Som opfølgning på avlermødet på Bygholm ved Horsens, Sct. Hans 2003, hvor

fødevareminister Mariann Fischer Boel opfordrede avlerne til at organisere sig inden

for de forskellige racer, blev der på Oregard d. 12.8.2003 stiftet en ny avlsforening

for "Sortbroget Jysk Malkekvæg".

Der var ellers stiftet en avlsorganisation for racen Sct. Hans år 2000, som de

tilstedeværende ved mødet på Oregaard gerne havde videreført. Imidlertid havde

formanden for denne forening - på trods af utallige opfordringer - overhovedet ikke

indkaldt til bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger i den mellemliggende

periode. Af den grund var man bekymret for, hvorvidt den pågældende forening ville

blive betragtet for gyldig, hvorfor man besluttede en nystiftelse med vedtægter, hvor

avlsgrundlaget alene bygger på de i "Den Internationale Evaluerings Komite"s

("lEC"s) slutrapport maj 2002, foretrukne restpopulationer af "SJM".


Den nye forenings bestyrelse er:


Susanne Kristensen, Brovst, formand (tlf.: 98 23 02 59)

Poul Hansen, Søbogaard, Borup, næstformand

Stig Benzon, Oregaard, Bogense, sekretær

Jørgen Nielsen, Radby, kasserer

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

 

Fra "Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930""



stokholm
Formand for "Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930""
Niels Kristen Stokholm


Pressemeddelse 20. september 2003

"Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930"", der blev stiftet i Ryslinge d. 5. juli d.å., hilser initiativet med, at der nu også stiftes en bevaringsforening for racen - "model 1970", velkommen.


Opdelingen i to tidsafgrænsede populationer mellem RDM 1930 af landracetype og RDM 1970 af den højtforædlede produktionstype, er hensigtsmæssig, fordi man står over for avlergrupper med to forskellige opfattelser og målsætninger.


Man må hér aldrig glemme, at landbruget opgav at videreføre 1970-typen, fordi man var kørt ind i en avlsmæssig blindgyde pga. et ensidigt avlsarbejde, der gav mange degenerative skavanker, herunder fødselsbesvær, manglende fertilitet og svagt immunforsvar.


Avls- og bevaringsforeningen for "model 1930", som er åben for alle avlere med rent rødt kvæg uden indkrydsning af fremmed brunkvæg etc., blev netop oprettet af de avlere, som vil fremme den ældre type uden de nævnte skavanker og med sigte på en kvalitativ produktion i stedet for en kvantitativ topydelse.


Vi anser det for realistisk at opretholde og genudbrede "1930-typen", da foreningen har fået fin tilslutning og bl.a. omfatter landets største rene RDM-besætninger på henholdsvis Thorshøjgaard og Oregaard.


Avls- og bevaringsforeningen for model 1930´s formål er i almennyttigt øjemed at avle på og genudbrede Rødt Dansk Malkekvæg af gammel oprindelse som sunde, levende bestande, så racens genetiske integritet bevares. Herunder:


At avlsarbejdet til stadighed repræsenterer kvægslægten i en form, der er præget af optimal vitalitet, fertilitet, evne til lette fødsler, naturlig fremtoning og adfærd, herunder højere prioritering af sundhed end af kvantitative ydelser.


m.v.h.

Niels Kristen Stokholm

(formand)


Niels Kristen Stokholm, Thorshøjgaard, Museumsvej 1, Dronningmølle.
Tlf.: 29213588 / 49719642


Foreningens formål

*at medvirke til at opbygge gårdbesætninger af racen i denne form med in situ avl,


*at medvirke til at fremme forskningen af den forhøjede ernæringsværdi i mælk og kød fra det gamle røde danske kvæg, når dette bydes optimale levevilkår, der tilgodeser og stimulerer dyrets sundhed og naturlige adfærd.


*at oprette og føre stambog over populationen,


*at udarbejde en retningsvisende standard med udgangspunkt i historisk billedmateriale, optegnelser over mål og vægt m.m. omkring "1930", samt under hensyntagen til, at avlen afbalanceres på en måde, så fællestræk fastholdes samtidig med, at der tages behørigt
hensyn til genetisk bredde i de enkelte besætninger samt i bestanden som helhed,


*at arbejde for at få offentlige tilskud for økonomisk at muliggøre avls- og bevaringsarbejdet.


Foreningen kan vælge, at lade sig repræsentere i en paraplyorganisation for bevarelse af andre rene manifestationer af rødt dansk kvæg eller andre ældre danske kvægracer.


§ 3
Avlsgrundlaget

Avlsmaterialet som danner udgangspunkt for foreningens avlsmål, "model 1930", bygger på restpopulationer af RDM, hvor nedarvningsevnen for rødt kvæg, som man fandt det før anden verdenskrig, i mere eller mindre udpræget grad stadig er til stede.


Besiddere af besætninger eller enkelteksemplarer af ren RDM uden andele af fremmede racer, som ønsker at følge foreningens avlsmål, kan søge bestyrelsen om optagelse.


Avlsforeningens medlemmer forbeholder sig retten til at anvende egne avlstyre og at udveksle avlstyre med andre avlere inden for foreningens rammer. Endvidere anmoder avlsforeningen Genressourceudvalget om i et vist omfang at få del i de båndlagte sædportioner fra rene røde tyre i genbanken, som måtte have en vis disposition for at give afkom af ældre type.


Medlemmer

Som medlemmer kan optages interesserede avlere og tidligere avlere af ren Rød Dansk Malkerace, som ønsker at arbejde for foreningens formål.

Se alle vedtægter for "Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930""

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

· Mange gamle husdyrracer er nu sjældnere end Panda-bjørne. På verdensplan uddør ca. 100 racer årligt og fortrænges af moderne superproducerende verdensracer!

· Det faretruende er, at over 100 mill. moderne produktionskøer nedstammer fra kun et par amerikanske supertyre, og den enorme ydelse sker på bekostning af vitalitet!

· Gamle husdyrracer besidder høj vitalitet, og sunde gener bør være fremtidens byggesten, men gener som tabes kan aldrig genskabes!

· De maleriske historiske racer: Jysk Kvæg, gl. Rød Dansk Malkerace, Havdrupsvinet, Klitfåret m.fl. er tæt på uddøen !


Ved at støtte foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” på giro nr. 000-1074 er De – til gavn for Dem selv og Deres børn – med til at bevare en naturlig, levedygtig del af vor fælles fremtid.

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

 

FORENING/SAMMENSLUTNING

HEST

FÅR/GEDER

KVÆG

SVIN

FJERKRÆ/ANDRE DYR

GL. DANSKE HUSDYR

Bemærkninger:

Foreningen lægger vægt på at de indstillede kandidater er i besiddelse af årelang erfaring inden for de respektive områder.

Lars Køhler

1. Susanne Kristensen (får)

2. Ingrid Dam (geder)

Niels Kr. Stokholm

Birgit Bak

Jørgen Nielsen (fjerkræ)

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING FOR RACEFJERKRÆ OG

Danmarks Kaninavlerforening

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på at kandidaten er opdrætter af landhøns og tager aktiv del i foreningsarbejdet.

 

 

 

 

Niels Rasmussen

DANSK LANDHØNSEKLUB

Bemærkninger:

som ovenfor under DFFR etc.

 

 

 

 

Niels Rasmussen

Søren Thomasen (suppl)

AVLS- OG BEVARINGSFORENINGEN FOR SORTBROGET JYSK MALKERACE (SJM)

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på at de indstillede kandidater har bred erfaring inden for husdyravl, de er i besiddelse af relative store besætninger og har kendskab til internationale forhold som Riokonventionen og FAO.

 

 

1. Stig Benzon

2. Susanne Kristensen

3. Niels Kr. Stokholm

 

 

AVLSSAMMENSLUTNINGEN TIL LEVENDE BEVARELSE AF SORTBROGET DANSK LANDSVIN OG HVID DANSK LANDRACESVIN ANNO 1970

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaternes praktiske erfaringer, faglige kapacitet og evnen til at ”kunne tale med alle”.

Lars Køhler

 

Susanne Kristensen

Birgit Bak

Jørgen Nielsen (fjerkræ)

LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaten skal kunne varetage interessen for de uorganiserede småavlere, som ikke ser sig repræsenterede i de traditionelle avlerkredse.

Indstillingen støttes af CENTER FOR BIO-DIVERSITET

 

 

 

 

Susanne Mørk Jensen (småavlerkulturen)

DANMARKS RACEDUEFORENINGER

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på, at kandidaten er landsmandsuddannet og er i besiddelse af mange års praktisk erfaring.

 

 

 

 

Hans Ove Christiansen

Alternativt: støtter DFFR’s indstilling.

BROHOLMERSELSKABET

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

 

 

Roar Hylleberg

FREDERIKSBORG HESTEAVLSFORENING,

KNAPSTRUPPERFORENING FOR DANMARK OG

AVLSFORENINGEN DEN JYDSKE HEST

Ingen ledsagende bemærkninger.

Kresten Møller (jydske hest)

 

 

 

 

DANSKE HUSDYR - AVLSFORENINGEN FOR GAMLE DANSKE HUSDYRRACER

Bemærkninger:

Indstillingen af kandidaterne er foretaget efter en drøftelse på et af foreningens møder blandt de inviterede. Kandidaterne har arbejdet med husdyravl i en årrække og har interesse for foreningsarbejde.

Carl Christian Madsen

Ingrid Dam

Jørgen Graversen

Harry Thisted

Hans Nebel

FORENINGEN FOR LANDRACEGEDER

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

Ingrid Dam

 

 

 

GRUPPE AF RDM-1970 AVLERE

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

Hans Nørregård

 

 

LÆSØ BIAVLERFORENING

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

 

 

Kaj Klitgaard Christensen

AVLS- OG BEVARINGSFORENINGEN ”RØDT DANSK MALKEKVÆG” ”MODEL 1930”

Ingen ledsagende bemærkninger.

 

 

Niels Kr. Stokholm

 

 

SELSKABET FOR DEN RENAVLEDE KNABSTRUPPER’S BEVARELSE

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på kandidaternes praktiske erfaringer og engagement inden for bevaringen af gamle husdyrracer.

Lars Køhler

Ole Mols

Susanne Kristensen

Birgit Bak

 

DANSK KORTHORNSAVLERFORENING

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på erfaring og udvist engagement i bevaringsarbejdet.

 

 

Susanne Kristensen

 

 

AKTIV GEN BEVARELSE

Bemærkninger:

Der er lagt vægt på kandidaternes faglige erfaringer med bevaringsarbejdet, kendskab til internationale forhold som Riokonventionen og FAO, personlige karakterer og engagement inden for foreningsforhold.

Lars Køhler

Leo Kortegaard

Susanne Kristensen

Birgit Bak

Jørgen Nielsen

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

 

Fødevareministeriet skal takke for indstillinger af avlerrepræsentanter for de respektive dyrearter til et kommende genressourceudvalg.


Som oplyst på mødet den 23. juni 2003 på Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm, vil Fødevareministeriet i den kommende tid nedsætte et nyt genressourceudvalg. De tilstedeværende blev herefter opfordret til at indstille egnede kandidaterne inden for dyregrupperne heste, får/geder, kvæg, svin og fjerkræ/andre dyr (kaniner, hunde, bier) til deltagelse i det nye genressourceudvalg. Fødevareministeriet udsendte efterfølgende skriftlig anmodning til samtlige mødedeltagere og andre avlere, avlerforeninger og interessenter for arbejdet med bevaringen af de gamle danske husdyrracer.


./.           Oversigt over de enkelte foreningers/sammenslutningers indstillinger er vedlagt til orientering.


Fødevareministeriet vil ved udvælgelsen af de kommende medlemmer til udvalget lægge vægt på, dels de indstillede kandidaters direkte erfaringer inden for bevaringsarbejdet med den dyregruppe, pågældende skal repræsentere, og dels at kandidaten repræsenterer flest mulige avlere af den pågældende dyreart, således at udvalget kan blive så repræsentativt som muligt.


Fødevareministeriet skal derfor til brug for den videre proces anmode foreningen om at redegøre nærmere for,

-         hvor stor en praktisk baggrund de pågældende kandidater personligt har med avl af gamle husdyrracer ved oplysning om antal år som avler og oplysning om antal dyr, dokumenteret i muligt omfang,

-         erhvervelse af eventuelle andre særlige erfaringer og viden om avls- og bevaringsarbejdet med gamle husdyrracer, og

-         hvorvidt de af foreningen indstillede kandidater repræsenterer flest mulige avlere af den pågældende dyreart, blandt andet ved indsendelse af foreningsregnskab, foreningsliste med angivelse af antallet af aktive avlere af pågældende dyreart, og lignende materiale som kan belyse dette.


Ovenstående materiale og eventuelle bemærkninger bedes være indsendt til Fødevareministeriet snarest muligt, dog ikke senere end tirsdag den 9. september 2003.


Med venlig hilsen

Cammy Wong

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Knud Theil Nielsen

Fængselsoverlærer
Knud Theil Nielsen
Tunnelvej 10, Hjulby - 5800 Nyborg
tlf. 65362131 - 23 712881
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

011
Knud Theil Nielsen


52 år og ansat siden 1977 på Statsfængslet i Nyborg Erhvervede i 1990 "Hjulbygård" - der var hovedbygning til et nedlagt gartneri - der nu huser heste og andre husdyr til glæde for hele familien.


Organisatorisk - og ledelsesmæssigt - har han en lang erfaring på flere fronter:


Medlem af Nyborg byråd siden 1974 - kun afbrudt af perioden 1989 til 1997, hvor han valgte et par sabbatår for at samle fornyede kræfter. Har tidligere været formand for byrådets udvalg for Teknik og Miljø, ligesom han har været medlem af bestyrelserne i kommuneforeningen og Miljøcentret.


Knud Theil har absolut de nødvendige "kvalifikationer" til at være foreningens frontkæmper da han har en fortid inden for dansk boksning både som aktiv og boksedommer, så kamp i infight og på distancen er begge kendte metoder.
Er dog også en fredens mand, idet han igennem en årrække var ansat som kirketjener ved Vor Frue Kirke i Nyborg.


Hvad han vil arbejde for i den kommende periode:
At der bliver skabt "fodslag" i bevaringsarbejdet for de gamle danske husdyrracer.
Der har i alt for mange år været unødig splid blandt avlerne og andre interesserede til stor skade for den sag, som vi arbejder med.
Så længe, der ikke kan skabes en fælles optræden over for det offentlige system, vil beslutningstagerne og deres embedsstand være i en uholdbar situation, som vi selv har skabt med vores interne uenighed.
Jeg er overbevist om, at når avlerne m.v. optræder som en fælles enhed, vil det offentlige bevillingssystem være mere positivt indstillet. Kommentarer fra store dele af det politiske system tyder herpå.


Jeg ser det derfor som min fornemmeste opgave at følge op på de gode takter, som formødet på Bygholm d. 23. juni var kendetegnet af.
Den gode stemning og vilje på mødet fortjener at blive fulgt op på bedste måde.


Nyborg 8. august 2003

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

 

Foto: Knud Dencker-Jensen

dias1
Johanne og Anders Sørensens hus uden for Ryslinge

dias2
Anders Sørensen


dias3
Anders Sørensen


dias4
Afslapning i haven


dias5
Afslapning i haven


dias6
Afslapning i haven


dias7
Jørgen Nielsen

dias8
Anders Sørensen


dias9
Værksted


dias10
Haven


dias11
Huset


dias12
Huset


dias13
Johanne og Gorm


dias14
Deltagerne samles


dias15
Hyggesnak


dias16
Mødet indledes

dias17

Mona Jordan


dias18
Mona Jordan


dias19
Gorm Benzon


dias20
Anders Sørensen


dias21
Aksel Pedersen


dias22
Aksel Pedersen


dias23
Niels Kr. Stokholm


dias24
Hans Nebel

dias25
Stokholm, Aksel og Anders


dias26
Foreningen længe leve ...


dias27
Hurra ...


dias28
Hurra ...


dias29
... og så det lange ...


dias30
Stig Benzon

dias31

Vedtægter gennemgås





Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Som det fremgår af vedlagte referat fra den ordinære generalforsamling
5. juli 2003, måtte på grund af tidnød punkterne "Valg til bestyrelsen" og "Eventuelt" udsættes til en ekstraordinær generalforsamling, der af generalforsamlingen besluttedes holdt indenfor en måned.


Bestyrelsen indkalder derfor til ekstraordinær generalforsamling


Onsdag den 6. august 2003 kl. 19.00


på formandens adresse:


Vandmøllevej 27
Davinde, 5220 Odense SØ


På generalforsamlingen skal vælges formand, næstformand og ét bestyrelsesmedlem, alle poster der ordinært er på valg i år.


Det skal oplyses, at formanden, Rolf Dorset, af private årsager ønsker at træde ud af bestyrelsen, og at næstformand Knud Dencker-Jensen har fremsat ønske om at trække sig på grund af voksende arbejdspres i sit firma.
Inga-Britt Olsen, der er på valg som bestyrelsesmedlem, har indvilget i at fortsætte.


Bestyrelsen modtager meget gerne forslag til mulige kandidater.

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Ved ordinær generalforsamling i GDH 5. juli 2003
 

dorset-ude-230603
Formand Rolf Dorset
 
Gennem de fortløbende indlæg i medlemsbladet er foreningens medlemmer løbende blevet orienteret om foreningens initiativer mm. samt dens vurdering af udviklingen indenfor det danske bevaringsarbejde.


Samlet set har det forløbne år været en tid i bølgegang. Først var vi højt oppe i begejstring over den internationale evalueringsrapport, som vi troede og håbede ville få snarlige konsekvenser, der ville sikre de ældste og mest bevaringsværdige dyr, først og fremmest de store bestande på Oregård, og omsider give de hårdt betrængte avlere det økonomiske løft, der kunne bringe dem ud af den stadig voksende gældsættelse og sikre dem anstændige arbejdsforhold i lyset af en holdbar langsigtet politik på området.


Med den langsommelighed, hvormed ministeriet reagerede, blev det imidlertid klart, at så let skulle det ikke gå, og da fødevareministeren i efteråret nedsatte en gruppe til udarbejdelse af den fremtidige strategi på området, begyndte alarmklokkerne at ringe. For da stod det klart, at ministeriet ikke ønskede at følge den internationale evaluerings ellers meget klare og enkle anbefalinger. Som beskrevet i bladet søgte foreningen at få foretræde for det såkaldte strategiudvalg for at fremlægge vore synspunkter. Ganske forgæves.


Da udvalgets rapport offentliggjordes, viste det sig, at selv de værste anelser ikke havde slået til. Strategirapportens anbefalinger er, måtte foreningen konkludere, ødelæggende for bevaringsarbejdet i Danmark. Ifølge den skal det primært baseres på cryo-konservering (nedfrysning), og de små levende bestande, den ønsker bevaret, bibeholdes alene af kulturhistoriske, dvs. museale, hensyn.


Fra sommerens bølgetop var vi kommet helt ned i den dybeste bølgedal. Der viste sig imidlertid at være en sådan modstand mod Strategirapporten fra stort set samtlige avlere, at ministeriet tilsyneladende har opgivet at føre den ud i livet, i hvert fald i sit fulde omfang.


Dette fremgik af det møde på Bygholm, som fødevareministeren havde indbudt avlere og andre interesserede til den 23. juni. Samtidig gav hun løfte om, at i det nye genressourceudvalg på anslået 11 medlemmer vil repræsentanter fra avlsforeninger få de fem, og at avlsforeningerne selv har indstillingsret. Hun gav ligeledes løfte om at se velvilligt på større støtte nej, ikke til dyrene, men til disse foreningers aktiviteter og sociale samvær.


Det bedste, der kan siges om denne seneste udvikling, er, at i den spores en noget større lydhørhed i ministeriet, en vis vilje til at bygge på de oprindelige dyr, og et ønske om at give de private avlere mere direkte indflydelse på bevaringspolitikken på bekostning af det hidtil rådende embedsmandsvælde, men foreløbig er det hele så svævende formuleret og uden vilje til at sætte penge bag, at hvis vi skal holde os til de meteorologiske billeder så befinder vi os i et vindstille, der ikke må vare ret længe, hvis Oregård og andre store besætninger som Niels Stokholms fine samling af oprindeligt RDM skal overleve. Dette er ingen tom trussel. I det forløbne år måtte således én af de større avlere, Leo Kortegaard, Farsø, indskrænke kraftigt.


Året igennem har bestyrelsen endvidere arbejdet på at etablere et bedre forhold dels mellem avlerne indbyrdes dels mellem vor forening og Avlerforeningen Gamle Danske Husdyr, som i det forløbne år har set en betydelig udskiftning i bestyrelsen. Let har det ikke været, men det er dog gået langsomt frem, og det formøde, som avlerne havde arrangeret på Bygholm den 23/6, tegnede til at blive et gennembrud, idet der var udbredt enighed om mål og midler blandt de fremmødte, der kom fra alle lejre.


Begivenhederne siden mødet har imidlertid gjort mig pessimistisk med hensyn til at samle avlerne. Det viste sig nemlig, at da ministeren havde luftet idéen om de fem avlerrepræsentanter i det nye genressourceudvalg, begyndte på stedet en kamp om pladserne og en intrigeren, der har splittet stort set alt, som det var lykkedes at samle. Alle synes udelukkende at pleje deres personlige interesser, og at dette skulle ændre sig, tillader jeg mig at tvivle på al den stund, at med de alt for få midler, staten investerer i bevaringsarbejdet, vil der mange år frem være kamp om støttemidlerne. Alle vil hævde deres dyrs bevaringsværd og efter bedste evne miskreditere andres. At bygge på andet vil være en illusion.


I det lys svarer Fødevareministerens opfordring til avlerne om samarbejde og fordragelighed til at kaste en enkelt luns kød ind til en samling forsultne rovdyr og sige: sit!

 

Som det er fremgået af bladet, har det med sidste nummer skiftet redaktør, og jeg vil benytte lejligheden til at sige den afgåede, Arne. G. Pedersen, tak for en stor, uselvisk indsats og byde den nye redaktør, Susanne Kristensen, hjertelig velkommen.

 

Som det vil fremgå af kasserer René Lehmanns beretning, har det forløbne år været særdeles tilfredsstillende i økonomisk henseende, bl.a. takket være initiativer fra Grønne Familier og Poul Hansen, Søbogaard, så vi har haft den store glæde at kunne hjælpe Oregård med beløb, som efter foreningens forhold er store, men som realistisk set kun er dråber i det hav, som et bevaringsprojekt af denne størrelse og dette ambitionsniveau kræver.

 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Ref.: Rolf Dorset.

logo
 
Til generalforsamlingen, som fandt sted på formandens adresse, mødte ti, der alle var stemmeberettigede.


Til dirigent valgt Knud Theil Nielsen.


Formandens beretning, som er vedlagt, afstedkom kun enkelte kommentarer, som alle handlede om det ulykkelige i, at der til trods for det gode formøde på Bygholm 23/7 på ny er blusset strid og modsætningsforhold op blandt avlerne. Det blev understreget, at foreningen skal arbejde intenst på at skabe samling. Derefter blev formandens beretning godkendt.


Under Kassererens beretning, regnskab er vedlagt, redegjorde René Lehmann for baggrunden for det gode regnskab, som han betegnede som det bedste i foreningens historie, nemlig modtagelsen af Merkurprisen på 10.000 kr. og et tilskud på 20.000 kr. fra tips- og lottomidlerne som støtte til bladudgivelsen. Men selv uden disse ekstraordinære tilskud er regnskabet særdeles tilfredsstillende, kunne han konstatere. Medlemstallet ligger stabilt på omkring 225.


Også regnskabet for Landsindsamlingen er ganske godt. Ganske vist er det direkte støttebeløb ikke imponerende, til gengæld har den foderværtsordning, som er blevet til på initiativ af Grønne Familier, givet et godt resultat, som er kommet Oregård til gode.


Debatten om regnskabet drejede sig hovedsageligt om de relativt store udgifter til medlemsbladet. René Lehmann forklarede, at det næppe kan produceres billigere, eftersom der er indhentet tilbud fra mange forskellige udbydere på markedet. Alligevel blev det besluttet, at Knud Theil skal indhente yderligere tilbud, lige som kassereren erklærede sig enig i, at der i de kommende numre skal spares på farvesider, der er ganske dyre.


Mona Jordan fremsatte ønske om, at de, der agiterer for foreningen og dens virke, får mulighed for at købe ekstra blade til uddeling. Dette blev vedtaget, og fremtidige numre af bladet vil indeholde oplysninger om de nærmere vilkår for dette.


Også til hjemmesiden er der brugt ganske meget, men René Lehmann kunne oplyse, at den bliver stadig flittigere besøgt, og at man er nået op over 4000 besøgende på siden.


Stig og Gorm Benzon takkede på Oregårds vegne for støttebidragene.


Beretningen blev derefter godkendt.


Valg til bestyrelse.


På valg var formand og næstformand, samt et bestyrelsesmedlem.


Formand Rolf Dorset meddelte, at han af private årsager ikke ønsker at fortsætte på posten. Ligeledes ønsker næstformand Knud Dencker-Jensen at fratræde, da han mener, at han med sine mange kontakter kan virke bedre for foreningen på denne front end ved bestyrelsesarbejdet.


Da generalforsamlingen pga. det annoncerede arrangement i Ryslinge i anledning af RDM´s 125 års jubilæum skulle slutte kl. 13.30, foreslog dirigenten, at valget udskydes til en ekstraordinær generalforsamling, som skal holdes indenfor en måned, således at der bliver tid til at drøfte egnede og villige kandidater til bestyrelsen.


Dette blev vedtaget, hvor efter dirigenten erklærede den ordinære generalforsamling for sluttet. 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Ref.: Mona Jordan
  1. Indlæg v. ministeren om tanker vedrørende det nye strategiudvalg
  2. Gennemgang af avlsarbejdet v. T. Liboriussen
  3. Indlæg v. Flemming Duus-Mathiesen om opbygning af udvalget
001

Mariann Fischer Boel
1.

Mariann Fischer Boel pointerede ønske om bedre samarbejde ml. avlere og det nye udvalg - det tidligere "samarbejde" havde givet en del medieomtale.
Staten ønsker at støtte bevaringsarbejdet - især hvor private ikke træder til?
Avlere/avlerforeninger ønsker mere indflydelse gennem bedre repræsentation. Årsagen til problemer måske manglende avlerforeninger.
Krav til støtte: Dokumentation af dyrets afstamning - dyreenheds-tilskud på max. 3000,- - rådgivning og begrænset støtte til avlerforeninger omkring møder og hjemmesideopsætning Garanti for bevaring: Founder-populationer af Jysk kvæg / RDM
Konsolidering af genbank - men vi kan ikke klone os frem, cryo-konservering er en sikkerheds- Foranstaltning. Pt. er der sæd i genbanken.

005

Torkild Liboriussen
2.

Torkild Liboriussen gennemgik forskellige plancher omkring samarbejdet om avlsarbejdet. Man vil prioritere samarbejdet med avlerne og det nye genressourceudvalg højere. En god organisering af avlerne er nødvendig.

Aktører og opgaver

FødevareministerietRegler for bevarings- værdige dyrAvlerforeninger
Gen-bevaring Avlsmål
Vedligehold/drift af genbank Brugsegenskaber
Dyretilskud Register avlere og dyr
MuseerOplysning om gamle racerBevaringsforeninger
FødevareministerietRacens overlevelseAvlere
Gener Produktivitet
Genbank Racespecifitet
KulturministerietMiljøministeriet
Historiske dyr Landskabspleje
Cryo : genskabe dyr fra forskellige tidsperioder (hårdføre gl. racer)
- levende bevaring

Status for året 2002

DyrRegistreredeTilskudHundyrHandyr
RDM-70 49 32 144 6
Jysk kvæg 43 33 78 18
Sortbrogede svin 31 17 57 23
Hvid dansk landrace -70 14 7 51 24
Landfår 38 20 ? 27

025

Flemming Duus-Mathiesen

3.

Duus-Mathiesen ønskede dialog omkring avlsarbejdet med et bredere sammensat udvalg på 10-12 medlemmer. De store grupper med kvæg - svin - heste - får/geder - fjerkræ med hver én repræsentant + 2 rep. Fra Kultur-og Miljøministeriet + 2 rep. Fra Landbohøjsk/Universiteter + 1 rep. Fra Fødevareministeriet + 1 rep. Fra Landbruget. Formanden udpeges af Fødevareministeren. Man ønsker at styrke avler-leddet - er åben for understøtning af græsrods-sammenhænge.

Indlæg fra talerlisten

Derefter fulgte indlæg fra avlere som ved indgangen på forhånd havde skrevet sig på en taler-liste. Der blev derfor ikke nogen diskussion, så deltagerne fik ikke noget indtryk af holdningen hos flertallet.
007

Rolf Dorset (GDH)

Rolf Dorset: Hvilket resultat er der kommet ud af strategi-rapportens hørings-svar? Der er ikke overensstemmelse ml. rapportens udsagn om cryo-konservering som det basale og papiret udsendt til dette møde, som betegner det som "sikkerhedsnet" (back-up) i bevaringsarbejdet. - hvad med founder-populationer?

009

Mariann Fischer Boel

Cryo er ikke det basale. Avlerne er vigtigste. Der har været en del nega- tive høringssvar - og ministeriet ønsker en dialog med avlerne.

011

Knud Theil Nielsen (GDH)

Roste ministeren for dette udspil men måtte konstatere, at en del avlere ikke får glæde af dette p.g.a. økonomien - besætninger er forsvundet eller vil forsvinde i løbet af kort tid - hurtig hjælp til disse er nødvendig. Desuden er der divergenser ml. de europæiske regler og strategi-rapporten.

012

Lars Køhler (Knabstrupperen)

Vi har i dag bevist, at avlerne kan samarbejde/ tale sammen - det er konstruktivt, men der er mange problemer

016

Birgit Bak (Sortbrogede svin)

Jeg har flere "kasketter" på i dag, da invitationen ikke er udsendt til alle relevante parter Bl.a. rep. for Økologisk Landsforening desuden avler og ophavsmand til Sammenslutning for de brogede svin. Det er vigtigt at bevare dyrene i oprindelige forhold så de udvikler sig naturligt og ikke ændrer sig fra det oprindelige. Det er rart at høre det positive udspil fra ministeren om repræsentation af alle dyreracer i det nye udvalg. Der er enighed blandt avlerne om: -levende bevaring - støtte/tilskud er nødvendig - vi ønsker anerkendelse for vores arbejde (landbruget har svært ved at acceptere os).



Ingrid Dam (Foreningen for Danske Landracegeder)

Det arbejde vi gør er kulturbevaring midt ude i industrilandbruget - vi føler at vores dyr tilhører os , det er en personlig sag og vi ønsker at blive taget alvorligt. Vi er glade for det demokrati/samarbejde der lægges op til - og ønsker et samarbejde ml. flere ministerier omkring bevaringen af dyrene.

018

Susanne Kristensen (Aktiv Genbevarelse)

Vi er på vej mod en samling af avlerne - men flere har i år måttet stoppe p.g.a. økonomien - det er godt med de fine intentioner men det er nu der skal gøres noget aktivt. Kort-horns besætning Lynge-stammen (Ballumkvæg) 2-formålsdyr er i vanskeligheder Frederiksborg-avlerne fik ingen invitation men kom med via andre avleres opfordring Aktiv genbevaring er det centrale - også omkring f.eks. jersey-kvæg der er tydelig "fordansket"

019

Stig Benzon (GDH og Oregaard)

Alle er indstillede på dialog. Vi har founder-populationer - men de barske realiteter gør, at vi måske ikke kan beholde dem - med en truende nært forestående tvangsauktion. Vil du holde møde med de store avlere bagefter eller de nærmeste dage? Ministeren: Vi har respekt for jeres arbejde - vi har vist kulance bl.a. om Ø-kvæget - men vi har ikke en kasse der blot kan åbnes set i relation til regeringens besparelser - men jeg vil gerne tale med jer.

023

Anne Vitting

Vi siger ja til samarbejde - men på hvilket grundlag? Rammerne må baseres på økonomisk rentabel produktion - vi skal overholde Rio-konventionen og den danske veterinærlovgivning må være to-strenget en for industriproduktion og en for nicheproduktion. Mindre producenter bør fritages for betaling af kontrol. Ved husdyr-sygdomme må der laves en ordning, så de gamle danske dyr ikke nedslagtes.

Roar Hylleberg (Broholmer)

Vi har dyr der ikke spises: Broholmere, hunde! Måske kommet i det forkerte forum?? Men det er også vigtigt at bevare disse, og vi har brug for opbygning af netværk. Vi har fælles problemer:
- borgfred avlere imellem
- kommunikation
- beskyttelse af viden om egne dyr
- ikke noget med industri-avl
Vi kan lære af hinanden og derfor er et netværk vigtigt

Jørgen Bang (biavler)

Hvordan sikrer vi de helt små racer/avlere? Renavl af Den Brune Bi er problematisk - med dronningeavl på Læsø - og fare for indblanding af uønskede bier.

024

Niels Stokholm (RDM)

In situ er det ægte sikkerhedsnet. Vi skal ikke arbejde på industrilandbrugets præmisser - men på koens. Hvordan hjælper vi den til at bevare sig/udvikle sig? Hvordan fodrer vi så den kan fungere optimalt i flokken - flokken skal have lov til at være flok - også inklusive tyren. Hele flokken er vant til det daglige arbejde - ind i stalden hver dag til malkning og ud igen Mange normer/arbejdsmetoder var i gamle dage en selvfølge - men meget er ved at være glemt. Vi må have forskning ud fra en helhedsbetragtning, og det vil vi gerne hjælpe med. Kun 1/3 af min flok er godkendt - men gennem en nøgtern vurdering af individet og dets afstamning kunne dette ændres. En bevaring skal ske på en værdig måde med optimal ernæring og ikke på museer med brød!

Willy Littau (fjerkræ)

En to-deling af lovgivningen er nødvendig. Avl af racefjerkræ er kulturarv Det er en livsstil og hobby - det er ikke et økonomisk spørgsmål. Lovgivningen skal ændres så racefjerkræ-avl under ordnede forhold kan ske i bysamfund. Danske landhøns / landænder/ gæs har eksisteret i det danske samfund i mange, mange år - det er vores kulturarv. Registrering har eksisteret i 98 år - med en fod-ring på hvert individ. Men begrænsninger er hverdagen f.eks. kun ét handyr i flokken i bymæssig bebyggelse. 4000 medlemmer ønsker en ændret lovgivning - også omkring sygdomme: Racer på FAO-liste bør ikke slås ned ved epidemier. Embedsmænd er pt. i gang med ændringer - det bliver sikkert noget der bliver umuligt at arbejde med i praksis. Skal der tillades vaccination?

Chr. Møller (jysk hest)

Vi har haft et godt samarbejde med det tidligere udvalg i vores kamp for at undgå indavl. Spørgsmålet er hvilke kriterier der har været for at kunne deltage her. Det er meget nødvendigt med regler for bevaring af vores dyr.

Mads Bentsen (jysk hest)

En klar målsætning i avlen er helt nødvendig - evt. trinvis. Den levende bevaring er altafgørende - vigtigt med arbejdsopgaver indenfor racen Er en RDM, som ikke malkes en ægte RDM? Vores situation som hobby-avlere med job ved siden af har betydning: Hele den gamle rytme i arbejdet med dyret er dermed slået i stykker - får vi set til hovene hver dag? Får vi arbejdet tilstrækkeligt med det til daglig ? Bevaring er et langsigtet projekt hvor ro, fasthed og disciplin er nødvendig.

Hans Vestergård Jensen (RDM)

Vores gamle avlerforening forsvandt i ´80érne med indførsel af brunkvæg - men stambog fra 1896. Det har været turbulent med evalueringsrapport o.s.v. . Det vigtigste er dokumentérbarheden ved individets oprindelse. Det er vigtigt med insemination og ikke naturmetoden. Founder-populationer er nødvendige, da dyr kan gå tabt når de gamle landmænd dør.

Søren Toftgård Poulsen (Herning Museum)

Det er vigtig med 2 repræsentanter fra Kultur-og Miljø-ministeriet; men det aller vigtigste er en massiv repræsentation af avlerne. Det er ikke et spørgsmål om cryo-konservering eller in situ-avl men et både-og (altså både moderne forskning og gammeldags avl). Vi må have gennemarbejdet det materiale der ligger fra de forskellige undersøgelser. Skal der være et avler-årsmøde, hvor man udpeger repræsentanter relateret til de forskellige dyrearter? Det er vigtigt at ansvaret kommer ud på avlergruppen.

Erik Koch Andersen (RDM - Samsø)

Enig med Stockholm - det vigtigste er avlen af dyrene - personfnidder og ballade har jeg aldrig forstået !

003

Mariann Fischer Boel

Det er vigtig med den positive holdning fra avlerne og med den gode stemning i dag. Men hvordan kommer vi videre? Næste skridt: Avlerforeninger melder ud med navn på repræsentant til udvalget. Det er nødvendigt med en intern diskussion indenfor de enkelte racer. Der kan gives en lille støtte til formaliserede avlerforeninger. Udgangspunktet må være fødevaresikkerhed men med særregler for visse centre. Deadline for valg af race-repræsentanter: 15. august 2003.

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

Pressemeddelse 26. juni 2003

rolf



















Formand for Gamle Danske Husdyrracer

Rolf Dorset 


Foreningen var rigt repræsenteret på det møde for avlere af gamle danske husdyrracer, som Fødevareminister Mariann Fischer Boel havde indbudt til i Horsens 23/6.

Vort hovedindtryk er, at ministeriet virkelig bestræber sig på at imødekomme avlernes ønske om at få reel medindflydelse på bevaringsarbejdets mål og midler. Dette finder sit klareste udtryk i ministeriets forslag til sammensætningen af det nye Genressourceudvalg (GRU), hvor der bliver fem pladser til repræsentanter fra avlerforeninger, og vel at mærke indstillet af dem selv, og altså ikke som førhen af de store landbrugsorganisationer.
Positivt er det ligeledes, at det ser ud til, at Ministeriet kun delvis vil støtte sig til anbefalingerne i den såkaldte Strategi-rapport, som i høringssvarene har fået en hård medfart af stort set alle avlere. Således fastslog Ministeren gentagne gange, at bevaringsarbejdet i Danmark skal bygge på levende dyr (in situ- bevaring), mens cryo-teknikken, som Strategiudvalget anbefalede som bærende i bevaringsarbejdet, kun skal bruges som et back-up.
Med to timer afsat til mødet og med en indskrevet talerrække på 16-17 som opfølgning af de tre indledende oplæg er det klart, at de konkrete problemer ikke blev berørt. Men tonen var som nævnt helt igennem så positiv, at foreningen ser med nogen større fortrøstning på det fremtidige bevaringsarbejde.
Dog med et enkelt, til gengæld meget stort, forbehold. Hvis ikke ministeriet handler endog meget hurtigt, er der nemlig ikke ret mange dyr tilbage at bygge dette fremtidige arbejde på. Oregård har flere tvangsauktioner hængende over hovedet, har ikke penge til hverken el, vand eller telefon og mister en af dagene sine helt nødvendige landbrugsredskaber, Chr. Westergaard er fast indstillet på at opgive sin besætning af jysk kvæg, med mindre der kommer penge fra staten, og Nils Stokholm, der har landets største besætning af oprindelig RDM, er så presset, at også hans besætning er i fare. Det er således ikke nok, at ministeriet gives løfter om fremtiden, det må handle hurtigt - og kontant.


At GDH ikke står alene med dette budskab, blev klart på det formøde for avlere, som var blevet indkaldt med kort varsel. Formødet var i det hele taget særdeles opløftende, idet det viste sig, at selvom deltagerne kom fra alle mulige fraktioner indenfor bevaringsarbejdet, kunne vi ikke blot fint være i stue sammen, det viste sig også, at der meget langt hen ad vejen er enighed om mål og midler.
 
Yderligere oplysninger:

Rolf Dorset, formand for


Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Vandmøllevej 27
Davinde
5220 Odense SØ.


Tlf. 65 97 31 77; E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hjemmeside: www.gamle-husdyrracer.dk 
 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Jan Mousing formand for IEC (Den Internationale Evalueringskomité)
Kommentar side 1
Kommentar side 2
Kommentar side 3
Kommentar side 4


Niels Kr. Stokholm, RDM avlere
Høringssvar


Økologisk Landsforening
Høringssvar


Center for Bio-diversitets høringssvar sammen med 8 andre græsrodsforeninger tilsammen repræsenterende mere end 10000 småavlere
Høringssvar


Avlersammenslutningen til levende bevarelse af sortbroget dansk landsvin og dansk landracesvin anno 1970
Høringssvar


Oregaard husdyrpark
Høringssvar
Høringssvar tillæg


Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Høringssvar

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Indholdsfortegnelse:

1.0 Introduktion

1.1 Baggrund og kommissorium
1.2 Sammensætningen af Den Internationale Evalueringskomité (IEC)
1.3 IEC´s aktiviteter
1.3.1 Hvem blev inddraget?
1.3.2 Spørgeskemaundersøgelsen
1.3.3 Høringsprocessen

2.0 Resumé

3.0 Evaluering af GRU´s nuværende strategi (udfærdiget i 1996), iværksættelse af strategi og organisation

3.1 Overordnede målsætninger for GRU´s strategi
3.2 GRU's strategi i forhold til avlsplaner
3.3 Prioritering
3.4 Overvågning
3.5 Dyretilskud
3.6 Racer - et sammendrag
3.7 Genbanken
3.8 Koordination og information
3.9 Forskning og udvikling
3.10 International aktivitet
3.11 Organisering

4.0 De enkelte racer

4.1 Kvæg
4.1.1 RDM 70
4.1.2 Ø-kvæg
4.1.3 Jysk Kvæg
4.1.4 Dansk korthorn
4.1.5 SDM 65
4.2 Får
4.2.1 Landracefår
4.2.2 Marskfår
4.3 Geder
4.3.1 Landracegeder
4.4 Svin
4.4.1 Dansk Landrace 1970 (DL 70)
4.4.2 Sortbroget Dansk Landrace Svin
4.5 Heste
4.5.1 Den Jyske Hest
4.5.2 Frederiksborghesten
4.5.3 Knabstrupper
4.6 Fjerkræ
4.6.1 Landracehøns
4.6.2 Dansk Landand
4.6.3 Dansk Landgås
4.7 Kanin
4.8 Hunde
4.9 Duer
4.10 Bier

5.0 Afsluttende anbefalinger til en dansk strategi for husdyr genetiske ressourcer

5.1 Målsætninger
5.2 Prioritering
5.3 In situ bevaring
5.4 Tilskud
5.5 Vurdering af den genetiske værdi af enkeltindivider og subpopulationer
5.6 Udvælgelses- og parringsprogrammer
5.7 Genbanken
5.8 Følgevirkninger af bestemmelser til kontrol af dyresundhed
5.9 Udvikling af markeder
5.10 Internationale aktiviteter
5.11 Organisation
5.12 Hverv udført af udvalgsmedlemmer
5.13 Etablering af et Dansk Midlertidigt Bevaringsudvalg -og hvordan IEC´s medlemmer kan bistå heri

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Kære Fødevareminister Marian Fisher Boel


Center for Bio-diversitet vil gerne takke for invitationen til et møde om det fremtidige arbejde med bevaring af gamle husdyrracer i Horsens d. 23. juni, det er lidt usikkert om vi kan sende en repræsentant, derfor sender vi allerede nu en kommentar til de emner oplægget omhandler.


Vi opfatter dit initiativ som et ønske om at indlede en politisk proces, hvor de mange involverede parter kan deltage, så de egentlige forvaltere af den levende kulturarv får indflydelse og oplever respekt for deres idealistiske arbejde - og det er meget positivt.


Det er vigtigt at vi nu hurtigst muligt bringer bevaringssagen ud af landbrugsorganisationernes, museernes og Oregaardkonfliktens skygger, så bevaringen kan blive den populære folkesag, det burde være i et land med så mange og lange traditioner for småavlerkultur og livsformer hvor et mindre dyrehold indgår som en naturlig del af hverdagen.


Det bør konkret komme til udtryk i at det tidligere genressourceudvalg erstattes af et egentligt udvalg for Biologisk og kulturel mangfoldighed med et kommissorium der forpligtiger til helhjertet at opfylde alle Riokonventiones forpligtigelser mht. tamme dyrearter og den traditionelle livstil der er knyttet til dyrene.


Erkendelse af at avlerkulturen er en levende folkelig kulturarv, og at de gamle racers overlevelse idag i et højtudviket land som Danmark er afhængig af at de finder mere kulturelt og socialt motiverede formål bør afspejle sig i en langt større vægtning af det kulturelle aspekt.


Erkendelse af at en levende kulturarv ikke kan opbevares på museer bør udmøntes i at kulturens repræsentant i det nye udvalg bliver medlemmer med etnologisk baggrund, som kan formidle forståelsen af den folkelige småavlerkulturs interesser.

Erkendelse af at gamle dyreracer og deres ejere intet har til fælles med det moderne højeffektive landbrug bør føre til at landbrugsorganisationerne hverken får eller udpeger medlemmer til det nye udvalg.


Det nye udvalgs sammensætning bør for at undgå fremtidige konflikter mellem forskellige interessegrupper sikre at de mange meget forskellige gruppers interesser tilgodeses; det er bla. både de organiserede avlere med klare avlsmål og de uorganiserede småavlere med umoderne traditionelle dyr, både såkaldt nationale racer og alle andre traditionelle racer.


vedr. dette punkt henviser vi iøvrigt til det tidligere indsendte svar på Fødevareministerens forespørgsel maj 2002.


vedr. koordineret avlsarbejde


Finder vi det vigtigt at man opgiver enhver tanke om at styre avlernes avl med diverse tvangs- og pressionsmidler.
Avlernes traditionelle avlsmetoder bør - sålænge det er renavl - respekteres og udvikles ikke erstattes af det moderne produktionslandbrugs avlsprogrammer.
Styringen af avlen bør helt og holdent overlades til avlerne og deres foreninger, kvaliteten af deres dispositioner i avlen, kan forbedres gennem information men ikke gennem pression.


vedr. dyretilskud til enkeltdyr

Mener vi helt overordnet at det er et nødvendigt onde i en overgangsperiode for de større dyr.

Dyretilskudene bør i denne overgangsperiode skabe incitamenter til:


Salg af avlsdyr til nye avlere
langsom udskiftning af avlsdyr
indretning af in situ forhold hos avlerne
Dyretilskud bør forbeholdes racer der kun findes i Danmark


vedr. tilskud til foreninger


Vi finder det positivt at man arbejder med tanker om støtte til foreningers aktiviteter; men må advare om at egentlig støtte til dannelse af nye foreninger let kan udløse nye konflikter mellem de selvgroede foreninger og det der kan opfattes som "statsforeninger".
Vi foreslår en pulje der kan fordeles til alle foreningers informationsarbejde f.eks. som en procent andel, der er ens for alle foreninger, af visse udgifter som årsmøder, trykudgifter til blade og informativt materiale.


Vedr. disse sidste punkter henviser vi iøvrigt til:


1) Centerets evalueringssvar som blev udformet online sammen med medlemmer og andre interesserede i perioden marts 2001 - juni 2001


2) Det høringsvar vi sammen med 8 andre foreninger indsendte 12.03.2003 i forbindelse med Kistrupgaardudvalgets strategiforslag


Vi har iøvrigt erfaret at ikke alle foreninger der har underskrevet Centerets høringssvar af 12.03.03 eller selv har indsent høringssvar er blevet inviteret; vi håber det er en hændelig fejl, som endnu kan rettes.


Med venlig hilsen


Heine Refsing, Center for Bio-diversitet,
Hvejselvej 127, 7300 Jelling. tlf. 7587.3008

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Når Fødevareminister Mariann Fischer Boel mandag d. 23. juni mødes med græsrødderne er der håb om et kvantespring i den danske bevaringen af gamle husdyr.
Ministeren har inviteret en bred vifte af NGOere i det danske avlermiljø og har dermed brudt med mange års snæversynet administration på området.


Myndighedernes fokus blev allerede i 80erne fastlåst på de racer, bevarings pionererne på Oregård udpegede som nationale bevaringsværdige racer, og siden tillige fastlåst i konflikter med Oregård om forvaltningen af disse racer.


Da Riokonventionen om biodiversitet blev underskrevet i 1992, var den danske debat allerede fastlåst i en diskussion om nationale racer. Bevaring af biologisk mangfoldighed er derfor i Danmark blevet omvekslet med bevarelse af gamle national racer.


Riokonventionens tilgang er en helt anden, som stort set ikke er kommet ind i debatten før nu.
Konventionen forpligtiger blandt andet landene til at sanere regler, der skader den biologiske mangfoldighed, afbøde virkningen af udviklings trends som reducerer biologisk mangfoldighed og til at beskytte og respektere avlernes traditionelle livstil og viden om dyr og avl, samt befolkningens ret til dyrene. - Indsatsområder der i deres natur ikke kan målrettes mod særligt udvalgte nationalracer.


Riokonventionen forpligtiger også landene til at gøre noget særligt for mandat-racer, der kun findes i det enkelte land, men ved at starte med denne forpligtigelse har man Danmark forsøgt at bygge et hus oppe fra og ned istedet for at starte med fundamentet.


Landbrugets magtfulde pression har samtidig samlet fokus på de mest landbrugs relevante racer; mens Riokonventionen udtrykkelig definerer de tamme arter, der skal begunstiges som: "alle arter hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov" - således også racer der idag har primært sociale og kulturelle funktioner.
Alle de racer danskene har avlet gennem generationer udgør sammen med de avlertraditioner, der knytter sig til dem, en levende kulturarv af smukke og historiske dyreracer. En kulturarv som idag er truet af at forsvinde for evigt på grund af samfundsudviklingen.
Netop den konsekvens den globale udvikling som Riokonventionen har til formål at forhindre over hele kloden.


Med venlig hilsen


Heine Refsing, Center for Bio-diversitet,
Hvejselvej 127, 7300 Jelling. tlf. 7587.3008


 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Kl. 13.30 

Festlig mindehøjtidlighed for „Smedens Kalv” på P-plads ved mekanikeren midt i Ryslinge By, hvor smeden Lars Jacobsens smedie lå

(mellem Solcenteret og indkørslen til Ryslinge Højskole)

Smeden og skuespilleren, Anders Sørensen, der er nabo til Ryslingegaard, vil på sædvanlig fængslende måde fremsige historien om ”Smedens Kalv”. endvidere vil hans smedekollega, som også er Ryslingeegnens sidste avler af rødt dansk kvæg, Aksel Pedersen, spille et stykke på sin gamle violin.
 
  

Der kan købes øl og vand fra Søbogaard, så vi rigtig kan skåle!

 
 
Kl. ca. 14.00
Rundvisning i Ryslinge, der engang var Rødt Dansk Malkekvægs højborg,

med kvægeksperterne Hans Nørgaard og Erik Andersen.

 
 
Kl. ca. 15.00
Kaffe med brød og kage i Ryslinge Valgmenigheds lokaler,

hvor Biodynamikeren, Niels Kresten Stokholm, Thorshøjgaard, Dronningmølle, fortæller om sit arbejde med Rødt Dansk Malkekvæg i in situ avl. endvidere giver Hans Nørgaard en forsmag på sin senere planlagte plancheudstilling.med rødt kvæg

 
 
Kl. ca. 16.30

Stifter avlere af gammelt „Rødt Dansk Kvæg”

den nye avlsforening

 
 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Oregaard d. 12.3.2003


Tillæg til høringssvar af d. 9. 3. 2003 til "Strategirapporten" vedrørende gamle danske husdyrracer til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel.


Til Fødevareminister Fru Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


5.b. Arter og racer:


Kvæg:


"RDM 70":


"IEC": "Giv tilskud til alle køer, der kan producere en kalv. Øg antallet af tyre, der kan modtage tilskud". "Informer FAO om, at RDM er en truet race."


"Strategiudvalget: Bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der bør opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".


Bemærkninger: Hvis ikke der et andet sted i rapporten stod, at der principielt kun er tale om tilskud til 60 køer, og heraf endda mindst halvdelen på et par museer, så "Strategiudvalget"s forslag ikke ud til at afvige meget fra "IEC"s. For det første ligger denne levende populationsstørrelse langt under de normer, som ansvarlige lande opererer med. En kvote på maximalt 30 køer kan umuligt dække bevaringsbehovet i de igangværende private projekter. Alene den førende RDM-avler, Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, vil i løbet af kort tid, når stalden er fyldt med røde køer, kunne bruge over 50 dyretilskud.

Angående den nuværende populationsstørrelse for "RDM 70", som "Strategiudvalget" opgiver til ca. 200 registrerede hundyr, så er der næppe for alle eksisterende dyrs vedkommende tale om 100 pct. rene eksemplarer, da "GRU" valgte at medtage kvæg med brunkvægsandele i bevaringsprogrammet. Dette er lige så kritisabelt, set ud fra et bevaringssynspunkt, som det har været at sætte hollandsk materiale ind på "SJM", hvorfor sådanne dyr også hér bør udgå af det fremtidige bevaringsprogram for RDM, hvis racens genetiske integritet skal opretholdes. Ikke helt rene dyr bør derfor heller ikke medregnes i opgørelser over populationsstørrelsen.


Den rene røde race uden fremmede raceandele bør stadig kunne reddes, ikke mindst fordi professor Lars Gjøl Christensen, der også er medlem af "Strategiudvalget", i sin tid var så forudseende at drage omsorg for, at en betydelig, ældre samling af frossen sæd fra en række "RDM 70-tyre", blev sikret som genreserve (i 1988 protesterede vi, da man af veterinære hensyn overvejede at destruere denne genbank, hvilket man tog til efterretning). Lars Gjøl Christensen skal have megen ros for sin resolutte indsats, men det står som en gåde, hvorfor "Strategiudvalget", som må være bekendt med "GRU"s uheldige dispositioner med det urene materiale, ikke i strategiplanen klart tilkendegiver, at det indkrydsede materiale skal udgå af programmet.


Ligeledes må det undre, hvorfor "Strategiudvalget" negligerer et initiativ fra nogle RDM-avlere om at udskille en kategori af "RDM" af ældre type end "1970-modellen". Avlsmålet i den nye avlsforening under stiftelse er de typer, som var fremherskende før 1950, hvor racen generelt ændrer karakter fra forædlet landrace til egentlig produktionsrace (højere mælkeydelse og kødsætning). En forædlingsproces, som ganske vist gav store produktionsresultater, men som samtidig viste sig at påføre RDM så mange negative faktorer, at landbruget opgav racen og konsekvent indkrydsede med andre racer som f. eks. brunkvæg.


Udover at få bevaret en så bred genetisk diversitet inden for racen som muligt, er det avlsgruppens ønske, at opformere bestanden af den ældre type til brug for naturpleje og kvalitetsmælkeproduktion. I avlsarbejdet vil der derfor blive lagt særlig vægt på dyrenes sundhed og mælkens kvalitet frem for på kvantitative egenskaber. Dette initiativ må jo være kærkomment, da man målrettet går efter et marked, som sandsynligvis får betydning i fremtiden.


Grundlaget er primært et par besætninger hos Niels Kresten Stokholm, Dronningmølle, samt fra Anton Jespersen, Fårup ved Egtved, hvor de ældre typer stadig er fremherskende, selvom der også, påtvunget af "GRU" i et beskedent omfang har været anvendt tyre af den såkaldte "model 1970". Til alt held blev påvirkningen så kortvarig, at det ikke lykkedes også at spolere også dette materiale.


"Strategiudvalget" nævner i øvrigt, at "RDM" er fremavlet af rødt kvæg fra Angel, Nordslesvig og Ballum krydset med oprindeligt dansk rødt kvæg. For god ordens skyld skal det oplyses, at det oprindelige danske røde kvæg, som "Strategiudvalget" nævner, i virkeligheden var Ø-kvæget, som udover få rene røde køer forekom i sort, gul, grå og i varierende aftegn, og det vekslede typemæssigt fra egn til egn (se under Ø-kvæg). Den ensfarvede røde lød opstod efterhånden gennem selektiv avl. Selvom der op i 1800-tallet efterhånden var ensfarvet rød dominans i det slesvigske område, var eksemplarer med andre aftegn også hér stadig almindelige. Bemærk som blot eet eksempel blandt mange, "Stambog for Gunderslevholms Kvægtillæg", omtalt i bogen "Kvægbrugets Udvikling i Danmark, særlig i Sorø og Præstø Amter" af Harald Goldschmidt, 1890, hvor den røde ko nr. 29 A, født 1841, omtales på s. 93, og om hvilken der står: " Denne ko fødte i reglen brogede kalve, "hvorved netop bevises dens virkelig rene Anglerafstamning".


Ø-kvæget:


"IEC": "Det er blevet indberettet, at det skulle være en tidlig variant af rødt dansk kvæg. Der eksisterer kun en besætning bestående af 25 hundyr. Den er i overhængende fare." Og videre: "Populationens status bør verificeres som en hastesag". Endvidere: "Yd tilskud og alle andre former for støtte indtil der foreligger en afklaring af status."


"Strategiudvalget": "Racen har jævnfør litteraturen ikke haft en placering som en typisk dansk husdyrrace, og den er ikke stambogsført. Racen har følgelig mindre kulturhistorisk interesse. Det hævdes, at der i dag eksistere en besætning bestående af ca. 25 køer. Dokumentationen for, at denne besætning er repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, er tvivlsom.


Bemærkninger:


1) Ifølge al den ældre landbrugslitteratur, som jeg er i besiddelse af, fremstår Ø-kvægsracen som det kvæg, der oprindelig udgjorde hovedbestanddelen af kvæget på vore øer. Derfor virker "Strategiudvalget"s postulat om, at racen ifølge litteraturen ikke har haft en placering som typisk dansk husdyrracer, besynderlig, og kan kun fremkomme ved en særdeles subjektiv benyttelse af ældre kildemateriale!


2) At vurdere et materiales fortsatte bevaringsberettigelse ud fra hvorvidt det er stambogsført eller ej, virker uprofessionelt. Derfor er det trist, at FødevareErhverv fik hægtet "IEC"s eksperter fra, også med hensyn til den lille restpopulation fra Agersø. I "Danmarks Husdyrpark"s vedkommende har husdyrbevaringsforskere som bl.a. afdøde fil. dr. Nils Dahlbeck, Sverige, dr. fil. Jürgen Güntherschulze, Tyskland, Marleen Felius, Holland (Ø-kvæget er medtaget i hendes bog "Geids Rundvee-Rassen van de Wereld") samt i øvrigt også afdøde forsøgsleder Ejner Nielsen, Statens Husdyrbrugsforsøg, der var tilknyttet "GRU", vist stor positiv interesse for dette kvæg.


3) At Ø-kvæget skulle have mindre historisk interesse, er også en udtalelse som virker meget subjektiv. "Dansk Landbrugsmuseum", Gl. Estrup har tidligere haft planer om at rekonstruere racen på grundlag af afvigende eksemplarer af RDM - et underligt ønske i betragtning af, at der notorisk findes en rimelig autentisk population!


4) "Strategiudvalget"s bemærkning om, at det ikke anser den tilbageværende besætning for at være repræsentativ for det kvæg, der fandtes på de danske øer for 150 år siden, virker malplaceret når man sammenholder de eksisterende dyr med de tusindvis af malerier fra 1800-årene og det tidlige 1900-tal, hvorpå Økvæg optræder.

*For det første står der intet i de internationale konventioner om, at kriteriet for opretholdelse af en population er, at den skal være identisk med kvæg, som det præcis var for 150 år siden.


*For det andet har Udvalget afslået tilbudet om at se Agersøkvæget, så det ved selvsyn kunne konstatere, hvor tæt populationen - uanset påvirkning af enkelte RDM-tyre - er på det oprindelige Ø-kvæg. Nogle eksemplarer ligger endog i en meget oprindelig klasse.


*For det tredje fodres der af dyreetiske årsager stærkere i dag, end det var normalt for 150 år siden.


* For det fjerde fremlægger udvalget ej heller dokumentation eller indicier for dets konklusioner, hvorimod vi over for udvalget har fremlagt en redegørelse over "Agersø-kvægets" historie med mange detaljer fra 1800-tallet, baseret på den tidligere ejers udsagn.


* For det femte virker "Strategiudvalget"s holdning uforståelig, når man sammenliger med Sverige, hvor man også har særegne lokale racer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Fjällnära-koen" og "Ringamåla-koen" med i bevaringsprogrammet.


Om kvægdrifterne fra det slesvig-holstenske område over Fyn til de københavnske brænderistalde, skriver P.C. Jensen 1879 i bogen "Kvæghold og Mælkeridrift": "De dyr, som var meget anstrengte af rejsen, solgtes da for forholdsvis billige priser på Fyn, og deres indvirkning på det daværende kvæg er som sagt tydelig kendelig, mens det i mindre grad sporedes i Sjælland og så godt som ikke på de mindre øer". Sidstnævnte oplysning harmoner med Lars Peter Nielsens udsagn om beskeden fremmed påvirkning af Agersøkvæget i 1800-tallet. Dog er det sandsynligt, at besætningen har været under påvirkning af Anglerkvæg, som var meget udbredt på den del af Sjælland.


Professor V. Prosch skriver i "Håndbog i det almindelige Husdyrbrug", 1886: " På grund af naboskabet og de overensstemmende naturforhold har der næppe nogensinde kunnet sættes nogen virkelig grænse mellem Anglerkvæget, det nordslesvigske og det fynske kvæg.

Statskonsulent Peter August Mørkeberg skriver i bogen "L`agriculture en Danemark" år 1900: " Den gamle Ørace smeltede mærkværdig let sammen med det slesvigske kvæg (Angler, Nordslesvigsk og Ballum red.), afkommet kom i reglen til at ligne dette, og indblanding i få generationer udslettede kendetegnene på blandingen, det bedste bevis på, at man ikke med rette kan tale om, at nogen egentlig krydsning har fundet sted. De to racer stod hinanden så nær i oprindelse og anlæg, at de naturligt henhørte under samme racebegreb".

Ud fra dyrenes bygning og beskrivelser af dem, står vi overfor en grundpopulation af Østersø-kvægfamilien, som det burde have den aller største betydning at bevare, da det efter alt at dømme er den uigenkaldeligt sidste rest der findes.

Professor L. Hansen Larsen, KVL, omtaler i "Håndbog i kvægets avl fodring og pleje" så sent som 1940: "Hos Rødt dansk Malkekvæg er farven også recessiv i forhold til andre farver. Hvis det ikke var tilfældet, ville der ofte fødes kalve med en anden lød, og det sker ikke. Rødt dansk Malkekvæg er nemlig fremgået af en Økvægbestand, der så sent som midten af forrige århundrede var heterogen, hvad farve angik, og omfattede røde, rødbrogede, sorte, blakkede m. fl. farver, ja, endnu træffer vi i enkelte Øbesætninger en del sorte køer, men de bliver færre og færre og opstår aldrig ved sammenparring af røde individer. Hvis den røde farve ikke var recessiv, vil der komme en udspaltning af andre tidligere farver".


Som sagt levner renavl med den recessive røde lød ikke mulighed for sorte dyr. Det indikerer, at de omtalte sorte køer i en del Øbesætninger, som man endnu i 1940´erne i KVL havde kendskab til, må tilskrives, at der på den tid stadig fandtes restpopulationer af Økvæg og Økvægsagtige dyr på øerne. Den sidste ejer af "Agersø-kvæget", Lars Peter Nielsen, overtog gården i 1937, altså på samme tid som professor Larsen fremkommer med sine udtalelser. Efter Lars Peter Nielsens udsagn har han ført "Kratgaarden" videre efter gamle traditioner, ligesom han har holdt fast ved den oprindelige besætningen og bygget på det bestående grundlag, på nær sparsomme blodfornyelser i 40´erne og 50´erne med tre RDM-tyre samt en rødbroget tyr, angivelig af Økvæg-stamme. Altså en beskeden introgression! Hertil kommer, at Lars Peter Nielsen synes at have haft et særdeles godt kendskab til gårdens besætning langt tilbage, dels fra barndommen, hvor han som 10-årig kom ud at tjene på "Kratgaarden", dels gennem information fra bl.a. den ældre morbror, som han gennem mange år drev gården sammen med, fordi han havde halvpart i den. Disse informationer, sammenholdt med nu afdøde forsøgsleder Ejner Nielsens og en række udenlandske forskeres positive udtalelser på baggrund af eksteriørbestemmelse, burde have udløst en anden reaktion hos "Strategiudvalget".


"Strategiudvalget": Bevaring bør ske gennem cryo-konservering. Udvalget har noteret sig, at Fødevareministeriet påtænker at iværksætte en DNA-undersøgelse af Ø-kvægets genetiske baggrund. Det foreslås, at det nye genressourceudvalg senest d. 1. april 2004 træffer endelig beslutning om bevaringsindsatsen. Indtil da bør den eksisterende besætning modtage dyretilskud ved opretholdelse i privat regi."

Bemærkninger: Det virker besynderligt, at "Strategiudvalget" vil ofre kostbar cryoteknink på et materiale, som det ikke mener er, hvad det udgives for at være, og det er uforståeligt, hvis det kun skal bevares gennem cryokonsavering, og ikke skal leve i in situ bevaring, hvis det er, hvad det udgives for at være!



Jysk Kvæg:


"IEC": " Racen Jysk Kvæg består aktuelt af to grupper, nemlig én, der er efterkommere efter senere krydsninger med hollandsk kvæg (især tyren Nimbus), og en der er relativt fri for introgression. Den første gruppe kan ikke klassificeres som en ægte dansk race; den er en rekonstruktion baseret hovedsagelig på hollandsk avl, men bliver accepteret som en del af bevaringsprogrammet. Den anden gruppe er sandsynligvis en gammel dansk race med ringe introgression. Den anden gruppe omfatter 130 køer der hovedsagelig findes i to store besætninger, som ikke har deltaget i det nationale bevaringsprogram i de senere år (grundet meningsforskelle som nævnt under afsnit 3. 8). Denne population er alvorligt truet. Denne gruppe modtager intet tilskud for indeværende, og er ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang".


"IEC"s anbefalinger: "Udeluk rekonstrueret Jysk Kvæg fra programmet, og evaluer relevansen af de resterende avlsdyr på basis af en udelukkelse af hollandsk introgression". Endvidere: "Giv tilskud til alle relevante dyr". Underret FAO om, at Jysk Kvæg er en truet race".


"Strategiudvalget": "I 1998 var der 32 avlere med 85 køer og 12 tyre. Der hævdes at være to linier af Jysk Kvæg. Det anbefales at foretage DNA-test til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne".

Endvidere: "Det anbefales, at bevaring bør ske gennem cryokonservering, og der på opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en levende bestand i privat regi, der modtager dyretilskud".



Bemærkninger: "Strategiudvalgets anførte antal avlere på 32 er stort set af den anførte rekonstruerede linje, som "IEC" anmoder om bliver udelukket af bevaringsprogrammet. Der findes kun tre besætninger af autentisk Jysk Kvæg!

"Strategiudvalget"s bemærkning om, at foretage DNA-tests til afklaring af den eventuelle genetiske forskel mellem linjerne, er ikke i overensstemmelse med "IEC"s anbefalinger. "IEC" skærer jo igennem og anmoder om udelukkelse af rekonstrueret kvæg, og anviser, at det skal ske ud fra udelukkelse af den besætning, som hollændertyren "Nimbus" stod i.


Denne udskillelse kan foretages nemt og uden brug af kostbar DNA-analyse, da der foreligger stambogsført materiale over "GRU"s rekonstruktionsprogram, hvor hovedparten af dyrene kan føres direkte tilbage til Karl Nielsens besætning. Ifølge Karl Nielsen var hollændertyren "Nimbus" besætningens stamfader og køerne stammede fra handelsmand Henning Kyhnæbs besætning, hvor der siden 1950´erne var insemineret med hollandske tyre. Det var udelukkende dette besynderlige avlsgrundlag, som "GRU"s tidligere formand, professor A. Neimann-Sørensen, på trods af protester, godkendte besætningen som Jysk på. Senere krydsninger med dyr af den jyske race, som "IEC" har været underrettet om, har ikke ændret "IEC"s holdning: Dette materiale bør udskilles (det handler om at værne om den Jyske Races genetiske integritet!). Det som "IEC"s eksperter derimod anmoder om, at DNA-teknikken skal anvendes til er, at undersøge den population, som "IEC" har udpeget som den mest autentiske!


Det må således konstateres, at "Strategiudvalget" må have misforstået de klare anvisninger.

Hvad angår "Strategiudvalget"s anbefalinger vedr. cryoteknik og levende bestande, henvises til vore bemærkninger til "RDM", da det stort set er den samme problematik, at det er alt for lidt med tilskud til kun 60 køer af racen!



Svin:


(vi har ikke behandlet "Hvid Dansk Landrace", da det er en nyere type, som ligger uden for vort regi).


Sortbroget Dansk Landrace:


"IEC": Sortbroget Dansk Landrace Svin: "Det er en vigtig oprindelig husdyrracer". Populationen er alvorlig truet, men forekommer rimeligt stabil for indeværende". "Giv tilskud til alle berettigede orner og produktive søer". "Adviser FAO om, at Sortbroget Dansk Landrace er en truet race."


"Strategiudvalget": "Den nuværende bestand af sortbrogede svin stammer ligesom Dansk Landrace fra det gamle danske landsvin." "Racen har aldrig haft stor udbredelse i Danmark, bl.a. fordi sortbrogede grise var uegnede til fremstilling af bacon".
"Kroppen er lang som hos dansk landrace, men slagtekvaliteten er ringere. Til gengæld har racen en høj frugtbarhed og gode moderegenskaber. Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace." - "Bevaringen bør ske gennem cryo-konservering og ved levende bevaring i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget"s udtalelser om: "At racen aldrig har haft stor udbredelse i Danmark" og "Racen betragtes ikke som typisk dansk husdyrrace", virker besynderlige, da racen i hvert fald var så udbredt, at landbrugets top og slagterierne angiveligt opfattede den som en potentiel trussel imod baconeksporten til det britiske marked, og forgæves søgte den udryddet!

Den lange krop, som "Strategiudvalget" nævner, er kun et kendetegn for den meget forædlede gren af racen. Hér på Oregaard, hvor i dag den største besætning findes, er det den oprindelige korte og kraftige type, hvoraf flere dyr har halstitter, der lægges vægt på.


På "Haudrupgaard" ved Køge fandtes et betydeligt avlscenter, der iøvrigt var statsanerkendt frem til 1925, og hvorfra det var lykkedes, at sprede racen til hele landet, primært til øerne og Østjylland. Svinene fra "Haudrupgaard" var meget udbredte, og blev ofte benævnt "Haudruppere". Også i Sønderjylland fandtes fra gammel tid mange sortbrogede svin.


En god del af de svin, som slagterierne registrerede som hvide, var i virkeligheden krydsninger med sortbrogede. Ifølge de Mendel´ske udspaltningslove giver krydsninger mellem sortbrogede og hvide altid hvidt afkom i første generation.


I foråret 1930 blev der efter Andelsslagteriernes delegeretmøde udsendt den opsigtsvækkende meddelelse, at i fremtiden ville andelshaverne få deres svin afregnet 4 øre under 3. klasses notering, såfremt de ikke ophørte med at levere sortbrogede svin til slagterierne.
Bemærkelsesværdigt nok handlede man hen over hovedet på andelshaverne, der ikke blev spurgt. Det påståede hovedargument for attakket mod de sortbrogede var, at englænderne angiveligt klagede over det "sortbrogede flæsk".


Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget hold der var i de påståede engelske klager. I hvert fald skrev formanden for "Landsforeningen for opdrættere af sortbrogede svin", Fr. Petersen, Vestermose ved Klippinge, d. 8.10. 1930, i Fyns Tidende, "at fællesledelsen omkring midten af maj ikke var i besiddelse af skriftlige klager, men lovede at skaffe nogle. Da så landsforeningen i juli måned bad om at få nogle klager fra England forelagt, sendte Fællesledelsen os kopi af nogle, men de havde hverken hoved eller hale, der var nemlig hverken dato, adresse eller underskrift på dem, og på vort forlangende om at få nærmere oplysning om klagerne svarede man os kort og godt, at de ikke fandt anledning til yderligere drøftelse".


Endvidere kunne FR. Petersen referere til direktør Charles Hansen, D.B.C. i England, som ikke havde noget at sige de sortbrogede på - han solgte dansk flæsk fra ikke mindre end 17 danske andelsslagterier, og var dermed den største flæskeaftager fra Danmark.


I skriftet "De sortbrogede Svins Stilling i Danmark 1930", giver landbrugskandidat K. K. Ingvordsen, Birkerød, udtryk for, at man i mange år havde ventet et opgør med de sortbrogede svin, og han udtalte: "Der var skabt en meningsløs tilstand derved, at Staten oprettede og støtter flere hundrede avlscentre af hvide svin, lønner konsulenter og anlægger forsøgsstationer udelukkende med den hvide races udvikling for øje, samtidig med, at der fra privat side drives en energisk fremavl af racer, der på flere områder bærer vidnesbyrd om en betydelig overlegenhed. Dette grelle forhold uddybedes yderligere, jo længere "forædlingen" skred frem med den hvide race, og dens popularitet aftog til fordel for de sortbrogede. Man var klar over, at noget måtte der gøres. Denne tilstand var ikke holdbar i længden".


K. K. Ingvordsen fortsatte: " På flere af de ledende grisesalg i landet var det kommet så vidt, at man ligefrem betalte overpris for pattegrise af sortbrogede forældre eller efter krydsning mellem sortbrogede og hvide. Meget ofte foretrak man sortbrogede avlsdyr, som regel efter, at man med megen tålmodighed og betydelige pekuniære ofre havde arbejdet med udelukkende hvid besætning. Og dette tiltrods for den enestående propaganda, der føres gennem pressen, konsulenter, skoler, slagterierne osv., til fordel for avlsdyr fra statsanerkendte avlscentre".


I samme skrift udtaler Fr. Petersen: "Det må vistnok anses for givet, at kundskaben til den sortbrogede gris´s større driftsikkerhed er lige så gammel som interessen for svineavlen. Her på egnen har det altid været således, at uagtet avlen udelukkende har været overladt til den menige opdrætter, er både sortbrogede søer og pattegrise bleven betalt med højere pris end de hvide, fordi den praktiske mand med sin medfødte skarpe iagttagelsesevne har fundet ud af, at de var mere driftssikre og triveligere end de hvide; endvidere er søerne mere mælkerige og omhyggelige moderdyr, en egenskab, som vore avlscentre vistnok har forsyndet sig grovelig imod."


Der har nærmest konstant været modvilje fra slagteriernes og landbrugets ledelse omkring den sortbrogede race. Dog havde racen en stor genopblomstring under 2. verdenskrig, da det tyske marked satte stor pris på den flæskerige, men meget velsmagende race.

I kronikken "Stjernegris i skygge" i Jydske Tidende d. 24. november 1981 af Asger Larsen, Faaborg, er landets største avler af det sortbrogede svin, Verner Møller, Ørum, citeret for at udtale: "På en kendt restaurant på Århus-kanten forlanger de stedlige gastronauter og kokke udelukkende sortbrogede svin til deres køkken. Dette må imidlertid forblive som en hemmelighed, idet svineslagteriernes bestyrelser ofte dinerer netop her på grund af det på stedet gedigne svinekød!"


Når man bliver præsenteret for "Strategiudvalget"s behandling af den sortbrogede race, der efter at have erkendt en række bemærkelsesværdige positive egenskaber hos racen, anbefaler at den ikke skal støttes, må man konstatere, at den mangeårige hetz mod racen ikke er afblæst!


I øvrigt må der have indsneget sig en misforståelse i erkendelsen af hele emnets karakter: Der er tale om bestræbelser på at bevare et endnu eksisterende materiale af genetiske og kulturhistoriske grunde, og ikke om disse dyrs eventuelle anvendelighed i en produktion. Den er fuldstændig ligegyldig i denne sammenhæng.



Den Jyske Hest:


"IEC": "Den opfylder kravene til en oprindelig husdyrrace" "Populationen opfylder trusselskriterierne som defineret af FAO, RBI og EU." "Giv tilskud til alle berettigede hingste og produktive hopper." "Adviser "FAO" om dataene i DAD-IS, og få ændret status til truet".


"Strategiudvalget": "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på jyske heste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Frederiksborghesten:


"IEC": "Det er en gammel dansk race. Avlerorganisationen accepterer krydsning med andre racer (åben stambog red.), men en gruppe avlere forsøger at holde rene dyr. Populationen er reduceret til et meget lavt niveau, og racen er kritisk truet." "Den bør have høj prioritering i bevaringsprogrammet". "Identificer renavlede avlsdyr. Udeluk dyr, der stammer fra krydsningsprogrammet. Giv tilskud til alle berettigede hingste og føl (produktive hopper)." "Undersøg praktisk anvendelsesværdi inden for De Kongelige Stalde og Garderhusarregimentet".


"Strategiudvalget": "Racen er en oprindelig dansk husdyrrace. I 1998 var der ca. 300 hopper og 30 hingste". Samt: "Bevaringen bør i muligt omfang foretages ved cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" desavouerer også her ganske klart "IEC". Da salgspriserne på Frederiksborgheste ligger langt under priserne på mere sportsprægede udenlandske racer, må det skønnes, at en effektuering af "IEC"s rekommandationer om støtte vil styrke avlen med denne truede race.


Endvidere "overser" "Strategiudvalget" problematikken, som "IEC" nævner vedrørende avlsforeningens accept af krydsningsavl, hvorfor kun en del af populationen er bevaringsværdig og fortjener støtte. Avlsforeningen opgiver i modsætning til "Strategiudvalget"s antal på ca. 300 hopper, at der i dag kun findes ca. 70 rene hopper.


Fjerkræ:


Danske Landhøns:


"IEC": "Etabler et avlssystem baseret på Crawfords metode". "Høns der er støtteberettigede bør begrænses til de der anvendes til nytteformål."


"Strategiudvalget": "Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering. Der foregår for nærværende en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud, ligesom udvalget "overser" Crawfords metode. Endvidere bekymrer udvalget sig ikke om, at en del avlere indkrydser med fremmede racer for at øge mulighederne for præmier ved udstillinger.


Dansk Landand:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Bevaring bør i muligt omfang ske gennem cryokonservering, og den levende bevaring bør ske i privat regi uden dyretilskud".


Bemærkninger: "Strategiudvalget negligerer "IEC"s rekommandationer om tilskud m.v.


Dansk Landgås:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Strategiudvalg": Samme som and.


Bemærkninger: Samme som and.


Hvid Dansk Landkanin:


"IEC": "Giv tilskud til alle berettigede avlsbesætninger".


"Startegiudvalg": Bevaring bør ske gennem cryokonservering. Der foregår for tiden en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, hvorfor dyretilskud ikke skønnes nødvendigt".


Bemærkninger: Samme som and.


Den brune nordiske bi:


"IEC": Giv økonomisk støtte og iværksæt organisationsstøtte til sikring af tilflugtsstedet på Læsø".


"Strategiudvalget": "Udvalget anerkender problemet med racens bevaring, men mener ikke, at dette problem kan løses med de generelle metoder, som i øvrigt anvendes til bevaring af genetiske ressourcer. Løsningen bør i stedet søges gennem etablering af isolerede bestande".


Bemærkninger: "Strategiudvalget" har afholdt sig fra at gå ind i problematikken på racens sidste levested på Læsø (den population som er udsat på Grønland blandes med en afvigende svensk population!), og der står intet om tilskud til bier - heller ikke i specialafsnittet vedr. budgetter ( 5.d. økonomi)!


Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Oregaard d. 9. 3. 2003.

Til Fødevareminister Mariann Fischer Boel,
Fødevareministeriet,
Holbergsgade 2,
1057 København K.


Af Gorm og Stig Benzon,
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard,
Oregaardvej 23,
5400 Bogense.


"Strategiudvalget"s og vore opfattelser adskiller sig på helt fundamentale områder: Hvor udvalget stort set ikke kan se de gamle racers berettigelse som levende populationer, andet end hvor det drejer sig om lidt til museumspynt, mener derimod vi, at der i de gamle racer ligger et betydeligt potentiale, som der er store anvendelsesmuligheder og behov for her og nu.


Adskillige af de gamle racer vil f.eks. være overmåde relevante til naturplejen på fredede arealer, hvor det oprindelige landskabsbillede ønskes bevaret eller retableret. Dels er der et stort behov for pleje af eksisterende fredede arealer, dels forventes der et yderligere behov i forbindelse med de store nye naturparker under oprettelse. Selvom de gamle racer er gået ud af det moderne landbrugs regie, og i kvantitativ hensende ikke er produktionsmæssigt interessante, kan en ydelse jo også være en plejefunktion samt en mere abstrakt værdi som attraktive oplevelsesobjekter for landets egne borgere og udenlandske turister. Værdier for samfundet, som godt kan omregnes i penge. Betænk, at befolkningen aflægger over 75 mill. rekreative besøg i det åbne land hvert år, og at turismen er landets fjerde største erhverv med en omsætning på over 40 mia. kr.!


Vi vil derfor vove den påstand, at selvom der fra Statens side var fuld omkostningsdækning til private avlere til en kvote på nogle hundreder af hver dansk race, så ville disse private avlere tilføre samfundet større værdier, end de ville fratage det. Samfundet bør altså opfatte avlerne som nyttige personer istedet for - hvad man har indtrykket af - som besværlige, kontroversielle og derfor uønskede mennesker.


Den mulige anvendelse for de gamle racer i landskabsplejen indgik også tydeligt i Genressourceudvalgets kommissorium, hvor der står: "At medvirke til bevarelse af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske arv og det karakteristiske kulturlandskab".


"Landbruget skal ikke alene producere, men også sikre miljøet og den nødvendige landskabspleje" stod der for nylig at læse i en kronik under overskriften "Opbrud i landbrugspolitikken" i forrige nummer af "Maskinbladet" (nr 553), skrevet af professor Søren Kjeldsen-Kragh, Økonomisk Sektion, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole. Kronikken omhandler et forslag fra EU-kommissionen med hensyn til ændring af EU´s landbrugspolitik. Forslaget bygger på begrebet multifunktionalitet, som understreger, at landbruget skal opfylde flere funktioner. Sådanne signaler om fremtidige ændringer i EU´s landbrugspolitik taler også stærkt for en styrkelse af bevaringssagen for vore gamle nationale husdyrracer, der jo principielt er en del af den oprindelige danske biotop.


Når først behovet for de gamle racer i naturplejen virkelig erkendes, vil der være brug for en opformeringsstrategi og absolut ikke det modsatte, sådan som "Strategiudvalget" lægger op til det med dets visionsløse forslag, som stort set indskrænker sig til levende nødtørftsbestande på museer kombineret med primært cryoteknisk bevaring.


Alene ud fra det store antal dyr, som der er behov for, hvis det pastorale danske landskabsbillede på blot et antal begrænsede udvalgte lokaliteter skal bevares, er "Strategiudvalget"s forslag om kun at bevare 60 køer af hver race - heraf endda mindst halvdelen i et par museale besætninger - helt ude af proportioner.


Vort naboland Sverige, som vi på mange områder plejer at sammenligne os med, har besluttet sig for, så hurtigt som muligt, at genopbygge dets bestande af truede husdyrracer til at omfatte minimum 500 levende eksemplarer af hver race, heriblandt også små og særegne lokale underpopulationer som "Bohuslen-koen", "Väne-koen", "Ringamåla-koen" (jf. hér "Strategiudvalget"s besynderlige håndtering af Ø-kvæget og de sortbrogede svin). En dansk målsætning, svarende til den svenske ville være at ønske af hensyn til såvel racernes beståen, som ovennævnte bevarelse eller retablering af det oprindelige danske landskabsbillede.


Set ud fra den oplagte naturpleje synsvinkel, må det konstateres, at "Strategiudvalget"s arbejde er udført til liden nytte, og selvom man skulle se bort fra denne væsentlige naturpleje-dimension, er udvalgets oplæg i øvrigt stadig ganske uacceptabelt. Der er jo simpelthen tale om en rapport, hvis hovedsigte tilsyneladende har været at desavouere "IEC"-rapporten på vitale områder samt at vanskeliggøre "Danmarks Husdyrpark"s og flere andre betydelige private projekters fortsatte eksistens.


Udover at vi ikke kan acceptere, at "Strategiudvalget" i modsætning til "IEC" prioriterer frossent arvemateriale (cryo-konservering) frem for levende populationer i in situ avl, samt ikke anbefaler støtte til en lang række væsentlige danske husdyrracer, som "IEC" anbefaler støtte til ( Jysk Hest, Frederiksborgeren, måske Ø-kvæget, Sortbroget Landracesvin samt de danske fjerkræracer og Hvid Dansk Landkanin) finder vi det også formynderisk og uhensigtsmæssigt, at der er lagt op til, at "statseksperter" via softwareprogrammer skal styre avlen hos de få private avlere, som støtteordningen trods alt levner plads til under forudsætning af, at en lang række nye betingelser herfor opfyldes så som udlån til museer eller anden udstillingsaktivitet. De privatpersoner som igennem mange år har varetaget bevaringsopgaven for Danmark, imens Staten har hengivet sig til useriøs krydsningsavl, véd såmænd udmærket, hvad de ønsker at lægge vægt på i deres avlsarbejde. Glem ikke, at hvis "GRU" var kommet igennem med dets tidligere fremsatte ønsker om yderligere styring af avlen og et genetisk flow mellem besætningerne, havde eksempelvis hele bestanden af "Sortbroget Jysk Malkekvæg" i dag været opblandet med det hollandske kvæg fra Karl Nielsens besætning - det kvæg, "IEC" betegner som rekonstruktioner, og hvis efterkommere "IEC" nu anbefaler bør tages ud af bevaringsarbejdet. Det lykkedes jo bl.a. også "GRU", at få indtaget materiale med brunkvægsandele i bevaringsarbejdet for "RDM-1970", hvilket adskillige avlere er utilfredse med og prøver at holde sig fri af, fordi man ønsker at opretholde den oprindelige røde races genetiske integritet. Styringen af avlen med de to gamle danske svineracer, fårene og gederne, har ligeledes været uheldig. Ifølge Zoologisk Institut i København, har Fødevareministeriet ej heller evnet at tage hånd om bevaringen af de sidste rene brune nordiske bier på Læsø - det sidste sted i Danmark, hvor denne oprindelige Lyngbi findes. En hel absurd situation, fordi der foreligger en lovgivning på området, hvorefter de gule, fremmede bier skal fjernes fra området. Det er altså alt ialt svært at se, hvad der nu skulle tale for en statsstyring!


Den produktudvikling af specialiteter fra gamle racer, som "IEC" slår til lyd for, og som var tænkt til med tiden at kunne minimere driftunderskudet hos avlerne, har "Strategiudvalget" glemt alt om. Man kunne frygte, at agroindustriens organisationsfolk og forskere - dem der hovedsagelig præger "Strategiudvalget" - nødigt ser at de gamle racers kvaliteter skal fremhæves på bekostning af det moderne landbrugs verdensracers. Måske er det også i det lys, man skal se strategien med at forsøge bevaringsarbejdet begrænset til primært at omfatte museer og cryoteknik.


"Strategiudvalget" har også valgt fuldstændig at negligere det meget grundige og såre omfattende forslag om en bedre fremtidig bevaringsmodel, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" ved formanden, Rolf Dorset, d. 23.5. 2002 tilsendte Fødevareministeren, og som er publiceret i foreningens medlemsblad juni samme år. NGO´erne fik ingen repræsentation i "Strategiudvalget", og man har tydeligvis ej heller taget hensyn til deres synspunkter i sagen. - Dette har jo intet med en demokratisk praksis at gøre!


Hele forløbet har undret os umådeligt, fordi sagen jo i sig selv er ganske enkel og ligetil, men hver gang embedsværket, teknokraterne og landbrugets organisationer får tag i den, kompliceres den mere og mere. Der er simpelthen gået politik i denne affære. Det er desværre herom det nu fortrinsvis handler og ikke så meget om de gamle truede husdyr.


Som initiativtagere til den danske bevaringssag for vore gamle nationale og lokale husdyrracer og indehavere af landets største og mest alsidige bevaringssamling på området, kan vi ikke acceptere "Strategiudvalget"s nedvurdering af betydelige private avleres indsats og den magtforvridning til fordel for den museale verden, som gør sig gældende. Det er jo netop i museerne, så meget autentisk materiale er forsvundet, og det er just disse etablissementer, der har et alvorligt medansvar for den forfejlede rekonstruktionspolitik, som "IEC"-rapporten så kraftigt tager afstand fra.


Når "Strategiudvalget" karakteriserer de private centre som sårbare bevaringssteder, kan de jo kun gøre det, fordi Staten ikke hidtil har været villig til at yde tilstrækkelig kompensation for driftstab i forhold til moderne besætningshold, ganske som man har været uinteresseret i faste samarbejdsordninger med de private centre. Hér på Oregaard er vi i hvert fald tre generationer, som er engageret i arbejdet. Yngste generation, Jens Benzon på 19 år, er under landbrugsuddannelse og har været sædeles aktiv i det praktiske arbejde. Han vil gerne fortsætte projektet, hvis der vel at mærke kommer ordentlige vilkår for det fremtidige arbejde. Hvis der fandtes en kvoteordning på nogle hundrede eksemplarer inden for hver dansk husdyrrace med fuld økonomisk kompensation for driftstab, ville folk jo stå i kø for at overtage dyr og kvote, hvis en avler en dag af en eller anden grund ikke havde mulighed for at gå videre. Interessen er vakt hos mange, men de økonomiske tab afholder de fleste af dem fra at engagere sig i et praktisk bevaringsarbejde.


Der er heller ingen tvivl om, at de private avlere kan gøre arbejdet billigere end Staten. "Strategiudvalget"s budget for de statslige centre bør ses efter i sømmene af uvildige instanser, inden man baserer sig på dem. De virker alt andet end overbevisende, hvad angår beløbsstørrelser. Vi mener, at en del af de opgivne beløb er urealistisk lavt sat, og at en del udgifter ikke er medtaget. I betragtning af, at "Strategiudvalgsrapporten" er tænkt til at danne beslutningsgrundlag, virker det konkurrenceforvridende i forhold til de private besætningsejere at tegne et for rosenrødt billede af økonomien i et musealt husdyrhold.


I udvalgets kommissorium står at læse, at der i "IEC"s rapport ikke er klare anbefalinger vedr. bevaringsarbejdet generelt. Nu, hvor "Strategiudvalget"s rapport foreligger, er det bemærkelsesværdigt at konstatere, at de ønskede klare anbefalinger hér er langt færre end i "IEC"-rapporten, og at de der er, som nævnt ofte er i modstrid med "IEC"!


Vi står her i den besynderlige situation, at hvor det eneste naturlige ville have været, at "IEC", som jo havde stillet sig til rådighed for uddybende rådgivning i sagen var blevet spurgt, men det er overhovedet ikke er blevet konsulteret. Resultatet er blevet det forstemmende, at vi nu står med to i virkeligheden modstridende rapporter om den samme sag. Det er ikke noget vel koordineret arbejde, der her er udført, og det kan avlerne naturligvis hverken tage til indtægt eller være tjent med.


Ydermere bliver man konfronteret med, at mens noget af det, som "Strategiudvalget" fremsætter, åbenbart er kendsgerninger, som Fødevareministeriet ikke ønsker, at der skal rokkes ved, er der andre forslag, som måske kan diskuteres. I "Strategiudvalget"s kommissorium hedder det ordret: "Der nedsættes derfor et midlertidigt udvalg, der skal forestå udarbejdelsen af en strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer, samt give forslag til den fremtidige organisatoriske struktur". Der er i denne formulering tre sekvenser:



1) at der er nedsat et udvalg


2) at det skal forestå udarbejdelsen af strategien for det samlede bevaringsarbejde


3) at det skal give forslag til den fremtidige organisation


Punkt "3" er åbenbart til diskussion, men det er punkt "2" efter formuleringen ikke, og det er ingen tilfældighed, for tanken udbygges i næste afsnit under titlen "opgaver" med følgende ordrette formulering: "Udvalget har til opgave at udarbejde en samlet strategi for bevaringsarbejdet for husdyrgenetiske ressourcer omfattende såvel historiske som moderne racer samt give forslag til organisation". Det vil med andre ord sige, at avlerne kan betragte de bevaringsmetoder, "Strategiudvalget" fremsætter i betænkningen, som vedtagne kendsgerninger der ikke er til diskussion, om end f.eks vi og andre betydelige avlere finder dem fuldstændig uhensigtsmæssige og derfor uacceptable.

Meget tyder på, at Fødevareministeriet har fået præcis den rapport, som det har ønsket sig. Spørgsmålet er så, om det vil være klogt og rimeligt at benytte den til det fremtidige bevaringsarbejde i Danmark. Et meget iøjnefaldende problem er formuleringen om, at de historiske og de moderne racer skal anskues under eet, selvom de i virkeligheden har uendelig lidt med hinanden at gøre, fordi problemerne på ingen måde er sammenfaldende. Det moderne landbrug har for meget længe siden sat de gamle, lavt forædlede racer ud pga. af deres beskedne ydelser eller deres ydelsers uaktualitet. Som landbruget fungerer i dag, er de gamle husdyr lige så lidt aktuelle for det, som dyrene i Zoologisk Have ville være det.


De såkaldte aktive populationer har en ydelse, der måske kan bringe dem på tale som objekter i det stærkt produktionsorienterede landbrug. Det vil derfor stadig være det eneste naturlige at skille disse to uforenelige komponenter i to forskellige bevaringssektorer, hvad enten dette så skal ske inden for Fødevareministeriets regie, eller sådan at de gamle husdyr henføres til et andet ministerium, som foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" i sit forslag til Fødevareministeren om en bedre fremtidig bevaringsmodel for vore ældre nationale husdyrracer, foreslår det, oplagt kunne være Miljøministeriet, jf. muligheden for anvendelse af de gamle racer i naturplejen.


Svaret som Fødevareminister Mariann Fischer Boel gav "Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri" d. 24.1. 2003, på spørgsmål nr. 113, der lyder: "Kan Fødevareministeren forstille sig at ville overgive de gamle racer til Miljøministeriets regi, hvor dyrene kan anvendes i landskabsplejen" er: "Jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at det ligger uden for en fagministers kompetence at træffe beslutninger om flytning af opgaver mellem ministerier," og videre:


- "De statslige opgaver vedrørende varetagelsen af det genbevarende arbejde for husdyr er hidtil blevet koordineret i Udvalget til bevarelse af Genressourcer hos danske husdyr, som er nedsat af Fødevareministeriet. Det har bl.a. drejet sig om indstilling om udbetaling af dyreenhedstilskud til gamle racer, rådgivning til avlere, arbejde forbundet med in vitro opbevaring af arvemateriale og deltagelse i internationale fora. Såvel Miljøministeriet som Kulturministeriet er repræsenteret i udvalget i erkendelse af, at bevarelsen af gener fra de gamle racer ikke kun er et husdyrfagligt anliggende.


Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der har oplyst følgende: "Hvad angår brug af gamle husdyrracer i landskabsplejen er jeg helt åben over for at prøve at finde plads til dyrene på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Jeg har imidlertid forstået, at den største begrænsning i øjeblikket er, at der er relativt få dyr af de gamle racer. Skulle der imidlertid være dyr af de gamle racer, der kan indgå i naturplejen, vil det være muligt at indgå en aftale med et statsskovdistrikt under Skov - og Naturstyrelsen, hvis der er plads til dyrene på et af distriktets arealer"".


Til trods for disse svar levner "Strategiudvalget" imidlertid ikke en plads til Miljøministeriet i sit forslag til et nyt "GRU". Hvorimod der gøres plads til Kulturministeriet, der jo som ministerium har museerne som ressort . Vi mener i den forbindelse, at museerne bør have udspillet deres rolle med hensyn til at være toneangivende inden for bevaringen af de gamle husdyrracer. Museerne er egnede som fremvisningssteder i publikumssæsonen, intet andet og mere, og de private avlscentre kan naturligvis i den periode stille dyr til deres disposition, såfremt der skulle vise sig mulighed for en fremtidig samarbejdsaftale med andre rammer, end de af "Strategiudvalget" foreslåede.


"Strategiudvalget"s organisationsplan for det nye "GRU" står stærkt i modstrid med "IEC"s anbefalinger på området: Hvor "IEC" lægger op til en demokratisering med en rimelig fordeling af statslige organisationer, avlere, avlerorganisationer og foreninger og med en husdyravler som formand, plæderer "Strategiudvalget" for en tilluket struktur, fortsat domineret af Statens og Landbrugsorganisationernes interesser. Der tales om en formand udpeget af Fødevareministeren, en repræsentant for universiteterne, en fra KVL og - som nævnt - en repræsentant fra Kulturministeriet samt tre medlemmer indstillet af landbrugets organisationer. I betragtning af, at hovedparten af de betydende private avlere og foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" har et meget anspændt forhold til såvel Fødevareministeriet som til landbrugets organisationer, turde det være ret indlysende, at disse kompetente NGO´er næppe vil blive repræsenterede i det nye "GRU".


Idet man må gå ud fra, at de personer som kom til at udgøre "Strategiudvalget" har været præsenteret for "IEC-rapporten"s indhold inden de påtog sig arbejdet, er det tankevækkende, at de overhovedet har villet påtage sig en sådan opgave. De burde med det samme have indset, at deres egne opfattelser på afgørende punkter strider så markant imod "IEC"s rekommandationer, at de ikke ville være i stand til at bygge videre på dem. Nu er et år og en masse penge igen spildt til ingen verdens nytte, og til ubodelig skade for bevaringssagen, som der åbenbart ikke skal tilflyde midler, så længe opklaringsarbejdet pågår.


Alt ialt er det en absurd situation, at Fødevareministeriet har bemyndiget et udvalg af eksperter i helt andre emner end gamle husdyrracer, personer som stort set repræsenterer det moderne produktionslandbrug og dets metoder til at underkende et uvildigt decideret ekspertudvalg i gamle husdyrracer, "IEC".

Alene "Strategiudvalget"s bemærkning i rapporten s. 6 ( 2.b.) om, at "IEC"-rapporten ikke tager stilling til andre dyrearter såsom f.eks. geder og fjerkræ, er en så decideret lapsus, at den burde få alle alarmlamper til at lyse hos en ansvarlig minister. Den viser, at enten er der tale om et "venstrehåndsarbejde" eller, at "Strategiudvalget" bevidst forsøger at sløre kendsgerningerne over for folk der enten ikke har læst "IEC"-rapporten eller ikke har den i frisk erindring.


Under hensyn til de indbyrdes ganske uforenelige opfattelser hos på den ene side "Strategiudvalget" og på den anden side "IEC", "GDH" og "Danmarks Husdyrpark" m.fl. vil vi indstændigt anbefale Fødevareministeren at kasserer udvalgets produkt, som vi finder tendentiøst og derfor ikke lødigt. I stedet vil vi tilråde Ministeren, at starte på en frisk og omgående indlede forhandlinger med de betydelige avlere.


Ps.: Da Ministeriet ikke har fundet det fornødent at tilsende landets største bevaringscenter, "Danmarks Husdyrpark", en "Strategirapport til høring, lægger vi os efter aftale med foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s formand, Rolf Dorset, i forlængelse af foreningens høringssvar.



Med venlig hilsen


Gorm og Stig Benzon.


Vedlagt følger til orientering:

*"GDH"s forslag til Ministeren (vedlagte foreningsblad), som åbenbart må være bortkommet, da "Strategiudvalget" og Fødevareministeriet overhovedet ikke har taget hensyn til det.


*Stig Benzons rapport om mulighederne for de gamle husdyrracer i landskabsplejen med titlen: "Det er den biologiske mangfoldighed, og ikke den menneskelige enfoldighed, der skal bevares!"

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Af Stig Benzon
"Danmarks Husdyrpark", Oregaard
Oregaardvej 23
5400 Bogense
Tlf. 64 44 12 23.

I Danmark var man generelt ikke særlig bevidst om nationens landskabelige herligheder og kulturelle værdier før efter omkring år 1800, hvor en almindelig national opvågnen tog fart. Herhjemme havde krigen med England, Københavns bombardement og tabet af flåden haft en betydelig indflydelse herpå. Det var landskabsmalerne og digterne, som i løbet af 1800-årene skabte vort pastorale Danmarksbillede. Før maleren C. W. Eckersberg fandt på at tage staffeli og pensler med ud i naturen, var folks øjne i mindre grad åbne for bondelandets skønhed, og det var maleren Johan Thomas Lundbye, der som den første fik draget husdyrene ind i den danske malerkunst.

 
jyskkvaeg
Jysk Kvæg: N.P. Mols maleri af Jysk Kvæg nær Liver Å´s udløb gennem
klitrækken i Vesterhavet. ( Bruun Rasmussens Auktioner ) 

 


Guldalderen og tiden derefter, romantikken, har efterladt os et utal af smukke malerier med danske landskaber og husdyr, der får os til med et vist vemod at længes tilbage til bondelandet før landbrugets industrialisering. De dér afbildede husdyrtyper findes stadig i ganske små restbestande. Når vi ved et lykketræf endnu ikke har mistet dem, hvorfor så ikke glædes over dem og benytte os af dem ved at igen udsætte dem på resterne af det gamle danske kulturlandskab? De er netop skabt i den danske biotop gennem avl i utallige generationer. Det er jo fuldstændig vanvittigt, at ikke een af vore gamle nationale husdyrracer ligger over grænsen for at være truet eller stærkt truet. Der er eksempelvis kun tre besætninger af autentisk Jysk Kvæg, fem egentlige besætninger af Rød Dansk Malkerace af forskellig tidsmæssig type samt kun een Ø-kvægsbesætning.


Angiveligt sigter den nuværende danske bevaringsstrategi for gamle husdyrracer på at sikre biologisk diversitet, kulturel og historisk arv, samt det oprindelige landskab. Indtil nu er det dog kun realiseret i sørgeligt beskedent omfang. Til gengæld tegner de få gennemførte eksempler, hvor gamle racer indgår i den offentlige naturpleje, særdeles godt. På Lindholm Høje ved Nørre Sundby holder de oprindelige hedefår vegetationen nede på vikingegravpladsen. Herhjemme forsvandt hedefårene i takt med hedens opdyrkning, men stammen overlevede på Lüneburger Heide, hvorfra der i 1930´erne hentedes nogle eksemplarer hertil.


I den forgangne sommer, hvor bevaringscenteret på Oregaad har ladet jyske kvier græsse på sparsom vegetation på "Koklapperne" ved Kongelunden på Amager, trivedes den gamle race særdeles fint sammenlignet med det moderne Holstein-Friesian kvæg i tilstødende folde, og det lokale Statsskovvæsen udtrykte glæde over samarbejdet.

oekvaeg
Økvæg: I 1885 malede Theodor Philipsen dette billede af Økvæg på Saltholm "Bissevejr" kaldte han det, selvom ungkreaturerne stå ganske stille og nyder solskinnet i det flade vand. ( Bruun Rasmussens Auktioner ) 


Det ville være en styrke for dansk friluftsliv og turisme, hvis man på en række fredede arealer kunne møde gamle racer, f.eks. se Jysk Kvæg ved vore naturskønne jyske åløb, på nogle af St. St. Blichers heder, ved Kalø Slotsruin eller i Mols Bjerge? Rød Dansk Malkerace ville pynte at få tilbage i det fynske landskab, f.eks. på engene ved Odense Å og i Svanninge bakker. Ø-kvæget burde atter græsse rundt om på østdanske øer, f.eks. Saltholm, hvor maleren, Theodor Philipsen, brugte mange år på at forevige dette kvæg. Klitfårene kunne passende komme tilbage til deres oprindelige biotop i Hulsig Klit, hvis man kunne overtale en erfaren fårehyrde med hunde til at overvåge dem. De gamle stutterivange i Gribskov ville være oplagte steder igen at holde Frederiksborgheste. Mulighederne er mange, når man først kommer i gang, og folk vil gerne have sådanne oplevelser. Politikerne burde betænke, at befolkningen aflægger over 75 mio. rekreative besøg i det åbne land hvert år, og turismen er landets fjerde største erhverv med en omsætning på over 40 mia. kr.


Der er utvivlsomt store sekundære gevinster ved at opretholde og udbygge en levende genbank, der også kan tjene som forsikring under den moderne højeffektive avl af internationale husdyrracer. Mange mennesker er ikke bekendt med, at kun en lille håndfuld tyre er stamfædre til verdens ca. 100 mill. moderne Holstein Friesian-køer, som har en meget høj ydelse, men en snæver genetisk diversitet, og derfor på lang sigt ringe overlevelsesmulighed. Ved at lytte til verdensfødevareorganisationen - FAO´s - henstillinger om at være med til at holde liv i klodens vidt forskellige gamle husdyrracer, kan vi med større tryghed gå fremtiden i møde. Det kan dog ikke være meningen, at private personer skal stå med store driftsunderskud i forhold til andre landmænd, når de varetager en almennyttig opgave.


Som medunderskriver på Konventionen om Biologisk Diversitet (CBD) fra 1992, har Danmark forpligtet sig til, ud over bevarelsen af den vilde flora og fauna, at iværksætte og opretholde et program for bevarelsen af gamle kulturplanter og husdyrracer. Imidlertid er naturtilstanden og den biologiske mangfoldighed i Danmark overvejende negativ, fastslog Wilhjelmudvalget, navngivet efter dets formand den fhv. konservative folketingspolitiker, Niels Wilhjelm, i en betænkning, 2001, "En rig natur i et rigt samfund". Endvidere slog en international evalueringskommission under Forskningsstyrelsens ledelse, i 2002 fast, at det statslige bevaringsarbejde for gamle danske husdyrracer på en række væsentlige punkter har været forfejlet. Bl.a. er Staten blevet kritiseret for at forsømme arbejdet med de autentiske gamle racer til fordel for et rekonstruktionsarbejde udført under foregivende af, at der var tale om bevaring. Staten formåede nemlig ikke at anskue de gamle racer som andet end et problem, man så dem aldrig som en mulighed. Endvidere har "IEC" stærkt kritiseret Genressourceudvalgets længerevarende dårlige forhold til vigtige private avlere. Så alt i alt halter Danmark meget bagud med hensyn til at værne om dets uerstattelige genressourcer.


Danmark placerer sig dog ofte i første række, når andre lande har skullet dadles for deres destruktive adfærd, f.eks. i forbindelse med ødelæggelsen af regnskovenes unikke miljøer. På mange måder har Danmark imidlertid, i lighed med de udskældte lande, selv prioriteret på bekostning af hjemlige miljøer og genressourcer.


Adskillige lande med en væsentlig ringere placering end vort udviklingsstadium, er inden for f.eks. bevaring af gamle husdyrracer skelligt længere fremme end landbrugslandet Danmark! I vort land findes der så godt som ikke uberørt natur. Næsten alt hvad vi forstår ved natur, er mere eller mindre påvirket af menneskers virke. Endvidere er Danmark det land i EU, hvor landbrug optager den største procentdel af det samlede areal og over 90% af landbrugsarealet dyrkes intensivt. Kun ca. 7,5 % ligger ud med vedvarende græsarealer, og kun ca. 12 % er søer, moser, heder og klitter.


rdm
Rød Dansk Malkerace: Rød Dansk Malkerace på eng ved et åløb i et smukt dansk landskab, malet af Troels Trier - bedstefar til den nuværende multikunstner af samme navn. 


De intensivt opdyrkede arealer er kendetegnet ved at være fattige på vilde planter og dyr, så kun i de få landbrug, hvor der stadig er ekstensiv drift med græssende kreaturer og høslæt, findes endnu specielle og alsidige levevilkår for en righoldig flora og fauna. Det er sådanne steder, vi skal værne om! Forudsætningen for den meget lysafhængige floras og faunas fortsatte eksistens er, at de ikke trues pga. tilgroning med andre, mere dominerende vækster. Det er kombinationen af ophørt ekstensiv landbrugsdrift og den øgede tilledning af luftbårne næringsstoffer, der er hovedårsag til, at mange naturområder i disse år gror til og springer i krat. Derfor er en styrket naturlig landskabspleje med indsætning af husdyr af forskellig art en forudsætning for at kunne afvende en sådan forkert udvikling. Kvæg, heste, geder, får, gæs og svin yder nemlig en varieret indsats med hensyn til afgræsning, afgnavning og evt. roden i jorden.

Svin er gode til at belufte og forynge gammel skov, når de roder i jorden med trynen, ligesom svins aktiviteter i flade marskområder kan skabe udmærkede forhold for en alsidig flora. Geder er gode som naturlige buskryddere, gæs æder blandt andre bløddyr en snegleart, der er mellemvært for kreaturets leverikte osv..


Wilhjelmudvalget ønsker arealet med halvkultur øget markant over de næste 10-15 år, med ikke mindre end 100.000 ha vandløbsnære engarealer samt overdrev og strandenge. Som opfølgning af EFs naturbeskyttelsesdirektiver, ønskes også etablering af seks større nationale naturområder med komplette økosystemer, hvor mange af Danmarks sjældne og truede plante- og dyrearter med dertil hørende genetisk variation kan overleve. Ønsket om etablering af de nationale naturområder begrundes med at honorere et nationalt naturbeskyttelsesbehov, på samme måde som feks. de om sig gribende motorveje opfylder et nationalt transportbehov. Med andre ord: Et oprindeligt "Danmark" mellem intensive monokulturer, motorveje og beton.


Bemærkelsesværdigt nok er Wilhjelmudvalget inde på nødvendigheden af honorering af danske landmænd for aktivt at tage del i naturplejen, så det vigtige samspil mellem husdyr flora og fauna kan finde sted. Med ønsket om en væsentlig øget naturpleje med deraf følgende anvendelse af mange flere dyr, kommer de gamle danske husdyrracer belejligt ind i billedet. Det vil være en fornuftig investering for samfundet, at anvende støttemidler på sådanne små, langsomt voksende, truede dyr, der dels repræsenterer vigtige genressourcer, dels ikke kommer til at øge overskudsproduktionen. Med rækken af østlandes forestående indlemmelse i EU, kan en omlægning af de nuværende EU-subsidier næppe undgås, og de såkaldte "ammekopræmier" til kødkvægsracer, som i høj grad er forudsætningen for rentabiliteten i den nuværende kødkvægsproduktion, menes at være i fare. I den situation burde man derfor anskue naturplejen med friske øjne, og i højere grad drage gamle racer ind.


Selv hvis man vil holde sig husdyrbevaringsorganisationen "Rare Breeds International"s normer efterrettelig, som f.eks for kvægs vedkommende foreskriver over 750 eksemplarer for at sikre en race, vil samtlige gamle danske racer bragt op til dette niveau langt fra kunne honorerer den fremtidige efterspørgsel på plejedyr.


Bevaring af gamle racer alene ved nedfrysning af genetisk materiale er urealistisk og ganske unødvendig, når der venter så mange naturplejeopgaver. Desuden er det jo kun levende dyr, der kan tilpasse sig de hastigt ændrende miljøfaktorer, ligesom man mister kontakten med et hengemt materiale, og derfor let vil overse dets anvendelsesmuligheder. Endvidere er der en række andre problemer ved frysning.


Forskningsstyrelsen fremhæver i den internationale evaluering, "IEC-rapporten", at man bør vægte placering af de gamle husdyrracer i deres naturlige miljø som den mest hensigtsmæssige bevaringsmetode, den såkaldte "in situ bevaring". I FAO´s terminologi dækker begrebet "in situ bevaring": Dyr som bliver opbevaret i deres oprindelige habitat med deres oprindelige formål. De gamle racer bør således helst leve i naturområder med det for kvæg naturlige foder: Græs, urter, løv og om vinteren tillige hø. Desuden bør dyrenes produktive egenskaber bibeholdes. Man kan altså ikke tillade sig efter for godt befindende at omlægge avlen for at skabe gamle malkeracer om til kødkvæg!


Ø-kvæget fra Agersø er et levn fra en tid, hvor mælkeproduktion og kødproduktion spillede en mere sekundær rolle. Landbrugsskribenten E. Møller-Holst skriver således i 1880 i forbindelse med opblandingen af øernes kvægbestand med rødt kvæg fra Slesvig og Sønderjylland om Økvægsracen:


"Denne havde været god nok, så længe man i kvæget kun så et nødvendigt onde, et uundværligt middel til omdannelse af halm til gødning; men efter at jordbruget i Danmark var begyndt at blive rationelt, og navnlig efter at der ved oprettelse af fælles- og andelsmejerier var skaffet betingelser tilveje for en økonomisk mælkeproduktion såvel for bønder som for herremændene, blev kvægbruget det centrum, om hvilket hele landbruget kom til at dreje sig. Fra nu af gik bestræbelserne ud på at udvikle kvægets evne til at omsætte føden i mælk, og medens man førhen foruden halm og lidt hø i gunstigste fald havde anvendt lidt skaftehavre, gik foregangsmændene som dengang navnlig fandtes blandt de større jordbrugere, over til efterhånden at opfodre større og større kvantiteter af den hjemmeavlede sæd; ja, hvad, man for få årtier tidligere ville have anset for vanvid, man gik endog så vidt, at man indkøbte foderstoffer (oliekager og klid) til malkekøerne - der skete m.a.o. et fuldstændigt omslag i landbruget fra kornsalg til mejeridrift".


Hvor Ø-kvæget overhovedet ikke længere har nogen muligheder for at konkurrere i et kvantitetsbaseret landbrug, vil sådanne små hårdføre, lavtforædlede og lavtydende dyr derimod komme til deres ret i landskabsplejen, hvor også trykskader fra store moderne racer kan volde problemer i følsomme miljøer. Det mest autentiske af det tilbageværende Jyske Kvæg vil, selvom forædlingsgraden er lidt højere end hos Ø-kvæget, ligeledes være ideelt at få tilbage i vore umistelige kulturlandskaber. Noget anderledes forholder det sig med Rød Dansk Malkerace af den sene, men stadig rene "model 1970". Det er højtydende malkekøer, som ikke ligger meget tilbage i størrelse og ydelse i forhold til de moderne verdensracer, og som nemt kan få yverproblemer, fordi kalvene ofte ikke alene kan konsumere al mælken. Sådanne dyr er ikke egnede i naturplejen, med mindre man kan indpasse en mælkeproduktion i det fredede område. Den slags tiltag vil være interessante, men kræver en anden landbrugstype end industrilandbruget.


En af de landmænd der ejer truet kvæg, og som i givet fald ønsker at deltage i en offentlig naturpleje suppleret med mælkeproduktion, er Niels Kresten Stokholm på den 165 tdr. land store gård, Thorshøjgaard, ved Dronningmølle i Nordsjælland, som rummer den største rene tilbageværende RDM-besætning. Thorshøjgaard ligger i et af de naturområder, som Wilhjelmudvalget har foreslået udlagt til national naturpark. Niels K. Stokholm er biodynamiker, og for ham er landbrug og kultur forbundne kar. I lighed med mange andre beklager han, at vor gamle røde nationale ko på det grønne græs ikke længere er et kendetegn for det danske landskab. Derfor er han sammen med ligesindede ved at stifte en ny avls- og bevaringsforening for ren RDM af ældre type. Det bemærkelsesværdige i forbindelse med naturpleje er, at Stokholm ud fra en miljø- kultur- og sundhedsmæssig målsætning, gennem længere tid har selekteret efter små dyr med en god del landracepræg i behold og med beskeden ydelse. Stokholm mener - ganske som andre førende eksperter på området - at jo højere man forædler, des flere af dyrenes naturlige egenskaber vil der forsvinde. Derfor tilpasses avlen hos Stokholm landskabet og den biodynamiske tanke om kvalitet kontra kvantitet.


Avlsgruppen håber at få samfundets opbakning til at kunne opformere stammer af disse førkrigstids modeller af RDM, så danskerne en dag kan glædes over at have fået deres røde køer tilbage i bevaringsværdige østdanske kulturlandskaber, hvor racen tidligere var mest udbredt.


Selvom der skulle opstå et folkekrav om at få de gamle racer tilbage i de fredede landskaber, kræver det en langsigtet strategi pga. den langsomme opformeringsproces. Det sker ej heller uden de nødvendige bevillinger til at løse opgaven for.


Der er ingen tvivl om, at det er til gavn for samfundet at bevare gamle husdyrracer, men for den enkelte producent indebærer det et negativt afkast, og det kan klart dokumenteres, at de nuværende dyreenhedstilskud langt fra kan kompensere for indkomsttabet. Endvidere er det for øjeblikket den private avler selv, som skal bebyrdes med at afholde udgifterne ved leje af naturarealer hos offentlige myndigheder, transport, opsyn m.m., hvis dyrene ønskes udsat i områder omfattet af den offentlige naturpleje. Altså langt fra de intentioner som Wilhjelmudvalget har om honorering af fremtidens landmænd som naturforvaltere. Den politiske velvilje til at få husdyrbevaringssagen til at køre har i det hele taget været minimal, og i Fødevareministeriet, der har ansvaret for området, har de gamle racers bevaring haft lav prioritet. Således konstaterer "Danmarks Jordbrugsforskning" på Foulum med en vis tilfredshed, at Danmark under formandskabet for "Nordisk Genbank" har stået i spidsen for at få lagt prioriteringen om, så man nu i højere grad beskæftiger sig med genressourcer hos moderne produktionsracer.


Hvorvidt Wilhjelmudvalgets planer med tiden tages ned fra de støvede hylder og føres ud i livet i deres helhed, og om der er hjælp på vej til nødstedte private avlere af gamle husdyrracer, er svært at spå om, men et er vist: Vi trænger til at genfinde vor nationale identitet, og Danmark kan ikke skrinlægge hverken naturforbedringer eller bevaring af gamle husdyrracer, hvis landet vil høre til det gode selskab af oplyste og ansvarlige nationer! De gamle husdyr skal have en beskyttet bolig, hvor de kan overleve til behovene skifter og kravene bliver andre end idag. Naturplejen i et samarbejde mellem private avlere og det offentlige er en sådan beskyttet bolig, hvor dyrene samtidig kan have en betydelig nytteværdig. Den er deres chance for at overleve idag. Måske giver vi med den os selv muligheden for at overleve i morgen.

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.


Vedr. "Rapport fra Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer", Direktoratet for FødevareErhverv, februar 2002.

Nedenstående vurdering går i første omgang ud fra det kommissorium, som det nedsatte strategiudvalg (herefter St.U) har arbejdet ud fra.


Af rapporten fremgår, at de to afgørende retningsgivende udgangspunkter er Rio-konventionen om biodiversitet (herefter FAO), samt den internationale evalueringsrapport, juni 2002, der er blevet udarbejdet på foranledning af Fødevareministeriet (herefter IEC).
Som det vil fremgå af nedenstående argumentation, har St.U imidlertid på afgørende punkter fraveget de anbefalinger, som disse to dokumenter indeholder, således at rapportens konklusioner er i strikte modsætning til disse anbefalinger. Denne St.U´s argumentation for at gå på tværs af det stillede kommissorium bygger på en stærk selektiv udvælgelse af data og videnskabelige anbefalinger.


Foreningen GDHs påvisning af denne fremgangsmåde er koncentreret om følgende hovedpunkter:


1) In situ bevaring kontra cryokonservering.
2) De private avleres placering i bevaringsarbejdet.
3) De af St.U opstillede budgetter.

1. In situ bevaring kontra cryokonservering.


A.


Rapportens afgørende konklusion desangående fremgår af pkt. 5.a. "Metodevalg", (p. 10). Heri står:


"På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at disse tre mål tilgodeses bedst ved at gennemføre en strategi, der primært baseres på cryokonservering af truede racer." (min understregning, RD).


Dette til trods for, at FAO utvetydigt anbefaler bevaring in situ som første prioritet, hvad der også fremgår af rapporten selv, p. 5-6:


"...idet det dog af præambelen kan læses, at in situ bevaring er at foretrække"...."Det fremgår dog af konventionens artikel 8 og 9, at in situ bevaring har prioritet over ex situ bevaring, om end de betragtes som komplementære."...(p.6) "Dokumentet præciserer også, at prioriteten er in situ bevaring, medens ex situ bevaringen opdeles i ex situ in vivo bevaring, som i praksis vurderes som tildels overlappende for husdyrområdet, og ex situ cryokonservation, som betegnes at have laveste prioritet."


Når St.U mener at kunne sidde disse klare anbefalinger overhørig, skyldes det i første omgang, at udvalget mener, at (p.5)


"Det er imidlertid uklart, hvorvidt denne betragtning rækker videre end til de vilde arter, hvor bevaringen af habitatet som sådant nødvendigvis har større betydning end det er tilfældet for de domesticerede eller kultiverede arter."


At denne skelnen mht. FAO´s hensigter er uholdbar, fremgår kun få linier længere nede i rapporten i forbindelse med citat af FAO´s definition på in situ (p. 5):


"In situ defineres således som Œconditions where genetic ressources exist within ecosystems and natural habitats, and, in the case of domesticates or cultivated species, ind the surroundings where they have developed their disitinctive properties¹". (min fremhævning, RD).


(IEC deler helt og fuldt FAO´s opfattelse, jvf. IEC pkt. 5.3 "In situ bevaring": "Imidlertid sikres en bæredygtig bevaringsstrategi bedst ved fortsat udvikling og anvendelse af en race i dens oprindelige miljø.")


Af denne formulering fremgår, at FAO´s rekommandation af in situ bevaring ikke alene omfatter husdyrene, men at FAO tilmed klart definerer, hvad denne specifikke in situ bevaring omfatter.
En anden udlægning er alene mulig ved hjælp af bevidst manipulation. Derfor er det direkte misvisende, når St.U (p.10, pkt. 5.a. Metodevalg) tillader sig at konkludere:


"Som der er redegjort for i afsnit 2 baserer biodiversitetskonventionen sig på en prioritering af levende bevaring frem for cryokonservering. Det er udvalgets opfattelse, at konventionens prioritering af levende bevaring i vid udstrækning tager sigte på at sikre opretholdelse af sammenhængende økosystemer og de dertil hørende driftsformer. Under danske forhold er disse hensyn ikke særlig aktuelle på husdyrområdet."


For det første: Det fremgår ikke af St.U´s "redegørelse" i afsnit 2, at opretholdelse af sammenhængende økosystemer er hovedsigtet med FAO.


For det andet: Der er ingen dækning for heraf at udlede, at in situ bevaring i genbevarende henseende er overflødig, hvad St.U konkluderer i og med, at der alene henvises til forskningsmæssige og kulturelle aspekter som argument for at bevare (ganske små) levende bestande.


For det tredje: I St.U´s pkt. 6 "Sammenfatning" står: "Det er udvalgets opfattelse, at man....herigennnem (vil) bidrage til sikringen af kulturlandskaber og økosystemer", hvilket vil sige, at St.U stik imod det hævdede indrømmer sammenhængen også i Danmark mellem in situ bevaring og økosystemer.


For det fjerde: At komme til St.U´s konklusion forudsætter en selektiv fortolkning af det foreliggende materiale.


B.


St.U´s andet argument for at udfase in situ bevaringen og lade bevaringen hvile på cryokonservering (stadig på trods af FAO´s og IEC´s anbefalinger), fremgår ligeledes af 5.a. (Metodevalg, p.6):


"Det er samtidig udvalgets opfattelse, at den tekniske udvikling inden for cryokonservering på afgørende vis har ændret de tekniske forudsætninger for arbejdet med bevaring af genressourcer siden biodiversitetskonventionen blev undertegnet i 1992."


Hertil skal først knyttes følgende principielle betragtning:


Den danske regering har underskrevet og ratificeret en international konvention, som indebærer en række forpligtelser for landet, in casu i overensstemmelse med FAO´s anbefalinger at bygge husdyrbevarelsen på in situ bevaring.


Dette rejser to spørgsmål.


1) Om det retsligt holdbare i, at en ad hoc nedsat arbejdsgruppe simpelthen skrotter disse forpligtelser til fordel for, hvad den anser for mere formålstjenligt og med henvisning til at konventionen er ti år gammel? Så vidt GDH er underrettet, har Danmarks Rigs Grundlov på trods af sine snart 154 år stadig uanfægtet gyldighed.


2) Om et ministerium uden et klart forbehold kan tillade sig at udsende en rapport med en sådan anbefaling?


For Foreningen GDH synes dette i høj grad tvivlsomt og ser derfor frem til, at der fremkommer et eksplicit svar på disse to stillede spørgsmål.


Hvis argumenterne for en ganske anden prioritering forekommer holdbare, må fremgangsmåden formodes at være, at Danmark retter henvendelse til FAO med forslag om, at konventionen ændres på dette punkt, og først derefter, og under forudsætning af at ændringsforslaget er optaget i konventionen, kan skride til implementering heraf. En selvstændig omlægning uden disse forudsætninger må vurderes som simpelt brud på konventionen.


Men er der overhovedet videnskabelig dækning for den af St.U foreslåede omprioritering?


Som det fremgår af ovenstående citat, bygger St.U´s konklusion på angivelige tekniske udviklinger foretaget indenfor de seneste ti år (1992-2002). Det vil sige, at man på grundlag af tidsmæssigt så begrænsede erfaringer foreslår, at den af FAO anbefalede in situ bevaring skrottes.
En vurdering af en sådan anbefaling må ses på baggrund af intentionen bag Rio-konventionen.


Kortfattet kan den opsummeres som følger: Den eksplosive vækst i teknologisk formåen, der har kendetegnet de seneste to århundreder og i særdeles tiden efter 1950, har tydeligvis haft omkostninger (i Rio-sammenhæng en bekymrende reduktion i antallet af dyre- og plantearter). Selvom teknologien har givet menneskeheden utallige fordele må man derfor nødvendigvis kalkulere med, at den også kan have uforudsete og dermed uoverskuelige konsekvenser, hvorfor man som en forsikring må bevare så megen oprindelig natur som muligt og i en så oprindelig tilstand som muligt.
Dette er baggrunden for FAO´s anbefaling af bevaring in situ.
At FAO samtidig anbefaler cryokonservering er ikke på nogen måde tænkt som et alternativ men alene som en back-up til in situ bevaringen, for uanset hvor sikker den til enhver tid dominerende videnskab kan være på sine metoder, er det netop en grundlæggende usikkerhed om deres holdbarhed og konsekvenser, der ligger bag Rio-konventionen. At de to metoder skulle være "komplementære", således som St.U udleder (jvf. ovenfor citerede), er derfor misvisende.


Set i dette lys, er det en, ikke mindst i denne sammenhæng, hasarderet påstand, St.U´s overvejelser (pkt. 4.b, p. 10) munder ud i:


"Det er vigtigt at bemærke, at selv om en levende population måtte gå til grunde, vil den til enhver tid (undertegnedes fremhævning, RD) kunne gendannes ved hjælp af det cryokonserverede materiale."


For at nå frem til denne konklusion, benytter St.U sig da også af en stærk selektiv fortolkning af kilderne kombineret med et lige så stærkt farvet ordvalg. Således skal opmærksomheden henledes på, at pkt. 4, "Metoder til bevaring af genressourcer" indeholder to vurderinger af "Cryokonservering" (pkt. 4.a.) og to af "Levende bevaring" (pkt. 4.b) og at St.U. i denne forbindelse overhovedet ingen omtale har af risici i forbindelse med cryokonservering, mens der udelukkende omtales risici i forbindelse med den levende bevaring.
Dette er hverken videnskabeligt eller retledende.


Pkt. 4.a. (p. 9) indeholder en så selektiv udvælgelse af tilgængeligt materiale, at de må fremhæves:


"Som det fremgår af appendiks I og II er der i dag ingen tekniske problemer forbundet med hverken udtagningen eller med selve nedfrysningen af avlsmateriale....Ifølge appendikserne regner forskerne med, at det formentlig kun er visse former for baggrundsstråling, der vil kunne nedbryde nedfrosne cellers DNA.


Det nedfrosne materiales holdbarhed er meget betydelig, sandsynligvis tusinder af år, uden at miste sit reproduktive potentiale. Med hensyn til anvendelsen af nedfrosset vævsmateriale forventes det, at mange af de nuværende problemer med voksen kloning vil blive løst i fremtiden. Det forventes således, at der ved hjælp af celler af nedfrosset væv vil kunne dannes levedygtige individer."


Kommentar:
I betragtning af, at cryoteknik, som St.U selv noterer, kun har været i anvendelse gennem 40-50 år, forekommer det mildt sagt dristigt at fastslå dette materiales holdbarhed og reproduktive evne til "sandsynligvis tusinder af år", ikke mindst da denne formodning bygger på (Jvf: Appendiks I, p. 25) et enkelt forsøg med mus, hvori museembryoner blev udsat "for det der svarer til 2000 års baggrundsstråling". Således byggende på eksperiment og ikke erfaring.
Heraf at udlede, at "regner forskerne (OBS.: i bestemt form) med...." er manipulation.
En tilsvarende manipulation, byggende på en tilsvarende selektiv brug af kilderne (endog af de i appendikserne citerede) knytter sig til de store forventninger St.U har til kloningsteknikken.
Denne teknik er som alment bekendt, efter den kortvarige eufori i forbindelse med fåret Dolly¹s fødsel, løbet ind problemer så massive, at de kan ligne en mur (ref. adskillige artikler i dagspressen, specielt dagbladet Information). De lider af uforudsete sygdomme og defekter (Dolly er som bekendt netop død), kun ganske få celleindsættelser fører til fødsler etc.. Alligevel konkluderer to af St.U´s medlemmer (Appendiks I): "man kan tænke sig stort set alle vævs- og celletyper benyttet til dette formål. Har man samtidig rådighed over oocyter, vil man have et enestående redskab til at genskabe dyr".
Disse konklusioner drages til trods for følgende vurderinger v/Henrik Callesen i appendiks II, hvori han gør status for kloningsmetodens status i dag: "Det har vist sig, at der skal et særskilt udviklingsarbejde til for at kunne anvende metoden på hver ny dyreart (hidtil er der som anført af HC kun født afkom af syv dyrearter, RD), både med hensyn til celledyrkningen, men ikke mindst i forbindelse med selve kloningen. De problemer med levedygtighed, der er nævnt i forbindelse med in-vitro produktion, gælder i endnu højere grad med klonede embryoner." (p. 27)


Om in vitro produktionen skriver Henrik Callesen (p.26):


"På flere og flere dyrearter findes i dag en rimelig velfungerende (mine fremhævninger, RD) metode til laboratoriemæssigt udvikling af embryoner ud fra oocyter....Der er dog stadig problemer med levedygtigheden af sådanne producerede embryoner og af de resulterende fødte afkom. Tendensen synes dog klart at være, at disse problemer alene er en forøgelse af allerede kendte problemer, og at hyppigheden af deres forekomst er meget varierende mellem forskellige laboratorier, men generelt er faldende."


Denne énsidige betoning af cryokonserveringens fordele hviler på yderligere to fortielser.


Den ene er den åbenlyse, at cryokonservering forudsætter en stabil energiforsyning, idet længerevarende udfald og destabilitet kan forårsage mangel på flydende nitrogen, således at det oplagrede materiale går tabt. At basere bevaringsarbejdet primært på cryokonservering er følgelig højst risikabelt, ikke mindst i de tidsperspektiver, St.U opererer med, nemlig årtusinder. Blot ved en vurdering af det mere beskedne mål i skikkelse af et enkelt årtusinde og ved at kaste et blik på Europas blodige og omvæltende historie siden år 1000, fremgår det, at denne teknik i videst muligt omfang må suppleres med in vivo bevaring.


Den anden fortielse vedrører det forhold, at levende bestande i samspillet med miljøet tilpasser sig udviklingen og/eller udvikler immunitet overfor nye påvirkninger, mens dette ikke er tilfældet for cryokonserveret materiale, som derfor kan vise sig ulevedygtigt i det miljø, det fødes ind i. Blandt de mange faktorer, der kan få indflydelse, skal blot noteres klimatiske forandringer, jvf. klodens stigende temperatur, ændringer i ozonlaget, samt det voksende antal iagttagne sygdomsmutationer, som registreres i disse år.
At St.U ikke har inddraget dette helt afgørende aspekt i afvejningen af cryokonservering kontra in vivo bevaring, beror imidlertid ikke på en forglemmelse, alternativt: videnskabelig inkompetence. Dette fremgår af pkt. 5.a. (p.10). Citat:


"Denne konservering (ie. cryo-k.) kombineres med en levende bevaring af de racer, der anses for at have den største kulturhistoriske interesse, og for at sikre at også disse racer løbende kan tilpasse sig skiftende miljøforhold." (min fremhævning, RD).


St.U er således klar over dette problem knyttet til cryokonservering, alligevel nævner St.U det hverken ved vurderingen af cryoteknikken (pkt. 4.a) eller i forbindelse med anbefalingen af denne metode, og St.U undlader følgelig at drage de konsekvenser, som heraf må drages, nemlig at der må og skal opbygges tilstrækkelig store populationer, som kan sikre bestandenes overlevelse.


De størrelser på bestande, St.U eksplicit kalkulerer med, og som følgelig må ses som udtryk for den generelle standard gældende for alle racer, nemlig 60 køer for to kvægracer, er langt mindre end de standarder, internationale bevaringsforskere anbefaler.
Disses vurderinger kan svinge noget, ikke mindst arternes imellem, men ligger alle betydeligt højere end de af St.U anbefalede størrelser. Ikke desto mindre undlader rapporten ganske at oplyse om dette forhold, der er end ikke en reference til Rare Breed International¹s vurderinger.
Uden hensyntagen til internationale erfaringer og viden på området, hæver St.U i Appendiks III sine egne teorier til norm. Uden yderligere argumentation hævdes det, at "Der er kun marginale fordele ved at have mere end 40 til 50 køer". En videnskabelig redelig fremgangsmåde må indebære, at der argumenteres for et sådant synspunkt med henvisning til alternative teorier, ikke mindst når det, som i dette tilfælde er et kontroversielt synspunkt, men St.U fremfører sit synspunkt som en videnskabelig kendsgerning.


Eftersom St.U´s rapport er rådgivende for Fødevareministeriet, jvf. kommissoriet, vurderer Foreningen GDH, at St.U´s brug af kilder og de konklusioner, der drages på grundlag af den åbenlyst selektive udvælgelse, er i strid med god videnskabelig skik. Vi skal derfor informere Ministeriet om, at jævnsides med indsendelsen af dette høringssvar, indgiver foreningen en klage til UVVU, Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed.


2. De private avleres placering i bevaringsarbejdet.


Indledningsvis tillader GDH sig at udtrykke forundring over sammensætningen af det af ministeriet nedsatte "Strategiudvalg". Forundringen skyldes den klare anbefaling i IEC (pkt. 2.0 "Resumé"): "Bedre inddragelse af alle interessenter i beslutnings- og styringsprocessen." Til trods for dette er ingen avlere af gamle husdyrracer optaget i udvalget så lidt som at avlerne er blevet konsulteret af udvalget.


I denne forbindelse tillader vi os at udtrykke forundring over Fødevareminister Mariann Fischer Boels svar til Folketingets Fødevareudvalg (Spørgsmål 179, 6/2 2003). Heri argumenterer ministeren for, at avlernes indflydelse skam er tilgodeset med forslaget til et nyt genressourceudvalg. Hvis ministeren eller hendes embedsmænd havde gjort sig den ulejlighed at sammenligne sammensætning og udpegning af dette udvalg med det eksisterende, ville de opdage, at der intet nyt er. Heller ikke i det nye udvalg er der mulighed for at avlerne selv eller avlerforeninger direkte kan indvælge medlemmer af udvalget. Dette skal ses i lyset af IEC´s "Anbefaling 11", IEC p. 26):


"Etabler et nyt udvalg til udformning af strategien til styring af husdyrgenetiske ressourcer i Danmark med en balanceret sammensætning. Udpeg forskellige medlemmer fra statslige organisationer, ikke-statslige organisationer og avlsorganisationer i samme antal (f.eks. tre fra hver) i henhold til demokratiske procedurer. Det anbefales, at en husdyravler med bevislige evner inden for kommunikation og avl udpeges som formand for udvalget, der skal forestå den nye strategi." (Mine udhævninger, RD)


Hermed må vi notere os, at Fødevareministeriet har siddet IEC´s anbefaling overhørig, skønt den har været såre enkelt at implementere i denne fase.


Desværre må vi konstatere, at denne tilsidesættelse ikke kan bero på en tilfældighed, idet St.U´s rapport på alle niveauer tilsidesætter de private avleres indsats og kompetence. Går det, som St.U ønsker, er deres rolle i bevaringsarbejdet udspillet. At det danske bevaringsarbejde dermed går sin død i møde, er den konsekvens, GDH må udlede.


St.U opsummerer sin holdning til avlsarbejdet i privat regi som følger, pkt. 5.a.b. "Levende bevaring" (p. 11):


"Den private bevaring har i meget høj grad været afhængig af relativt få enkeltpersoners engagement og evne til at opretholde truede populationer. Det følger heraf, at den private bevaring samtidig er relativ sårbar overfor ændringer i disse personers engagement eller fysiske og økonomiske muligheder.....Det er udvalgets opfattelse, at det af hensyn til at sikre kontinuiteten og den avlsmæssige stabilitet i bevaringsarbejdet vil være nødvendigt at etablere mindst to bevaringscentre i offentligt regi med henblik på at sikre de bevaringsværdige kvægracer."


GDH må konstatere, at St.U med denne "opfattelse" fuldstændig ignorerer den faktiske situation indenfor det danske bevaringsarbejde og de erfaringer, der må udledes deraf.
Som det fremgår af St.U´s plan for oprettelse af de nævnte centre, må stort set alt relevant, dvs. mest oprindeligt, materiale opkøbes hos de private avlere. Af den enkle grund, at det alene er hos dem, det er blevet bevaret, mens de efterhånden mange tilløb til at etablere bestande i forbindelse med offentlige institutioner (muséer mm) for langt størstepartens vedkommende er endt med, at dyrene igen er forsvundet i takt med ændrede prioriteringer, bevillingsændringer, ændret ledelsesstruktur og erkendelse af de omkostninger (bl.a. i mandskabstimer), der er knyttet til bevaringsarbejdet. Havde det ikke været for disse "enkeltpersoners engagement", ville der i dag have været minimalt med materiale tilbage. Der er således intet, som taler for, at bevaringsarbejdet er sikret ved, at "Besætningerne forudsættes etableret i relevante kulturhistoriske anlæg eller staldanlæg, der i videst muligt omfang placeres i tilknytning til udvalgte kulturhistoriske museer eller formidlingscentre".


Ud fra erfaringerne må GDH vurdere: Tværtimod.


At St.U ikke er ganske blind for denne kendsgerning, fremgår af pkt. 5.c "Implementering" (p. 20):

"Falder populationen (de omtalte 60 køer) i størrelse, kan den suppleres gennem indkøb af udvalgte dyr fra den ikke tilskudsberettigede population."


Dvs. at hvis (når?) populationerne i offentligt regi ikke opretholdes, skal private avlere, som er blevet udelukket fra tilskud, sikre opformeringen. GDH overlader det til ministeriet selv at vurdere det etiske i en sådan "bevaringsstrategi".


En sikker konsekvens af gennemførelsen af St.U´s plan er imidlertid, at bevaringsarbejdet i privat regi bliver umuliggjort.
Dette fremgår af St.U´s forslag til størrelsen af det fremtidige dyretilskud og de kriterier for fordeling af det, som opstilles.
Af pkt. 5.d.b. "Løbende årlige driftsudgifter" (p. 22) fremgår, at det årlige dyretilskud fastsættes til i alt 330.000 kr., heraf 180.000 kr. til kvæg. Som det vil være Ministeriet bekendt er dette mere end en halvering af det nuværende tilskud, hvilket i sig selv vil være katastrofalt for adskillige private avlere. Men det fremgår endvidere, at mange private avlere, dette gælder primært avlere med kvæghold, reelt er udelukket fra tilskud overhovedet, jvf. følgende formulering (pkt. 5.c., p. 20):


"Alle køer og kvier i de udvalgte populationer skal være tilskudsberettigede uanset ejerforhold." (min fremhævning, RD).


Dette kan kun udlægges som, at også dyr i offentligt regi er tilskudsberettigede, ja, endog berettiget forud for andet kvæg, eftersom det angiveligt bedste er udtaget hertil.
Som nævnt kalkulerer St.U. med 180.000 kr. i årligt dyretilskud til kvæg. Eftersom "alle køer og kvier i de udvalgte populationer skal være tilskudsberettigede", opbruges helle puljen på disse 120 dyr, selvom de kun får et så nødtørftigt tilskud som 1500 kr. per styk. Der er intet dyretilskud tilbage til de øvrige avlere af kvæg. Sagt på en anden måde: Det offentlige målretter den væsentligste del af (det reducerede) dyretilskud til sig selv.


På denne baggrund er det, at GDH ser opkøbet til de to såkaldte "founder populationer" som en faktisk ekspropriation.
Af pkt. 5.d ("Økonomi") fremgår, at St.U vurderer at kunne opkøbe "60 køer og 60 kvier", svarende til de to nævnte founder-populationer, for i alt 720.000 kroner. Dette svarer til en stykpris på 6000 kr., hvilket ikke er noget men ikke nævneværdigt over slagteprisen.
Stillet over for at være udelukket fra fremtidige dyretilskud har disse avlere ikke noget reelt valg. Da der ingen indtægter af betydning er på de mest oprindelige, lavtydende dyr, men derimod (foder-)udgifter mm. som svarer til produktionslandbrugets, kan de ikke opretholde deres bestande, og står overfor valget mellem at sælge dyrene til slagtning eller til det offentlige til en pris, der er noget højere, men som ikke har nogen relation hverken til, hvad det har kostet de pågældende ejere at holde bestandene intakte indtil nu, eller til den latente værdi disse dyr kan få, såfremt de hvad der er rationalet bag hele genbevaringsarbejdet en dag skulle vise sig nødvendige for produktionslandbrugets avl.
Kald det ekspropriation; kald det udnyttelse af en tvangssituation, det offentlige selv har fremkaldt for avlerne og bevaringssagen er der ingen forskel.


3. Budgetter.


GDH kan desværre ikke finde andet ord for det i pkt. 5.d.b. (p.22) opstillede driftsbudget end vildledende med det formål at foregive, at den af St.U. opstillede model for bevaringsarbejdet kan drives for et beløb, der er mindre end det pt. bevilgede, og efter vor opfattelse ganske utilstrækkelige, beløb på 1,5 mio. kroner.


Til "Pasning af besætninger på bevaringscentre" er afsat 500.000 kr.. Da man må gå ud fra, at der til pasning, overvågning, gennemførelse af avlsarbejde indenfor dette område, kræves faguddannet personale, er to lønninger på hver 250.000 kr. (det drejer sig om to centre) sat urealistisk lavt, idet de skal være bemandet året rundt. Sat i relation til det arbejde, der udføres hos private avlere, er det ønsketænkning.
På budgettet er afsat 55.000 kr. til "Foderopbevaring". Må det være tilladt at spørge: koster foderet til 120 dyr + tillæg ikke selv noget? Eller forudsættes det, at de to offentlige centre har så store jordtilliggender, at de kan bære disse betragtelige bestande? Og hvis det sidste er tilfældet, drives disse jorder så ganske uden omkostninger, markredskaber, dieselolie, afskrivninger mm.?


I betragtning af, at to af Strategiudvalgets medlemmer er henholdsvis gårdejer og afdelingsleder for Landskontoret for Kvæg, har vi svært ved at forestille os, at sådanne fundamentale omkostninger skulle være udvalget ukendt. Derfor udtrykket: vildledning


4
. Afsluttende kommentarer.


St.U´s egenmægtige omkalfatring af prioriteringerne indenfor bevaringsarbejdet i strid med såvel FAO som IEC sammenkoblet med, at det offentlige reelt overtager hele sagen, hvis det går som St.U ønsker, er efter vor opfattelse udtryk for netop det henholdsvis videnskabelige og bureaukratiske hovmod, som de private avlere, der frem til i dag har båret denne vigtige sag igennem, gennem år har kæmpet imod og som IEC på afgørende punkter gjorde op med.


Ikke kun er St.U´s rapport en fortsættelse af disse ødelæggende tendenser, den uddyber, udbreder og stadfæster (jvf. forslaget til nyt GRU, der er identisk med det gamle) dem på en måde, der meget hurtigt vil gøre et reelt og gedigent arbejde med bevaringen af de gamle husdyrracer i Danmark til en saga blott.


Da yderligere påvisning af alle de områder, hvor St.U har siddet IEC´s anbefalinger overhørig, på denne baggrund forekommer overflødig, skal GDH kort anbefale at den foreliggende rapport skrottes som ødelæggende for såvel bevaringsarbejdet som Danmarks internationale forpligtelser, at der snarest nedsættes et nyt strategiudvalg udpeget i overensstemmelse med IEC´s anbefaling, dvs. hvor aktive avlere af gamle husdyrracer udgør halvdelen, at det snarest fra ministeriet tilkendegives, at der for år 2003 hurtigst muligt udbetales dyretilskud samt tilskud i overensstemmelse med IEC´s anbefaling 13, p. 26.


P
å vegne af Foreningen Gamle Danske Husdyrracer


Rolf Dorset
Formand

 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

I august 2001 konkluderede "Wilhjelm-udvalget" - opkaldt efter formanden, den tidligere konservative minister Niels Wilhjelm - at kvaliteten af den danske natur ikke tidligere har været så ringe. Udvalget peger på en hel vifte af forslag til forbedring af den nuværende betænkelige situation.


Et af de bemærkelsesværdige forslag var at aflønne landmænd for at lade deres kreaturer afgræsse fredede arealer, så disse ikke sprang i krat, og landskabsformen dermed ændredes. Nu er der ikke i udvalgets betænkning specifikt tænkt på gamle husdyrracer, men kreaturer i al almindelighed, og "Wilhjelm-udvalget"s planer er som bekendt alt i alt indtil videre blevet skrinlagt, bl.a. fordi de ikke er helt omkostningsfrie for samfundet at føre ud i livet.


For imidlertid at løse naturplejeopgaver på særligt udvalgte, vigtige arealer, samt ikke mindst for at medvirke til løsning af en del af problematikken for de gamle danske husdyrracers bevarelse, kunne ideen om aflønning i forbindelse med afgræsning tages op i en stærkt begrænset form, hvor man foreløbig indskrænkede sig til at lade den omfatte netop de gamle racer. Med de lave populationsstørrelser disse racer p.t. findes i, burde det ikke være nogen særlig økonomisk belastning for samfundet, og mange interessante forskningsopgaver vedrørende samspillet mellem gamle husdyrracer og den danske biotop kunne påbegyndes.


De gamle danske husdyrracer har odelsret i Danmark og bør derfor have en høj prioritet i naturplejen og plejen af det gamle kulturlandskab. Deres udvikling er sket på den danske biotops præmisser, og de bør derfor fremfor andre racer have fortrinsret i forbindelse med afgræsningsopgaver af sådanne områder.


Realiteterne omkring den danske bevaringspolitik for gamle husdyrracer er, at det nuværende dyretilskud fra Fødevareministeriet langt fra dækker de reelle udgifter som de private avlere har, så racerne og deres ejere til stadighed er yderst truede. Hårdest rammes større avlere af de mest oprindelige, lavt forædlede udgaver af vore gamle husdyrracer fra tiden før anden verdenskrig, som helt er sakket agter ud i forhold til den kvantitative produktion. Disse gammeldags husdyr vil imidlertid netop pga. deres ringe vægt, hårdførhed, nøjsomhed og tilpasning til biotopen være særligt egnede til naturplejeopgaver. Det drejer sig primært om det mest autentiske Jysk Kvæg, Ø-kvæget fra Agersø, Rød Dansk Malkerace (særlig den gren efter det netop vedtagne "avlsmål 1930"), Frederiksborghesten, Knabstrupperen, Den Jyske Hest, Danske Landfår og Danske Landgeder samt de sortbrogede Havdruppersvin.


Kunne de private avlere supplere dyretilskudet med en aflønning for udførte naturplejeopgaver for Miljøministeriet, kunne det være med til at styrke de gamle racers overlevelsesmuligheder betydeligt, så Danmark bedre kan leve op til Biodiversitetskonventionens intentioner. Samtidig ville offentligheden i højere grad end nu, kunne glædes ved at betragte dyrene i forbindelse med besøg på udvalgte fredede områder.


Hidtil har de økonomisk trængte avlere ligefrem skullet betale for at leje naturplejearealer samt bekoste transport, indfangning, opsyn med dyrene og i visse tilfælde eftersyn af hegn.

Opdateret d. 19.12.2002

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Konferencen omhandlede stort set kun emner inden for den moderne produktionsavl. Man er meget optaget af at udvikle fælles nordiske avlsprofiler på moderne produktionsracer inden for det nordiske samarbejde, hvor man ønsker at vægte dyresundhed og lign. højere end det er tilfældet i f.eks. de amerikanske avlsprogrammer.


På spørgsmål vedrørende gamle husdyrracer, fremsat af fremmødte danske avlere af sådanne, måtte "NGH"s direktør, Erling Fimland igen og igen understrege, at det er de enkelte nationers opgave og ansvar at sikre egne racer. På en fremsat påstand om, at det er umuligt at få ansvarlige danske myndigheder i tale udtrykte Erling Fimland, at "NGH" har taget det for givet, at de demokratiske processer fungerer i medlemslandene.


Erling Fimland gav udtryk for at "NGH"s høje engagement i moderne husdyrracer skyldes, at det er dem der er leverandør af næsten alle animalske levnedsmidler i dag.


Seniorforsker Torkild Liboriussen, sekretær i "GRU", gav imidlertid udtryk for, at han ikke frygtede de moderne produktionsracers overlevelse, hvorimod de gamle husdyrracers overlevelse var afhængig af, at avlerne øjeblikkelig fik støtte.


Stig Benzon gav udtryk for, at han fandt konferencens emner interessante for moderne husdyravl, men, at han frygtede for de gamle nordiske husdyrracers overlevelse. På foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s vegne foreslog Stig Benzon derfor, at "NGH" tog initiativ til afholdelsen af en konference specielt om de gamle truede nordiske racers situation. Erling Fimland svarede, at emnet blev taget op til næste år i Finland. Det kom dog frem, at denne konference ikke var for avlere i almindelighed, men kun for særligt udvalgte. Anne Vitting gav udtryk for at det var vigtigt, at "NGH" havde dialog med avlerne, og påpegede det uheldige i "NGH"s envejskommunikation til avlerne.


Det kom endvidere frem, at Danmark, i modsætning til de andre nordiske medlemslande af EU, Sverige og Finland, ikke havde implementeret EU-tilskudsordingen for gamle husdyrracer EU reg. 1258/99, hvilket "NGH"s direktør stod uforstående over for, og han ligeledes måtte meddele, at det er en sag, som avlerne må tage op med den danske administration, da det ligger uden for "NGH"s kompetenceområde.


Efter mødet udtrykte "NGH"s informationschef, Liv Lønne Dille, personlig velvilje vedrørende Stig Benzons forslag om en nordisk konference specielt for gamle racer, som hun ville arbejde på kunne effektueres.


I årsberetning 2001 for "Danmarks Jordbrugsforskning" hedder det i en artikel forfattet af "GRU"s formand, Frank Vigh-Larsen (netop afgået):


"Nordisk Genbank Husdyr (NGH) har de seneste år ændret strategi. Fra at være primært engageret i bevaringsarbejdet med de nationale nordiske racer, er arbejdet nu i langt højere grad rettet mod at fremme et bæredygtigt avlsarbejde med de aktive populationer af husdyr i de nordiske lande. Det indebærer bl.a. gennemførelse af forskningsmæssige aktiviteter, etablering af netværk på tværs af landegrænser og arbejdsområde og en koncentreret indsats omkring information og uddannelse. Afdelingen har været aktivt engageret i den udvikling NGH har gennemgået og har nu formandsskabet i NGH".


Opdateret d. 19.12.2002

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Gå til toppen

logo