Også katastrofealarm fra tørkeramte udryddelsestruede gamle husdyrracer

Dansk Landbrug har netop udsendt katastrofealarm til Regeringen vedrørende det tørkeramte landbrugserhverv, som skønnes at miste 4,5 milliarder kroner. Foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” udsender nu også et særligt SOS for de gamle bevaringsværdige husdyrracer. Fra landets største bevaringscentre på Nordvestfyn lyder det, at tørken har betydet, at man for at holde dyrene i live er godt i gang med at bruge af fodret til den kommende vinter.

Hovedbesætningerne af de udryddelsestruede dyr er i forvejen i stor risiko for at forsvinde, fordi Staten ikke udbetaler de dyretilskud, som Danmark fik notificeret ved EU Kommissionen i 2015. Tilskud, som skal sikre, at bevaringslandmændene godtgøres indtægtstabene mellem hold af gamle racer og landbrugets moderne, topeffektive transnationale racer. Nu rammer tørken så yderligere de kriseramte bevaringslandmænd, så den levende kulturarv og genetiske skat er i ekstrem fare for at lide alvorlig skade eller forsvinde, dersom den i forhold til internationale konventioner ansvarlige Fødevareminister ikke omgående handler.

Foreningen henstiller derfor til den ny fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, at han straks tager sig af sagen, og indkalder foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” til krisemøde. Her vil vi forelægge ministeren en række forslag, som kan afbøde den aktuelle katastrofesituation, og i det hele taget skabe acceptable rammevilkår for det forsømte bevaringsarbejde juli 2018

Hans Nebel, formand Foreningen Gamle Dansk Husdyrracer

Tlf. 59271416

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.gamle-husdyrracer.dk

Stig Benzon, avler tlf. 28251223

Til Miljø- og fødevareminister Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen!
 Ovenstående vores SOS fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer på vegne af vore medlemmer, avlere af oprindelige gamle danske husdyrracer. 
Det skulle glæde os, hvis du ville tage dig tid til at tage vore medlemmers arbejde i nærmere øjesyn, for ved selvsyn at få en fornemmelse af, hvad der er på spil med disse unikke dyr, samlet og bevaret - som de enestående gamle danske kvægracer med flere dyr, de er - af i virkeligheden uegennyttige dedikerede avlere de seneste mere end 30 år.
 
Du er hermed inviteret til et eller flere besøg hos vores bevaringsavlere snarest belejligt.
5. juli 2018 
Venlig hilsen 
 
Hans Nebel
 
Flordalsvej 25, 4520 Svinninge - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 45-59271416

formand for Foreningen Gamle Danske Husdyrracer - avlsforening for Rød Dansk Malkerace 1970, Sortbroget Jysk Malkekvæg, Ø-kvæget og Dansk Malkekorthorn  www.gamle-husdyrracer.dk
Dansk repræsentant i Europæisk avlerforening for gamle husdyrracer og gamle plantesorter:
SAVE Foundation SAVE Foundation www.save-foundation.net
 
 


Gå til toppen

logo