Oregaard d. 12.3.2003


Tillæg til høringssvar af d. 9. 3. 2003 til "Strategirapporten" vedrørende gamle danske husdyrracer til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel.


Til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


5.b. Arter og racer:


Kvæg:


"RDM 70":


"IEC": "Giv tilskud til alle køer, der kan producere en kalv. Øg antallet af tyre, der kan modtage tilskud". "Informer FAO om, at RDM er en truet race."


"Strategiudvalget: Bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der bør opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".


Bemærkninger: Hvis ikke der et andet sted i rapporten stod, at der principielt kun er tale om tilskud til 60 køer, og heraf endda mindst halvdelen på et par museer, så "Strategiudvalget"s forslag ikke ud til at afvige meget fra "IEC"s. For det første ligger denne levende populationsstørrelse langt under de normer, som ansvarlige lande opererer med. En kvote på maximalt 30 køer kan umuligt dække bevaringsbehovet i de igangværende private projekter. Alene den førende RDM-avler, Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, vil i løbet af kort tid, når stalden er fyldt med røde køer, kunne bruge over 50 dyretilskud.

Angående den nuværende populationsstørrelse for "RDM 70", som "Strategiudvalget" opgiver til ca. 200 registrerede hundyr, så er der næppe for alle eksisterende dyrs vedkommende tale om 100 pct. rene eksemplarer, da "GRU" valgte at medtage kvæg med brunkvægsandele i bevaringsprogrammet. Dette er lige så kritisabelt, set ud fra et bevaringssynspunkt, som det har været at sætte hollandsk materiale ind på "SJM", hvorfor sådanne dyr også hér bør udgå af det fremtidige bevaringsprogram for RDM, hvis racens genetiske integritet skal opretholdes. Ikke helt rene dyr bør derfor heller ikke medregnes i opgørelser over populationsstørrelsen.


Den rene røde race uden fremmede raceandele bør stadig kunne reddes, ikke mindst fordi professor Lars Gjøl Christensen, der også er medlem af "Strategiudvalget", i sin tid var så forudseende at drage omsorg for, at en betydelig, ældre samling af frossen sæd fra en række "RDM 70-tyre", blev sikret som genreserve (i 1988 protesterede vi, da man af veterinære hensyn overvejede at destruere denne genbank, hvilket man tog til efterretning). Lars Gjøl Christensen skal have megen ros for sin resolutte indsats, men det står som en gåde, hvorfor "Strategiudvalget", som må være bekendt med "GRU"s uheldige dispositioner med det urene materiale, ikke i strategiplanen klart tilkendegiver, at det indkrydsede materiale skal udgå af programmet.


Ligeledes må det undre, hvorfor "Strategiudvalget" negligerer et initiativ fra nogle RDM-avlere om at udskille en kategori af "RDM" af ældre type end "1970-modellen". Avlsmålet i den nye avlsforening under stiftelse er de typer, som var fremherskende før 1950, hvor racen generelt ændrer karakter fra forædlet landrace til egentlig produktionsrace (højere mælkeydelse og kødsætning). En forædlingsproces, som ganske vist gav store produktionsresultater, men som samtidig viste sig at påføre RDM så mange negative faktorer, at landbruget opgav racen og konsekvent indkrydsede med andre racer som f. eks. brunkvæg.


Udover at få bevaret en så bred genetisk diversitet inden for racen som muligt, er det avlsgruppens ønske, at opformere bestanden af den ældre type til brug for naturpleje og kvalitetsmælkeproduktion. I avlsarbejdet vil der derfor blive lagt særlig vægt på dyrenes sundhed og mælkens kvalitet frem for på kvantitative egenskaber. Dette initiativ må jo være kærkomment, da man målrettet går efter et marked, som sandsynligvis får betydning i fremtiden.


Grundlaget er primært et par besætninger hos Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, samt fra Anton Jespersen, Fårup ved Egtved, hvor de ældre typer stadig er fremherskende, selvom der også, påtvunget af "GRU" i et beskedent omfang har været anvendt tyre af den såkaldte "model 1970". Til alt held blev påvirkningen så kortvarig, at det ikke lykkedes også at spolere også dette materiale.


"Strategiudvalget" nævner i øvrigt, at "RDM" er fremavlet af rødt kvæg fra Angel, Nordslesvig og Ballum krydset med oprindeligt dansk rødt kvæg. For god ordens skyld skal det oplyses, at det oprindelige danske røde kvæg, som "Strategiudvalget" nævner, i virkeligheden var Ø-kvæget, som udover få rene røde køer forekom i sort, gul, grå og i varierende aftegn, og det vekslede typemæssigt fra egn til egn (se under Ø-kvæg). Den ensfarvede røde lød opstod efterhånden gennem selektiv avl. Selvom der op i 1800-tallet efterhånden var ensfarvet rød dominans i det slesvigske område, var eksemplarer med andre aftegn også hér stadig almindelige. Bemærk som blot eet eksempel blandt mange, "Stambog for Gunderslevholms Kvægtillæg", omtalt i bogen "Kvægbrugets Udvikling i Danmark, særlig i Sorø og Præstø Amter" af Harald Goldschmidt, 1890, hvor den røde ko nr. 29 A, født 1841, omtales på s. 93, og om hvilken der står: " Denne ko fødte i reglen brogede kalve, "hvorved netop bevises dens virkelig rene Anglerafstamning".


Ø-kvæget:


"IEC": "Det er blevet indberettet, at det skulle være en tidlig variant af rødt dansk kvæg. Der eksisterer kun en besætning bestående af 25 hundyr. Den er i overhængende fare." Og videre: "Populationens status bør verificeres som en hastesag". Endvidere: "Yd tilskud og alle andre former for støtte indtil der foreligger en afklaring af status."


"Strategiudvalget": "Racen har jævnfør litteraturen ikke haft en placering som en typisk dansk husdyrrace, og den er ikke stambogsført. Racen har følgelig mindre kulturhistorisk interesse. Det hævdes, at der i dag eksistere en besætning bestående af ca. 25 køer. Dokumentationen for, at denne besætning er repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, er tvivlsom.


Bemærkninger:


1) Ifølge al den ældre landbrugslitteratur, som jeg er i besiddelse af, fremstår Ø-kvægsracen som det kvæg, der oprindelig udgjorde hovedbestanddelen af kvæget på vore øer. Derfor virker "Strategiudvalget"s postulat om, at racen ifølge litteraturen ikke har haft en placering som typisk dansk husdyrracer, besynderlig, og kan kun fremkomme ved en særdeles subjektiv benyttelse af ældre kildemateriale!


2) At vurdere et materiales fortsatte bevaringsberettigelse ud fra hvorvidt det er stambogsført eller ej, virker uprofessionelt. Derfor er det trist, at FødevareErhverv fik hægtet "IEC"s eksperter fra, også med hensyn til den lille restpopulation fra Agersø. I "Danmarks Husdyrpark"s vedkommende har husdyrbevaringsforskere som bl.a. afdøde fil. dr. Nils Dahlbeck, Sverige, dr. fil. Jürgen Güntherschulze, Tyskland, Marleen Felius, Holland (Ø-kvæget er medtaget i hendes bog "Geids Rundvee-Rassen van de Wereld") samt i øvrigt også afdøde forsøgsleder Ejner Nielsen, Statens Husdyrbrugsforsøg, der var tilknyttet "GRU", vist stor positiv interesse for dette kvæg.


3) At Ø-kvæget skulle have mindre historisk interesse, er også en udtalelse som virker meget subjektiv. "Dansk Landbrugsmuseum", Gl. Estrup har tidligere haft planer om at rekonstruere racen på grundlag af afvigende eksemplarer af RDM - et underligt ønske i betragtning af, at der notorisk findes en rimelig autentisk population!


4) "Strategiudvalget"s bemærkning om, at det ikke anser den tilbageværende besætning for at være repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, virker malplaceret når man sammenholder de eksisterende dyr med de tusindvis af malerier fra 1800-årene og det tidlige 1900-tal, hvorpå Økvæg optræder.

*For det første står der intet i de internationale konventioner om, at kriteriet for opretholdelse af en population er, at den skal være identisk med kvæg, som det præcis var for 150 år siden.


*For det andet har Udvalget afslået tilbudet om at se Agersøkvæget, så det ved selvsyn kunne konstatere, hvor tæt populationen - uanset påvirkning af enkelte RDM-tyre - er på det oprindelige Ø-kvæg. Nogle eksemplarer ligger endog i en meget oprindelig klasse.


*For det tredje fodres der af dyreetiske årsager stærkere i dag, end det var normalt for 150 år siden.


* For det fjerde fremlægger udvalget ej heller dokumentation eller indicier for dets konklusioner, hvorimod vi over for udvalget har fremlagt en redegørelse over "Agersø-kvægets" historie med mange detaljer fra 1800-tallet, baseret på den tidligere ejers udsagn.


* For det femte virker "Strategiudvalget"s holdning uforståelig, når man sammenliger med Sverige, hvor man også har særegne lokale racer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Fjällnära-koen" og "Ringamåla-koen" med i bevaringsprogrammet.


Om kvægdrifterne fra det slesvig-holstenske område over Fyn til de københavnske brænderistalde, skriver P.C. Jensen 1879 i bogen "Kvæghold og Mælkeridrift": "De dyr, som var meget anstrengte af rejsen, solgtes da for forholdsvis billige priser på Fyn, og deres indvirkning på det daværende kvæg er som sagt tydelig kendelig, mens det i mindre grad sporedes i Sjælland og så godt som ikke på de mindre øer". Sidstnævnte oplysning harmoner med Lars Peter Nielsens udsagn om beskeden fremmed påvirkning af Agersøkvæget i 1800-tallet. Dog er det sandsynligt, at besætningen har været under påvirkning af Anglerkvæg, som var meget udbredt på den del af Sjælland.


Professor V. Prosch skriver i "Håndbog i det almindelige Husdyrbrug", 1886: " På grund af naboskabet og de overensstemmende naturforhold har der næppe nogensinde kunnet sættes nogen virkelig grænse mellem Anglerkvæget, det nordslesvigske og det fynske kvæg.

Statskonsulent Peter August Mørkeberg skriver i bogen "L`agriculture en Danemark" år 1900: " Den gamle Ørace smeltede mærkværdig let sammen med det slesvigske kvæg (Angler, Nordslesvigsk og Ballum red.), afkommet kom i reglen til at ligne dette, og indblanding i få generationer udslettede kendetegnene på blandingen, det bedste bevis på, at man ikke med rette kan tale om, at nogen egentlig krydsning har fundet sted. De to racer stod hinanden så nær i oprindelse og anlæg, at de naturligt henhørte under samme racebegreb".

Ud fra dyrenes bygning og beskrivelser af dem, står vi overfor en grundpopulation af Østersø-kvægfamilien, som det burde have den aller største betydning at bevare, da det efter alt at dømme er den uigenkaldeligt sidste rest der findes.

Professor L. Hansen Larsen, KVL, omtaler i "Håndbog i kvægets avl fodring og pleje" så sent som 1940: "Hos Rødt dansk Malkekvæg er farven også recessiv i forhold til andre farver. Hvis det ikke var tilfældet, ville der ofte fødes kalve med en anden lød, og det sker ikke. Rødt dansk Malkekvæg er nemlig fremgået af en Økvægbestand, der så sent som midten af forrige århundrede var heterogen, hvad farve angik, og omfattede røde, rødbrogede, sorte, blakkede m. fl. farver, ja, endnu træffer vi i enkelte Øbesætninger en del sorte køer, men de bliver færre og færre og opstår aldrig ved sammenparring af røde individer. Hvis den røde farve ikke var recessiv, vil der komme en udspaltning af andre tidligere farver".


Som sagt levner renavl med den recessive røde lød ikke mulighed for sorte dyr. Det indikerer, at de omtalte sorte køer i en del Øbesætninger, som man endnu i 1940´erne i KVL havde kendskab til, må tilskrives, at der på den tid stadig fandtes restpopulationer af Økvæg og Økvægsagtige dyr på øerne. Den sidste ejer af "Agersø-kvæget", Lars Peter Nielsen, overtog gården i 1937, altså på samme tid som professor Larsen fremkommer med sine udtalelser. Efter Lars Peter Nielsens udsagn har han ført "Kratgaarden" videre efter gamle traditioner, ligesom han har holdt fast ved den oprindelige besætningen og bygget på det bestående grundlag, på nær sparsomme blodfornyelser i 40´erne og 50´erne med tre RDM-tyre samt en rødbroget tyr, angivelig af Økvæg-stamme. Altså en beskeden introgression! Hertil kommer, at Lars Peter Nielsen synes at have haft et særdeles godt kendskab til gårdens besætning langt tilbage, dels fra barndommen, hvor han som 10-årig kom ud at tjene på "Kratgaarden", dels gennem information fra bl.a. den ældre morbror, som han gennem mange år drev gården sammen med, fordi han havde halvpart i den. Disse informationer, sammenholdt med nu afdøde forsøgsleder Ejner Nielsens og en række udenlandske forskeres positive udtalelser på baggrund af eksteriørbestemmelse, burde have udløst en anden reaktion hos "Strategiudvalget".


"Strategiudvalget": Bevaring bør ske gennem cryo-konservering. Udvalget har noteret sig, at Fødevareministeriet påtænker at iværksætte en DNA-undersøgelse af Ø-kvægets genetiske baggrund. Det foreslås, at det nye genressourceudvalg senest d. 1. april 2004 træffer endelig beslutning om bevaringsindsatsen. Indtil da bør den eksisterende besætning modtage dyretilskud ved opretholdelse i privat regi."

Bemærkninger: Det virker besynderligt, at "Strategiudvalget" vil ofre kostbar cryoteknink på et materiale, som det ikke mener er, hvad det udgives for at være, og det er uforståeligt, hvis det kun skal bevares gennem cryokonsavering, og ikke skal leve i in situ bevaring, hvis det er, hvad det udgives for at være!



Jysk Kvæg:


"IEC": " Racen Jysk Kvæg består aktuelt af to grupper, nemlig én, der er efterkommere efter senere krydsninger med hollandsk kvæg (især tyren Nimbus), og en der er relativt fri for introgression. Den første gruppe kan ikke klassificeres som en ægte dansk race; den er en rekonstruktion baseret hovedsagelig på hollandsk avl, men bliver accepteret som en del af bevaringsprogrammet. Den anden gruppe er sandsynligvis en gammel dansk race med ringe introgression. Den anden gruppe omfatter 130 køer der hovedsagelig findes i to store besætninger, som ikke har deltaget i det nationale bevaringsprogram i de senere år (grundet meningsforskelle som nævnt under afsnit 3. 8). Denne population er alvorligt truet. Denne gruppe modtager intet tilskud for indeværende, og er ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang".


"IEC"s anbefalinger: "Udeluk rekonstrueret Jysk Kvæg fra programmet, og evaluer relevansen af de resterende avlsdyr på basis af en udelukkelse af hollandsk introgression". Endvidere: "Giv tilskud til alle relevante dyr". Underret FAO om, at Jysk Kvæg er en truet race".


"Strategiudvalget": "I 1998 var der 32 avlere med 85 køer og 12 tyre. Der hævdes at være to linier af Jysk Kvæg. Det anbefales at foretage DNA-test til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne".

Endvidere: "Det anbefales, at bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der på opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en levende bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".



Bemærkninger: "Strategiudvalgets anførte antal avlere på 32 er stort set af den anførte rekonstruerede linje, som "IEC" anmoder om bliver udelukket af bevaringsprogrammet. Der findes kun tre besætninger af autentisk Jysk Kvæg!

"Strategiudvalget"s bemærkning om, at foretage DNA-tests til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne, er ikke i overensstemmelse med "IEC"s anbefalinger. "IEC" skærer jo igennem og anmoder om udelukkelse af rekonstrueret kvæg, og anviser, at det skal ske ud fra udelukkelse af den besætning, som hollændertyren "Nimbus" stod i.


Denne udskillelse kan foretages nemt og uden brug af kostbar DNA-analyse, da der foreligger stambogsført materiale over "GRU"s rekonstruktionsprogram, hvor hovedparten af dyrene kan føres direkte tilbage til Karl Nielsens besætning. Ifølge Karl Nielsen var hollændertyren "Nimbus" besætningens stamfader og køerne stammede fra handelsmand Henning Kyhnæbs besætning, hvor der siden 1950´erne var insemineret med hollandske tyre. Det var udelukkende dette besynderlige avlsgrundlag, som "GRU"s tidligere formand, professor A. Neimann-Sørensen, på trods af protester, godkendte besætningen som Jysk på. Senere krydsninger med dyr af den jyske race, som "IEC" har været underrettet om, har ikke ændret "IEC"s holdning: Dette materiale bør udskilles (det handler om at værne om den Jyske Races genetiske integritet!). Det som "IEC"s eksperter derimod anmoder om, at DNA-teknikken skal anvendes til er, at undersøge den population, som "IEC" har udpeget som den mest autentiske!


Det må således konstateres, at "Strategiudvalget" må have misforstået de klare anvisninger.

Hvad angår "Strategiudvalget"s anbefalinger vedr. cryoteknik og levende bestande, henvises til vore bemærkninger til "RDM", da det stort set er den samme problematik, at det er alt for lidt med tilskud til kun 60 køer af racen!



Svin:


(vi har ikke behandlet "Hvid Dansk Landrace", da det er en nyere type, som ligger uden for vort regi).


Sortbroget Dansk Landrace:


"IEC": Sortbroget Dansk Landrace Svin: "Det er en vigtig oprindelig husdyrracer". Populationen er alvorlig truet, men forekommer rimeligt stabil for indeværende". "Giv tilskud til alle berettigede orner og produktive søer". "Adviser FAO om, at Sortbroget Dansk Landrace er en truet race."


"Strategiudvalget": "Den nuværende bestand af sortbrogede svin stammer ligesom Dansk Landrace fra det gamle danske landsvin." "Racen har aldrig haft stor udbredelse i Danmark, bl.a. fordi sortbrogede grise var uegnede til fremstilling af bacon".
"Kroppen er lang som hos dansk landrace, men slagtekvaliteten er ringere. Til gengæld har racen en høj frugtbarhed og gode moderegenskaber. Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace." - "Bevaringen bør ske gennem cryo-konservering og ved levende bevaring i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget"s udtalelser om: "At racen aldrig har haft stor udbredelse i Danmark" og "Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace", virker besynderlige, da racen i hvert fald var så udbredt, at landbrugets top og slagterierne angiveligt opfattede den som en potentiel trussel imod baconeksporten til det britiske marked, og forgæves søgte den udryddet!

Den lange krop, som "Strategiudvalget" nævner, er kun et kendetegn for den meget forædlede gren af racen. Hér på Oregaard, hvor i dag den største besætning findes, er det den oprindelige korte og kraftige type, hvoraf flere dyr har halstitter, der lægges vægt på.


På "Haudrupgaard" ved Køge fandtes et betydeligt avlscenter, der iøvrigt var statsanerkendt frem til 1925, og hvorfra det var lykkedes, at sprede racen til hele landet, primært til øerne og Østjylland. Svinene fra "Haudrupgaard" var meget udbredte, og blev ofte benævnt "Haudruppere". Også i Sønderjylland fandtes fra gammel tid mange sortbrogede svin.


En god del af de svin, som slagterierne registrerede som hvide, var i virkeligheden krydsninger med sortbrogede. Ifølge de Mendel´ske udspaltningslove giver krydsninger mellem sortbrogede og hvide altid hvidt afkom i første generation.


I foråret 1930 blev der efter Andelsslagteriernes delegeretmøde udsendt den opsigtsvækkende meddelelse, at i fremtiden ville andelshaverne få deres svin afregnet 4 øre under 3. klasses notering, såfremt de ikke ophørte med at levere sortbrogede svin til slagterierne.
Bemærkelsesværdigt nok handlede man hen over hovedet på andelshaverne, der ikke blev spurgt. Det påståede hovedargument for attakket mod de sortbrogede var, at englænderne angiveligt klagede over det "sortbrogede flæsk".


Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget hold der var i de påståede engelske klager. I hvert fald skrev formanden for "Landsforeningen for opdrættere af sortbrogede svin", Fr. Petersen, Vestermose ved Klippinge, d. 8.10. 1930, i Fyns Tidende, "at fællesledelsen omkring midten af maj ikke var i besiddelse af skriftlige klager, men lovede at skaffe nogle. Da så landsforeningen i juli måned bad om at få nogle klager fra England forelagt, sendte Fællesledelsen os kopi af nogle, men de havde hverken hoved eller hale, der var nemlig hverken dato, adresse eller underskrift på dem, og på vort forlangende om at få nærmere oplysning om klagerne svarede man os kort og godt, at de ikke fandt anledning til yderligere drøftelse".


Endvidere kunne FR. Petersen referere til direktør Charles Hansen, D.B.C. i England, som ikke havde noget at sige de sortbrogede på - han solgte dansk flæsk fra ikke mindre end 17 danske andelsslagterier, og var dermed den største flæskeaftager fra Danmark.


I skriftet "De sortbrogede Svins Stilling i Danmark 1930", giver landbrugskandidat K. K. Ingvordsen, Birkerød, udtryk for, at man i mange år havde ventet et opgør med de sortbrogede svin, og han udtalte: "Der var skabt en meningsløs tilstand derved, at Staten oprettede og støtter flere hundrede avlscentre af hvide svin, lønner konsulenter og anlægger forsøgsstationer udelukkende med den hvide races udvikling for øje, samtidig med, at der fra privat side drives en energisk fremavl af racer, der på flere områder bærer vidnesbyrd om en betydelig overlegenhed. Dette grelle forhold uddybedes yderligere, jo længere "forædlingen" skred frem med den hvide race, og dens popularitet aftog til fordel for de sortbrogede. Man var klar over, at noget måtte der gøres. Denne tilstand var ikke holdbar i længden".


K. K. Ingvordsen fortsatte: " På flere af de ledende grisesalg i landet var det kommet så vidt, at man ligefrem betalte overpris for pattegrise af sortbrogede forældre eller efter krydsning mellem sortbrogede og hvide. Meget ofte foretrak man sortbrogede avlsdyr, som regel efter, at man med megen tålmodighed og betydelige pekuniære ofre havde arbejdet med udelukkende hvid besætning. Og dette tiltrods for den enestående propaganda, der føres gennem pressen, konsulenter, skoler, slagterierne osv., til fordel for avlsdyr fra statsanerkendte avlscentre".


I samme skrift udtaler Fr. Petersen: "Det må vistnok anses for givet, at kundskaben til den sortbrogede gris´s større driftsikkerhed er lige så gammel som interessen for svineavlen. Her på egnen har det altid været således, at uagtet avlen udelukkende har været overladt til den menige opdrætter, er både sortbrogede søer og pattegrise bleven betalt med højere pris end de hvide, fordi den praktiske mand med sin medfødte skarpe iagttagelsesevne har fundet ud af, at de var mere driftssikre og triveligere end de hvide; endvidere er søerne mere mælkerige og omhyggelige moderdyr, en egenskab, som vore avlscentre vistnok har forsyndet sig grovelig imod."


Der har nærmest konstant været modvilje fra slagteriernes og landbrugets ledelse omkring den sortbrogede race. Dog havde racen en stor genopblomstring under 2. verdenskrig, da det tyske marked satte stor pris på den flæskerige, men meget velsmagende race.

I kronikken "Stjernegris i skygge" i Jydske Tidende d. 24. november 1981 af Asger Larsen, Faaborg, er landets største avler af det sortbrogede svin, Verner Møller, Ørum, citeret for at udtale: "På en kendt restaurant på Århus-kanten forlanger de stedlige gastronauter og kokke udelukkende sortbrogede svin til deres køkken. Dette må imidlertid forblive som en hemmelighed, idet svineslagteriernes bestyrelser ofte dinerer netop her på grund af det på stedet gedigne svinekød!"


Når man bliver præsenteret for "Strategiudvalget"s behandling af den sortbrogede race, der efter at have erkendt en række bemærkelsesværdige positive egenskaber hos racen, anbefaler at den ikke skal støttes, må man konstatere, at den mangeårige hetz mod racen ikke er afblæst!


I øvrigt må der have indsneget sig en misforståelse i erkendelsen af hele emnets karakter: Der er tale om bestræbelser på at bevare et endnu eksisterende materiale af genetiske og kulturhistoriske grunde, og ikke om disse dyrs eventuelle anvendelighed i en produktion. Den er fuldstændig ligegyldig i denne sammenhæng.



Den Jyske Hest:


"IEC": "Den opfylder kravene til en oprindelig husdyrrace" "Populationen opfylder trusselskriterierne som defineret af FAO, RBI og EU." "Giv tilskud til alle berettigede hingste og produktive hopper." "Adviser "FAO" om dataene i DAD-IS, og få ændret status til truet".


"Strategiudvalget": "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på jyske heste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Frederiksborghesten:


"IEC": "Det er en gammel dansk race. Avlerorganisationen accepterer krydsning med andre racer (åben stambog red.), men en gruppe avlere forsøger at holde rene dyr. Populationen er reduceret til et meget lavt niveau, og racen er kritisk truet." "Den bør have høj prioritering i bevaringsprogrammet". "Identificer renavlede avlsdyr. Udeluk dyr, der stammer fra krydsningsprogrammet. Giv tilskud til alle berettigede hingste og føl (produktive hopper)." "Undersøg praktisk anvendelsesværdi inden for De Kongelige Stalde og Garderhusarregimentet".


"Strategiudvalget": "Racen er en oprindelig dansk husdyrrace. I 1998 var der ca. 300 hopper og 30 hingste". Samt: "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på Frederiksborgheste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Endvidere "overser" "Strategiudvalget" problematikken, som "IEC" nævner vedrørende avlsforeningens accept af krydsningsavl, hvorfor kun en del af populationen er bevaringsværdig og fortjener støtte. Avlsforeningen opgiver i modsætning til "Strategiudvalget"s antal på ca. 300 hopper, at der i dag kun findes ca. 70 rene hopper.


Fjerkræ:


Danske Landhøns:


"IEC": "Etabler et avlssystem baseret på Crawfords metode". "Høns der er støtteberettigede bør begrænses til de der anvendes til nytteformål."


"Strategiudvalget": "Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud, ligesom udvalget "overser" Crawfords metode. Endvidere bekymrer udvalget sig ikke om, at en del avlere indkrydser med fremmede racer for at øge mulighederne for præmier ved udstillinger.


Dansk Landand:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering, og den levende bevaring bør ske i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud m.v.


Dansk Landgås:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Samme som and.


Bemærkninger: Samme som and.


Hvid Dansk Landkanin:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Startegiudvalg": Bevaring bør ske gennem cryokonservering. Der foregår for tiden en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: Samme som and.


Den brune nordiske bi:


"IEC": Giv økonomisk støtte og iværksæt organisationsstøtte til sikring af tilflugtsstedet på Læsø".


"Strategiudvalget": "Udvalget anerkender problemet med racens bevaring, men mener ikke, at dette problem kan løses med de generelle metoder, som i øvrigt anvendes til bevaring af genetiske ressourcer. Løsningen bør i stedet søges gennem etablering af isolerede bestande".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" har afholdt sig fra at gå ind i problematikken på racens sidste levested på Læsø (den population som er udsat på Grønland blandes med en afvigende svensk population!), og der står intet om tilskud til bier - heller ikke i specialafsnittet vedr. budgetter ( 5.d. økonomi)!


Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Gå til toppen

logo