Flere har spurgt til situationen på Oregaard efter brand påsættelsen bla. her på hjemmesiden, derfor har vi bedt Gorm Benzon om han kunne skrive en status rapport der redegjorde for hvordan familien Benzon mener det ser ud for Oregaard.

(26. november 2002)


Efter Branden
Af Gorm Benzon Oregaard


Mange mennesker har vist stor interesse for Oregaard efter branden i oktober, hvor al halmen til vinterens forbrug gik op i luer, fordi en pervers person følte, at han måtte se ild og nød glæden ved at prøve at ødelægge alt for andre.

For hvem? Kan man spørge. Måske for en hel menneskehed må svaret lyde. Dyr og velstand har, så længe verden har stået, gået arm i arm. Når dyrene forsvandt, var det slut med velstanden. Så enkelt er det, for dyrene giver menneskene mad og i mange lande stadig trækkraft. Når disse elementer er borte, bliver rigdom på andet gods en sær, uvedkommende faktor.

Dyrene repræsenterer genetiske ressourcer. Hver eneste art, hver eneste race har deres unikke genkompleks, som gør dem til præsis det netop de er. Genkomplekserne er eksklusive, de kan ikke blandes med hinanden og stadig hver for sig være de samme. Der er ingen vej tilbage, og dør en race ud, er det for stedse.

Så mangler menneskene komponenter at bygge videre med, og så breder nøden sig, som det ses i stadig flere egne på jorden.

Derfor må vi på Oregaard sørge for at holde de genkomplekser, som er betroet os, i live, om folk som lever i Vestens øjeblikkelige overflod så forstår det eller ej. En dag er gildet slut, det er gilder altid, og så skal der bygges op på en anden måde end nu.

Det kan man kun, hvis der er noget at bygge af. Derfor skal Oregaards dyr, som for nogles vedkommende er verdens sidste, overleve. FAO, som står for menneskeslægtens nutidige og fremtidige ernæring, har bedt alverdens lande om at bevare deres gamle husdyrarter og racer, men de fleste er utroligt tungnemme: De snakker, teoretiserer og administrerer, men på det praktiske plan sker der alt for lidt. Oregaard kan godt bringe de gamle danske husdyrracer ind i fremtiden. Det har vi gjort, siden vi for 23 år siden tog opgaven op. Vi kan bare ikke klare det mutters alene. Vil De hjælpe os med at få dyrene igennem, trods de tab vi har lidt, så klarer vi det med maner, og det vil fremtidens mennesker takke både Dem og os for. Indtil videre beder vi dem, som allerede nu har hjulpet os, modtage dyrenes og vores hjerteligste tak.


Gorm Benzon

Oregaard d. 26.11.2002.

birte-gorm-010792

Birthe og Gorm Benzon

Gå til toppen

logo