Oregaard d. 9. 3. 2003.

Til Fødevareminister Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


"Strategiudvalget"s og vore opfattelser adskiller sig på helt fundamentale områder: Hvor udvalget stort set ikke kan se de gamle racers berettigelse som levende populationer, andet end hvor det drejer sig om lidt til museumspynt, mener derimod vi, at der i de gamle racer ligger et betydeligt potentiale, som der er store anvendelsesmuligheder og behov for her og nu.


Adskillige af de gamle racer vil f.eks. være overmåde relevante til naturplejen på fredede arealer, hvor det oprindelige landskabsbillede ønskes bevaret eller retableret. Dels er der et stort behov for pleje af eksisterende fredede arealer, dels forventes der et yderligere behov i forbindelse med de store nye naturparker under oprettelse. Selvom de gamle racer er gået ud af det moderne landbrugs regie, og i kvantitativ hensende ikke er produktionsmæssigt interessante, kan en ydelse jo også være en plejefunktion samt en mere abstrakt værdi som attraktive oplevelsesobjekter for landets egne borgere og udenlandske turister. Værdier for samfundet, som godt kan omregnes i penge. Betænk, at befolkningen aflægger over 75 mill. rekreative besøg i det åbne land hvert år, og at turismen er landets fjerde største erhverv med en omsætning på over 40 mia. kr.!


Vi vil derfor vove den påstand, at selvom der fra Statens side var fuld omkostningsdækning til private avlere til en kvote på nogle hundreder af hver dansk race, så ville disse private avlere tilføre samfundet større værdier, end de ville fratage det. Samfundet bør altså opfatte avlerne som nyttige personer istedet for - hvad man har indtrykket af - som besværlige, kontroversielle og derfor uønskede mennesker.


Den mulige anvendelse for de gamle racer i landskabsplejen indgik også tydeligt i Genressourceudvalgets kommissorium, hvor der står: "At medvirke til bevarelse af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske arv og det karakteristiske kulturlandskab".


"Landbruget skal ikke alene producere, men også sikre miljøet og den nødvendige landskabspleje" stod der for nylig at læse i en kronik under overskriften "Opbrud i landbrugspolitikken" i forrige nummer af "Maskinbladet" (nr 553), skrevet af professor Søren Kjeldsen-Kragh, Økonomisk Sektion, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole. Kronikken omhandler et forslag fra EU-kommissionen med hensyn til ændring af EU´s landbrugspolitik. Forslaget bygger på begrebet multifunktionalitet, som understreger, at landbruget skal opfylde flere funktioner. Sådanne signaler om fremtidige ændringer i EU´s landbrugspolitik taler også stærkt for en styrkelse af bevaringssagen for vore gamle nationale husdyrracer, der jo principielt er en del af den oprindelige danske biotop.


Når først behovet for de gamle racer i naturplejen virkelig erkendes, vil der være brug for en opformeringsstrategi og absolut ikke det modsatte, sådan som "Strategiudvalget" lægger op til det med dets visionsløse forslag, som stort set indskrænker sig til levende nødtørftsbestande på museer kombineret med primært cryoteknisk bevaring.


Alene ud fra det store antal dyr, som der er behov for, hvis det pastorale danske landskabsbillede på blot et antal begrænsede udvalgte lokaliteter skal bevares, er "Strategiudvalget"s forslag om kun at bevare 60 køer af hver race - heraf endda mindst halvdelen i et par museale besætninger - helt ude af proportioner.


Vort naboland Sverige, som vi på mange områder plejer at sammenligne os med, har besluttet sig for, så hurtigt som muligt, at genopbygge dets bestande af truede husdyrracer til at omfatte minimum 500 levende eksemplarer af hver race, heriblandt også små og særegne lokale underpopulationer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Ringamåla-koen" (jf. hér "Strategiudvalget"s besynderlige håndtering af Ø-kvæget og de sortbrogede svin). En dansk målsætning, svarende til den svenske ville være at ønske af hensyn til såvel racernes beståen, som ovennævnte bevarelse eller retablering af det oprindelige danske landskabsbillede.


Set ud fra den oplagte naturpleje synsvinkel, må det konstateres, at "Strategiudvalget"s arbejde er udført til liden nytte, og selvom man skulle se bort fra denne væsentlige naturpleje-dimension, er udvalgets oplæg i øvrigt stadig ganske uacceptabelt. Der er jo simpelthen tale om en rapport, hvis hovedsigte tilsyneladende har været at desavouere "IEC"-rapporten på vitale områder samt at vanskeliggøre "Danmarks Husdyrpark"s og flere andre betydelige private projekters fortsatte eksistens.


Udover at vi ikke kan acceptere, at "Strategiudvalget" i modsætning til "IEC" prioriterer frossent arvemateriale (cryo-konservering) frem for levende populationer i in situ avl, samt ikke anbefaler støtte til en lang række væsentlige danske husdyrracer, som "IEC" anbefaler støtte til ( Jysk Hest, Frederiksborgeren, måske Ø-kvæget, Sortbroget Landracesvin samt de danske fjerkræracer og Hvid Dansk Landkanin) finder vi det også formynderisk og uhensigtsmæssigt, at der er lagt op til, at "statseksperter" via softwareprogrammer skal styre avlen hos de få private avlere, som støtteordningen trods alt levner plads til under forudsætning af, at en lang række nye betingelser herfor opfyldes så som udlån til museer eller anden udstillingsaktivitet. De privatpersoner som igennem mange år har varetaget bevaringsopgaven for Danmark, imens Staten har hengivet sig til useriøs krydsningsavl, véd såmænd udmærket, hvad de ønsker at lægge vægt på i deres avlsarbejde. Glem ikke, at hvis "GRU" var kommet igennem med dets tidligere fremsatte ønsker om yderligere styring af avlen og et genetisk flow mellem besætningerne, havde eksempelvis hele bestanden af "Sortbroget Jysk Malkekvæg" i dag været opblandet med det hollandske kvæg fra Karl Nielsens besætning - det kvæg, "IEC" betegner som rekonstruktioner, og hvis efterkommere "IEC" nu anbefaler bør tages ud af bevaringsarbejdet. Det lykkedes jo bl.a. også "GRU", at få indtaget materiale med brunkvægsandele i bevaringsarbejdet for "RDM-1970", hvilket adskillige avlere er utilfredse med og prøver at holde sig fri af, fordi man ønsker at opretholde den oprindelige røde races genetiske integritet. Styringen af avlen med de to gamle danske svineracer, fårene og gederne, har ligeledes været uheldig. Ifølge Zoologisk Institut i København, har Fødevareministeriet ej heller evnet at tage hånd om bevaringen af de sidste rene brune nordiske bier på Læsø - det sidste sted i Danmark, hvor denne oprindelige Lyngbi findes. En hel absurd situation, fordi der foreligger en lovgivning på området, hvorefter de gule, fremmede bier skal fjernes fra området. Det er altså alt ialt svært at se, hvad der nu skulle tale for en statsstyring!


Den produktudvikling af specialiteter fra gamle racer, som "IEC" slår til lyd for, og som var tænkt til med tiden at kunne minimere driftunderskudet hos avlerne, har "Strategiudvalget" glemt alt om. Man kunne frygte, at agroindustriens organisationsfolk og forskere - dem der hovedsagelig præger "Strategiudvalget" - nødigt ser at de gamle racers kvaliteter skal fremhæves på bekostning af det moderne landbrugs verdensracers. Måske er det også i det lys, man skal se strategien med at forsøge bevaringsarbejdet begrænset til primært at omfatte museer og cryoteknik.


"Strategiudvalget" har også valgt fuldstændig at negligere det meget grundige og såre omfattende forslag om en bedre fremtidig bevaringsmodel, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" ved formanden, Rolf Dorset, d. 23.5. 2002 tilsendte Fødevareministeren, og som er publiceret i foreningens medlemsblad juni samme år. NGO´erne fik ingen repræsentation i "Strategiudvalget", og man har tydeligvis ej heller taget hensyn til deres synspunkter i sagen. - Dette har jo intet med en demokratisk praksis at gøre!


Hele forløbet har undret os umådeligt, fordi sagen jo i sig selv er ganske enkel og ligetil, men hver gang embedsværket, teknokraterne og landbrugets organisationer får tag i den, kompliceres den mere og mere. Der er simpelthen gået politik i denne affære. Det er desværre herom det nu fortrinsvis handler og ikke så meget om de gamle truede husdyr.


Som initiativtagere til den danske bevaringssag for vore gamle nationale og lokale husdyrracer og indehavere af landets største og mest alsidige bevaringssamling på området, kan vi ikke acceptere "Strategiudvalget"s nedvurdering af betydelige private avleres indsats og den magtforvridning til fordel for den museale verden, som gør sig gældende. Det er jo netop i museerne, så meget autentisk materiale er forsvundet, og det er just disse etablissementer, der har et alvorligt medansvar for den forfejlede rekonstruktionspolitik, som "IEC"-rapporten så kraftigt tager afstand fra.


Når "Strategiudvalget" karakteriserer de private centre som sårbare bevaringssteder, kan de jo kun gøre det, fordi Staten ikke hidtil har været villig til at yde tilstrækkelig kompensation for driftstab i forhold til moderne besætningshold, ganske som man har været uinteresseret i faste samarbejdsordninger med de private centre. Hér på Oregaard er vi i hvert fald tre generationer, som er engageret i arbejdet. Yngste generation, Jens Benzon på 19 år, er under landbrugsuddannelse og har været sædeles aktiv i det praktiske arbejde. Han vil gerne fortsætte projektet, hvis der vel at mærke kommer ordentlige vilkår for det fremtidige arbejde. Hvis der fandtes en kvoteordning på nogle hundrede eksemplarer inden for hver dansk husdyrrace med fuld økonomisk kompensation for driftstab, ville folk jo stå i kø for at overtage dyr og kvote, hvis en avler en dag af en eller anden grund ikke havde mulighed for at gå videre. Interessen er vakt hos mange, men de økonomiske tab afholder de fleste af dem fra at engagere sig i et praktisk bevaringsarbejde.


Der er heller ingen tvivl om, at de private avlere kan gøre arbejdet billigere end Staten. "Strategiudvalget"s budget for de statslige centre bør ses efter i sømmene af uvildige instanser, inden man baserer sig på dem. De virker alt andet end overbevisende, hvad angår beløbsstørrelser. Vi mener, at en del af de opgivne beløb er urealistisk lavt sat, og at en del udgifter ikke er medtaget. I betragtning af, at "Strategiudvalgsrapporten" er tænkt til at danne beslutningsgrundlag, virker det konkurrenceforvridende i forhold til de private besætningsejere at tegne et for rosenrødt billede af økonomien i et musealt husdyrhold.


I udvalgets kommissorium står at læse, at der i "IEC"s rapport ikke er klare anbefalinger vedr. bevaringsarbejdet generelt. Nu, hvor "Strategiudvalget"s rapport foreligger, er det bemærkelsesværdigt at konstatere, at de ønskede klare anbefalinger hér er langt færre end i "IEC"-rapporten, og at de der er, som nævnt ofte er i modstrid med "IEC"!


Vi står her i den besynderlige situation, at hvor det eneste naturlige ville have været, at "IEC", som jo havde stillet sig til rådighed for uddybende rådgivning i sagen var blevet spurgt, men det er overhovedet ikke er blevet konsulteret. Resultatet er blevet det forstemmende, at vi nu står med to i virkeligheden modstridende rapporter om den samme sag. Det er ikke noget vel koordineret arbejde, der her er udført, og det kan avlerne naturligvis hverken tage til indtægt eller være tjent med.


Ydermere bliver man konfronteret med, at mens noget af det, som "Strategiudvalget" fremsætter, åbenbart er kendsgerninger, som Fødevareministeriet ikke ønsker, at der skal rokkes ved, er der andre forslag, som måske kan diskuteres. I "Strategiudvalget"s kommissorium hedder det ordret: "Der nedsættes derfor et midlertidigt udvalg, der skal forestå udarbejdelsen af en strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer, samt give forslag til den fremtidige organisatoriske struktur". Der er i denne formulering tre sekvenser:



1) at der er nedsat et udvalg


2) at det skal forestå udarbejdelsen af strategien for det samlede bevaringsarbejde


3) at det skal give forslag til den fremtidige organisation


Punkt "3" er åbenbart til diskussion, men det er punkt "2" efter formuleringen ikke, og det er ingen tilfældighed, for tanken udbygges i næste afsnit under titlen "opgaver" med følgende ordrette formulering: "Udvalget har til opgave at udarbejde en samlet strategi for bevaringsarbejdet for husdyrgenetiske ressourcer omfattende såvel historiske som moderne racer samt give forslag til organisation". Det vil med andre ord sige, at avlerne kan betragte de bevaringsmetoder, "Strategiudvalget" fremsætter i betænkningen, som vedtagne kendsgerninger der ikke er til diskussion, om end f.eks vi og andre betydelige avlere finder dem fuldstændig uhensigtsmæssige og derfor uacceptable.

Meget tyder på, at Fødevareministeriet har fået præcis den rapport, som det har ønsket sig. Spørgsmålet er så, om det vil være klogt og rimeligt at benytte den til det fremtidige bevaringsarbejde i Danmark. Et meget iøjnefaldende problem er formuleringen om, at de historiske og de moderne racer skal anskues under eet, selvom de i virkeligheden har uendelig lidt med hinanden at gøre, fordi problemerne på ingen måde er sammenfaldende. Det moderne landbrug har for meget længe siden sat de gamle, lavt forædlede racer ud pga. af deres beskedne ydelser eller deres ydelsers uaktualitet. Som landbruget fungerer i dag, er de gamle husdyr lige så lidt aktuelle for det, som dyrene i Zoologisk Have ville være det.


De såkaldte aktive populationer har en ydelse, der måske kan bringe dem på tale som objekter i det stærkt produktionsorienterede landbrug. Det vil derfor stadig være det eneste naturlige at skille disse to uforenelige komponenter i to forskellige bevaringssektorer, hvad enten dette så skal ske inden for Fødevareministeriets regie, eller sådan at de gamle husdyr henføres til et andet ministerium, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" i sit forslag til Fødevareministeren om en bedre fremtidig bevaringsmodel for vore ældre nationale husdyrracer, foreslår det, oplagt kunne være Miljøministeriet, jf. muligheden for anvendelse af de gamle racer i naturplejen.


Svaret som Fødevareminister Mariann Fischer Boel gav "Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri" d. 24.1. 2003, på spørgsmål nr. 113, der lyder: "Kan Fødevareministeren forstille sig at ville overgive de gamle racer til Miljøministeriets regi, hvor dyrene kan anvendes i landskabsplejen" er: "Jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at det ligger uden for en fagministers kompetence at træffe beslutninger om flytning af opgaver mellem ministerier," og videre:


- "De statslige opgaver vedrørende varetagelsen af det genbevarende arbejde for husdyr er hidtil blevet koordineret i Udvalget til bevarelse af Genressourcer hos danske husdyr, som er nedsat af Fødevareministeriet. Det har bl.a. drejet sig om indstilling om udbetaling af dyreenhedstilskud til gamle racer, rådgivning til avlere, arbejde forbundet med in vitro opbevaring af arvemateriale og deltagelse i internationale fora. Såvel Miljøministeriet som Kulturministeriet er repræsenteret i udvalget i erkendelse af, at bevarelsen af gener fra de gamle racer ikke kun er et husdyrfagligt anliggende.


Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der har oplyst følgende: "Hvad angår brug af gamle husdyrracer i landskabsplejen er jeg helt åben over for at prøve at finde plads til dyrene på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Jeg har imidlertid forstået, at den største begrænsning i øjeblikket er, at der er relativt få dyr af de gamle racer. Skulle der imidlertid være dyr af de gamle racer, der kan indgå i naturplejen, vil det være muligt at indgå en aftale med et statsskovdistrikt under Skov - og Naturstyrelsen, hvis der er plads til dyrene på et af distriktets arealer"".


Til trods for disse svar levner "Strategiudvalget" imidlertid ikke en plads til Miljøministeriet i sit forslag til et nyt "GRU". Hvorimod der gøres plads til Kulturministeriet, der jo som ministerium har museerne som ressort . Vi mener i den forbindelse, at museerne bør have udspillet deres rolle med hensyn til at være toneangivende inden for bevaringen af de gamle husdyrracer. Museerne er egnede som fremvisningssteder i publikumssæsonen, intet andet og mere, og de private avlscentre kan naturligvis i den periode stille dyr til deres disposition, såfremt der skulle vise sig mulighed for en fremtidig samarbejdsaftale med andre rammer, end de af "Strategiudvalget" foreslåede.


"Strategiudvalget"s organisationsplan for det nye "GRU" står stærkt i modstrid med "IEC"s anbefalinger på området: Hvor "IEC" lægger op til en demokratisering med en rimelig fordeling af statslige organisationer, avlere, avlerorganisationer og foreninger og med en husdyravler som formand, plæderer "Strategiudvalget" for en tilluket struktur, fortsat domineret af Statens og Landbrugsorganisationernes interesser. Der tales om en formand udpeget af Fødevareministeren, en repræsentant for universiteterne, en fra KVL og - som nævnt - en repræsentant fra Kulturministeriet samt tre medlemmer indstillet af landbrugets organisationer. I betragtning af, at hovedparten af de betydende private avlere og foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" har et meget anspændt forhold til såvel Fødevareministeriet som til landbrugets organisationer, turde det være ret indlysende, at disse kompetente NGO´er næppe vil blive repræsenterede i det nye "GRU".


Idet man må gå ud fra, at de personer som kom til at udgøre "Strategiudvalget" har været præsenteret for "IEC-rapporten"s indhold inden de påtog sig arbejdet, er det tankevækkende, at de overhovedet har villet påtage sig en sådan opgave. De burde med det samme have indset, at deres egne opfattelser på afgørende punkter strider så markant imod "IEC"s rekommandationer, at de ikke ville være i stand til at bygge videre på dem. Nu er et år og en masse penge igen spildt til ingen verdens nytte, og til ubodelig skade for bevaringssagen, som der åbenbart ikke skal tilflyde midler, så længe opklaringsarbejdet pågår.


Alt ialt er det en absurd situation, at Fødevareministeriet har bemyndiget et udvalg af eksperter i helt andre emner end gamle husdyrracer, personer som stort set repræsenterer det moderne produktionslandbrug og dets metoder til at underkende et uvildigt decideret ekspertudvalg i gamle husdyrracer, "IEC".

Alene "Strategiudvalget"s bemærkning i rapporten s. 6 ( 2.b.) om, at "IEC"-rapporten ikke tager stilling til andre dyrearter såsom f.eks. geder og fjerkræ, er en så decideret lapsus, at den burde få alle alarmlamper til at lyse hos en ansvarlig minister. Den viser, at enten er der tale om et "venstrehåndsarbejde" eller, at "Strategiudvalget" bevidst forsøger at sløre kendsgerningerne over for folk der enten ikke har læst "IEC"-rapporten eller ikke har den i frisk erindring.


Under hensyn til de indbyrdes ganske uforenelige opfattelser hos på den ene side "Strategiudvalget" og på den anden side "IEC", "GDH" og "Danmarks Husdyrpark" m.fl. vil vi indstændigt anbefale Fødevareministeren at kasserer udvalgets produkt, som vi finder tendentiøst og derfor ikke lødigt. I stedet vil vi tilråde Ministeren, at starte på en frisk og omgående indlede forhandlinger med de betydelige avlere.


Ps.: Da Ministeriet ikke har fundet det fornødent at tilsende landets største bevaringscenter, "Danmarks Husdyrpark", en "Strategirapport til høring, lægger vi os efter aftale med foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s formand, Rolf Dorset, i forlængelse af foreningens høringssvar.



Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon.


Vedlagt følger til orientering:

*"GDH"s forslag til Ministeren (vedlagte foreningsblad), som åbenbart må være bortkommet, da "Strategiudvalget" og Fødevareministeriet overhovedet ikke har taget hensyn til det.


*Stig Benzons rapport om mulighederne for de gamle husdyrracer i landskabsplejen med titlen: "Det er den biologiske mangfoldighed, og ikke den menneskelige enfoldighed, der skal bevares!"

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Gå til toppen

logo