

Bemærkninger:

Indstillingen af kandidaterne er foretaget efter en drøftelse på et af foreningens møder blandt de inviterede. Kandidaterne har arbejdet med husdyravl i en årrække og har interesse for foreningsarbejde.

Carl Christian Madsen

Ingrid Dam

Jørgen Graversen

Harry Thisted

Hans Nebel

FORENINGEN FOR LANDRACEGEDER

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

Ingrid Dam

 

 

 

GRUPPE AF RDM-1970 AVLERE

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

Hans Nørregård

 

 

LÆSØ BIAVLERFORENING

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

 

 

Kaj Klitgaard Christensen

AVLS- OG BEVARINGSFORENINGEN ”RØDT DANSK MALKEKVÆG” ”MODEL 1930”

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

Niels Kr. Stokholm

 

 

SELSKABET FOR DEN RENAVLEDE KNABSTRUPPER’S BEVARELSE

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på kandidaternes praktiske erfaringer og engagement inden for bevaringen af gamle husdyrracer.

Lars Køhler

Ole Mols

Susanne Kristensen

Birgit Bak

 

DANSK KORTHORNSAVLERFORENING

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på erfaring og udvist engagement i bevaringsarbejdet.

 

 

Susanne Kristensen

 

 

AKTIV GEN BEVARELSE

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på kandidaternes faglige erfaringer med bevaringsarbejdet, kendskab til internationale forhold som Riokonventionen og FAO, personlige karakterer og engagement inden for foreningsforhold.

Lars Køhler

Leo Kortegaard

Susanne Kristensen

Birgit Bak

Jørgen Nielsen

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Kære Fødevareminister Marian Fisher Boel


Center for Bio-diversitet vil gerne takke for invitationen til et møde om det fremtidige arbejde med bevaring af gamle husdyrracer i Horsens d. 23. juni, det er lidt usikkert om vi kan sende en repræsentant, derfor sender vi allerede nu en kommentar til de emner oplægget omhandler.


Vi opfatter dit initiativ som et ønske om at indlede en politisk proces, hvor de mange involverede parter kan deltage, så de egentlige forvaltere af den levende kulturarv får indflydelse og oplever respekt for deres idealistiske arbejde - og det er meget positivt.


Det er vigtigt at vi nu hurtigst muligt bringer bevaringssagen ud af landbrugsorganisationernes, museernes og Oregaardkonfliktens skygger, så bevaringen kan blive den populære folkesag, det burde være i et land med så mange og lange traditioner for småavlerkultur og livsformer hvor et mindre dyrehold indgår som en naturlig del af hverdagen.


Det bør konkret komme til udtryk i at det tidligere genressourceudvalg erstattes af et egentligt udvalg for Biologisk og kulturel mangfoldighed med et kommissorium der forpligtiger til helhjertet at opfylde alle Riokonventiones forpligtigelser mht. tamme dyrearter og den traditionelle livstil der er knyttet til dyrene.


Erkendelse af at avlerkulturen er en levende folkelig kulturarv, og at de gamle racers overlevelse idag i et højtudviket land som Danmark er afhængig af at de finder mere kulturelt og socialt motiverede formål bør afspejle sig i en langt større vægtning af det kulturelle aspekt.


Erkendelse af at en levende kulturarv ikke kan opbevares på museer bør udmøntes i at kulturens repræsentant i det nye udvalg bliver medlemmer med etnologisk baggrund, som kan formidle forståelsen af den folkelige småavlerkulturs interesser.

Erkendelse af at gamle dyreracer og deres ejere intet har til fælles med det moderne højeffektive landbrug bør føre til at landbrugsorganisationerne hverken får eller udpeger medlemmer til det nye udvalg.


Det nye udvalgs sammensætning bør for at undgå fremtidige konflikter mellem forskellige interessegrupper sikre at de mange meget forskellige gruppers interesser tilgodeses; det er bla. både de organiserede avlere med klare avlsmål og de uorganiserede småavlere med umoderne traditionelle dyr, både såkaldt nationale racer og alle andre traditionelle racer.


vedr. dette punkt henviser vi iøvrigt til det tidligere indsendte svar på Fødevareministerens forespørgsel maj 2002.


vedr. koordineret avlsarbejde


Finder vi det vigtigt at man opgiver enhver tanke om at styre avlernes avl med diverse tvangs- og pressionsmidler.
Avlernes traditionelle avlsmetoder bør - sålænge det er renavl - respekteres og udvikles ikke erstattes af det moderne produktionslandbrugs avlsprogrammer.
Styringen af avlen bør helt og holdent overlades til avlerne og deres foreninger, kvaliteten af deres dispositioner i avlen, kan forbedres gennem information men ikke gennem pression.


vedr. dyretilskud til enkeltdyr

Mener vi helt overordnet at det er et nødvendigt onde i en overgangsperiode for de større dyr.

Dyretilskudene bør i denne overgangsperiode skabe incitamenter til:


Salg af avlsdyr til nye avlere
langsom udskiftning af avlsdyr
indretning af in situ forhold hos avlerne
Dyretilskud bør forbeholdes racer der kun findes i Danmark


vedr. tilskud til foreninger


Vi finder det positivt at man arbejder med tanker om støtte til foreningers aktiviteter; men må advare om at egentlig støtte til dannelse af nye foreninger let kan udløse nye konflikter mellem de selvgroede foreninger og det der kan opfattes som "statsforeninger".
Vi foreslår en pulje der kan fordeles til alle foreningers informationsarbejde f.eks. som en procent andel, der er ens for alle foreninger, af visse udgifter som årsmøder, trykudgifter til blade og informativt materiale.


Vedr. disse sidste punkter henviser vi iøvrigt til:


1) Centerets evalueringssvar som blev udformet online sammen med medlemmer og andre interesserede i perioden marts 2001 - juni 2001


2) Det høringsvar vi sammen med 8 andre foreninger indsendte 12.03.2003 i forbindelse med Kistrupgaardudvalgets strategiforslag


Vi har iøvrigt erfaret at ikke alle foreninger der har underskrevet Centerets høringssvar af 12.03.03 eller selv har indsent høringssvar er blevet inviteret; vi håber det er en hændelig fejl, som endnu kan rettes.


Med venlig hilsen


Heine Refsing, Center for Bio-diversitet,
Hvejselvej 127, 7300 Jelling. tlf. 7587.3008

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Gå til toppen

logo