Bevaring af de gamle husdyrracer i medierne


DR Update: Link

Kristeligt Dagblad: Link

(7. februar 2010)


Hærvejskunst

Udsnit af Bente Skjøttgaards kunstværk til Hærvejen / Oksevejen. Fine klovaftryk fra det mest autentiske tilbageværende Jyske kvæg.

Tekst: Stig Benzon
Fotos: Lilli Jensen og Stig Benzon

10 tons ler klasket ud i en lade på Gråsten Landbrugsskole, en gruppe truede jyske køer fra Oregaard, og keramikeren Bente Skjøttgaard er klar til Hærvejskunst. Et projekt under Statens Kunstfond, hvor en række udvalgte kunstnere placerer deres kunstværker langs den kendte 300 km lange vejstrækning.

Kunstneren har overordnet set kunstværket for sit indre blik, da kunstfonden præsenterede koncept "Hærvejskunst". Dets eksakte form er dog af mere uberegnelig karakter. Tilfældighederne spiller nemlig på deres egen charmerende måde ind her. Kreaturer ophøjet til medkunstnere kan man nemlig ikke fuldstændig kontrollere. Slet ikke Jyder, som alt efter lune kan være såvel sprælske som stædige. Stædigheden, som de måske er mest kendt for, kom dog kun til udtryk en enkelt gang, hvor de gik i stå i leret, for at tage en tiltrængt pause.

Igen og igen drives køerne hen over det brede lerbælte, kunstfærdigt udlagt i landbrugsskolens lade og omkranset af halm bigballer, så dyrene bliver, hvor de skal være. I det våde ler afsættes der flere og flere spor af klove af forskellige former. Det er lige præcis ideen med Bente Skjøttgaards kunstværk. Engang, når det er tørret og brændt, skal det fremstå som et fikseret billede af livet på Hærvejen, som jo først og fremmest i praksis var oksevej, sådan som den da også normalt førhen kaldtes. – Et værdigt minde for eftertiden om dengang jyske okser i tusindvis hvert år blev drevet ned over hovedlandets højderyg og "sønden ud" til markederne i vore nabolande. Dengang handel med okser var en af Danmarks hovedindtægtskilder, som skaffede mønt til bygning af såvel gård som herregård.

Næsten akkurat, som da drivere til fods om foråret drev deres okser – ofte stude – af sted ad de opblødte veje, gennes Oregaards køer nu med tilråb hen over kunstværket under tilblivelse. Hep how – hep how, lyder det og okserne kommer i bevægelse og passerer lydigt forbi den tydeligvis tilfredse kunstner, der troner højt over scenen på en af bigballerne. Jo, der er en fortættet stemning af Oksevej denne formiddag i den dunkle lade på Gråsten Landbrugsskole.

Selvom de gamle jyske kreaturer er meget lettere end moderne sortbrogede køer, så afsætter de alligevel dybe spor i leret. Nogle trædes endda helt igennem ned til overfladen af det hårde beton ladegulv. "Det gør ikke noget", siger Bente Skjøttgård, som for sit indre blik ser, at græs og vilde urter gror igennem nogle af sporene, når kunstværket lægges ud på jorden. "Det gør blot det hele mere autentisk", tilføjer hun.

Netop autenticiteten ligger kunstneren meget på sinde i dette værk. Ellers kunne hun jo blot have lånt nogle af landbrugsskolens almindelige sortbrogede køer, i stedet for at sende bud helt til Fyn efter Oregaards Jyske køer. Sikke noget pjat og pengespild vil nogen måske umiddelbart hævde. Men nej; - ud over at det er sjovt at have de autentiske dyr med på den dokumentarfilm, som fotograf Rikke Rørbech producerer omkring kunstværkets tilblivelse, opnår man sandsynligvis også anderledes og mere tro spor i leret. Der bliver mere vrid i formerne af sporene fra de små letbenede dyr, som alt i alt gør værket mere levende for beskueren, end hvis store tunge moderne dyr nærmest ensartet havde sjosket gennem illusionen af plørevejen.

Efter endt seance og læsning af dyr på lastbilen, sidder kunstneren og hendes mand, Ole Jensen, bænket i landbrugsskolens spisesal sammen med alle medhjælperne. Samtalen går livligt, mens der nydes frikadeller og sønderjysk hvidkål. På spørgsmålet om, hvor kunstværket skal opstilles, svarer kunstneren, at det endnu ikke helt er fastlagt.

Alligevel er der en der røber, at Øster Nykirke ved den midtjyske højderyg er i tankerne. – "Et særdeles godt valg, hvis det kunne blive en realitet", udbryder jeg spontant, mens jeg i begejstring er ved at få en frikadelle galt i halsen. Øster Nykirke, der på sin høje bakke – et af landets højeste punkter – udgør en monumental skønhed i det lidt dystre landskab ved den bedst bevarede del af hærvejen. I øvrigt ikke langt fra, hvor Gudenåen og Skjern Å har deres udspring. Og så er det jo hér lige ved siden af Øster Nykirke, Sct. Peders Helligkilde ligger. Ved dens klare vand har pilgrimme, kvægdrivere og okser slukket tørsten, og hentet velsignelse og styrke til den videre færd. Et vældigt liv har der været her i fordums dage!

Pludselig er der enighed bordet rundt, om at dette sted vil være en god placering for kunstværket. Også kreaturbilens chauffør, Jan, fra vognmandsfirmaet, Herluf Seest Jensen, Kollemorten, der kørte det jyske kvæg til Gråsten, stemmer klart for placeringen, da han tilfældigvis bor nær ved den nævnte kirke.

Nu venter det store arbejde med at skære hele lerfladen med klovsporene ud i små firkanter samt få dem tørret og brændt. Først her efter kan kunstværket lægges ud og samles på dets endelige placering – hvor den så end bliver.

Bente Skjøttgaards forevigede klovspor bliver i hvert fald et værdigt minde over studedriftsepoken. Et andet aktuelt spørgsmål er, om det også inden længe kommer til at stå som en minderune over en uddød Jysk race, som er ældre end både Oksevej og Øster Nykirke. Om det jyske kvæg gik bort, fordi det danske rige ikke havde øje for at støtte de få tilbageværende avlere tilstrækkeligt, mens tid endnu var.

Rødler og brænding er sponsoreret af Petersen Tegl Egernsund A/S, som i øvrigt er kendt for deres fremstilling af gammeldags blødstrøgne mursten til restaureringsarbejder af ældre huse, såvel som til markant nybyggeri.

Den smukke Hærvej på det bedst bevarede stykke ved Tinnet Krat. Det er i dette område på den jyske højderyg, at Danmarks to største åer, Gudenåen og Skjern Å, udspringer med blot et par hundrede meter fra hinanden. Tæt ved ligger også Øster Nykirke, hvor kunstværket evt. skal placeres.


To kunstnere: I forgrunden initiativtageren bag værket, Bente Skjøttgaard og i baggrunden en af "medkunstnerne" - en Jysk ko, som er i gang med at afsætte klovaftryk i det bløde rødler.


Lysgråbroget Jysk ko i laden på Gråsten Landbrugsskole, klar til aktion.


Kunstneren Bente Skjøttgaard og ejeren af kvæget, Stig Benzon, Oregaard.


Bente Skjøttgaard føler på leret.


De Jyske køer gennes gennem leret.


Hep How - hvor det går!


De Jyske køer springer forbi kunstneren, der fra sin bigballe har fint overblik over kunstværk og dyr.


Klovsporene øges i takt med at dyrene gang på gang drives igennem leret


Hvem skulle tro, at der ikke er tale om en rigtig opblødt Oksevej, når man ser billedet her.


Vel overstået arbejde.


Kunstner og ko.


Et klovaftryk fra en udryddelsestuet race - et minde for eftertiden!


Filmfotograf Rikke Rørbech i gang med nærbilleder af klovsporene til dokumentarfilmen.


Interview med Bente Skjøttgaard og Stig Benzon til dokumentarfilmen.


Bente Skjøttgaard og Lilli Jensen fra GDH.


Køerne på vej ud fra landbrugsskolens lade efter endt arbejde.


Tydeligvis tilfreds kunstner efter lerarbejdet.


Dyrene læsses på lastbilens rampe, mens Bente Skjøttgaard siger tak for denne gang.


Et sidste glimt af den sjældne og smukke lysgråbrode Jyske ko, hvis slægt engang vandrede sønden ud på den danske Oksevej.


Kunstneren Bente Skjøttgaard sammen med hendes mand, Ole Jensen.


Graasten Landbrugsskole bød på frikadeller og sønderjysk hvidkål efter endt arbejde.


Sankt Peders Kilde ved Øster Nykirke. Et sted, hvor pilgrimme, okser og kvægdrivere i fordums tid har slukket tørsten. - Et godt bud på Hærvejen for opsætning af kunstværket!


Efterfølgende har Bente Skjøttgaard og hjælpere haft det store arbejde med at skære kunstværket ud i småstykker. Hvert enkelt stykke er omhyggeligt nummereret og tørret, inden brændingen.


Afslutningsvis et stemningsbillede fra Graasten Landbrugsskole. Her læres landbrugsfaget åbenbart helt fra grunden: - Fra børnenes bondegård til moderne landbrugsdrift.

(21. februar 2010)


Sædaftapning af RDM-tyren "Oregaard Gran"

RDM-tyren "Oregaard Gran" klar til afrejse med kreaturvognen fra Viking Genetics

Tekst og foto: Stig Benzon

"Vigtigt sædfund af RDM sikret", skrev vi i GDH´s medlemsblad, oktober 2004. En tidligere inseminør, Egon Bech Jensen, Tøjstrup ved Allingaabro, havde i 30 år i ubemærkethed gemt nedfrossen sæd efter tyren "Østjydens Gran", stb.nr. 26907. Sæd, som vel at mærke ikke findes i statens genbank.


"Oregaard Gran" på vej op på rampen.

Den sjældne sæd overgav Egon Bech Jensen for nogle få år siden til familien Benzon på bevaringscenteret, Oregaard. Den første tyr efter det sjældne sædfund blev 5. 5. 2006 tillagt på koen "Julle" fra Svend Drikkjærs nedlagte stamme ved Hovedgaard. "Oregaard Gran", stb. nr. 36907, som tyren hedder, har allerede lavet en mængde kalve på Oregaard, så Gran-slægten skulle gerne være sikret.


"Oregaard Gran" som nyfødt sammen med Ditte og Gorm.

Nu er "Oregaard Gran" oven i købet sendt af sted til sædaftapning hos Viking Genetics på Bovlund tyrestation, så alle de tilbageværende avlere af den rene røde malkerace kan få glæde af ham. Efter endt karantæne vil den nye Gran være klar til tapning medio marts.

Tidligere har Oregaard til genbanken leveret sæd fra RDM-tyren "Oregaard Planet" (tillagt hos Povl Jørgensen) samt de tre SJM-tyre: "Jyden", Vendelbo" og "Donsted". Endvidere "Morsø", der tilhører reserven.


Koen "Julle" fra Svend Drikkjærs stamme med den lille nyfødte "Oregaard Gran" efter "Østjydens Gran" fra Folmer Hansen, Fuglegaarden, Kjellerup ved Ringe.

Der er nogle interessante historier bag "Oregaard Gran"s ophav, som vi også skrev om i samme udgave af GDH´s medlemsblad. Dem bringer vi igen hér (S.B):

(21. februar 2010)


CO2 problematikken: Græssende køer kan redde jorden

RDM gammel type, ejer Niels Stokholm - Thorshøjgaard - kun ca. 200 dyr tilbage.

Tekst Lilli Jensen og foto Stig Benzon

How Cows (grass-fed only) could Save the Planet
(Sådan kan (græsædende) køer redde Jorden)

Hermed et uddrag af en artikel fra 25/1-10 fra netudgaven af TIME skrevet af Lisa Abend.

I 2006 udgav FAO en rapport der konkluderede, at 18% af det menneskeskabte CO2 udslip stammede fra kvæghold. Siden da har ”mange” talt for vegetarisme.

For nylig holdt EU en høring med titlen ”Global Warming and Food Policy: Less Meat = Less Heat” (Global Opvarmning og Fødevarepolitik: Mindre Kød = Mindre Varme). Ved at mindske sit kødforbrug kan alle være med til at reducere udledningen af drivhusgas. Af alle husdyr er køer dem, der konsumerer flest energiforbrugende foderemner – de producerer også mere methan, som er en kraftig drivhusgas, end andre husdyr. I artiklen sammenlignes konventionelt kvæghold med minedrift; det er ikke bæredygtigt, fordi der fjernes noget uden at give noget tilbage.

Det bemærkelsesværdige er, at det modsatte gør sig gældende med køer på græs – her giver du mere tilbage end du tager ! På græs vil kvæget ved afgivelse af kulstofholdig naturgødning - kokasser - medvirke til at holde jorden sund, og sund kulstofholdig jord holder på CO2. Af samme grund er det også betænkeligt at fjerne den kulstofrige halm fra markerne, for at brænde den af i kraft-varmeværker, kan vi tilføje.


Det tungeste fodaftryk, som kødproduktionen sætter mht CO2 regnskabet, fremkommer ved at dyrke korn til foder – dette kræver kunstgødning fremstillet af fossile brændsler, sprøjtegifte og transport. Kød fra græssende kvæg, har netto et væsentlig lettere CO2 fodaftryk, også selvom disse dyr nok producerer mere methan end de konventionelt holdte – dette fordi de hjælper jorden til at holde på dens indhold af kulstof ..

”Vores egen” Thomas Harttung fra Aarstiderne er også nævnt i artiklen. Han har 150 græssende kalve og siger: ”Sæt en ko hvor den hører hjemme – på græs – og den bliver ikke kun CO2 neutral, men CO2 negativ”.
Abe Collins, en landmand fra Vermont, der har udviklet software til at hjælpe landmænd med, hurtigt at få en kulstofrig jord, går endnu videre og vurderer, at med rigtig styring kan hyrder og landmænd nå en øgning af jordens indhold af kulstof på 2% indenfor de næste 20 år. Nogle forskere antager, at bare 1% øgning kan være nok til at binde den totale mængde af verdens udledning af drivhusgasser.

Se hele artiklen på www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1953692.00.html

(21. februar 2010)


Lilli´s vinterbesøg på Oregaard

Tekst: Lilli Jensen foto: Stig Benzon

Har lige været på Oregaard. Sne, sne og atter sne overalt. Kæmpe arbejde at holde vandhanerne frostfri. Masser af staldarbejde. Tidligt op - sent i seng. Folkene dér kommer sandelig ikke sovende gennem tilværelsen.

I får her billederne fra min tur ud til hestestalden. I Land Rover hen over marker, og til fods gennem vildt store snedriver. Jeg havde medbragt en tung spand med mineraler, som ikke gjorde turen lettere. Da jeg nåede frem var der heldigvis masser af andet foder derude, så alle de skønne heste var mætte og tilfredse og i godt huld. Billederne taler vist for sig selv, hvad jeg har oplevet.

















(21. februar 2010)


Landhønseopdrætteren Leif Overgaard død

Leif Overgaard i hønsehuset - efteråret 2009

Af Gorm Benzon, Oregaard:

Tømrer Leif Overgaard, Tommerup, er efter længere tids sygdom afgået ved døden kort tid før han ville være fyldt 75 år. Han havde ellers igennem nogen tid restaureret sit hjem, for at der skulle være et sted, hvor den runde dag kunne markeres, og billeder af hønsene, som dominerede hele hans liv, var at finde overalt, ligesom de mange vundne pokaler fra fjerkræudstillinger stod til skue.


Leif Overgaard med flot Dansk Landhane

For ikke lang tid siden fratrådte Leif Overgaard som formand for ”Landhønseklubben”. Han var blevet medlem af den i 1972, kom i bestyrelsen i 1973 og var klubbens formand fra 1992 og fratrådte først året før sin død.

Bag hans villa ved jernbanelinjen, hvor toge ustandselig skramlede forbi, lå det store voliere anlæg, som han selv havde bygget, og i de mange bure gik hans hønsestammer, som bl.a. bestod af maleriske Hamburgere og sidst, men ikke mindst af en enestående samling gamle danske Landhøns. Hanernes glade galen og hønernes hyggelige kaglen og småpyldren, forvandlede den omgivende have til et paradisisk sted.


Leif Overgaard med hane og høne i den hyggelige have i Tommerup.


Landhøne hos Leif Overgaard

Leif Overgaard var en udmærket fortæller og havde en historie på hvert eneste bur og dets indbyggere. Helt enestående var de dværghøns, som hans faster havde foræret ham, da han var otte år, og som havde fulgt ham lige siden. De var siden blevet supplerede med store, højbenede landhøns af Knud Frandsens navnkundige stamme fra Sydfyn. De havde været en tur rundt om Ærø, fordi de, da Frandsen døde, var kommet til Chr. Madsen i Trannerup. Da denne så også døde, blev den uerstattelige landhønsestamme ført til Svendborg, hvor Leif Overgaard erhvervede et trekløver: To høner og en hane, som siden suppleredes med fire høner og nok en hane. Også de kortbenede Luttehøns omfattede samlingen.


Landhane hos Leif Overgaard

Overgaard gik ind for den lukkede avl. Når han havde anskaffet en lille stamme høns af en bestemt race, holdt han fast ved den og satte ikke fremmed materiale ind til blodfornyelse. Han interesserede sig kun for renavl med særlig typiske og gode fugle, som han med omhu udvalgte. Man skulle tro, at det hele endte i håbløs indavl, men han fulgte en bestemt praksis, som han havde ”arvet” fra en gammel avler, og hans høns var stærke, sunde og lagde fortræffeligt med æg. Frugtbarheden i stammerne var også i top.


Leif Overgaard er opvokset på en gård i Jylland, hvor man havde besætning af Sortbroget Jysk Malkekvæg - også gråbrogede eksemplarer. På billedet hér er Leif og hans bror i gang med at give de jyske kalve mælk. Det er Leif til højre med den gråbrogede kalv.

Leif Overgaard var en dristig, men også særdeles kyndig avler. Han udførte et af de mest elegante bevaringsarbejder, som er set i Danmark, og han reddede både store og små danske landehøns i deres ældste form fra uddøen. Nu er han borte, og hønsene er spredt ud til folk, som forhåbentlig følger i hans fodspor.

Æret være hans minde

(21. februar 2010)


"XL-æg" i stedet for små lækre landhønseæg

Tekst og foto: Stig Benzon

Vore Danske Landhøns yder nogle små hvidskallede delikate æg med en forholdsvis stor blomme. En sand lækkerbisken til morgenbordet, hvis den gamle race vel at mærke tillige er holdt under naturlige forhold. Blommen kan ligefrem naturligt være helt orange, hvor de fødesøgende landhøns har kunnet hente sig alskens godt af grønt samt orme og biller fra jorden! Desværre for forbrugerne yder vor nationale danske landhønserace så få æg årligt, at den allerede inden midten af 1900-tallet var ude af billedet inden for erhvervshønseavlen. Også fordi æggene er for små til at forbrugerne vil købe dem. De glemmer ofte ordene: - "Lidt men godt!"

Ifølge "Dagbladet Børsen" går trenden nu i retning af "XL-æg", endda selvom det kan være en hård belastning for hønsene at få dem til at passere gennem æggelederen. - se følgende link: http://borsen.dk/nyhed/144187/

(14. februar 2010)


Film om Chilika Buffaloes - en truet indisk race


En indisk race på vores hjemmeside.........hvad tænker de på, vil nogen måske spørge, MEN for det første er filmen et eksempel på evolution og bæredygtig udnyttelse af en oprindelig race.

For det andet fortælles der, hvordan det fine samspil mellem dyr, økosystem og menneske trues pga indkrydsning med andre racer for at øge mælkeydelsen - en problemstilling der truer oprindelige racer overalt i verden- også herhjemme.

bøflen hedder chilika - efter søen, der ligger ved den bengalske bugt i indien - den kaldes også "nattens dronning af chilika". søen indeholder både brak- og saltvand, er ca. 900 km. lang og er tilholdssted for mange forskellige dyr og fugle - bl.a. pga gødningen fra bøflen !
det fantastiske ved chilika bøflen er, at den fouragerer i søen om natten ! den behøver ikke tilskudsfoder, men går op til sin ejer ved daggry for at blive malket - 2-3 l./dg. giver den. i dagtimerne går den rundt og passer sig selv og sin kalv. den store trussel mod racen er indkrydsning med andre racer - dette for at øge mælkeydelsen. truslen ligger i, at de opblandede dyr ikke kan klare sig uden tilskudsfoder og der skal ses efter dem på helt anden måde end de renavlede, der klarer sig selv.

Se filmen her: Night Queen Of Chilika By Dr Balaram Sahu

(26. januar 2010)


Genressourceudvalgets tidligere formand, Preben Veilstrup Andersen, er død


Den tidligere formand for Genressourceudvalget og vicedirektør i Plantedirektoratet, Preben Veilstrup Andersen, Solrød Strand, er efter længere tids sygdom død i en alder af kun 64 år. Veilstrup Andersen var formand for Genressourceudvalget fra juni 2006 til sommeren 2008.

Preben Veilstrup Andersen opnåede på kort tid at blive meget vellidt i avlerkredse på grund af sit hyggelige, venlige gemyt samt sin ikke ubetydelige diplomatiske sans. Egenskaber, som der absolut er brug for inden for et felt, hvor mange - ikke altid lige forenelige - opfattelser mødes. Også i sit andet job i Plantedirektoratet var han kendt og værdsat som manden, der kunne gyde olie på det oprørte hav, når bølgerne dér gik højt.

Af uddannelse var Preben Veilstrup Andersen jurist. Han fik i tidernes morgen jobbet i EU-Direktoratet under Landbrugsministeriet, fordi han var god til at tale fransk. En sådan mand stod man nemlig lige og manglede, og så gjorde det ikke så meget, at han ikke havde forstand på landbrug.

På Genressourceudvalgets hjemmesides medlemsoversigt havde Veilstrup Andersen nævnt sine fritidsinteresser humoristisk og ærligt for en mand i en så høj stilling. Således stod der "arbejde" som første fritidsinteresse. Først herefter præsenteres de andre fritidsbeskæftigelser: Landbrugsministeriets historie, litteratur, historie generelt, gamle kort, vandring og sejlads i gamle jolletyper.

Den almene historiske interesse hos Preben Veilstrup Andersen kom ham også til gode, da han påtog sig lederskabet af Genressourceudvalget. Mange avlere vil huske hans ærlighed, da han ved tiltrædelsen udtrykte: "Jeg er jurist og har ikke forstand på gamle husdyrracer - det er jer avlere der skal lære mig om dem". Og Veilstrup Andersen havde vitterlig evnen til at lytte til, hvad folk havde på hjertet. Bortset fra en meget divergerende opfattelse omkring bierne på Læsø, havde vi i GDH et fremragende samarbejde med ham. Veilstrup Andersen sagde rent ud, at han ikke kunne forstå, at folk på Læsø kunne komme op at skændes om farven på noget så småt, som en bi - om den skulle være brun eller gul. Ikke mærkeligt, at der ofte er krig i denne verden, tilføjede han. - Det er der selvfølgelig noget om, hvis man ikke lige tænker på vigtigheden af bevarelsen af en varieret arvemasse - biodiversiteten - hos bierne som art. Preben Veilstrup Andersen havde i det hele taget en meget pragmatisk og humoristisk måde at se tingene på.

Æret være hans minde!

Stig Benzon

(24. Januar 2010)


Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM)
Billedserien herunder viser Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM) - i dag er der så få dyr tilbage, at racen er stærkt truet.
Det jyske kvæg har været én af grundpillerne i opbygningen af velfærdssamfundet; racen fandtes indtil 1949 overalt i Jylland og stort set alle bønder- og herregårde er i studedriftens tid bygget for indtægten fra disse dyr ! I 1949 begyndte en udfasning af racen til fordel for sortbroget hollandsk (SDM) og senere amerikansk kvæg (Hollstein Friesian), som begge giver væsentlig mere mælk.

I dag findes egentlige besætninger af Sortbroget Jysk Malkekvæg kun et par enkelte steder i landet (på bevaringscentret Oregaard ved Bogense og hos Leo Kortegaard i Himmerland). Trods racens tidligere enorme betydning for landets velfærd og dens fremtidige potentiale som leverandør af sunde og velsmagende fødevarer samt som oplagte afgræssere af naturarealer er det et stort spørgsmål, om nutidens samfund levner plads til dens overlevelse - om der i sidste øjeblik kommer en Noahs Ark flydende forbi og sejler den i land til en sikker overlevelse !

Dyrene herunder tilhører bevaringscentret Oregaard. Det er sunde, robuste dyr som anvendes i naturplejen flere steder på Fyn - her Enebærodde på Nordfyn til gavn og glæde for både natur og mennesker.
Sidste billede i serien er fra jubilæumsdyrskuet i Roskilde i år og viser en gammeldags jysk ko ved siden af en nutidig Holstein Friesian.
















(13. december 2009)


LANDSINDSAMLING 2009


(16. november 2009)


Marskfår til salg
7 stk. Hvidhovedet Marskfår ( moderfår ) sælges enkeltvis eller samlet.
Fårene er Blue Tounge vaccineret, har M3 status, er registreret Økologiske.
Gode avlsdyr som er med i Genressourceudvalgets tilskudspulje, som følger med til nye ejere.

Fårene sælges kun på grund af ejers flytning til mindre plads.
Fårene befinder sig i Midt/ Nordjylland tæt ved Aggersund.

Prisen er ca. 1000 - 1500 kr. pr. får.
Skal helst sælges inden den 1. oktober.

Ring til Susanne Kristensen
på 98 23 02 59, eller mail til Susanne@Drage.dk

(27. september 2009)


Sommer kavalkade
Vi vil prøve at lave en kavalkade af vores aktiviteter i sommerens løb. Vi lægger ud med Rød Dansk Malkerace og Klitfår - om en uges tid kommer der så lidt om nogle af de andre racer.


Kvæget kom på græs sidst i april / først i maj. Bevaringscentret Oregaard har efterhånden en fin besætning af Rød Dansk Malkerace ; de har gjort en stor indsats for at finde dyr fra forskellige kofamilier for at få spredt arvematerialet ud.


Der er forsvundet mange kofamilier gennem de sidste mange år – i dag er der kun ca. 200 rene røde køer tilbage. Nedfrossen sæd er ikke nok til at redde racen, det er også vigtigt at sikre hundyrslinierne. I sensommeren erhvervede Oregaard den sidste rene røde ko fra Steen Bølling, Jelling, som står her foran sin besætning.


Det er en dejlig race – rolige dyr at arbejde med.
Også på besøgscenteret Elisabetsminde ved Maribo gør man en indsats for at bevare de gamle kolinjer af RDM. Her er det ejeren Knut Hansen, som stolt viser sin nyerhvervelse frem - en dejlig ko fra Povl Jørgensen, jenslev ved Holbæk.


Det er interessant at se, så forskelligt dyrene falder ud ; nogle er store og firkantede, andre mere spinkle. Her Jørgen Graversen og hans søn Kjeld fra Enggaard ved Ringkøbing. 9 af deres røde køer tog i år den lange vej til specialskuet ”Bedstefars Dyrskue” i anledning af Roskilde Dyrskues 40 års jubilæum. De stammer fra en særlig fin gammel ærøsk stamme, som stod hos Peder Nielsen, ”Langevrætte” ved Søby på Ærø.

Mælk fra Rød Dansk Malkerace vandt 1´pladsen i en stort anlagt blindtestsmagning af mælk, der fandt sted på Det Biovidenskabelige Fakultet i København (tidl. Landbohøjskolen) for få år siden arrangeret af Claus Meyer. Køerne der gav denne præmiemælk, kom fra Niels K. Stokholm, Thorshøjgaard ved Dronningmølle. Mælk fra RDM har et højt indhold af et særligt kappaprotein og egner sig derfor specielt godt til at lave ost.


Her Niels Stokholms køer, der er den mere spinkle / ældre type RDM.

Dyr af Rød Dansk Malkerace har også en god kødkvalitet. De egner sig derimod ikke til naturplejen – kvier går det fint med, men koen giver ofte mere mælk end kalven kan drikke og det kan give yverproblemer. Selvom man ikke kan sammenligne mælkeydelsen med moderne køers, slår det alligevel igennem at RDM er mere forædlet end ex. Jysk Kvæg.


De røde køer skal gå hvor man let kan inspicere dem og tage affære, hvis der tilstøder yverproblemer. Køerne her på billedet pynter svært godt i landskabet ved Oregaard og folk stopper ofte op for at nyde synet.



De sidste billeder her viser Oregaards Klitfår, der er udstationeret som naturplejere i Tinnet Krat ved Hærvejen i Midtjylland. Kan man ikke ligefrem se på dem, hvor godt de befinder sig ? Får og hede er uadskillelige størrelser – hvis ikke denne naturtype blev afgnavet, ville den ”springe i skov” som betyder, at træer og buske hurtigt ville få overtaget.

(19. september 2009)


Stemningsbilleder
Økvæg

Økvæg


Økvæg

Økvæg


SJM

SJM


(13. september 2009)


EU støtte
Artiklen fra landbrugnet.dk

Til

Fødevareminister Eva Kjer Hansen !

På foreningens vegne skal jeg hermed anmode ministeren om at se på nedennævnte sag, som jeg har tilladt mig at hente fra www.landbrugnet.dk, idet artiklen giver en dækkende omtale af sagens indhold.

Dersom familien Benzon på Oregård mister de kr. 300.000 i en tid, hvor det p.g.a. af finanskrise er svært at opnå støtte andetsteds fra, kan det ”i bedste fald” betyde nedslagtning af gamle danske husdyr, som staten via sit Genressourceudvalg ellers arbejder for at holde i live.

I værste fald må jeg frygte, at Oregård må lukke det bevarings-projekt, som de nu har drevet i mange år.

Offentlig administration må selvfølgelig indebære, at frister for indbetalinger, indsendelse af oplysninger m.v. skal overholdes, hvorfor man i givet fald må forvente et strafgebyr eller lignende, dersom fristen ikke overholdes.

I dette tilfælde er det min opfattelse, at straffen i form af manglende udbetaling af hele EU-støtte ikke står i et rimeligt forhold til den ”lov-overtrædelse”, der har fundet sted.

Med venlig hilsen

v/ formanden Knud Theil Nielsen

"Hjulbygård", Tunnelvej 10, Hjulby - 5800 Nyborg

tlf. 65 36 21 31 - 23 71 28 81 - 40 21 84 40

e-mail: ktn@nyborg.dk

www.gamle-husdyrracer.dk



(10. august 2009)


Roskilde Dyrskue 2009


Læs her

(5. juli 2009)


Bedstefars dyrskue

(4. juni 2009)


GENERALFORSAMLING !

Der indkaldes hermed til generalforsamling:

Søndag d. 19. april 2009 kl. 14,00 På Søndersø Produktionshøjskole
Odensevej 55 - 5471 Søndersø


Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetællere.
4. godkendelse af forsamlingens beslutningsdygtighed og stemmeberettigede medlemmer.
5. Formandens beretning.
6. Regnskab ved kassereren.
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af 1 registreret revisor.
10. Valg af revisorsuppleant.
11. Indkomne forslag (generalforsamlingen flyttes til en anden måned).
12. Eventuelt.

Forslag, der ønskes fremmet til afstemning udenfor den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har kun medlemmer, som har betalt kontingent. Dette kan undtagelsesvis ske ved indgangen til generalforsamlingen.
Hvis ikke andet fordres, foregår afstemninger ved håndsoprækning. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog højest én fuldmagt pr. fremmødt medlem.
Der kræves et års medlemskab af foreningen, inden man er valgbar til bestyrelsen. Stemmeret har kun medlemmer, som har betalt kontingent. Dette kan undtagelsesvis ske ved indgangen til generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamlingen er ikke nødvendig, men af hensyn til det praktiske i forbindelse med arrangementet er det ønskeligt.

På bestyrelsens vegne

Knud Theil Nielsen, formand

(30. marts 2009)



Metan-afgift på kvæg og svin

Til De politiske partier i Folketinget Skatte- og fødevarerudvalgene

Som alle bekendt er der fremkommet et forslag til en ny skattereform, vi som partipolitisk neutral forening ikke ønsker at indgå en generel diskussion om.

Men vi bliver nødt til at påpege en yderst skæbnesvanger bivirkning ved det forslag, der vil medføre, at der fremover skal opkræves en "metan-afgift" på kvæg og svin (en stykafgift på kr. 850,00 for kvæg har været nævnt).

Som det fremgår af navnet arbejder foreningen med de sidste rester af de husdyr, der tidligere var et særkende ved dansk landbrug, men som nu er "skubbet til side" af mere moderne og højtydende racer.
På internationalt plan er man dog opmærksom på de gen-mæssige kvaliteter i de gamle husdyrracer - og de enkelte lande opfordres til at bevare bæredygtige bestande jvf. såvel Rio-konventionen som den netop vedtagne Interlaken-deklaration. Initiativer, som Danmark har tilsluttet sig.
Men det er ikke uden omkostninger at holde de gamle husdyrracer i live. Hovedparten af disse husdyr indgår stadig væk i driften hos avlere, der ønsker at bevare de gamle husdyrracer for eftertiden, selv om det er behæftet med en væsentlig ringere indtjening at arbejde med lavtforædlede racer. På omkostningssiden skal man samtidig opfylde de selvsamme krav, der stilles til storlandbrug - og sidst er der kommet store udgifter til vaccination mod Blue Tongue. Denne vaccination er ekstra omkostningskrævende ved flere besætninger med gamle husdyrracer, idet dyrene indgår i naturplejen med afgræsning, hvorfor der skal bruges uforholdsvis megen tid på indfangning m.v.

Hvis avlere af gamle danske husdyrracer skal pålægges samme metan-afgift pr. stk. kvæg eller gris, som moderne landbrugs-bedrifter, vil det yderligere forstærke den udvikling, som vi desværre har kunnet konstatere de senere år; at et forøget antal avlere af gamle husdyrracer vil ophøre med denne drift til stor skade for eftertiden (og Danmark vil ikke kunne leve op til ovennævnte konventioner/deklarationer).
Som eksempel kan nævnes, at en nylig optælling har dokumenteret, at der kun er 16 søer tilbage af den Hvide Danske Landrace gris. Hvis de implicerede avlere, der udover en stor ulønnet arbejdsindsats, yderligere skal belastes med en afgift på grisene for at redde samme, er det ikke svært at forudsige resultatet.

På samme måde, som der er forskel på en stor energiforbrugende og forurenende 4-hjulstrækker og en lille moderne energi- og miljørigtig bil, er der også en væsentlig forskel på en moderne højtydende "industriko" og en lavtydende ko af gammel dansk husdyrrace.
Vi skal derfor indtrængende anmode Folketinget om at friholde bevaringsværdige gamle husdyrracer fra metan-afgiften, dersom man ønsker at indføre en sådan. I modsat fald vil bevaringsarbejdet fremover kun kunne foregå i offentligt regi, idet afgiften netop vil være den dråbe, som får den private avlers økonomi til at løbe over. Den avler, som ellers i mange år har været med til at holde de gamle husdyr i live på trods af store økonomiske omkostninger hermed.

MVH

Knud Theil Nielsen

Svar på spørgsmål 345 spm 227
www.gamle-husdyrracer.dk


(10. februar 2009)



Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

På Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vegne bekræfter jeg modtagelsen af Deres henvendelse af 9. februar 2009 vedrørende metan-afgift.

Deres henvendelse er omdelt til udvalgets medlemmer og stedfortrædere, så de har mulighed for at gøre sig bekendt med den.

Da Deres henvendelse er omdelt som offentligt bilag i udvalget (FLF alm. del - bilag 155), kan den også læses på Folketingets netsted (www.ft.dk).

Endvidere har udvalget bedt om skatteministerens kommentar til henvendelsen. De vil modtage kopi af ministerens kommentar, når den foreligger.

Med venlig hilsen

Tommy Jørgensen
Kontorkonsulent

(12. februar 2009)

Vellykket kvægavlermøde

Af Stig Benzon
Avlerrepræsentanten for kvæg i Genressourceudvalget, Niels Kristen Stokholm, indhøstede stor ros fra avlerne for at have taget initiativ til et fællesmøde i Alminde Forsamlingshus ved Kolding d. 31. 1. Der var simpelthen fyldt til sidste plads i mødelokalet i det lille forsamlingshus, som ligger midt i trekantsområdet, og stemningen var den bedst tænkelige.

Selvom meningerne godt kunne brydes lidt, så nød deltagerne tydeligvis hinandens selskab. Sådanne møder, hvor man kan komme frem med det man har på sinde, må vi have flere af, lød konklusionen hen mod mødets slutning.

Det gennemgående tema var dog ikke det mest opmuntrende. Det drejede sig nemlig om, at mange ikke ved, hvordan de skal kunne blive ved med at gennemføre bevaringsarbejdet med de alt for små dyretilskud og med de flere og flere besværlige regler, som pålægges dem.

Niels Stokholm forlod mødet med styrket mandat til at kæmpe avlernes sag, samt med massere af inspiration til de nært forestående forhandlinger med udvalget om en fremtidig strategi.

Ud over stor tak til Niels Stokholm, skal der også lyde tak til Ole Mols, der havde fundet det gode og centralt beliggende forsamlingshus.










(4. februar 2009)

KVÆGAVLERMØDE



Lørdag den 31. januar 2009 kl. 13

i Alminde Forsamlingshus, Vestergade20, Almind ( mellem Kolding og Vejle )

Alle, der er interesseret i bevaring af de gamle danske nationale kvægracer, er velkomne.
Baggrunden for mødet er, at det danske genresourceudvalg i nær fremtid vil drøfte hvilke initiativer, der bør tages indenfor området i bestræbelserne på at bevare vore gamle kvægracer på en optimal måde.

Vor kvægavlsrepræsentant i Genressourceudvalet Niels Kr. Stokholm ønsker at være godt rustet til disse drøftelser. Derfor ønsker han, at hver enkelt avler skal fortælle ham om sin specielle situation her og nu, ligesom han gerne vil vide hvilke forslag til forbedringer i avls- og bevaringsarbejdet den enkelte avler måtte sidde inde med.

Spørgsmål vedr. racerenhed vil ikke blive drøftet på mødet, da dette hører ind under det af Genressourceudvalget nedsatte Ad. hoc. Udvalg for Kvæg.

Der vil blive serveret kaffe og kage midt på eftermiddagen til 50 kr. pr. person.

Med venlig hilsen

Niels Kr. Stokholm

Af hensyn til kaffen bedes tilmelding ske til :

Ole Mols Tlf. 73333806, mobil 23715248

eller

Niels Kr. Stokholm Tlf. 49719642, mobil 29213588

(28. januar 2009)

Hermed ønsket om en glædelig jul - og et rigtigt godt nytår !






(22. december 2008)

En mulig redningsplanke for det hvide danske landsvin


Det er jo med sorg man må erfare, at et af det historiske danske landbrugs flagskibe nu er ved at synke. Dette blev gjort klart på Genressourceudvalgets avlermøde i Hillerslev d. 15. ds., hvor meldingen lød, at der nu kun er 16 søer tilbage af den oprindelige Hvid Dansk Landrace. Dermed er antallet af individer bragt så langt ned, at man må konstatere, at de hidtidige bevaringstiltag for racen helt er slået fejl, og at der skal en ganske ekstraordinær foranstaltning til for at redde racen i ren form.

Forslaget om blot at forhøje dyretilskuddet vil sandsynligvis ikke kunne redde situationen. Ikke alene er der tale om en ekstremt lille restpopulation, men også om en race, der biologisk set står ret svækket som et resultat af den alt for intensive forædling, den var genstand for efter midten af det 20. århundrede, samt sandsynligvis også senere efter en uheldig bevaringsplan.

Ud fra den erfaring, som vi har gjort med ophjælpning og bevaring af truede autentiske populationer, mener vi, at det rette middel til at bringe den hvide landrace på ret køl vil være en form for ”naturlig selektion” – ”random mating”. Og lad os med det samme slå fast, at ”naturlig selektion” i flokke med mange handyr udmærket kan praktiseres i forbindelse med fuld registrering af dyrene gennem en kontinuerlig blodprøveudtagning med henblik på faderskabsbestemmelser. En evt. eksisterende stambog for racen vil således uden afbræk kunne videreføres, samtidig med at man kan drage fordel af naturens iboende og helende kræfter. Ifølge naturens orden blandt vilde dyr, vil det primært være de stærkeste og dermed mest avlsegnede dyr, som får de fleste parringer, og dermed kommer til at føre slægten videre i vital tilstand. Det samme gælder i øvrigt også for de domesticerede dyr, såfremt de får mulighed derfor!

Den viden er der reddet mange meget truede racer på verden rundt. Eksempelvis det lille Gutefår, som kun fandtes i ganske enkelte eksemplarer, og som gennem en periode med naturlig selektion fik et skub i den rigtige retning, så dyrene kunne videreudbredes til interesserede avlere. I dag tæller racen flere tusinde eksemplarer. Professor Roy Crawford, Canada, har også udviklet et særligt rotationssystem kombineret med naturlig selektion, hvorved mange uddøende fjerkræracer er blevet reddet.

Da vi på avls- og bevaringscenteret på Oregaard for en menneskealder siden indtog den allerede dengang særdeles truede Sortbroget Dansk Landrace, blev vi fra flere sider kritiserede, fordi vi ikke samtidig tog hånd om bevaringen af Hvid Dansk Landrace. Vi skal da også være de første til at beklage dette – særlig set i lyset af den aktuelle katastrofale situation. Forholdet var imidlertid, at dels var de fornødne midler jo aldrig beskåret os, dels var der endnu en del kyndige avlere af Hvid Dansk Landrace. Dengang fandtes der et større nu nedlagt officielt bevaringscenter for racen på Tylstrup. En af de betydelige private avlere var den nu afdøde Holger Madsen i Tommerup, der havde en meget interessant, uspoleret stamme af hvide landsvin fra gården Lergrav i Midtjylland. Vi havde fået en repræsentant for denne linje afbildet på den plakat som ”Den Fynske Landsby” og GDH i sin tid udgav. Vi forsøgte også at interesserer det daværende udvalg for disse livskraftige dyr, men desværre uden resultat, så denne linje må anses for at være uddød med ejerens bortgang.

Såfremt der såvel hos Udvalget som blandt de få avlere, som er tilbage, måtte være den fornødne interesse for i sidste øjeblik at redde det nationale klenodie - Hvid Dansk Landrace - fra definitiv udslettelse, skal vi hermed tilbyde vor assistance. Det må dog stå klart, at ved den gode viljes kraft alene bevares ingen racer, heller ikke denne. For os at se, kunne det foreslåede redningsprojekt med ”naturlig selektion” til dels finansieres som et oplagt forskningsprojekt, hvor forskerne kunne følge udviklingen.

Måtte vi høre nærmere fra Udvalget om, hvorvidt man er interesseret i en forhandling om det hér skitserede forslag, så vi ved, om vi skal gå videre med en konkretisering af vor idé. I så fald er vi nødt til at have tilsendt en oversigt over, hvad der findes af rene avlsdyr med gammel og ajourført afstamning. Ligesom det vil være vigtigt med en gennemgang af hele forløbet af bevaringsindsatsen, herunder, om den oprindelige bacongris med de 19 ribben, den lange snude og de nedhængende øre samt andre fænotypiske træk er bevaret.

Med venlig hilsen

Stig og Gorm Benzon.

(22. november 2008)

"Viral eneret" - en alvorlig hindring i bekæmpelsen af fugleinfluenza.


Nyt begreb: Viral eneret Kan man gøre krav på eneretten til et virus? Det mener den indonesiske sundhedsminister, at man kan, og derfor er Indonesien blevet meget tilbageholdende med at dele oplysninger om udbrud af fugleinfluenza med resten af verden.

Link

(24. august 2008)

International husdyrbevaringsdag
Pressemeddelelse fra foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"
Den 29. september er Sct.Michaels dag. Sct. Michael er husdyrenes beskytter og på denne dag, som også er ”European Agrobiodiversity Day”, har man fra europæisk hold valgt at fokusere på ”Arks og Rescue Centres”. Selvom Danmark ikke deltager officielt i dette samarbejde under ELBARN (the European Livestock Breeds Ark and Rescue Net ) er det en vigtig sag at sætte focus på.


Rød dansk malkerace foran bevaringscentret Oregaard

Der er nemlig i lige så høj grad brug for støtte til de hjemlige bevaringscentre, som gør en kæmpe indsats for at leve op til FAO´s anbefalinger om, at bevare landenes oprindelige husdyrracer. Foreningen Gamle Danske Husdyrracer afholder landsindsamling til fordel for dette arbejde. Indsamlingen starter i år på Sct. Michaels dag og løber en måned frem.

Hvad er formålet med disse centre ?

Centrene bruges til mange formål :

Opformering af traditionelle racer i regionen – herhjemme bl.a. Sortbroget Jysk Malkekvæg og Rød Dansk Malkerace for eks. kvægets vedkommende.

Uddannelse og information.

”Landhushold” – bearbejdning af produkter efter gamle traditioner eks. fremstilling af ost eller forarbejdning af uld.

Selve avlsarbejdet er en meget vigtig del af arbejdet. Mange af de oprindelige racer findes desværre kun i meget små bestande; dette fordi landbruget i Europa har forandret sig dramatisk og dyr med en meget høj ydelse, der kan holdes i moderne, intensive staldsystemer favoriseres.


Sortbroget jysk malkekvæg i naturplejen

Imidlertid har de lavere ydende gamle racer mange gode egenskaber i forhold til de moderne, højt forædlede, og disse egenskaber er det vigtigt at bevare. Det drejer sig bl.a. om sygdomsresistens, hårdførhed og god frugtbarhed. Det er vigtigt at planlægge avlen, så ingen af de gode egenskaber forsvinder – dette gøres bl.a. ved :

Dyrene holdes i levende genbank uden indkrydsning af andre racer og uden forædling.

De holdes in situ – d.v.s. på miljøets betingelser.

Dyrene holdes i lukket stambog for at undgå fortrængningskrydsning.

Der bruges så mange handyr som muligt.

Ved siden af disse vigtige funktioner må bevaringscentrene også være steder, i.flg. ELBARN, der i akutte situationer kan tage sig af dyr, der er vigtige for bevaringsarbejdet.

En akut situation kan være ejerens sygdom eller død, fremstød for en moderne race, der så kan føre til indkrydsning eller fravalg af den traditionelle race, flytning fra land til by eller krig. Dette betyder, at et bevaringscenter altid bør være klar til, på kort tid, at kunne modtage dyr, der genetisk set er vigtige i bevaringsarbejdet og passe dem indtil et blivende hjem er fundet.

En succeshistorie er Turopolje svinet i Kroatien. Krigen i Kroatien var en stor trussel mod racen, men det lykkedes at evakuere dem og bestanden går nu i en naturpark med et kulturlandskab som for 100 – 150 år siden.

Herhjemme er det et nyt Genressourceudvalg under Plantedirektoratet i Fødevareministeriet, der netop har fået ansvar for området. Og det er en betragtelig opgave, da alle landets oprindelige, gamle husdyrracer efter et kvart århundredes utilstrækkelige tiltag på området stadig er truede.


agersø-kvæg / ø-kvæg i naturplejen

I 50´erne og 60´erne så man den røde ko overalt på Sjælland og Fyn; disse dyr er der under 200 af i dag, og når man dengang så Sort/hvide køer, vidste man, at så var man kommet til Jylland ! Men de Sort/hvide køer i dag, har intet som helst med Jysk Kvæg at gøre, de er et produkt af fremmede racer - fortrinsvis amerikanske - og hedder i dag Holstein Friesian, ligesom ”Den røde danske malkeko” er blevet blandet med bl.a. Amerikansk brunkvæg.

De gamle racer af får og geder er også decimeret i antal, så de er på FAO´s liste over truede racer.

I Europa er problemerne for bevaringsarbejdet af forskellig karakter. Et af de helt store problemer i Danmark er at omkostningerne ved landbrugsdrift nok er verdens højeste. Selvom mange af dyrene bruges i naturplejen om sommeren, skal de på stald for vinteren, og både husleje og foderpriser er voldsomt høje. Det daglige tilsyn af dyrene er også en stor udskrivning, når der skal køres rundt til de forskellige naturplejeprojekter – Danmark har, som bekendt, også én af verdens højeste brændstofpriser.

Hvis avlerne, i forsøget på at få økonomien til at balancere, vil starte en special produktion af fødevare, støder de på endnu flere forhindringer.

Bl.a. kræver en produktion af mælk fra de gamle racer tilstrækkelige græsnings- og foderarealer i umiddelbar tilknytning til gården., og jord er meget dyr i Danmark. De gamle racer bevares bedst i økologiske gårdbrug, ligesom kunderne til et sådant nicheprodukt givet vis fordrer en økologisk kvalitet. Men hvis avleren af de bevaringsværdige dyr skal opnå økologistatus kræver det endnu mere jord pr. dyr.


Agersøko med kalv i naturplejen

Danmark har underskrevet Rio-konventionen samt Interlaken Deklarationen, som tilsiger landene at tage vare på deres oprindelige husdyrracer. På bevaringscentrene lægges der et enormt arbejde og med Danmarks meget høje omkostningsniveau giver det normalt avlerne store tab. Det er nødvendigt, at politikerne ser på disse problemer. Fokuset på ”Arks og Rescue Centres” Sct. Michaels Dag d. 29 / 9 kan forhåbentlig medvirke til dette.

Du kan støtte arbejdet med de truede racer gennem foreningen Gamle Danske Husdyrracers landsindsamling, der starter d. 29 / 9 - giro 000 - 1074

Besøg hjemmesiden www.gamle-husdyrracer.dk

Venlig hilsen

Knud Theil Nielsen, formand - 23 71 28 81

Lilli Jensen, bestyr.medlem - 26 85 34 79


I nedenstående kan der læses mere om Sct. Michael


Ikke uden grund at Sct. Michaels dag er blevet international husdyrbeskyttelsesdag

Af Gorm Benzon

Når man har valgt Sct. Michaels dag - d. 29. september - som international husdyrbevaringsdag, er det ikke uden grund. Ærkeenglen Sct. Michael er nemlig husdyrenes beskytter, så han er ikke den ringeste at alliere sig med, hvis bevaringssagen skal krones med held. Sct. Michael har tidligere virket mest i den sydøstlige del af middelhavsområdet, og af Daniels bog i bibelens gamle testamente, fremgår det, at han er Israels skytsengel. Han har haft opgaven som en tapper og kløgtig hærfører for Gud, og da lysets engel, Satanael, en gang revolterede imod Gud sammen med nogle andre engle, som han havde lokket med på sin side, blev Sct. Michael sat i spidsen for de loyale engleskarer. Efter en voldsom kamp, blev Satanael og hans kumpaner nedstyrtede til Jorden.

Her har de siden drevet deres spil med menneskene, og Satan, som hans navn nu er ændret til, medens de andre deltagere i det mislykkede komplot er blevet til djævle, søger ved løgn, list og vold, at lokke eller tvinge menneskene bort fra Gud. Det synes de indtil videre at have haft et vist held med. Himmeriges rige er jo primært et åndeligt fænomen, medens Helvede udelukkende opererer med materialistiske begreber, hvad menneskene også er tilbøjelige til at gøre, og derfor er disse sidste sjældent umulige for det onde at opnå et interessefællesskab med.

Da rendyrket materialisme imidlertid på længere sigt mangler den fornødne bærekraft, går det ofte mennesker, som alene har forladt sig på den, såre ilde, og da dens begrænsning sluttelig vil få dem til at handle så ensidigt, at det kan resultere i jordens undergang, må de himmelske magter på et tidspunkt tilintetgøre Satan og hans magt på det, der kaldes dommedag. Kun Gud véd, hvornår den indtræder. Men den indvarsles ved nogle gevaldige stød i domsbasunerne, som sætter de himmelske hærskarer under kommando af Sct. Michael i bevægelse. Hér udkæmper han en rasende kamp mod Satan, som nu fremstår i sit sande jeg – nemlig i skikkelse af en vældig slange eller øgle, som ærkeenglen sluttelig formår at gennembore med sin lanse eller sit sværd og slynge i afgrunden.

Derpå kalder Gud de døde af deres grave og til doms for deres handlinger, hvorefter Jesus Kristus overtager styret af den jord, som menneskene aldrig evnede at få til at fungere hensigtsmæssigt, skønt de fik mange chancer derfor, og i hele dette forløb spiller ærkeenglen Sct. Michael en afgørende rolle.

I den norske folkevise ”Draumkvædi” rider Sct. Michael til dommedagsstævne med luren under armen. Luren er vel dommedagsbasunen og kendere af religionshistorien siger, at hesten var en, som han havde lånt af guden Heimdal. Denne tilhører godt nok Asatroens polyteistiske gudeskare, medens Sct. Michael selv er udpræget monoteist og ellers brillerer ved at fortrænge gamle, detroniserede guddomme.

Det har åbenbart heller ikke huet ham med den nære tilknytning hér, for det er sagtens den eneste beskrivelse, der findes om ærkeenglen til hest. Den helgen, som ellers vises til hest og i kamp med en drage, er Sct. Jørgen eller Georg, hvilket er to forskellige navne for den samme mand. Sct. Michael vises i sin egenskab af hærfører som en lyshåret ung mand, iført en smuk rustning, måske med våbenkappe, og med sværd eller lanse i hænde, hvormed han gennemborer en slange eller øgle, som symboliserer de onde kræfter.

Undertiden er han dog ikke rigtig kommet i gang med kamphandlingerne endnu. Fra Øster Velling kirke øst for Viborg, kendes en gotisk figur af ærkeenglen, som er i civil, men desuagtet står og blæser i domsbasunen, medens en fed hugorm, som han står på, prøver at benytte sig af lejligheden og hugge englen i læggen.

Sct. Michael kommer ind i det europæiske billede via det græske område, hvor man tilbeder ham som en kraft med store lægedoms evner, hvormed han helbreder mange syge. En dag sætter han imidlertid over havet og når Italien, hvor han opnår stor popularitet.

I det østlige Italien ligger bjerget Monte Galgano, og i det sjette århundrede ejedes det af en mand, der også hed Galgano. Han var meget rig, og hans rigdomme bestod bl.a. af store flokke hvidt kvæg, som græssede på bjergets sider.

En dag opdagede en af folkene på den gård, som hørte til herlighederne, at den bedste avlstyr var forsvundet, og han meldte denne iagttagelse til Galgano, som samlede en håndfuld af gårdens folk og med dem gik ud for at opspore tyren. Det varede længe, inden de fik lokaliseret den, men omsider fik de øje på dyret, som stod og græssede foran indgangen til en grotte, som ingen af dem tidligere havde haft noget kendskab til.

Galgano var godt gal i hovedet over al den tid, som man havde måttet bruge for at finde tyren, og han besluttede, at den skulle bøde med sit liv. En af folkene havde
medbragt en bue og et kogger med nogle pile. Han trak en af dem frem, lagde den på buen, spændte strengen og tog omhyggeligt sigte. Så slap han strengen, og pilen susede af sted mod tyren.

Pludselig vendte den om og fløj tilbage mod ham, der havde skudt, han nåede ikke at springe til side, førend den med voldsom kraft ramte ham i brystet og dræbte ham på stedet.

Galgano var en troende mand, han afblæste omgående jagten og lod tyr være tyr. Så vendte han tilbage til gården sammen med folkene, der bar den faldne. Han opsøgte straks egnens biskop og satte ham ind i sagen. Den kirkens mand blev så bestyrtet, at han gik i faste i tre dage, hvor han uafladeligt bad til Sct. Michael, som han mente måske kunne og ville hjælpe.

På trediedagen åbenbarede ærkeenglen sig for ham og sagde, at grotten og dens omgivelser var indviet til ham, og at han ikke tålte nogen blodsudgydelser på det fredhellige sted. Bispen skulle henvende sig til Galgano og sige, at han omkring grotten skulle rejse en kirke og vie den til Sct. Michael.

Galgano, som forstod, at han havde gjort sig skyldig i helligbrøde, besluttede sig til omgående at følge befalingen, og han drog atter af sted mod grotten, som han denne gang betrådte. Ud fra en klippe vældede krystalklart vand, og der var allerede rejst tre altre. På det ene lå der et alterklæde kosteligt baldyret med guldtråde og karmoisin.

Kirken blev bygget, og da det viste sig, at vandet fra vældet kunne helbrede enhver tænkelig lidelse, blev stedet snart søgt af en mængde pilgrimme og kom i ry over hele Europa.

Den anden specielle kirke, som Sct. Michael forlangte bygget, kom til at ligge på en klippetop ved den franske kyst i Golfe de Sct. Malo, som er en bugt af Den Engelske Kanal. Stedet er nu vidt berømt og kendes under navnet ”Mont – Saint – Michel ”.

Medens Childebert II. var konge over Franken, 575 til 96, viste Sct. Michael sig en nat for den stedlige biskop, som senere fik helgennavnet Sct. Aubert af Avranches. Englen forlangte, at bispen skulle lade bygge en kirke på klippetoppen, på et sted, hvor han ville finde en hvid tyr, og kirken skulle have det samme omfang og den samme størrelse, som det, tyren havde trådt ned, hvilket Sct. Aubert anså for en umulighed, da man alene kan komme ud til stedet ved ebbe, og da han slet ikke mente, at der kunne være plads til, at en tyr løb rundt på det knebne område. Det hele havde selvfølgelig været en drøm.

Men så let slog Sct. Michael sig ikke til tåls. Nat efter nat havde bispen den samme oplevelse, og da engelen syntes, at han var for sen til at reagere, trykkede han sin finger imod bispens pande, så der fremkom et mærke, som han beholdt resten af sine dage. Så forstod den kirkens mand, at han blev nødt til at bygge den kirke. Han drog over til bjerget, kravlede i land og fandt virkelig den hvide tyr, som ganske rigtigt havde trampet et omrids i plantevæksten, og dér lod han en lille kirke svarende til omridset opføre.

Da siden Vilhelm Erobreren kom til magten, lod han kirken udvide til et stort abbedi, og han gjorde Sct. Michael til skytshelgen for Frankrig, og eftersom han havde erobret England, fik det også Sct. Michael som skytsengel. Det besynderlige bjerg er den dag i dag med dets sammenbygninger af klippe og arkitektur et af verdens mest markante steder.

Sct. Michael er kirkernes vogter, og mange gamle kirker i Europa, mest dem, der er højt beliggende på bjergtoppe, har ham som skytspatron. Nogle af dem er grottekirker, og en sådan fandtes så langt mod nord som i Telemarken i Norge. I Danmark har han også været kirkernes beskytter, men hedenskabet sad godt fast her på lav, og mørkets magter, som nok var hedninge var slemme til om natten at rive det af en ny kirke ned, som de kristne havde opført om dagen.

Når dette havde stået på i en periode, og de troende næsten havde opgivet ethvert håb om nogensinde at få deres kirke rejst, meldte sig gerne en gammel karl på banen og gik rundt og snusede. Herefter meldte han sig hos kirkebyggerne og betroede dem, at det nok ikke nød fremme med det byggeri, fordi man absolut ville have den nye kirke rejst på et gammelt helligsted. Hvis man imidlertid ville lytte til ham, slog man en aften i solnedgangen et par unge tyre, køer eller endog stude, som var bundet fast til hinanden ved et åg, løse og lod dem gå, hvorhen de ville. Hvor man fandt dem liggende næste morgen, kunne kirken bygges.

Det var godt nok ikke altid på et sted, hvor man havde ønsket sig, at der skulle stå et gudshus, men når man byggede hvor kvæget havde ligget, blev kirken altid stående. Den gamle mand så man ikke mere til, men der taltes om, at han nok ikke havde været nogen anden end Sct. Michael, som har det med at optræde i forklædninger.

Stundom søgte djævelske kræfter siden at erobre en og anden kirke, hvilket gerne skete ved, at en grufuld lindorm kom krybende frem fra kirkegården, hvor den havde ædt sig stor og fed ved at frådse i ligene. Den lagde sig så foran kirkedøren, så ingen kunne komme ind, og tøvede man med at gøre noget ved sagen medens tid var, kunne den vokse sig så stor, at dens krop helt omsluttede kirkehuset.

Så fik man det råd, at en eller to tyrekalve skulle opfodres med hvedebrød og fløde i tre år. Så blev de nogle vilde krabater, som kun den pige, der havde givet dem foder, kunne komme i nærheden af. Hun lokkede dem så på dagen, hvor de fyldte tre år, ind på kirkegården, og så snart de fik øje på lindormen, gik de løs på den.

Ormen spyede edder og forgift på dem, og de stangede den med deres spidse horn. Tyrene plejede at bukke under for al ormens gift, men først efter, at de enten havde dræbt ormen eller jaget den langt ud i nogle bakker, hvorfra den først kommer frem, når jorden skal forgå. I virkeligheden er tyrene at ligne ved Sct. Michael og ormen ved Satan.

Kreaturerne har en særlig forbindelse med Sct. Michael. På hans dag - d. 29. september - om aftenen, drev man stiltiende alle sine kreaturer ind i vinterstalden. Der måtte de så blive indtil de om foråret atter kunne komme ud på marken. I mørketiden tog ærkeenglen så vare på dyrenes ve og vel, så de kom godt gennem vinteren, og hans væsens nærhed fornemmedes tydeligt ved, at der så var ro i stalden.

Hos fattigfolk, som kun havde enkelte køer, bandt man Sct. Michaels aften en ko ved husets dør eller i vognporten, hvis man havde en sådan, og man bad så englen, som forventedes at komme forbi i løbet af natten, om at velsigne kvæget, så det ville give tilstrækkelig mælk til maden vinteren igennem.

Og medens man håbede på et ærkeengelbesøg, satte familien sig til et smovsegilde, hvor det var en pligt at spise og drikke så meget, som man bare orkede, for det bragte lykke og mæthed året igennem. Bedst var det, hvis man serverede en eller et par stegte gæs, for gåsen med dens rigelige fedt er en velstandsfugl, og hvis der blev spist op, varslede det endda om gode økonomiske forhold.

Blandt St. Michaels mange betroede opgaver er det at være de døde sjæles hjælper og vogter. Han er det, man kalder ”sjælevejer”. Det er næppe rimeligt at kalde ham dødens engel, men han kommer ofte tilstede, hvor nogen skal dø, og hjælper sjælen over i den anden verden. Spørgsmålet er så: Hvor hører sjælen rettelig hjemme? hos Gud eller i Helvede. Dette afgøres ved en vejning med en gammeldags skålvægt med to skåle. Ærkeenglen, er her iført en folderig kjortel, og på hans ryg er som regel to vinger at se. Han holder vægten frem for sig, og i den ene skål befinder den dødes sjæl sig i skikkelse af et nøgent menneske og dets gode egenskaber og handlinger. I den anden skål er dets mindre rosværdige handlinger anbragt.

Michael er ikke alene. På hans ene side holder en eller flere engle sig rede for at bære den frelste sjæl til Gud. Omkring skålen med de onde handlinger stimler djævle sammen og prøver at presse deres skål ned, så de kan flyve sjælen til helvede på deres flagermusevinger. Sct. Michael prøver også at påvirke vægten ved at presse skålen med det gode ned, så sjælen bliver frelst. Dette er imidlertid ikke snyderi, men simpelthen fordi nogle sjæle har nogle begunstigelser, f.eks. fordi de måske er døbte og derfor har et særligt krav på frelse.

Indenfor katolicismen tales der en hel del om skærsilden som nok efterhånden har erstattet ideerne om de fordømtes evige ophold i Helvede noget. Medens Helvede er den evige pine, er skærsilden en tidsbestemt straf, som de fleste sjæle må igennem for at blive lutrede for synd, begær og andre dårlige vaner, som gør, at de endnu ikke er tjenlige til ophold i Himlen. Denne legende berettes både om Helvede og skærsilden:

Ærkeenglen Michael og evangelisten Paulus sad oppe i himlen og måtte tale meget højt om et problem, som optog dem såre, men lige meget, hvor højt de talte, så overdøvedes de dog af en fæl jamren og klagen. Til sidst gik de hen og så efter, hvad der vel var galt, og da var det sjælene i skærsilden, der bønfaldt dem om at appellere til Gud om at de dog måtte blive fritaget fra deres pinsler om søndagen, for det var uudholdeligt med sådanne smerter i et uafbrudt forløb.

De to var nok klar over, at det blev en drøj sag at få Gud med på, så de gik til englekoret og fik alle englene til sammen med dem at gå i forbøn for de arme sjæle.
I flok og følge gik de alle til Vorherre, faldt på knæ og bad om, at han dog vil give synderne fri for pinen om søndagen, hvilket Vorherre fandt var et rimeligt ønske, så han bøjede sig. Om mandagen begyndte pinen dog igen.

Sådan har det været siden, men det er frygteligt efter den ene fridag at skulle begynde forfra med elendighederne, og derfor er armesjælene utrøstelige om mandagen. Så må alle englene gå fra deres normale arbejder for at bede om lindring for staklerne, og derfor har de om mandagen ikke stunder til at beskæftige sig med de levendes anliggender. Det er derfor, man aldrig skal påbegynde noget nyt på en mandag! Der er nemlig ingen velsignelse ved det.

Sct. Michael er overhoved for sjælene og dødsriget, og den første nat en sjæl er i dødsriget, skal den sove hos Sct. Gertrud, næste nat er det hos Sct. Michael, og først tredje nat kommer den dertil, hvor dens endelige anbringelse vil være. Med børn kan der være nogle problemer ved anbringelsen. Det var derfor man i Tyskland sagde til børn, som ved dumdristighed satte livet på spil: - ”Nå, du vil sagtens ned og passe Sct. Michaels høns?”

Sct. Michael var blandt de første katolske impulser, der nåede Danmark. Vi møder flere steder hans navn på runestene. Han hører til de resolutte og handlekraftige helgener, hvilket har passet de gamle hedenske vikinge – nordboer udmærket. Faktisk blev der gjort behjertede forsøg på at få ærkeenglen indført i de gamle asers kreds. Når vikingerne nemlig vendte hjem fra et togt til England eller Frankrig, hvor de havde plyndret og skændet, havde de nemlig hørt om den milkde, fromme Jesus Kristus, Guds søn. Hans blide, tilgivende væsen tiltalte imidlertid ikke de barske nordboer, som fandt den handlekraftige ærkeengel, Sct. Michael, der turde tage kampen op imod den onde selv, langt mere tiltalende. Han blev deres helt, og når de var kommet helsdkindede hjem fra deres grumme færd, holdt de et vældigt gilde for ærkeenglen. Dette rystede de munke og præster, som siden kom til Danmark for at missionere, ikke så lidt. De fik derfor afskaffet denne praksis. Faktisk fortrænger Sct. Michael efterhånden de gamle aser fra folks bevidsthed.

Sct. Michaels dag, d. 29. september, som i Danmark også kaldes ”Mikkelsdag”, er en af de store skiftedage. Vore forfædre brugte den til at skifte arbejde, flytte til ny bolig eller gennemføre ny praksis, i den tro, at ærkeenglen Sct. Michael, der jo er en stor menneskeven, ville hjælpe med, så det, hvortil man skiftede, ville blive til gavn og glæde. Det er at håbe, at man ved at gøre netop Sct. Michaels dag til husdyrbevaringens dag, vil foranledige, at samfundene i en global verden nu bliver så opmærksomme på denne nødlidende sag, så de flytter praksis og fremover effektivt støtter de gamle husdyrs fremtidige bevaring.

(23. september 2008)

Chr. Westergaard er gået bort



Fredag d. 1. august sov den 83-årige gårdejer Christian Westergaard, Bjergby ved Hjørring, stille ind. Hermed forsvandt den sidste store gamle avler af Sortbroget Jysk Malkekvæg fra tiden før det nuværende bevaringsarbejde for racen i 1980´erne blev etableret. Christian Westergaard var ikke i nutidig forstand en almindelig landmand. Selvom han havde en fin landbrugsuddannelse fra Malling Landbrugsskole og havde været ansat på tre af de største herregårde på Langeland: Steensgaard, Skrøbelev samt Tranekær, valgte han siden som selvstændig landmand ikke at ændre nævneværdigt på de driftsformer, som hans far og bedstefar havde betjent sig af.

Selv de gamle lavloftede bygninger på slægtsgården, som havde været i familiens eje siden 1760, og hvoraf flere var af endnu ældre dato, hægede han om. Man måtte derfor bøje hovedet, når man skulle ind i såvel stuehus som kostald. I kostalden var gulvet således med stenpikning, og køerne stod endda bundet direkte ind mod væggen, så de måtte fodres bagfra, sådan som bønderne havde gjort det siden tidernes morgen.

Chr. Westergaard kæmpede til det sidste for at opretholde slægtsgården og dens enestående jyske besætning, og det var hans og foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”s drøm, at dette specielle danske landbrugs miljø skulle opretholdes som et fungerende museum med genbevarende aspekter.

Man måtte imidlertid erkende, at tiden arbejde imod sådanne tanker, og i en alder af 80 år måtte den stovte bonde med den vendsysselske vedholdenhed til slut give op. Det lykkedes som bekendt ikke foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” at bevæge det officielle Danmark til at bevare dyr, så lidt som gård. Selvom Chr. Westergaard var blandt de tre avlere, hvis bevaringsarbejde der egentlig var afsat midler til på finanslov 2000, kom disse penge aldrig til udbetaling til de private bevaringscentre, som politikerne bag finansloven egentlig havde haft i tankerne.

Da Chr. Westergaard senere i 2005 offentligt tilkendegav, at nu måtte han stoppe, hvis ikke der omgående skete noget positivt i sagen, lykkedes det stadig ikke, trods en stor kampagne fra foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” med bl.a. udsendelse af en dokumentarfilm på DVD, at få etableret forhandlinger mellem Staten og Westergaard. En situation, som næppe havde forekommet under genressourceudvalgets nuværende ledelse. I det nye udvalg taler man nemlig nu om at få sikret genetisk materiale fra Chr. Westergaards besætning. Skæbnen ville, at en hollandsk liebhaver meldte sig, da nedslagtningen af Chr.Westergaards besætning var påbegyndt. Han erhvervede resten af besætningen og fik bragt den i sikkerhed i Holland.

Grunden til den hollandske interesse for det truede jyske kvæg er, at det skal erstatte noget nogenlunde tilsvarende uddødt hedekvæg i Holland til brug for naturpleje. Dette viser, at en national race pludselig kan få betydning internationalt.

Chr. Westergaard nåede tidligere i år sammen med sin familie at besøge sin gamle besætning i Holland, og et par uger inden han døde, gav han over for os udtryk for, at han efter omstændighederne var glad for, at han havde solgt restbesætningen til Holland.

Selvom Chr. Westergaards stamme af jysk kvæg nu synes at gå en mere sikker fremtid i møde, ser det anderledes trist ud med den gamle slægtsgård i det skønne bakkede vendsysselske landskab ved Bjergby. Desværre rives den nemlig nu ned. Da Chr. Westergaard indså, at gården ikke havde nogen fremtid efter at dyrene, som den havde dannet ramme om, var væk, og bygningerne så gammeldags, at moderne mennesker ikke ville ønske at bo der, besluttede han siden at sælge stedet og fraflyttede det med sin trofaste hustru, Aase, pr.1. august i år. Imidlertid tålte den gamle bonde ikke at blive plantet om fra det miljø, som han i et langt liv havde kæmpet så hårdt for at bevare. Han fik kun én nat i sit nye hjem, så sov han stille hen.

Æret være hans minde!

Foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”.

(24. august 2008)

"Viral eneret" - en alvorlig hindring i bekæmpelsen af fugleinfluenza.


Nyt begreb: Viral eneret Kan man gøre krav på eneretten til et virus? Det mener den indonesiske sundhedsminister, at man kan, og derfor er Indonesien blevet meget tilbageholdende med at dele oplysninger om udbrud af fugleinfluenza med resten af verden.

Link

(24. august 2008)

Jydsk hoppestamme fejrede 150 år på Det Fynske Fællesskue



På det Fynske Fællesskue i dagene 13. – 14. – 15. juni, udstillede Holger Olson fra Hesle ved Glamsbjerg på Vestfyn, den jydske hoppeplag Lea på 3 år, hvilket han slap ualmindelig godt fra. Plagen blev tilkendt 1. præmie med 23 point (ud af 24 mulige), og desuden placeret som nr. 2 i konkurrencen om dyrskuets bedste 3 års hoppe på tværs af alle hesteracer.

Den egentlige årsag til, at Holger Olson udstillede Lea var for at markere, at hun tilhører landets ældste registrerede jydske hoppestamme, som har 150-års jubilæum i år.

Flere billeder

(22. juni 2008)

"Stedsans" - interview med Niels Stokholm fra Thorshøjgård


Niels Stokholm - Foto Stig Benzon

Kan der være en bedre titel på et radiopogram for en biodynamiker end ordet stedsans ?
I sidste uge ringede Susanne Sommer fra Danmarks Radio og spurgte om hun kunne komme og interviue Niels til en pogramserie der hedder "Stedsans". For en biodynamiker er ordet "landbrugsindividualitet" forbundet med en dybere sans for stedets betydning. Det som Claus Meyer kalder for "Terroirdimmensionen".

Susanne Sommer besøgte os sidste sommer, hvor hun interviuede Niels en tidlig morgen, mens han tog køerne ind. Det 10 minutter lange interviue kan I endnu høre ved at kilkke ind på www.dr.dk/p1/p1morgen/20070709133805.htm

I går varede interviuet 1½ time. I kan høre det på P1 i morgen torsdag d. 5. juni kl. 10.03 eller fredag d. 6. kl. 20. dette vil også lagt ud på nettet, med billeder og mere information.

Med sommerhilsen herfra. Rita. (Thorshøjgård)

(5. juni 2008)

Endelig på græs


Efter en lang vinter på stald er kreaturerne altid glade for at blive sulppet på fri fod, så de kan løbe kræfterne af sig og genopfriske snmagen af frisk græs. Dette gælder også de gamle racer på Oregaard, som her det jyske kvæg. - Foto Stig Benzon

(6. maj 2008)

REFERAT & BERETNING GENERALFORSAMLING GDH 2008


Deltagerne ved generalforsamling - Foto Stig Benzon

Beretning
Referat
Sangen "De dejlige dyr"

(2. maj 2008)

GENERALFORSAMLING GDH 2008


Billede tilsendt af Hans Nørgaard - Foto fra Birthe Vang Kruuse, Bellinge

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i foreningen GAMLE DANSKE HUSDYRRACER:

Søndag d. 6. april 2008 kl. 14,00 på OREGÅRD, Oregårdsvej 23, Ore pr. 5400 Bogense

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetællere.
4. godkendelse af forsamlingens beslutningsdygtighed og stemmeberettigede medlemmer.
5. Formandens beretning.
6. Regnskab ved kassereren.
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af 1 registreret revisor.
10. Valg af revisorsuppleant.
11. Indkomne forslag.
12. Eventuelt.

Forslag, der ønskes fremmet til afstemning udenfor den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stemmeret har kun medlemmer, som har betalt kontingent. Dette kan undtagelsesvis ske ved indgangen til generalforsamlingen.

Praktisk råd: Husk fornuftigt tøj, herunder gummistøvler, da der forhåbentligt bliver mulighed for at besigtige dyrene.

Vel mødt !

p.b.v.

Knud Theil Nielsen, formand

(3. marts 2008)

Glædelig jul og godt nytår 2007


(22. december 2007)

Genudnævnelse af fødevareminister


Jysk kvæg

Til lykke med genudnævnelsen som fødevareminister. I anledning af, at Fødevareministeriet netop er i færd med at udnævne et nyt Genressourceudvalg (GRU) , vil undertegnede organisationer benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at det arbejde, GRU skal varetage, helt fra starten er funderet på og tager udgangspunkt i FNs Biodiversitetskonvention, som tegner grundlaget for at bevare så mange autentiske husdyrracer, som muligt, og som Danmark har tilsluttet sig

Skrivelse til minister fra GDH

(5. december 2007)

Pressemeddelese fra Avls og Bevaringsforeningen for Gammelt Rødt Dansk Malkekvæg


Der er stadig en gruppe idealistiske avlere, som kæmper for bevarelsen af den oprindelige uopblandede røde danske malkeko, som de fleste mennesker i dag kun kender fra Morten Korch- filmene. Her er det deltagerne ved generalforsamlingen i avlsforeningen, som er samlet ved den store granit tyr foran Dalum Landbrugsskole.

"Avls- og Bevaringsforeningen for Rødt Dansk Malkekvæg 1930" holdt søndag generalforsamling på Dalum Landbrugsskole, hvor forsamlingen enstemmigt vedtog at ændre navnet til "Avls- og Bevaringsforeningen for gammelt Rødt Dansk Malkekvæg". Navneændringen er et udtryk for, at man i organisationen ønsker at samle flere avlere om den vigtige opgave, det er, at renavle racen som genetisk og kulturhistorisk klenodie for fremtiden.

Læs hele pressemeddelsen

(11. november 2007)

Mød en af frontkæmperne i bevaringen af gamle danske husdyrracer på TV !


Niels Kristen Stokholm

Niels Stokholm, der til dagligt driver et biodynamisk landbrug ved Dronningmølle på Nordsjælland, kommer tirsdag aften d. 12 juni kl. 20,30 på TV på DR1, hvor han i selskab med kokken Claus Meyer fortæller lidt om en af de væsentligste fødevarer: mælken.

At Niels Stokholm er blevet udpeget til opgaven, er ikke nogen tilfældighed. For et par år siden vandt hans mælk fra gården det uofficielle danmarksmesterskab i mælkesmagning - netop arrangeret af Claus Meyer.

Man må heller ikke glemme - nu hvor der snakkes om kvalitet - at Niels Stokholm sidste efterår leverede kød fra den gamle sortbrogede landgris til restaurant Noma i forbindelse med en prøvesmagning. Om det var den udslagsgivende faktor for, at Noma erhvervede en ekstra Michelin-stjerne, skal være usagt - men det trak bestemt ikke ned.

Her lidt om DR1 egen foromtale af programmet:

Smag på Danmark - med Meyer !

"Danmarks lykkeligste ko".

Kokken Claus Meyer er taget til Nordsjælland, hvor køerne græsser fredeligt på markerne. Her besøger han en økologisk landmand, der elsker sine køer over alt på Jorden. Claus Meyer laver forskellige enkle, velsmagende mælkeretter og forsker i den lokale mejeritradition, før han både laver sin egen version af syllabub, en flødedessert med bær, og wienerbrød.

Sendes også 15. og 16.6. på DR1

(12. juni 2007)

Så er dyrskuet 2007 i Roskilde i fuld gang !


Dejlig jysk hest for vogn ved hesteopvisningen

Nordeuropas største dyrskue i Roskilde er nu i fuld gang med den sædvanlige store publikumstilstrømning.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracer holder til i en af de store haller, hvor vi har rådighed over hele hallens bredde i den ene gavl.

Læs mere

(9. juni 2007)

Roskilde dyrskue 2007 - 8. til 10. juni



GDH´s stand 2006

Besøg os i 2007 Standplacering se: Her og her

(5. juni 2007)

Generalforsamlingen i GAMLE DANSKE HUSDYRRACER




Formand Knud Theil nederst og næstformand Jørgen Nielsen øverst

Beretning til generalforsamlingen i foreningen
GAMLE DANSKE HUSDYRRACER
Søndag d. 15. april 2007 kl. 15,00 i Hjulby.

Læs beretning

(16. april 2007)

GENERALFORSAMLING


Foreningen GAMLE DANSKE HUSDYRRACER
indkalder hermed til
GENERALFORSAMLING


søndag d. 15. april kl. 15,00 på adressen:

"Hjulbygård", Tunnelvej 10 - 5800 Nyborg

Dagsorden ifølge foreningens love.

p.b.v.

Knud Theil Nielsen

(11. marts 2007)

Stig Benzon´s 50 års fødselsdag




"Lad mig slå fast med det samme: Stig Benzon er måske nok lidt småtosset en gang imellem, men tilhører afgjort den autentiske gamle danske originaltype, der i lighed med kreaturerne på Oregård burde opnå selvstændig racestatus i CHR-registret."

Læs hele fødselsdagstalen
Billeder

(8. februar 2007)

Åbent hus i anledning af 50-års fødselsdag




En af hovedinitiativtagerne til husdyrbevaringen i Danmark, Stig Benzon, Oregaard, fylder 50 år i slutningen af januar måned. I den anledning holdes der åbent hus under utraditionelle og beskedne rammer d. 28. 1. 07 fra kl. 13.00 – 16.00 i den lejede kostald – Langgyden nr. 9, Asperup - tæt ved motorvejesfrakørsel ”57”, Nr. Aaby.

Alle i foreningen er velkomne til at kigge forbi, og der bydes på fadøl eller vand fra Søbogaard samt ristede pølser med brød.

Samtidig med fødselsdagen bliver der en enestående lejlighed til at bese det meste af Oregaards kvæg samlet: Rød Dansk Malkerace, Ø-kvæget samt Sortbroget Jysk Malkekvæg. Endvidere Klitfår.

Af praktiske hensyn bedes man helst tilmelde sig til arrangementet inden d. 20. 1. hos GDH´s Lilli Jensen på mobil 26 85 34 79 eller mail lillijensen@webspeed.dk

På gensyn

Oregaard og GDH

(8. januar 2007)

NYTÅRSHILSEN FRA OREGAARD


Økvæg Fønsskov


Ø-kvæg græssende på halvøen Fønsskov, Wedellsborg.

For os var 2006 et forunderligt år. Mange frø blev lagt i en grund, som i over et kvart århundrede var blevet beredt. På det teoretiske område gennem information, redegørelser, forslag og ansøgninger m.m.. På det praktiske gennem opsporing, registrering samt erhvervelse af ganske små restbestande af vore gamle nationale husdyrracer samt genrejsning af dem til bæredygtige grundbesætninger.

Det praktiske bevaringsarbejde er det, som indtil nu er lykkedes bedst: De gamle, lavt forædlede husdyr har ikke gjort vore forventninger om en høj vitalitet til skamme. Populationer så små, at de fleste ventede at se dyrene dø ud i løbet af ganske få år, har til almindelig forbløffelse valgt at forblive i de levendes rækker. De vokser og formerer sig derefter. Det er herligt at være vidner til. Så sker der dog også noget positivt på vor mishandlede jord!

Men tanke og handling - teori og praksis - må fungere sammen, hvis et så ambitiøst projekt som vort skal få skabt et fundament, som kan bære så stor en sag. På det område lå det længe tungt med realiteterne. Man måtte træde vande. Kun gode venner, såvel små bidragsydere som dem, der sikrede noget af den nødvendige jord og påkrævede faciliteter samt købte dyrene fri efter vinteropstaldning, kan takkes for, at de gamle racer stadig er der.

Det synes imidlertid nu, som om foråret omsider - efter 27 trange år - er ved så sagte at komme og er begyndt i højere grad at arbejde for en radikal mildning af klimaet omkring denne penible sag: Den almene forståelse er vokset. Vi har mødt nye, formående venner, som har valgt at slutte sig til de gamle, trofaste støtter, hvad vi jo kun i dyb taknemmelighed kan prise.

Vi må dog stadig koncentrere kræfter om at erhverve noget mere vakant jord og få bygget en til formålet egnet avlsgård. Som det er nu, må Jens og Stig kører 25 km morgen og aften for at passe og tilse kvæget – altså 50 km daglig, hvilket på en vintersæson giver ikke færre end 10.000 km.!

Men bort set fra det, så har Noahs husdyr-ark altså fået mere vand under kølen. Der har kunnet lånes og lejes jord og stald på fornuftige konditioner. Maskinkraften er øget, fodersituationen forbedret, og hvis heldet nu blot holder ved i 2007 og derefter - for målet er sandelig endnu ikke nået, kun så småt i sigte - vil vi i en ikke alt for fjern fremtid kunne erklære Danmarks gamle racer for reddede til national og global pryd og nytte.

Godt nytår fra alle Benzon´er på Oregaard!

Birthe, Gorm og Stig

(5. januar 2007)

Vellykket prøvesmagning af kød fra den sortbrogede gris på Restaurant NOMA, Strandgade 93 i København




Vellykket prøvesmagning af kød fra den sortbrogede gris på Restaurant NOMA, Strandgade 93 i København.

Mandag d. 4. december mødtes en flok mennesker på Restaurant NOMA på Christianshavn for at prøvesmage forskellige udskæringer fra grisen ( leveret af Niels Stockholm, Dronningmølle ) som derefter var kommet i kokkenes kyndige hænder.

Ud over repræsentanter fra foreningen GAMLE DANSKE HUSDYRRACER og NOMA var der flere madskribenter til stede.

Læs mere:

(6. december 2006)

Fugleavler risikerer million-regning for oprydning


Rengøringen på fugleavler Ole Jensen Vorres ejendom slutter efter alt at dømme på torsdag. Det har taget næsten fire måneder at få bugt med fugleinfluenzaen

LØVEL: Fugleavler Ole Jensen Vorre slipper nu endelig for at have uindbudte gæster rendende rundt på sin grund. Efter fire måneders arbejde har rengøringsfirmaet ISS og Fødevareregion Nord fjernet alle spor efter fugleinfluenza.

- Det er ikke normalt, at det tager så lang tid, men der er tale om en enorm stor besætning af fugle. Der har været rigtig mange bure, som skulle rengøres, siger Maren Holm Johansen fra Fødevareregion Nord.

Ole Jensen Vorre har tidligere givet udtryk for, at han er stærkt utilfreds med det tempo, som rengøringen er blevet udført i.

- Arbejdet på Ole Jensen Vorres grund har været en vanskelig sag for os. Vi har ikke altid haft lige let ved at få ejeren (Ole Jensen Vorre, red.) til at svare på vores spørgsmål, siger Maren Holm Johansen uden at ville uddybe sagen nærmere.

Går alt efter planen er rengøringen af Ole Jensens Vorres grund færdig på torsdag. Tilbage er regningen for det store arbejde.

- Mit bedste bud er, at regningen bliver på et par millioner kroner, men det er Fødevarestyrelsens opgave at tage sig af den økonomiske del af sagen, siger Maren Holm Johansen.

Fødevarestyrelsen afgør, hvem der skal betale for rengøringen, og om Ole Jensen Vorre skal have erstatning for de cirka 30.000 fugle, som er blevet aflivet på grund af fugleinfluenza. Ole Jensen Vorre risikerer altså en regning på to millioner kroner, hvis det viser sig, at han ikke har overholdt reglerne for opdræt af fjervildt. Det er endnu uvist, hvornår Fødevarestyrelsen har en afgørelse klar.

Fra og med torsdag skal der gå tre uger, før Ole Jensen Vorre kan sætte nye fugle i burene.

(18. november 2006)

Skulderklap til Oregaard


Fra LANDBRUG FYN

- Disse dyr er mere sjældne end pandabjørne, og det er noget af et mirakel, at de er her endnu. Der har været bud efter dem flere gange. Men efter at der har været konflikt omkring de gamle kvægracer i næsten tyve år, tror jeg, at der nu vil blive helt anderledes ro om dette her. Vi er på vej i den rigtige retning.

Det konstaterer Stig Benzon fra bevaringscentret Oregaard ved Bogense.

Og baggrunden for udtalelsen er, at Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget), har besluttet at opsplitte racekoden »GKR« (gamle kvægracer) i det Centrale HusdyrbrugsRegister således, at man nu for første gang i registeret kan skelne mellem Rød Dansk Malkerace, Agersø-Kvæg og Jysk. Et tiltag, som ventes at kunne skabe et større overblik hos de avlere, der arbejder med de truede gamle danske husdyrracer.


(11. november 2006)

Forbrugeroplysning til alle småavlere !


Som nævnt nedenfor har Plantedirektoratet i deres følgebrev til regningen vedr. opkrævning af betaling for foderstofkontrol IKKE anført, at der eksisterer en bagatelgrænse. Vi bringer derfor følgende uddrag fra LandboFyns hjemmeside på:

www.landbofyn.dk/nyheder

Registreringsafgift for fire år ad gangen fra Plantedirektoratet!
Bagatelgrænsen fritager nogle fra at betale registreringsafgift
Af Inger Marie Antonsen

Bagatelgrænse: er ikke oplyst på følgebrevet til regningen. Man er undtaget fra at betale registreringsafgift, hvis man producerer under 5 t foder om året, og hvis eventuelle husdyr på ejendommen alle bruges i egen husholdning. Ligegyldigt om man køber foder ind eller ej.

Klagemulighed: Ring eller skriv til Plantedirektoratet med oplysning af: navn, adresse, CHR-nummer samt debitornummer på regningen og forklar, hvorfor du ikke mener, du skal betale.

Kontakt Plantedirektoratet
Tlf 72 41 47 74 fra 9:30 til 15:00, mail lmh@pdir.dk eller brev:

Plantedirektoratet
Sektor for Foder og Gødning
Skovbrynet 20
2800 Kgs. Lyngby.

(1. november 2006)

Gamle kvægracer opdeles - Pressemeddelse




Genressourceudvalget har netop opsplittet racekoden ”GKR” (gamle kvægracer) i det Centrale Kvægbrugsregister, således, at man nu for første gang i registeret kan skelne mellem Rød Dansk Malkerace, Agersø-Kvæg og Jysk. Dette positive tiltag fra Udvalgets side vil kunne skabe et langt større overblik hos de avlere, som arbejder med de truede racer i praksis.

Ikke nok med det: Udvalget har valgt også at efterkomme det længe nærede ønske fra ”Avls- og Bevaringsforening for Sortbroget Jysk Malkekvæg” ved Susanne Kristensen, Brovst, om at dele det sort- og gråbrogede kvæg i to kategorier, nemlig ”Sortbroget Jysk Malkekvæg” og såkaldt ”Jysk”. På den måde kan man nu også skelne mellem dyr direkte stammende fra de fund af restbesætninger, som Stig Benzon, Oregaard, Bogense, gjorde i 1980´erne i Vendsyssel, samt den gruppe af kvæg, som den internationale evalueringskommission under Forskningsstyrelsen, IEC, maj 2002, ønskede udskilt pga. dens hollandske ophav – tyren ”Nimbus” m.fl..

Udvalgets beslutning modtages positivt hos ”Avls- og Bevaringsforeningen for SJM” og foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” – sidstnævnte forening har kæmpet for en opdeling siden 1986! Susanne Kristensen fremhæver samtidig, at det nye Genressourceudvalg også i dets handlingsplan har valgt at følge fødevareorganisationen FAO´s normer for, hvor store bestande, der skal stiles efter i bevaringsarbejdet. Ifølge FAO er en race først uden for fare, når den har nået et antal på 1000 – 1200 eksemplarer. Alt ialt ser Susanne Kristensen nu lysere på fremtiden for bevaringsarbejdet for den truede malkerace. Samtidig håber hun, at avlerne af den anden kategori, byggende på det gamle genressourceudvalgs tidligere arbejde på at konstruere en ny ”jysk kødkvægsrace”, nu samles om at videreføre dette. Endvidere, at en fredelig sameksistens mellem avlerne af de to kategorier kan lykkes.

I Sortbroget Jysk Malkekvægs-kategorien er der, efter at Chr. Westergaard, Bjergby, tidligere på året opgav at vente på en løsning, og afhændede sin besætning, nu kun to større besætninger tilbage i Danmark med i alt ca. 100 køer. Det drejer sig om besætningerne hos familien Benzon på bevaringscenteret på Oregaard, samt hos lektor Leo Kortegaard i Himmerland, hvis grundbesætning stammer fra Oregaard.

Genressourceudvalget forbeholder sig retten til at tage sagen om de opdelte kategorier op til fornyet overvejelse, når en gang den planlagte udvidede gentest, som foretages af Biologisk Institut, foreligger.

Kildeangivelser: Genressourceudvalgets blad GenRes nr. 2 - 2 årgang Oktober 2006.

Samt Genresourceudvalgets hjemmeside: www.Genres.dk

IEC-rapporten maj 2002 ved formanden Jan Mousing, nu direktør for Danmarks Fødevareforskning.

Tlf.: 72 34 61 23

Udsendt af

”Avls- og Bevaringsforeningen for Sortbroget Jysk Malkekvæg”

v. formanden, Susanne Kristensen, Under Skoven 10, 9460 Brovst,

Tlf.: 98 23 02 59

Samt

Foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”

v. formanden, Knud Theil Nielsen, Tunnelvej 10, Hjulby, 5800 Nyborg.

Tlf.: 65 36 21 31 / 23 71 28 81

(27. oktober 2006)

Generalforsamlingen i GAMLE DANSKE HUSDYRRACER


Beretning til generalforsamlingen i foreningen
GAMLE DANSKE HUSDYRRACER
Søndag d. 13. august 2006 kl. 15,00 på "Oregård".

Læs beretning

Bestyrelsen

(16. august 2006)

Generalforsamlingen i GAMLE DANSKE HUSDYRRACER


Søndag d. 13. august 2006 kl. 15,00



"OREGÅRD", Oregårdsvej 23,

Ore pr. 5400 Bogense


(1. august 2006)

Endnu et afsnit af føljetonen om FVSTs høring


Høringen er igen kommet på høringsportalen, og fristen er stadig d. 28/6, så har man kommentarer kalr er det fint at sende dem; www.fjerkraes mailkampagne har virkelig gjort indtryk, så strategien med at flest mulige protesterer virker - direkte link (håber ikke de når at pille det ned igen):

Hoeringsportalen.dk

Mette gjerskovs spm. er nu på Folketingets hjemmeside:

http://www.ft.dk

Barfoeds indrømmmelser er kommet på tryk via Ritzau

Nye permanente regler om fugleinfluenza kommer først, når protester fra hønseavlere er blevet gennemgået, og når politikerne er taget med på råd.

Både de små hønseholdere og politikerne i Folketinget vil blive hørt, før Fødevarestyrelsen lægger sig fast på nye permanente regler om fugleinfluenza.

- Det er min opfattelse, at det bør være en to-trins-raket, så vi her og nu først lemper de regler, der kan lempes, når der ikke længere er zoner, og trækfuglesæsonen er ovre, og så laver permanente, forenklede regler, når vi har gennemgået de meldinger, der er kommet ind, lover forbrugerminister Lars Barfoed (K).

De nye regler kommer angiveligt først til at gælde fra august.

Nyheden på en netavis:

http://www.sj-nyheder.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060627/RZP/4161

Center for Biodiversitet sender et kort høringssvar, og noget mere grundigt senere.

Venlig hilsen

Heine Refsing

Center for Biodiversitet

(28. juni 2006)

Ny formand for Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget)


Fødevareministeren har udpeget vicedirektør Preben Veilstrup Andersen, Plantedirektoratet, som den nye formand efter Anders M. Klöcker er blevet udnævnt til statskonsulent i Washington

Læs mere

(28. juni 2006)

Den nye bekendtgørelse om fugleinfluenza


Mette Gjerskov med. af Fødevareudvalget for Soc. har meget hurtigt stillet disse spørgsmål til ministeren imorges, og allerede ved middagstid kunne ringede hun og fortalte at Barfoed har taget bekendtgørelsen af bordet - høringen er altså afblæst i denne omgang, og fjerkræet kan om få dage helt legalt gå frit omrking hele dagen.

Efter Folketingets sommerferie må vi håbe alle msåavlere kan samles om et gennembrud for helt nye selvstændige regler for hobbyfjerkræ - uden vaccination, uden registrering af salg, uden indespærring, uden transportttilladelser - men med frihed til at arrangere markeder og udstillinger uden gebyrer osv.

Både brevet fra Center for Biodiversitet til Fødevareudvalget og Mette Gjerskovs spørgsmål, dukker op på Folketingetshjemmeside en af de nærmeste dage.

Venlig hilsen

Heine Refsing

Center for Biodiversitet

http://www.biodiverse.dk

(27. juni 2006)

Bekendtgørelse om foranstaltninger mod fugleinfluenza


Gås
Fødevarestyrelsens skrivebordsveterinærer har udfærdiget en ny bekendtgørelse om foranstaltninger mod fugleinfluenza, den er i høring og alle kan indsende kommentarer - MEN fristen er allerede 28/6

udkastet kan ses her:
http://hoeringsportalen.dk/portal/page?_pageid=427,1502160&_dad=portal&_schema=PORTAL

Der er IKKE nogen skelnen mellem hobby og erhverv, og det betyder at hobbyhøns skal holdes under net i min. 4 mdr. hvert år. Det er helt udokumenteret at overnetningen skulle have nogen smitte begrænsende virkning. FVST burde vende tilbage til deres oprindelige grænse hvor hobbybesætninger under 100 dyr er fritaget for indespærring i overdækkede indhegninger.

Mange hobbyavlere har haft svært ved at leve op til netkravet eller få det til at forenes med deres standarder for dyrevelfærd. Efterhånden som frygten for H5N1 er aftaget har flere og flere også taget konsekvensen og sluppet deres høns ud i haven, udfra en betragtning om at friheden nok gavner deres trivsel og sundhed mere end indespærring.

Argumentet for reglerne om at hobbyavlere skal vise solidaritet med fjerkræindustrien bliver af mange mødt med hovedrysten: "Hvordan kan en industri der behandler deres dyr på en måde der får de fleste mennesker til at krumme tæer, bede hobbyavlere om at være solidariske med industrien ved også at forringe hobbydyrenes dyrevelfærd?"

Foder under tag kombineret med frit udendørs liv ligesom i Sverige og England er den bedste løsning for hobbyfjerkræ.

Alle der vil bevare en levende hobbyavlerkultur bør indsende et høringssvar inden d. 28 juni - adressen det skal sendes til fremgår af ovenstående side.

venlig hilsen

Heine Refsing

Center for Biodiversitet - hjemmeside: http://www.biodiverse.dk

(22. juni 2006)

Manglende handlekraft i Danmark og erkendelse af, at løbet er kørt, fik kvæghistorikeren Hans Nørgaard til at formidle truet jysk kvæg til Holland!


Denne tilkendegivelse fremkommer den sydfynske kvæghistoriker, Hans Nørgaard, med i en E-mail til GDH´s gæstebog, efter GDH´s klare udmelding om, at foreningens kritik af salget af den truede kvægbesætning af SJM fra Chr. Westergaard til Holland, udelukkende er rette mod den svigtende danske stat, og ej formidler, sælger eller fond. Hans Nørgaard giver også udtryk for, at han ikke er uenig i de af foreningen fremførte bemærkninger, og han undrer sig over, at der ikke for længst er truffet en løsning, der kunne tilfredsstille Chr. Westergaard.

Se gæstebogen under ”kontakt” hér på hjemmesiden d. 4. og 10. juni.

Endvidere hjemmesiden d. 18. maj og 9. juni 2006 samt 19. oktober 2005.

Staten ønskede ikke at forhandle en løsning, så den truede kvægbesætning af SJM kunne være forblevet på den gamle slægtsgård i Bjergby. Hér et sidste glimt af besætningen i kreaturtransporten, inden turen til Holland.

Staten ønskede ikke at forhandle en løsning, så den truede kvægbesætning af SJM kunne være forblevet på den gamle slægtsgård i Bjergby. Hér et sidste glimt af besætningen i kreaturtransporten, inden turen til Holland.

(13. juni 2006)

Genressourceudvalgets formand er trådt tilbage


Af Stig Benzon

Genressourceudvalgets formand, Anders Klöcker, er netop trådt tilbage som formand for Udvalget. Det sker, fordi Anders Klöcker af Udenrigsministeriet er blevet udnævnt til statskonsulent på fødevareområdet for Danmark i USA.

Kontorchef i Fødevareministeriet Niels Gøtke oplyser, at man over for ministeren er fremkommet med forslag til en person, som det forventes bliver udnævnt inden sommerferien. Niels Gøtke understreger, at der er tale om en erfaren og kvalificeret person, som han er sikker på, at avlerne bliver tilfredse med. Samtidig gør han opmærksom på, at udnævnelsen af den nye formand gerne skulle afspejle, at emnet opprioriteres af ministeriet.

Anders Klöcker nåede inden sin fratrædelse, at holde et positivt møde med avls- og bevaringsforeningerne for SJM og RDM-1930. Imidlertid måtte et ellers planlagt møde med Oregaard og den tidligere formand for den internationale evaluering af husdyrbevaringen, IEC, direktør for Danmarks Fødevareforskning, Jan Mousing, aflyses i sidste øjeblik.

På mødet skulle man ellers forsøge at løse de problemer, som stadig præger bevaringssagen, særlig med henblik på konflikten mellem landets største bevaringscenter og Genressouceudvalget.

(9. juni 2006)

Randers Regnskov og gamle husdyrracer


Af Lilli Jensen

Hvad har regnskovens vilde dyreliv med gamle danske husdyrracer at gøre? – Ikke så meget. Bag den store turistattraktion, Randers Regnskovs glinsende stålkuppel ligger der dog en sti, som fører ned til togbroen over Gudenåen, hvor der er påsat en udvendig gangbro over til Vorup Enge – et kombineret projekt for vilde fugle og gamle danske husdyrracer.

Lad os med det samme slå fast, at vådområdet er en meget fin fuglelokalitet og Aage V. Jensens Fonde har opsat nogle fornemme fugleiagtagelseshuse til publikum. For besøgende, som specielt havde besluttet at se de gamle husdyrracer i pinsen, som Regnskoven reklamerer med, og som Genressourceudvalget ustandselig fremhæver, blev det imidlertid en skuffelse:

Man blev snarere mødt af mere eller mindre tomme folde og flere dyr af udenlandsk race, end af gamle truede danske racer. Et par gode jyske heste, en håndfuld landfår samt fire halvvilde røde ungtyre blev det dog til – det jyske kvæg måtte man se langt efter!

Noget kunne tyde på, at det ikke er blevet så stor en succes blandt avlere af gamle racer, at sætte deres kære dyr på sommerophold ved Regnskoven. Forklaringen kunne meget vel være, at fuglene hér har første prioritet, for det store engområde har fået hævet vandstanden så meget, at det mange steder siver med vand og er mere rigt på sumpplanter end kulturgræsser – måske ikke ligefrem de mest ideelle forhold at bevare gamle truede husdyr under!

Projektet skal dog have den ros, at det var nogle fine informative skilte, som man, til trods manglen på dyr, havde sat op. Hvad man så måske kan have lidt svært ved at forstå er, hvorfor Genressourceudvalget netop har bevilget et beløb i hundredetusindkronersklassen til nye skilte, når de gamle er gode nok. Var det ikke bedre at anvende ressourcerne på at tørlægge foldene, så de blev mere egnede til husdyrhold, hvis det er det man ønsker at have.....? Eller endnu bedre - giv pengene direkte til de gamle racers overlevelse og lad fonde eller andre om skilte og brochurer !

Billeder kommer senere

(9. juni 2006)

Tabet af Westergaards jyske kvæg


- hvori består egentlig problemet?

Hans Nørgaard skriver i GDH´s gæstebog d. 4. 6. 2006:

Chr. Westergaards alder taget i betragtning var det til at forudse, at der snart ville ske en forandring i forholdene i Bjergby. Arvingerne havde ikke mulighed for at føre besætningen videre på stedet.

Alternativet til salget til en hollandsk fond var slagtebænken. Jeg er derfor meget tilfreds med at jeg i 2005 blev kontaktet fra Holland og at min viderevisitering har sikret at avlsarbejdet med Chr. Westergaards jydske kvæg er sikret i fremtiden. Hvori består egentlig problemet?

Fremtiden tilsiger et internationalt samarbejde.

GDH´s svar:

Først vil vi tilkendegive, at den kritik, som GDH har rettet i sagen om, at Chr. Westergaards truede besætning af Sortbroget Jysk Malkerace er solgt til en hollandsk fond, ikke er en kritik af hverken formidleren, sælgeren eller fonden. Vor kritik går udelukkende på den danske stat, som vi mener har svigtet i denne sag. Danmark er via nogle internationale konventioner forpligtet til at varetage bevarelsen af de danske husdyrracer, og Staten har åbenbaret en afvisende holdning med hensyn til at forhandle om denne og tilsvarende sager.

Når Nørgaard påpeger, at arvingerne ikke havde mulighed for at videreføre besætningen på stedet, så er det rigtigt i den forstand, at de ikke havde mulighed for det, uden en anden tilskudsordning, end alene den med den nuværende mulighed for dyretilskud. Det var derfor, at GDH anbefalede, at Chr. Westergaard skulle have del i den ekstrabevilling, som foreningen stod bag, på 2 mill. kr. på finanslov 2000, og det var derfor, da dette blev afsporet af det gamle GRU, at vi atter anbefalede den jyske besætning i Bjergby til Fødevareministeriet i vor betænkning, ”Forslag til en ny Bevarings- og Besøgscenterordning” i 2005. Som bekendt har dette ministerium og dets genressourceudvalg aldrig vist vilje til imødekommenhed på dette område – tværtimod!

GDH har selvfølgelig intet imod at samarbejde med andre nationer, men vor rolle har været på forskellig vis - f.eks. gennem videoproduktionen med Westergaard - at fortælle omverdenen, at Danmark har et ansvar.

Problemet er, at vi i den danske bevaringssag har mistet et gammelt unikt miljø, som den besætning, der rejste ”sønden ud” til Holland var en integreret del af. Ved sådanne tab fremmedgøres danskerne for bevaringsarbejdet. Ude af øje ude af sind! Enkelte ville vel også udtrykke deres mishag, hvis man rev Rosenborg og Kronborg ned for at genopføre disse fornemme bygningsværker i andre mere bevaringsvenlige lande.

Vi håber og tror selvfølgelig på, at den hollandske fond er opgaven med at bevare besætningen intakt voksen. Den oprindelige tanke med, at den hollandske fond ville hente Jysk kvæg fra Danmark var i øvrigt, at racen sammen med andre udenlandske racer skal indgå i et rekonstruktionsprogram af en lokal uddød hollandsk hederace, men nu har fonden vist den imødekommenhed, at den sideløbende vil køre et renavlsprogram for vor danske race. Sluttelig skal det nævnes, at samme fond har haft kontakt til de to andre ejere af founderbesætningerne af den jyske race med henblik på køb, så måske, hvis der ikke kommer bedre forhold for bevaringssagen i Danmark, skal danskerne i fremtiden tage turen til Holland, hvis de ønsker at opleve det kvæg, som engang var vor nations hovedernæringskilde og stolthed.

(9. juni 2006)

Hesteredskaber og meget mere under hammeren


Pløjning med hest
Pløjning med hest

Lørdag den 10. juni 2006 kl. 10.00 holdes auktion over dødsboet efter Torben Sørensen, Vester Marksvej 8, Helberskov, 9560 Hadsund, over en kæmpe samling af landbrugsantikviteter. Det drejer sig om 200 hesteplove, 1-2-3 og 4-furde alm. plove, vendeplove, risteplove, skovplove, hyppeplove, hjulplove, herregårdsplove m.m..

Endvidere 400 økser, hesteriver, høvendere, roesåmaskiner, roeoptagere, gødningsspredere, hestevogne, mælkejunger, mælkeflasker, emalieskilte, værktøj, håndredskaber, reservedele til hesteplove.

Der udbydes også møbler, billeder, et par ældre traktorer samt meget mere, oplyser Dansk Maskinbørs a/s. Se mere på www.maskinauktion.dk

(8. juni 2006)

Kritik af GDH´s og Birgit Bak´s skriverier om tabet af jysk kvægbesætning


Stalden hos Westergaard er tom for de ekstremt truede jyske køer, hvis ophav sandsynligvis fortaber sig tilbage i 1700-tallet. Billedet er taget få sekunder efter, at dyrene blev læsset på den vogn, som skulle føre dem


Stalden hos Westergaard er tom for de ekstremt truede jyske køer, hvis ophav sandsynligvis fortaber sig tilbage i 1700-tallet. Billedet er taget få sekunder efter, at dyrene blev læsset på den vogn, som skulle føre dem "sønden ud" på den meningsløse rejse til Holland. Tilbage står en enlig gås.

I GDH´s gæstebog hér på hjemmesiden (kontakt) fremkommer Frank Møller Fransen, Vust, med kritik af foreningens og genressourceudvalgsmedlemmet Birgit Baks skriverier i forbindelse med Chr. Westergaards salg af jysk kvæg til Holland. Frank Møller Fransen skriver bl.a.:- "Værre sludder og misforståelser skal man lede længe efter. Det ville klæde Jer og Birgit Bak at rette misforståelserne". Endvidere skriver kvægavleren, der er kendt som en dygtig opdrætter af den danske Korthornsstamme samt RDM: - "At påstå at den sidste besætning af jyske køer går på Fyn, må betragtes som en grov overdrivelse. Hold Jer til sandheden og undlad at sprede udokumenterede rygter til torvs".

Læs GDH´s kommentar

(3. juni 2006)

Så blev Jyllands sidste ægte gråbrogede kvæg drevet ”sønden ud” til Holland


Aase Westergaard tager afsked med hollænderen

Aase Westergaard tager afsked med hollænderen


Chr. Westergaard solgte dyrene til Holland fordi det statslige Genressourceudvalg, som han følte aldrig havde gjort ham noget godt, ikke oven i købet skulle have glæde af arvemateriale fra hans bevaringsværdige besætning, som det har kostet familien i dyre domme at holde i live. - Allerede mens dyrene læsses, udtrykker samme udvalg nu stor forventning til at få genmateriale retur til Danmark via Holland, alt imens man fremkommer med kritiske bemærkninger om ham. Hvor ligger den statslige anstændighed, og kan det virkelig passe, at et statsligt udvalg på den måde forsøger at gå private aktører, som forholder sig skeptiske over for udvalgets bevaringsmetoder i bedende?

Læs artikel

(18. maj 2006)

HISTORISK DYRSKUE


Foreningen GAMLE DANSKE HUSDYRRACER deltager igen på København Kommunes Miljøfestival, der i år afholdes i perioden 18.-21. maj.

Malkning

Malkning på dyrskuet


I lighed med sidste år bliver det historiske dyrskue en del af Miljøfestivalens "Mad & Marked", der er placeret for enden af Sortedamsøen mellem Doseringen og Lille Triangel.
Sortedamskolens skolegård bliver atter hjemsted for eksemplarer af de gamle danske husdyrracer, der sidste år tiltrak sig stor opmærksomhed og blev en publikumsucces.

Vel mødt !

(7. maj 2006)

Nyfødt RDM-tyrekalv kan give racen ”nyt” blod!


Så kom omsider den første kalv efter det sjældne sædfund fra RDM-tyren ”Østjydens Gran” – endda en tyrekalv - som ser stærk og frisk ud, og sikkert med tiden kan føre den gamle tyrelinje videre. Østjydens Gran´s far og farfar er henholdsvis Djurs Bitz og Aalborg Bitz.

Den nyfødte kalv Gorm Benzon, Oregaard, sammen med svigerdatteren, Ditte.

På billedet ses foruden den nyfødte kalv Gorm Benzon, Oregaard, sammen med svigerdatteren, Ditte.


Læs artikel

(7. maj 2006)

Gamle danske husdyrracer - mere sjældne end Pandaen!

Fortidens husdyrracer – fremtidens fødevareforsikring!

Vore forfædres nationale husdyrracer er i dag mere sjældne end mange udryddelsestruede vilde dyr, som Pandaen og den Sibiriske tiger.

De gamle racer er ikke så ydende, som de moderne forædlede, men meget vigtige at bevare: Med deres mange naturlige egenskaber i behold, er de vigtige som genreserve for fremtidens føde­vare­forsyning – ikke mindst af delikate og nærings­rige specialprodukter.

Dertil er de smukke gamle racer en umistelig del af vor levende kulturarv.

Læs annonnce

(23. april 2006)

Udsættelse af generalforsamling

Generalforsamlingen d. 30. april er udsat indtil videre p.g.a. indtrufne omstændigheder.
Ny indkaldelse vil blive udsendt snarest.

Formand for Gamle Danske Husdyrracer

Knud theil

(2. april 2006)

Akut krise

Oregaard 1920

Inden 1. maj skal Danmarks Husdyrpark bruge 470.000 kr. til løskøb af 120 køer og 50 kalve.

For at bjærge kvægbesætningerne gennem vinteren har Danmarks Husdyrpark, Oregård, måttet indgå en overenskomst med en kreaturhandler, som den 1. maj skal have betaling for sine ydelser.

Den pågældende kreaturhandler har købt køerne for et symbolsk beløb à én krone stykket. Som modydelse har han sørget for opstaldning og foder vinteren igennem, og det er betalingen for denne ydelse, der forfalder 1. maj.
Det aftalte beløb udgør 3000 kr. per ko, i alt 360.000 kr. Hertil kommer en mindre ydelse for de kalve, forventelig omkring 50, som kommer til inden fristens udløb. Der er således behov for omkring 375.000 kr., inklusive moms 470.0000 kr., hvis dyrene skal reddes for bevaringsarbejdet.

Gorm Benzon oplyser, at det er afgørende, at besætningerne forbliver samlet, både af hensyn til avlsarbejdet og fordi der - omsider - er tilkendegivet interesse for en mælkeproduktion på grundlag af de gamle racer, en produktion som forudsætter tilstrækkelig store bestande.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracer og Bevaringsfonden for Historiske Danske Husdyrracer appellerer derfor om hurtig hjælp - stor som lille. Lykkes det nok engang at redde besætningerne i sidste øjeblik, ser det til gengæld gunstigt ud for sommerhalvåret, idet to fynske godser har stillet store, gode græsningsarealer til rådighed. På forhånd tak.

(26. marts 2006)

Kendt gåseopdrætter nægter at gå imod naturens orden - vil ikke efterkomme myndighedernes krav!

Det er Ib Foged Thomsen fra Rudkøbing, og han nægter simpelthen, at lukke sine gæs inde bag lås og slå. Begrundelsen er nemlig den, at han vægter dyrevelfærd højere end systemets påbud. Ib Foged Thomsen giver stille og værdigt udtryk for, at han betragter sygdommen på lige fod med mund- og klovesyge, og at den blot på naturlig måde skal have lov at rase ud!

Læs indlæg

(19. marts 2006)

Der indkaldes herved til generalforsamling i foreningen

GAMLE DANSKE HUSDYRRACER

søndag d. 30. april 2006 kl. 15,00 hos formanden:
Knud Theil Nielsen
"Hjulbygård", Tunnelvej 10, Hjulby - 5800 Nyborg.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Alle medlemmer opfordres til at deltage - samt at anmelde deres ankomst et par dage i forvejen af hensyn til det praktiske arrangement på: tlf. 65 36 21 31 - 23 71 28 81 eller: ktn@nyborg.dk På bestyrelsens vegne theil

(12. marts 2006)

BEVARINGSFONDEN
for
Historiske Danske Husdyrracer

Alle Danmarks gamle husdyrracer er i dag truet af udryddelse

Eksempelvis er der kun ca. 200 dyr tilbage af de røde køer ( Rød Dansk Malkerace ), der fandtes overalt på Fyn og Sjælland i 50´erne! Landbruget har udfaset disse dyr til fordel for en forædlet form, der yder langt, langt mere ( her tænkes specielt på kvægracerne ), men som til gengæld har mistet meget i vitalitet. De gamle racer er sunde, robuste dyr med høj vitalitet.

Danmark har ved underskrivelse af Rio-konventionen forpligtet sig til at bevare de gamle racer, men der er kun afsat 2 mill. årligt ( øget til 3 mill. i år ) til dette arbejde. Heraf går hovedparten til administrationsudgifter og tiltag som ikke direkte sikrer dyrenes overlevelse.

Som konsekvens heraf, blev Bevaringsfonden stiftet i 2000. Vi forsøger nu at synliggøre fonden, for at give alle interesserede mulighed for, at hjælpe med at bevare denne del af Danmarks kulturhistorie og levende genbank - i lighed med, hvad WWF gør for verdens vilde dyr.

Læs om alle de gamle husdyrracer her på GDH´s hjemmeside denne side ved at klikke på menupunktet "Dyrene"

Se Bevarinsfondens fundats

Fondens hjemmeside er under opbygning, men får adressen: www.bevaringsfonden.org

Fondens kontonummer er : 7950800156 reg.nr. 0930

Kontakt : Formand Lilli Jensen 45 88 94 79 / 26 85 34 79

(4. marts 2006)

Lærestykke i politisk ansvarsforflygtigelse og administrativ manipulering

Formand for GDH Knud Theil Nielsen

Formand for GDH Knud Theil Nielsen

Lederen i julenummeret af foreningens blad var formet som et åbent brev til fødevareministeren i hans egenskab af daglig ansvarlig for området.

Vi ved godt, at bevaringssagen er en meget lille niche i et stort eksportminsterium, men det er beskæmmende - og desværre kendetegnende for skiftende regeringers ligegyldige holdninger til bevaringssagen - at man endnu engang kritikløst blot overlader opgaven til embedsmændene, der har gjort sig umage for at misforstå og fordreje de stillede spørgsmål.

Holdningsmæssige spørgsmål skal retteligt besvares af det politiske element, der herefter kan overlade rent tekniske spørgsmål til administrationen. I stedet for har de ud fra devisen "Go daw mand økseskaft" spist os og bevaringssagen af med et misk mask, som ingen kan bruge til noget.

Men læs selv:

Åbent brev til fødevareministeren side 1

Åbent brev til fødevareministeren side 2

Svar brev fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

(27. februar 2006)

Ny Knabstrupper raceforening / hjemmeside er på vej

Jeg ved det vil glæde jer at høre at der er dannet en raceforening, med det formål at samle alle de gamle genetisk bevarede dyr. Det er en rigtig "hard core" forening - fuldstændig kompromiløs. Det ender med en lukket stambog.
Vi er idag tyve avlere som ikke mere tåler ponyavl og mini ditto, samt hybridforurening.

Vores hjemmeside kommer snart op på: www.knabrace.dk

- hele foretagenet hedder INTERNATIONAL KNABSTRUPPER RACEFORENING forkortet IKNR. Hvis i vil høre mere så kontakt mig.

Lars Køhler
Email: intknabrace@mail.dk tlf.nr.: 6093 2137

Knapstrupper

Knapstrupper



(12. februar 2006)

Fernisering

Den kendte kunstner Elna Christiansen, København, som GDH havde den store glæde dagligt kom på besøg ved vort historiske dyrskue i forbindelse med miljøfestivalen sidste sommer, fremviser en række skulpturer ved en fernisering i Friluftsrådet, Scandiagade 13, Sydhavnen i København, tirsdag den 17. januar 2006

Læs artikel

(14. januar 2006)

Tag Din afsked fra GRU Jørgen Graversen!

Formanden for den anden forening, gårdejer Jørgen Graversen,"Danske Husdyr", Røgindvej 2, Ringkøbing, opfordres af formanden for "Dansk Korthornsavlerforening", Frank Møller Fransen, Fjerritslev, til at trække sig fra sin post som repræsentant for de ældre danske kvægracer i Genressourceudvalget.

Frank Møller Fransen

Frank Møller Fransen

Læs artikel

(8. januar 2006)

Farvel til Winnie Berndtson som miljøborgmester!

Ved foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s dyrskue i sommer på "Sortedamsskolen" i København, mødte daværende miljøborgmester Winnie Berndtson (S), op for at se de gamle husdyrracer, som betog hende så meget, at hun senere - midt under valgkampen til kommunevalget - rev en dag ud af kalenderen og aflagde Oregaard et besøg for der at bese den store samling af fortidens danske husdyrracer.

Knud Theil og Winnie Berndtson

Knud Theil og Winnie Berndtson

Læs artikel

(8. januar 2006)

"Udvalget skal stile mod renracede dyr såfremt racen ikke er truet"

Denne bemærkelsesværdige og ganske kuriøse udtalelse er hentet fra Genressourceudvalgets dugfriske referat fra udvalgsmødet d. 6. 12. 2005, som er for-arbejdet til Udvalgets arbejdsplan for 2006, og søges vedtaget på mødet d. 6. 1. 2006.

Dermed forsøger GRU - endnu en gang at negligere udenlandske eksperters viden på området og bilde omverdenen ind, at truede racer ikke kan reddes ved renavl. Ligesom Udvalget med en sådan udtalelse klart forsøger at legitimere den igangværende fortrængningskrydsningsavl, som Staten har satset så mange ressourcer på. En praksis, som det internationale evalueringsudvalg, "IEC" / Forskningsstyrelsen ellers forsøgte at få bragt til ophør, fordi den destruerer racernes genetiske integritet.

Læs indlæg

(5. januar 2006)

Farvel til det jyske kvæg!
Pressemeddelse


Fra "Foreningen Gamle Danske Husdyrracer"

"Farvel til det jyske kvæg" - en DVD-film - netop produceret af foreningen "Gamle Danske Husdyrracer". Den dystre titel skyldes, at den sidste rest af kvæget, som i ældre tid vandrede til export ad Oksevejen, nu forsvinder. Udryddelsestruede dyr, som er på FAO´s World Watch List!



Chr. Westergaard og Lilli Jensen Foto: Stig Benzon


Se flere billeder--> For pressefotokvalitet kontakt tlf.: 23 71 28 81

Bagrundsinformation

(19. oktober 2005)

GDH til demostration på Christianborg Slotsplads
Foreningen Gamle Danske Husdyrracer deltager i demostrationen for retten til "rent liv" foran Christianborg torsdag d. 6. oktober kl. 13:00. Hovedtaler er radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen, og emnerne spænder bla. over ønsket om et økologisk Danmark samt et alternativt sundhedssystem endvidere oprør mod GMO-mad, EU´s kosttilskudsdirektiv og urtedirektiv.

Kl. 14:30 er forfatteren Gorm Benzon, husdyrbevaringscentret Oregaard indbudt til bla. at tale om sikring af sunde fødevare for fremtiden på grundlag af gamle husdyrracer.

Som arrangør står "Forebyggelses- og patientrådet" - en paraplyorganisation for over 30 foreninger.


(5. oktober 2005)

Udtalelse fra Sortedamskolen vedrørende det HISTORISK DYRSKUE
"Forventningerne var store hos eleverne og der var en del skepsis blandt personalet - for hvordan mon det hele ville komme til at løbe af staben?

Hvad med eleverne, hvor skulle de være i pauserne og hvad med lugten og larmen.

Men alle forbehold blev gjort til skamme. Efterhånden som skolegården blev forvandlet til en lille "Naohs Ark" kom der lys i øjnene på eleverne, der spændt iagttog disse "væsner" fra en fjern planet, der var landet i deres skolegård."


Læs hele udtalelsen . (Word-format)

(26. juni 2005)

Flere billeder fra HISTORISK DYRSKUE
Dagens malkning

Se flere billeder

(11. juni 2005)

Billeder fra HISTORISK DYRSKUE
Sort af mennesker ved
Foreningen "Gamle Danske Husdyrracer´s" 20 års jubilæumsdyrskue



I morgen og overmorgen kan man opleve:

  • Lørdag kl. 10:30 og 15:00 : H.C. Andersens gamle husdyrracer. v. Gorm Benzon - forfatter.
  • Søndag kl. 10:30 og 15:00 : Hold af gamle husdyrracer. v. Jørgen Nielsen - Fjerkræ- og duedommer og Stig Benzon - leder af bevaringscentret Oregaard.
Røde danske malkekøer fra Thorshøjgaard malkes daglig kl. 11:00 og 17:00

Se flere billeder

(25. maj 2005)

Foredrag på HISTORISK DYRSKUE
GDH deltagelse på Miljøfestival

Foreningen "Gamle Danske Husdyrracer´s" 20 års jubilæumsdyrskue, Sortedamskolen, Sortedam Dossering 97 - København Ø.
  • Torsdag kl. 15:00 : Den danske hest - Frederiksborg, Knapstrupper og Jysk Hest. v. Bendt Brenderup - stormester i klassisk ridekunst
  • Fredag kl. 15:00 : Kvæget i fortid, nutid og fremtid. v. Niels K. Stokholm - lektor og bonde.
  • Lørdag kl. 10:30 og 15:00 : H.C. Andersens gamle husdyrracer. v. Gorm Benzon - forfatter.
  • Søndag kl. 10:30 og 15:00 : Hold af gamle husdyrracer. v. Jørgen Nielsen - Fjerkræ- og duedommer og Stig Benzon - leder af bevaringscentret Oregaard.
Røde danske malkekøer fra Thorshøjgaard malkes daglig kl. 11:00 og 17:00

(25. maj 2005)

Sortedamskolen
Sortedamskolen

HISTORISK DYRSKUE
GDH deltagelse på Miljøfestival

I forbindelse med Miljøfestivalen i København i perioden 26.-29. maj 2005 afholder foreningen:

GAMLE DANSKE HUSDYRRACER

et historisk dyrskue i mindre format i skolegården på:
SORTEDAMSKOLEN, Sortedam Dossering 97 - København Ø.

Læs om dyrskuet

(9. maj 2005)

Sortedamskolen
Sortedamskolen

Generalforsamlingen i GDH søndag d. 17. april 2005.
Beretning til generalforsamlingen

Af formand Knud Theil Nielsen

Læs beretningen

(1. maj 2005)



Temanr om biodiversitet og gamle racer i Biozoom
Den 13. december 2004 var en stor dag for biodiversiteten omkring gamle danske husdyrracer i Danmark.
Da fastslog en rapport1 fra Biologisk Institut på Københavns Universitet en række genetiske forskelle mellem tre kvægracer blandt en samling af gamle husdyr.

I Danmarks Husdyrpark hos Oregård på Nordfyn fandtes 14 selvstændige alleller (arveanlæg underordnet generne) hos bestanden af Rød Dansk Malkerace, 11 alleller hos gårdens bestand af jysk kvæg og ni selvstændige alleller hos det såkaldte Agersø-kvæg. Sidstnævnte stammer fra Agersø, hvor den tidligere ejer, Lars Peter Nielsen, gennem mange år bevidst arbejdede med dyrene som på sine bedsteforældres tid.

Læs artikler

(4. april 2005)

Brev til GRUs formand fra Bevaringsforeningen for Sortbroget Jysk Malkerace
"GRU har atter udsendt signaler om, at Udvalget principielt går ind for renavl, men giver på den anden side fortsat grønt lys for, at avlere kan tilbagekrydse sig frem til "gamle racer". Dette må vel nærmest opfattes som et forsøg på samtidig at blæse og have mel i munden."

Læs brevet

(4. april 2005)

Computer nedbrud på Oregaard - erstatning efterlyses

Haster!

Oregaards meget brugte computer er brudt sammen efter flere års tastebelastning

Hvis der er nogen der har en aflagt computer, der stadig har lidt krafter i sig og som I gerne vil forære væk - så høre vi med taknemlighed

Henvendelse til:

Kasserer René Pedersen

tlf.: 6610 7120

email: rene.lehmann@oncable.dk

(4. marts 2005)

Oregaards Computer brudt sammen

Generalforsamling i Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter

Generalforsamlingen finder sted

Søndag den 17. april 2005 kl. 15.00

hos

Formand Knud Theil Nielsen
Tunnelvej 10
5800 Nyborg

Alle medlemmer er naturligvis velkomne.
Af hensyn til kaffe/tebrygning og brødindkøb
vil anmeldelse om deltagelse på telefon:

6536 2131 / 2371 2881 være velkommen.

Venlig hilsen Bestyrelsen

(1. marts 2005)

Ophæves fredningen af den brune bi på Læsø!

Danmarks Biavlerforening

Fødevareministeriet vil ophæve fredningen af brune bier på Læsø. Læs den netop udsendte pressemedelelse på www.biavl.dk

Flemming Vejsnæs
Konsulent for Danmarks Biavlerforening
Møllevej 15
4140 Borup
tlf. 57561777
fv@biavl.dk

(24. januar 2005)

Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening
Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening

Åbent brev til fødevareudvalget, kulturudvalget
og udvalgte medlemmer af Folketinget


”En sygeplejerske har fået nok…” stod der at læse i Politiken 17 april i år – det har jeg stadigvæk!

Dengang hævede vi, min mand og jeg, vores sparepenge (137.500,-) for at redde Danmarks sidste bestand af det gamle bevaringsværdige Ø-kvæg, som staten ikke har villet ofre ressourcer på.

DNA undersøgelsen af kvæget er nylig færdig og offentliggjort ; vi har at gøre med helt unikke dyr af egen race – den sidste rest af det gamle almuekvæg!

Nu er situationen den, at tyrekalve og ungtyre af disse bevaringsværdige dyr, som forskerne ikke tøver med at kalde en sensation, samt af Jysk Kvæg der er på FAO´s liste over truede husdyrracer – igen – står til slagtning!

Det er ganske enkelt grotesk; én af grundpillerne i avl med små udryddelsestruede populationer er, at bruge så mange tyre som muligt (for at undgå indavl) – positiv særbehandling til avlere der kan holde mange tyre burde være indlysende.

Min fustration over vilkårene for bevaringsarbejdet – specielt for avlerne med de store besætninger, founderbesætningerne, er årsagen til dette brev.

Læs brevet

(31. december 2004)

Lilli Jensen
Lilli Jensen

"En genetisk karakteristik af Agersø-kvæget"
Pressemeddelse


Fra "Foreningen Gamle Danske Husdyrracer"

"Siden familien Benzon reddede den sidste besætning af Agersøkvæget for ca. 10 år siden - og dermed et stykke levende dansk kulturhistorie fra at uddød - har der fra flere sider igennem årene været rejst tvivl om dyrenes oprindelse, men ovennævnte rapport er en klar dokumentation af Agersøkvægets egenart."



(30. december 2004)

"Agersø-kvæget" er en genetisk distinkt population med 9 private alleler!

"Den detaljerede rapport må betegnes som et godt "arbejdsredskab" for den fremtidige avl. Endvidere er den et fint supplement til den tidligere ejer på Agersø, Lars Peter Nielsen´s beretninger om racens historie samt positive udtalelser på grundlag af dyrenes gammeldags bygning fra en række eksperter, heriblandt Marleen Felius, Holland, pihl. dr. Nils Dahlbeck, Sverige samt fhv. forsøgsleder ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Ejner Nielsen.

Gen-rapporten er udarbejdet af "Evolutionsbiologisk Afdeling", "Biologisk Institut" under "Købehavns Universitet" af specialstuderende Kim Bidstrup Withen, Peter Gravlund samt institutleder Bo Vest Pedersen."

Leder
Gen-rapporten, Agersøkvæget
Radio Fyn
Kvæghistoriker Hans Nørgaard
1993 - Ministerielt udvalg udtrykker bekymring om Økvægets nuværende placering ...!?
1996 - Ministerielt udvalg kasserer Økvæget ubeset
Ø-kvægets redningskvinde
Ø-kvægets historie I ..... Ø-kvægets historie II
Lars Peter Nielsen

(23. december 2004)

Økvæg
Agersøkvæg / Økvæg

Forfatteren Gorm Benzon er blevet 75 år

"Forfatteren Gorm Benzon, Oregård ved Bogense på Fyn, fylder 75 år mandag d. 13. december.

Gorm Benzon og den øvrige familie er mest kendt for deres store entusiastiske arbejde for at bevare de sidste eksemplarer af de mest oprindelige gamle danske husdyrracer, hvilket har medført, at Oregård i dag er Danmarks markant største bevaringscenter på området. Da TV2 Charlie for nylig i sin programrække Klub Danmark portrætterede foreningen Gamle Danske Husdyrracer udtalte Gorm Benzon, at et sådant arbejde nødvendigvis måtte udføres af en bybo, for det var en rigtig landmand alt for klog til at beskæftige sig med set ud fra en økonomisk synsvinkel.
Og karakteristikken om byboen passer godt nok, idet hans løbebane fra starten tegnede i en helt anden retning end at skulle redde gamle bevaringsværdige husdyr fra slagtebænken og dermed evig fortabelse."

Hyldesttale og fødseldagsarrangement

(20. december 2004)


Gorm Benzon

Halvering af statsstøtte til truet Jysk Kvæg!
Pressemeddelse


Fra "Avls- og Bevaringsforeningen for Sortbroget jysk Malkekvæg"

"Da tilskuddet betinger, at Staten samtidig får ubegrænset adgang til at udtage genetisk materiale på kun etårige kontrakter, har flere avlere, herunder ejere af grundbesætningerne - de såkaldte "founderbesætninger"- ligefrem valgt at takke nej til statsstøtte på sådanne konditioner. Nej, fordi de føler, at Staten gennem GRU kun er ude på at "støvsuge" dem for gener til en spotpris i forhold til, hvad bevaringsarbejdet reelt koster dem. "



(1. december 2004)

Jysk kvæg
Jysk kvæg

Referat fra GDH ekstraordinære generalforsamling
Dagsorden
  • Valg af dirigent:
  • Status siden ordinær generalforsamling:
  • Vedtægter:
  • Historisk dyrskue:
  • Kontingent:
  • Eventuelt:

    Nedennævnte punkter blev kort omtalt og drøftet:
  • Dyretilskud
  • Ansøgning af penge til historisk dyrskue i København.
  • Evalueringsrapport.
  • Portræt af foreningen i TV2 Charlie
  • Artikel i "Samvirke".
  • Besøgs- og bevaringscentre.

(27. november 2004)



Indlæg fra Birgit Bak og Stig Benzon om de sortbrogede svin

Stig Benzon skrev i GDH tidsskriftet 2004-3 artiklen "Flere nye avlsforeninger for danske svineracer" hvor han udtrykker ønsket om at danne selvstændige foreninger: Een for Hvid Dansk Landrace 1970, een for Sortbroget Dansk Landrace 1970 og een for Sortbroget Dansk Landrace 1930 (Oregaard svinene)

Birgit Bak reagerede med emailen: "Åbent brev til Bestyrelsen for Foreningen Gamle Danske Husdyrracer" hvor hun mener at Oregaard udemærket kan have deres egen linie, men ønsker at det skal foregå i et fællesskab med andre avlere. Samtidig forholder Birgit Bak sig kritisk til Oregaards afstamning og avlsmetoder.

Stig Benzon har herefter skrevet et gensvar til Birgit Bak email under overskriften: "Åbent svar på åbent brev om svin" hvordan han ser en fremtidig svineavlersammenslutningen og forsvarer Oregaard flokavl og afstamning.

(23. november 2004)



"Kursus i avlsprincipper for avl i små populationer"

"Det allermest glædelige var, at også en førende dansk forsker på det genetiske område, seniorforsker Peer Berg, for forsamlingen kunne berette, at det f.eks. ved brug af et af ham udarbejdet avlsprogram - computerprogrammet "EVA" - var muligt at opformere og redde de nationale danske racer udelukkende på baggrund af renavl uden spædning af fremmede racer."

Læs referat

(23. november 2004)

Gammel Estrup
Gammel Estrup

Nummer 2004-3 af GDH tidsskriftet
  • Leder
  • Internationale forskere raser over Danmarks udryddelse af den brune bi
  • Stor RDM-avler utilfreds med GRU
  • GRU afviser høring om renavl
  • Chokerende oplevelse fra naturplejen
  • Øget aktivitet i luftrummet
  • Nødvendige mængde af afstamningsoplysninger
  • Ikke nemt at få overblik over afstamning af RDM
  • Den tobakshungrende RDM tyr
  • Mejeri ønsker urter på leverandørens græsmarker
  • RDM arkiv i Ringe
  • RDM var vort liv i 50 år
  • Vigtigt sædfund af RDM sikret
  • Lille og "Lillien"
  • Lilli Jensens hjerte har altid banket for kreaturer
  • Flere nye avlsforeninger for danske svineracer
  • Eu-reform truer fuglereservater
  • Hårdt job at skaffe midler
  • Avlsforening til forhandling

Læs mere

(22. november 2004)

Udryddelse af hobbyavler-kultur op i politisk samråd med ministre
Pressemeddelelse fra Center for Biodiversitet
"De danske regler overgår alt hvad man kender i andre lande. Helt harmløse aktiviteter er idag delvis kriminaliseret. Virkningen er, at en hel kultur med århundrede gamle rødder er ved at forsvinde i Danmark.

Udviklingen er en trussel mod bevarelsen af den kulturelle og biologiske mangfoldighed, og det er et paradoks, at det sker netop i Danmark, der officielt går forrest mht. bevarelsen af gamle husdyrracer og biologisk mangfoldighed."

Heine Refsing

(4. november 2004)

Center for Bio-diversitet

LANDSINDSAMLING 2004

Kontakt GDH

(21. oktober 2004)

Foreningen Gamle Danske Husdyrracer i TV2 Charlie

Som led i en programrække, som TV2 kalder Klub Danmark, vises en udsendelse om Foreningen Gamle Danske Husdyrracer.
Programmet bliver vist førstkommende mandag d. 25. oktober kl. 19,55 samt dagen efter tirsdag d. 26.10. kl. 16,10.

Se billeder

(21. oktober 2004)

Danmarks Biavlerforening indlæg om Den Brune Bi på Læsø

Rolf Theuerkauf, Danmarks Biavlerforening

"Der foreligger en omfattende dokumentation, som viser, at der er en levedygtig og bevaringsværdig bestand af brune bier på Læsø. I 1992 underskrev Danmark Rio-konventionen, og har således forpligtet sig til at bevare de oprindelige arter og racer."

Læs artikel

Tv indslag: 11/9-2004 - 12/9-2004

(19. oktober 2004)


Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening

Ekstraordinær generalforsamling 2004
Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling

Søndag den 7. november 2004 kl. 14.00

på formandens adresse: Tunnelvej 10, 5800 Nyborg

Dagsorden

  • Status
  • Vedtægts revision
  • Historisk dyrskue
  • Kontingentforhøjelse
  • Eventuelt
(17. oktober 2004)

GRUs holdning til situationen omkring
Den Brune Bi på Læsø, og om initiativer.

GRUs formand Anders Klöcker

"Det er værd at notere sig, at processen iværksat i forlængelse af den tiltrådte protokol involverer alle berørte parter i sagen, det vil sige såvel de de landsdækkende foreninger, som de to lokale foreninger."

Læs indlæg

(13. oktober 2004)


Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening

Mystisk bifred

Fødevareministeriet
"Alle parter inden for landets biavl er enige om, at de brune bier skal bevares, samt at der skal være såvel brune som gule bier på Læsø"

Københavns Universitets Biologiske Institut
Der bør sættes en stopper for planerne om at inddele Læsø i en "gul" og en "brun" parringszone. En undersøgelse har vist, at de fredede brune bier trues af de ulovlige gule bier.

Læs indlæg

(10. september 2004)

Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening
Fotograf Carl Johan Junge, Læsø. Danmarks Biavlerforening

Konference om kulturlandskab, natur og lokaludvikling

Konference tirsdag d. 9. november kl. 10 - 16 på Præstekilde Hotel, Klintevej 11, 4780 Stege, Møn

Det danske landskab er et kulturlandskab skabt gennem generationer af bønders arbejde. Gennem deres virke har vi også udviklet nogle af landets fineste naturtyper, f.ks. engene, hederne, overdrevene, ådalene.

Invitation

(2. september 2004)



Nordisk kulturlandskapsforbund

STORT, ALSIDIGT ØKO-MARKED I MIDDELFART

Økologisk marked lørdag d. 21. august fra kl. 10 - 15

GDH deltager med en stand på markedet for første gang. Markedet er endnu større og mere alsidigt end de to foregående års markeder.
Arrangør er igen Lokalkomitéen for Middelfart/Nr. Aaby under Danmarks Naturfredningsforening og finder sted på pladsen foran Middelfart Rådhus.

(20. august 2004)



Danmarks Naturfredningsforening

Det årlige broholmerskue på Broholm

Broholmerskue lørdag d. 21. august fra kl. 8:00

Skuet bliver afholdt på Broholm som er en af landets ældste herregårde idyllisk beliggende på Østfyn.

Arrangør er Broholmerselskabet

(18. august 2004)


Broholmer

En avlersammenslutning for udrydningstruede svineracer
har set dagens lys
Pressemeddelelse


Foreningen har som hovedformål, at bevare diversiteten i de to gamle danske svineracer: Sortbroget Dansk Landracesvin og Dansk Landracesvin anno 1970. Dyrenes skal bevares in situ hos avlerne og uden indkrydsning af moderne produktionsracer. Dette fordrer, at man laver detaljerede avlsplaner, hvorfor der er nedsat et avlsudvalg for hver af racerne.

(9. august 2004)



Med hovedet under armen!
GDHs kommentar til Politikens artikel, "Beskyttelse af milliardeksport gør livet surt for hobbyavlere"

Jeg har stor respekt og forståelse for, at landbrugets milliard-eksport til udlandet kræver særlige hensyn, men når man kriminaliserer lille Peter, fordi han ude på byggelegepladsen for at gøre indtryk på Lise i hytten ved siden af forærer hende 2 dværghøns uden at være registreret som sælger i ministeriets kartoteker, må det være indlysende for alle - når der bortses fra en lille håndfuld hardcore bureaukrater i de indforståede snirkler - at her er man gået ALT for vidt.

Læs indlæg

Om samme emne:
Pressemeddelse fra Center for Biodiversitet

(1. august 2004)



"Det smukke, man ikke kan gøre efter, det sværter man"
Svar på Bent Olsens kronik d. 7. Juli i Fyens Stiftstidende

Overskriften kommer fra et gammelt dansk ordsprog. Nu har ordsprog den herlige egenskab, at de på en både nem og overskuelig måde præcist formulerer, hvor hunden ligger begravet.

Tidligere på året blev der afholdt et møde på Oregård med deltagelse af avlere, foreningsfolk samt repræsentanter fra erhvervslivet. På et tidspunkt spurgte en repræsentant fra sidstnævnte ud i rummet: Hvorfor er der nogle, der har så meget imod Oregård ?

Svaret kom klart og præcist fra en af de tilstedeværende. Misundelse, lød den klare udmelding.

Læs kronikken

(21. juli 2004)



Referat fra GDH generalforsamlingen 2004
Velkomst ved formanden. Indkaldelsen lovligt indvarslet via hjemmesiden. Medlemmerne orienteret i form af annoncering i tidsskriftet Gamle Danske Husdyrracer.

1) Valg af dirigent: Bestyrelsen v. formanden foreslog Rolf Dorset, som valgtes.
2) Valg af stemmetællere: Tove Jensen og Lilli Jensen
3) Konstatering af tilstedeværende berettigede stemmer: 14 personer.
4) Formandens beretning (uddrag):

Under overskriften "Den største glæde i tilværelsen er genkendelsens glæde" indledte formanden Knud Theil Nielsen til beretning til generalforsamlingen i GDH, der blev afholdt torsdag d. 17. juni på Oregaard.

(2. juli 2004)


Formand Knud Theil Nielsen

Generalforsamling i Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter

Generalforsamlingen finder sted

Torsdag den 17. juni 2004 kl. 19.00

Oregaard
Oregaardvej 23, 5400 Bogense

Alle medlemmer er naturligvis velkomne.
Af hensyn til kaffe/tebrygning og brødindkøb
vil anmeldelse om deltagelse på telefon
22 95 04 65 være velkommen.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Bemærk RDM-arrangementet samme dag kl. 14.30

(2. juni 2003)

Årsmøde og generalforsamling i "Avls- og Bevarings-foreningen for RDM 1930" samt i "Avls- og Bevarings-foreningen for SJM"
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter

Generalforsamlingen finder sted

Torsdag den 17. juni 2004 kl. 14.30

Oregaard
Oregaardvej 23, 5400 Bogense

Tilmelding af medlemmer og interesserede:
Susanne Kristensen

98 23 02 59

(2. juni 2003)

Ø-kvæget reddet i sidste øjeblik!
Hvor andre bruger deres opsparing i huset til at forsøde tilværelsen i form af "velfærdsknaster" på huset, udlandsrejser, bilkøb m.v., valgte Lilli Jensen & Esben Thielsen, at deres indignation over statens manglende støtte til dyrene på Oregård skulle ha' et aktivt indhold. I deres øjne er Ø-kvæget at betragte som danefæ - der som bekendt ikke må forlade landet - og slet ikke for at blive slagtet. En dødssynd, der for alt i verden måtte undgås.

Læs artikel

(1. maj 2004)


Lilli Jensen - Ø-kvægets redningsdame

Trods international kritik fortsætter
Genressourceudvalget rekonstruktionspolitikken
Pressemeddelelse
"I betragtning af, at fødevareministeren tog Forskningsstyrelsens og den internationale evaluering,"IEC"s, alvorlige kritik fra maj 2002, så meget til efterretning, at hun afskedigede det gamle "GRU", står det som noget af en gåde, at det nye "GRU" nu åbenbart agter at køre det gamle "GRU"s stærkt kritiserede avlsstrategi med rekonstruktioner via fortrængningskrydsning videre. En praksis som ifølge førende udenlandske forskere truer racernes genetiske integritet!"

(30. april 2004)


jysk kvæg
Theodor Phillipsen

DVD om dyrene på Oregaard
Filmen præsentere først og fremmest de smukke gamle husdyrracer på overdrevsgården Oregaard men indeholder også debatindlæg.

For selv om det er den private "Danmarks Husdyrpark", Oregaard, der i et bredere perspektiv startede bevaringssagen i Danmark er der efter en snes års indsats ikke fundet nogen hensigtsmæssig løsning på opretholdelsen og driften af denne landets største génbank for gamle landracer.

Den ansvarlige minister kan nu glæde sig over at dyrene nu er "bevaret" digitalt.

Prisen er kr. 160,-
indbtales på giro 440-9868
mærket Oregaard DVD

(6. april 2004)


Minister svigtede atter og nu vil pressen se blod!
Det lykkedes desværre ikke Oregaard at købe besætningen af det fuldstændig uerstattelige Agersøkvæg samt eksemplarer af andre ældre danske truede kvægracer tilbage fra slagtebænken inden tidsfristen udløb 1. april.

Et sidste håb er, at kreaturhandleren i den gode sags tjeneste har indvilliget i at udsætte slagtningen til efter påske. Derved gives en ekstra mulighed for at undgå katastrofen for bevaringssagen.

Læs artikel

(1. april 2004)

Kreaturbilen med Ø-kvæget og eksemplarer af andre danske kvægracer på den triste vej bort fra deres opbevaringssted, Oregaard.
Kreaturbilen med Ø-kvæget og eksemplarer af andre danske kvægracer på den triste vej bort fra deres opbevaringssted, Oregaard.

Skal husdyr, som burde være fredede,
gå på slagteri d. 1. april?
Det er desværre ikke aprilsnar! Dødsdommen kan kun omstødes, hvis nye sponsorer træder til i sidste øjeblik.

Fødevareministeren er orienteret om den katastrofale situation, som i første omgang vil betyde en nærmest totaludslettelse af Ø-kvæget samt en stærk decimering af Rød Dansk Malkeraces ældste del samt en betydelig svækkelse af "Sortbroget Jysk Malkekvæg".

Ministeren har på trods af en anmodning om hjælp valgt ikke at reagere.

Læs artikel

(21. marts 2004)

Godt man ikke er en ko!

Ø-kvægets historie (Agersø-kvæget)
Arne G. Pedersen og Stig Benzon har været på Agersø for at høre den tidligere ejer, Lars Peter Nielsen, berette historien bag det ø-kvæg, som førende internationale forskere betegner som noget af Nordens mest oprindelige og bevaringsværdige kvæg.

Læs artikel om Økvæget

Læs artikel om Lars Peter

(20. marts 2004)

Lars Peter Nielsen Lars Peter Nielsen

MAGTENS ARROGANCE!
"Det lykkedes det administrative element at forhale udbetalingen af midlerne i op imod et år og samtidig blev det indstillende udvalg besat med bl.a. personer, der såvel på skrift som i tale havde givet udtryk for deres negative opfattelse af Oregård.

I normal forvaltningsmæssig praksis ville de være at betragte som inhabile, men i denne særlige verden gør deres synspunkter dem til selvskrevne deltagere i udvælgelsesarbejdet."

Læs artikel af Knud Theil

Uddrag af GRU referat 15. feb. 2000

(9. marts 2004)

Nytår 2004 på Oregaard Nytårsmorgen 2004 på Oregaard

De sjældne dyr på vej til slagtebænken
"Ingen skal bagefter kunne beskylde os for ikke at have underrettet den ansvarlige Minister og landets øverste personer, om den katastrofe, der er ved at indtræffe på husdyrbevaringsområdet.

Derfor har vi løbende informeret Dem og tidligere landbrugs/fødevareministre om de mulige alvorlige konsekvenser af ministeriets politik på området. Derfor også denne meddelse om, at Oregaards besætning af udryddelsestruede gamle danske husdyrrracer nu synes på vej til slagteri."

Læs brevet fra Stig Benzon

(2. marts 2004)

Dyr på Oregaard

Desperat situation på Oregaard
"Oregård må - selv efter mange års hård træning i at klare sig for næsten ingenting - se i øjnene, at de lever på lånt tid.

Og uden at påkalde mig profetiske evner kan jeg desværre ude i horisonten se den næste katastrofe af lignende art nærme sig.

Slutresultatet vil herefter være, at landets 3 største private besætninger af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer er forsvundet indenfor en kort årrække."

Læs opråbet fra Knud Theil

(7. februar 2004)

Oregaard

Formand for GDH Knud Theil - Lederen i GDH tidsskriftet
"Bevaringssagen har siden sin start engang i 70'erne været præget af privat entusiasme - og et offentligt system, der hurtigt blev mere mod- end medspiller, fordi de private avlere ikke ville underlægge sig et system, der ville ha' fået katastrofale følger for bevaringssagen, dersom de officielle retningslinier var blevet fulgt."

Knud Theil

Læs lederen

(14. januar 2004)


Knud Theil Nielsen

Svar på åbent brev fra Fødevareminister Mariann Fischer Boel
"Fødevareministeriets har lagt vægt på, at kandidaterne så vidt muligt skulle være aktive avlere og have den bredest mulige opbakning blandt aktive avlere af gamle danske husdyrracer."

Mariann Fischer Boel

Læs svaret

(30. december 2003)


Mariann Fischer Boel

Åbent brev til Fødevareminister Mariann Fischer Boel
fra GDH´s formand Knud Theil Nielsen
   

»Den "ministerielle side" i det nyudnævnte Genressourceudvalg er i den grad præget af de synspunkter, som evalueringsrapporten lagde afstand til, og på avlersiden har man i sidste øjeblik udnævnt en repræsentant for kvægsektionen, der er mere kendt for at skabe afstand end sammenhold i bevaringsarbejdet.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracer har i de senere år gjort sig særlige anstrengelser for at skabe en fælles platform, hvor alle avlere kan være i stue sammen på trods af de forskelle i opfattelser, der måtte være.«

Læs brevet

(8. december 2003)

Vellykket dyrevelfærdskonference på Christiansborg, bragte også forståelse for gamle husdyrracer
Alt, hvad den gamle Landstingssal på Christiansborg kunne rumme - ca. 250 personer - var kommet fra nær og fjern, da Dansk Folkepartis Folketingsgruppe lørdag d. 29. november havde indkaldt til offentlig dyrevelfærdskonference. Læs artikel

(2. december 2003)

Gorm Benzon t.v. og Niels Kristen Stokholm t.h. fik en god snak om gamle husdyrracer med Chr. H. Hansen, Dansk Folkeparti

Danmark fører FAO bag lyset i forbindelse med bevaringen af gamle husdyrracer
Pressemeddelelse fra Center for Biodiversitet
"I Fødevareministeriets kommissorium for udarbejdelsen af den danske "landerapport", fastsætter ministeriet da også en høring "for en bred kreds af interesserede parter" før en endelige og godkendt landerapport for Danmark sendes til FAO.

Det ekspertudvalg, der med basis på Forskningscenter Foulum, har udarbejdet den danske "landerapport", har imidlertid fundet demokratiet for besværligt, og har sendt rapporten til FAO uden at den har været i høring hos de involverede organisationer og private aktører."

Heine Refsing
Center for Bio-diversitet

(28. november 2003)

Center for Bio-diversitet

Svar fra Fødevareminister Mariann Fischer Boel på §20 spørgsmål
§20 spørgsmål fra Enhedslistens Keld Albrechtsen

Spørgsmål nr. S 526:

»Er ministeren enig i, at grundlaget for Genressourceudvalgets arbejde skal være at bevare generne i de gamle husdyrracer, således at genmaterialet er til rådighed for kommende generationer, hvilket er i overensstemmelse med FAO og Rio's biodiversitetskonvention, som Danmark har underskrevet?«

Svar:

Det fremgår at genressourceudvalgets vedtægter, at udvalget har som formål at medvirke til bevarelse af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske arv og det karakteristiske kulturlandskab.

Jeg er således enig i betragtningen om, at grundlaget for genressourceudvalgets arbejde skal være at bevare generne i de gamle husdyrracer, således at genmaterialet er til rådighed for kommende generationer.

Læs svarene

(19. november 2003)

Forbindelslinjer til de første fund af Jysk Kvæg
Mange er interesserede i mere information om det jyske kvæg, herunder forbindelseslinjer mellem det jyske kvæg, som indgik i bevaringsarbejdet først i 1980´erne og de nulevende dyr. Derfor har vi fundet nogle fotos frem fra arkivet og har på baggrund af interne optegnelser opstillet en stamtavle på en af Oregaards køer, nr. 81335-0070, som iøvrigt er moder til en tyr fra 2001, en kvie fra 2002 samt yderligere en kvie fra 2003.

Læs artiklen

(16. november 2003)


Gråbroget jysk tyr "Valdemar"

§20 spørgsmål til Fødevareminister Mariann Fischer Boel
6 stk. §20 spørgsmål fra Enhedslistens Keld Albrechtsen

Feks.:

»Hvorfor findes »Strategi for bevaring af husdyrgenetiske ressourcer« stadig på Fødevareministeriets hjemmeside?«

Læs spørgsmålene

(6. november 2003)

Er kloning eller nedfrysning løsningen på bevarelse af små populationer af dyr?
Biolog og direktør i Givskud ZOO Richard Østerballe:

"Det er genetisk diversitet som er det kritiske ikke bare det at bevare et dyr og et individ - men man skal have en hel population."

" - man kan ikke bare tage nogle få individer fra og tro at den hellige grav er velforvaret"

Hør interviewet fra DR1 Harddisken

(29. oktober 2003)

Spørgsmål & svar fra

Viden Oms ekspertforum
I Viden Om den 14/10-2003, kl.18:40 omhandlede udsendelsen Designede husdyr

Bagefter var det muligt at stille spørgsmål frem til 22. oktober 2003, der var relateret til udsendelsen.

Spørgsmålene blev besvaret af bestyrelsemedlem for GRU Professor Lars Gjøl Christensen fra Institut for Husdyravl og Husdyrsundhed (KVL).

Bestyrelsemedlem for GRU svineavler Birgit Bak har her stillet spørgsmål vedrørende det relevante i bevarelse af diversiteterne i vores husdyr udelukkende i form af cryokonservering. (nedfrysning)

Læs spørgsmål og svar

(25. oktober 2003)

Stort debatmøde på Oregård
25 deltagere deltog, desværre ikke repræsentanter fra Folketingets Fødevareudvalg, ej heller den nyudnævnte formand for Genressourceudvalget.

Mødet havde som formål at belyse fremtidsudsigterne for bevaringsarbejdet i Danmark på baggrund af diverse rapporter på området, Bygholmmødet 23. juni, nedsættelsen af det nye Genressourceudvalg (GRU) og den økonomisk pressede situation som de store avlere, specielt Danmarks Husdyrpak, Oregård, er i, og som vil føre til projektets snarlige ophør med mindre det snarest tilføres økonomisk støtte.

Referat fra mødet

(20. oktober 2003)

Oregaard

Medlemmerne til det nye Genresourceudvalget
11 af 12 medlemmer er udvalgt

Kun kvægavlerrepræsentanten er endnu ikke udvalgt

De fire andre avlerrepræsentanter er:

For svin: Birgit Bak
For får og geder: Ingrid Dam
For heste: Kresten Møller
For fjerkræ og andre dyr(kaniner, bier,hunde): Niels Rasmussen

Medlemmerne i Genressourceudvalget

Vedr. indstilling af kvægavlerrepræsentant

(16. oktober 2003)

Ny avls- og bevaringsforening for "Sortbroget Jysk Malkekvæg"
Som opfølgning på avlermødet på Bygholm ved Horsens, Sct. Hans 2003, hvor fødevareminister Mariann Fischer Boel opfordrede avlerne til at organisere sig inden for de forskellige racer, blev der på Oregard d. 12.8.2003 stiftet en ny avlsforening for "Sortbroget Jysk Malkekvæg".


Stifterne

Referat

Vedtægterne

(16. oktober 2003)

Jysk kvæg


Indstilling af avlerrep. til genressourceudvalget

I forlængelse af Bygholm mødet 23. juni 2003, hvor vi deltog, tillader vi os hermed at anbefale følgende avlerrep..

Det kan umiddelbart forekomme ejendommeligt at vi, som en historisk forening, påtager os at anbefale avlerrepræsentanter for andre dyregrupper. Vores begrundelse er at vi i de sidste 5 år, har fulgt og deltaget i dramaet om den nationale forvaltning af vore genressourcer. Ganske få har markant skilt sig ud med meninger og holdninger som kan medvirke til at udrede det kaos som har hersket alt for længe.

Indstillede avlere
Oplysninger om avler Lars Køhler

(20. september 2003)

Lars Køhler Indstillet avler
Lars Køhler

Pressemeddelelse om rødt kvæg
Pressemeddelelse

Fra "Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930""

"Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Malkekvæg model 1930"", der blev stiftet i Ryslinge d. 5. juli d.å., hilser initiativet med, at der nu også stiftes en bevaringsforening for racen - "model 1970", velkommen.

Opdelingen i to tidsafgrænsede populationer mellem RDM 1930 af landracetype og RDM 1970 af den højtforædlede produktionstype, er hensigtsmæssig, fordi man står over for avlergrupper med to forskellige opfattelser og målsætninger.

(20. september 2003)

Formand
Niels Kristen Stokholm

LANDSINDSAMLINGEN 2003
Landsindsamling fra den 10 september - 10 oktober

Støt foreningen "Gamle Danske Husdyrracers" landsindsamling til fordel for vort redningsarbejde.

Læs vores opfordring til støtte.

(7. september 2003)

Indstillede avlerrepræsentanter til Genresourceudvalget
21 instillede kandidater til 5 pladser

21 instillede kandidater
Til det ca. 11 mand store genresourceudvalg er der af foreninger og sammenslutninger indstillet ialt 21 mænd og kvinder til de 5 avlerrepræsentant pladser.
Fødevareministeren/ministeriet vil herefter udpege 5 repræsentanter.

Indstillede kandidater

Oplysning om avler kvalifikationer

(25. august 2003)

Det årlige broholmerskue på Broholm
Broholmskue 23. august

125 brolmere til skuet
Skuet bliver afholdt på Broholm hvor N.F.B. Sehested i midten af 1800-tallet reddede racen fra at uddø.
Der findes 500-600 broholmere i hele verden hvoraf næsten alle lever i Danmark.
Anne Lütken fra Broholm Slot har lånt den navnkundige 150 årige "Tyrk" af Zoologisk Museum i København.
"Tyrk" var kong Frederik VII´s yndlingshund som blev udstoppet efter sin død.

Arrangør: Broholmerselskabet

(16. august 2003)

Broholm

Knud Theil ny formand i GDH
Ekstraordinær generalforsamling den 6. august

Valg til bestyrelse
Da Rolf Dorset som nævnt ønskede at trække sig fra formandsposten, blev Knud Theil Nielsen foreslået som ny formand. Han valgtes med akklamation. Som næstformand blev Jørgen Nielsen foreslået, og han valgtes ligeledes med akklamation. Rolf Dorset blev på grundlag af sit store arbejde i foreningen udnævnt som æresmedlem og forsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

Eventuelt
1. Avlerrepræsentanter i GRU Brev til fødevareministeriet
2. Oprettelse af sektion for avlere.
3. Situationen på Oregård
4. samarbejde med Folkecentret for Vedvarende Energi
5. Rolf Dorset blev udnævnt til æresmedlem

Læs referat

(12. august 2003)

Knud Theil Nielsen
Blå bog

Heine Refsing forslag til GRU ændringer
Brev til Fødevareministeren

Heine Refsing fra Center for Bio-diversitet forslår i et brev til Fødevareminister Mariann Fischer Boel ændringer af antallet og sammensætningen af græsrodsrepræsentation i et nyt genresourceudvalg beskrevet i 2 punkter:

1) En repræsentant for hver art

2) En repræsentant for avlerkulturen

Læs brevet

(10. august 2003)

Vildmanden
Potræt artikel i Weekendavisen
af Poul Pilgaard Johnsen

"Stig Benzon er personifikationen af idealistens evige kamp mod Systemet. Han er stridbar, men dygtig."

"Vi frygter virkelig, det ryger inden længe, og jeg ved godt, at vi har sagt det før, men denne gang er det virkelig alvor."

"De private fonde sponsorer og fonde, der har hjulpet os, siger éntydigt, at de vil se staten gå ind og tage et ansvar Nu."

(10. juli 2003)

Stig Benzon
Foto Niels Aage Skovbo

Avls- og Bevaringsforening for Jysk Malkekvæg, SJM
Dannelse af forening for Jydsk Kvæg

Orientering om "Avls- og Bevaringsforening for Jysk Malkekvæg, SJM".

Tilkendegivelse om Jydsk Kvæg i et fremtidigt genressourceudvalg og avlsarbejde i en ny raceforening.

Kontaktpersoner

Referat

(10. juli 2003)

Christian Westergaard

Avls- og Bevaringsforeningen "Rødt Dansk Kvæg" "Model 1930"
Blev stiftet hos Anders Sørensen d. 5. juli 2003 på dagen for RDM´s 125 jubilæum.
Niels Kristian Stokholm blev udnævnt til formand

Avls- og Bevaringsforeningen vil i løbet af august oprette en hjemmeside og her informere om dens aktiviteter.

Billeder fra stiftelsen

(10. juli 2003)

Anders Sørensen og Aksel Pedersen

Ekstraordinær generalforsamling 2003
Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling

Onsdag den 6. august 2003 kl. 19.00

på formandens adresse:

Vandmøllevej 27
Davinde, 5220 Odense SØ

(10. juli 2003)

Referat fra GDH generalforsamlingen 2003
Formandens beretning, afstedkom kun enkelte kommentarer, som alle handlede om det ulykkelige i, at der til trods for det gode formøde på Bygholm 23/7 på ny er blusset strid og modsætningsforhold op blandt avlerne.
Det blev understreget, at foreningen skal arbejde intenst på at skabe samling.

Under kassererens beretning, redegjorde René Lehmann for baggrunden for det gode regnskab, som han betegnede som det bedste i foreningens historie.

Også regnskabet for Landsindsamlingen er ganske godt, specielt foderværtsordningen, har givet et godt resultat.

Bestyrelsesvalg og eventuelt udskydes til en ekstraordinær generalforsamling.

(9. juli 2003)

Referat og beslutningsreferat fra Bygholm mødet
Beslutningsreferat og notits fra fødevareministerens møde med avlere og avlerforeninger på Bygholm den 23. juni 2003

Referat af Mona Jordan

Deltagerliste.

(4. juli 2003)

Knabstrupperavler
Lars Køhler

Kvægarrangement i Ryslinge d. 5. juli aflyst!
Det er oplyst GDH, at på grund af indtrufne omstændigheder, har den gruppe af avlere af rødt kvæg, som havde indbudt avlere og interesserede til festligholdelse af 125 året for navngivningen af "Rødt Dansk Kvæg", lørdag d. 5. juli i Ryslinge, med bl.a. underholdning, rundvisning og foredrag", med beklagelse måttet aflyse dette åbne arrangement.

Derimod vil stiftelsen af den nye avls- og bevaringsforening "Rødt Dansk Kvæg - model 1930" blive gennemført som planlagt, dog under private former.

(3. juli 2003)

Økologisk Landsforening får svar fra Fødevareministeren på høringssvar
Økologisk Landsforening: (bilag 1105)
"Strategirapporten anbefaler ex situ bevaring, i form af cryokonservering som primære indsats. Dette må vi på det skarpeste tage afstand fra. Da cryokonservering og herunder især kloning ikke vil fremme diversiteten."

"Anvendelsen af embryoner og kloning er i øvrigt imod de økologiske regler og den økologiske tankegang og de økologiske avlere vil dermed blive udelukket for en del af avlsarbejdet."

Fødevareministeren: (bilag 1187)
"Der skal for fremtiden både arbejdes med levende bevaring, og cryokonservering vil være en ekstra sikkerhed for, at generne ikke går tabt."

Økologisk Landsforening:
"Ansvaret for materialet og dets anvendelse bør placeres i et genressource-udvalg, der er bredt sammensat af aktive avlere valgt af deres egne organisationer/bagland"

Fødevareministeren:
"Endvidere skal der nedsættes et nyt genressourceudvalg, hvor der bliver tale om en bredere sammensætning af avlerinteresser, således at vi på denne måde dels kan drage nytte af den viden og ekspertise, der findes blandt private avlere, og dels skabe adgang for øget avlerindflydelse i genbevaringssammenhæng."

(29. juni 2003)

Positivt møde med Fødevareministeren
Pressemeddelelse
"Vort hovedindtryk er, at ministeriet virkelig bestræber sig på at imødekomme avlernes ønske om at få reel medindflydelse på bevaringsarbejdets mål og midler. Dette finder sit klareste udtryk i ministeriets forslag til sammensætningen af det nye Genressourceudvalg (GRU), hvor der bliver fem pladser til repræsentanter fra avlerforeninger, og vel at mærke indstillet af dem selv, og altså ikke som førhen af de store landbrugsorganisationer."

(26. juni 2003)

Formand for Gamle Danske Husdyrracer
Rolf Dorset

IEC rapport, strategi udvalgets rapport og høringssvar
Nedenstående dokumenter er relevant bagrundsmateriale for Bygholm mødet

Oplæg
Fra Fødevareminister Mariann Fischer Boel til Bygholm mødet

Rapport fra Den Internationale Evalueringskomité (IEC )
I maj 2000 anmodede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) Statens Jordbrugs - og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF) om at gennemføre en international evaluering af den danske indsats for bevaring af de genetiske ressourcer hos danske husdyr.

Rapport fra Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer
Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer blev midlertidig nedsat af Fødevareministeren i juni 2002, og udvalget har haft til opgave at udarbejde en samlet strategi for bevaringsarbejdet for husdyrgenetiske ressourcer omfattende såvel historiske som moderne racer samt give forslag til organisation.

Høringssvar
Den 4. februar 2003 blev Strategiudvalgets rapport udsendt til høring (J.nr.: 2002-4214-0006) i en bred kreds af interessenter. Efter endt høring skal der træffes beslutning om det fremtidige bevaringsarbejde. Det er i den forbindelse Bygholm mødet skal ses.

(21. juni 2003)

Fødevareminister
Mariann Fischer Boel

Fotograf: Camilla Hey

Center for Bio-diversitets kommentar til Bygholm mødet
"Alle de racer danskene har avlet gennem generationer udgør sammen med de avlertraditioner, der knytter sig til dem, en levende kulturarv af smukke og historiske dyreracer. En kulturarv som idag er truet af at forsvinde for evigt på grund af samfundsudviklingen. Netop den konsekvens den globale udvikling som Riokonventionen har til formål at forhindre over hele kloden."

Heine Refsing
Center for Bio-diversitet

kommentar til Bygholm mødet
kommentar til Bygholm mødet og ministeren

(21. juni 2003)

Center for Bio-diversitet

GDH´s hjemmeside nu med Gæstebog
For at få respons på foreningens arbejde har vi oprettet en gæstebog hvor vi gerne høre jeres mening om bevarelses arbejdet, foreninges tidskrift, hjemmesiden - ja alle kommentarer der gør at vi kan blive bedre til at udføre foreningens arbejde.

Læs andres indlæg i GDH´s Gæstebog!
Skriv i gæstebogen i GDH´s Gæstebog!
Dreambook

se også Kontakt

(19. juni 2003)

Avlere formøde i Horsens d. 23 juni kl. 10.00
Tidligere bestyrelsesmedlem i "Danske Husdyr", Birgit Bak, mener ikke, at der er afsat tid nok til avlerdebat ved mødet d. 23 juni i Horsens.

Hun finder, at det er vigtigt, at avlerne, hvor de end er organiserede, samles om så mange punkter som muligt. Derfor indkalder hun avlere til formøde samme dag kl. 10.00

Tilmelding til formøde og mere info:

Birgit Bak
86 91 15 14

Susanne Kristensen
98 23 02 59

(18. juni 2003)

Initiativtager Birgit Bak

Generalforsamling i Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter

Generalforsamlingen finder sted

Lørdag den 5. juli 2003 kl. 11.00

hos

Formand Rolf Dorset
Vandmøllevej 27, 5220 Odense SØ
Tlf. 65 97 31 77

Alle medlemmer er naturligvis velkomne.
Af hensyn til kaffe/tebrygning og brødindkøb
vil anmeldelse om deltagelse på telefon
98 23 02 59 være velkommen.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Bemærk RDM-arrangementet samme dag kl. 13.30

(17. juni 2003)

Formand Rolf Dorset

"Rødt Dansk Kvæg" Arrangement
For interesserede, samt stiftere af ny specialforening for racen.

Lørdag d. 5 juli. kl. 13.30 på Fyn,
i Ryslinge, hvor Smedien lå.

Der vil være mulighed for køb af øl/vand, kaffe/te, brød og kage.
Af hensyn til borddækning og vareindkøb til dagen,
ønskes der tilmelding til:

Susanne Kristensen tlf. 98 23 02 59.

Dette gælder også kørselsanvisning, ønsker om samkørsel
eller afhentning ved togstationen.

Mød op med et højt og godt humør!

Bemærk, at GDH tidligere på dagen holder generalforsamling på Fyn, så man kan slå to fluer med ét smæk!

Program for dagen

(15. juni 2003)

Smed Aksel Pedersen, Ryslinge vil underholde ved arrangementet

Mariann Fischer Boel inviterer avlere og avlerforeninger til møde
Mødet sker som en opfølgning på Strategiudvalgets rapport og vil omhandle hvordan fremtidens bevaringsarbejde kan foregå.

Mødet vil foregå:

d. 23 juni 2003 kl. 12.00, Danmarks JordbrugsForsknings Forskningscenter Bygholm, Horsens

Invitation

Oplæg

(11. juni 2003)

Forskningscenter Bygholm

Dyremalerier på hjemmesiden
For bedre at kunne vurdere de gamle racers oprindelige udseende lægger vi nu dyremalerier fra perioden før 1930 på hjemmesiden.

Se dyremalerier under fanen "Dyrene".

(26. april 2003)

Kommentar fra landets største RDM-avler Niels Kr. Stokholm
"I udvalgets korte, kritiske beskrivelse af "levende bevaring" hedder det afslutningsvis: "Det er vigtigt at bemærke, at selvom en levende population måtte gå til grunde, vil den til enhver tid kunne gendannes ved hjælp af det crykonserverende materiale."

Ud fra udvalgets "egen ekspertise" og den "vejledning udvalget har indhentet fra en lang række professorer og forskere i ind og udland" er det forståeligt at udvalget er kommet til den ovennævnte priotering.

Et udvalg med denne holdning har en minimal interesse i og forståelse for at stimulere in situ bevaring"

Hele ordlyden af Niels Kr. Stokholms kommentar.

(20. marts 2003)


Niels Kr. Stokholm

Kommentar fra Dir. Jan Moussing
Formand for IEC (Den Internationale Evalueringskomité) Jan Mousing, Danmark, direktør, Lattec I/S sammenligner IEC´s rapport med rapporten "Strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer"

"Med sit forslag synes DFFE at ville flytte bevaring af de gamle husdyrracer væk fra samfundet og NGOérne og over til statsligt kontrollerede og finansierede bedrifter, samt udnytte den moderne genteknologi helt til bunds.

Det er er nok en strategi, men næppe en klog strategi."

Side 1* Side 2 * Side 3 * Side 4

(17. marts 2003)

Høringssvar fra Oregaard
Høringssvar & billag til høringssvar
"Strategiudvalget"s og vore opfattelser adskiller sig på helt fundamentale områder: Hvor udvalget stort set ikke kan se de gamle racers berettigelse som levende populationer, andet end hvor det drejer sig om lidt til museumspynt, mener derimod vi, at der i de gamle racer ligger et betydeligt potentiale, som der er store anvendelsesmuligheder og behov for her og nu.

Stig og Gorm Benzon.

Tillæg til høringsvar. (15. marts 2003)


Gorm og Stig Benzon

Høringssvar fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
Høringssvar
GDH´s formand Rolf Dorset har på foreningens vegne sendt et høringssvar til Direktoratet for FødevareErhverv vedrørende "Rapport fra Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer", februar 2002.

Rolf Dorset argumenterer for at Strategiudvalget på afgørende punkter har fraveget de anbefalinger som Rio-konventionen om biodiversitet og den internationale evalueringsrapport indeholder, således at konklusioner i Strategiudvalgets rapport er i strikt modsætning til disse anbefalinger.

(12. marts 2003)

GDH-hjemmeside

STATEN EKSPROPRIERER DE GAMLE HUSDYRRACER
Pressemeddelelse
Indholdet af den 29 sider lange, tætskrevne rapport, som det såkaldte "Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer", der er nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv, kan opsummeres ganske kort:

Staten eksproprierer hovedbestanden af de gamle husdyrracer, som er bevaret i privat regi, hvorefter der i praksis lukkes for statslige tilskud til de private avlere.

(5. februar 2003)

Det er den biologiske mangfoldighed, og ikke den menneskelige enfoldighed, der skal bevares!
Stig Benzon, Oregaard kommer i denne artikel ind på hvordan den skæve naturudvikling i Danmark kan afhjælpes med bla. de gamle husdyrracer, dette skal ske i et samarbejde mellem private og staten.
(7. januar 2003)

Økvæg: I 1885 malede Theodor Philipsen dette billede af Økvæg på Saltholm "Bissevejr" kaldte han det, selvom ungkreaturerne stå ganske stille og nyder solskinnet i det flade vand. ( Bruun Rasmussens Auktioner )

Gamle husdyrracer i naturplejen
Forslag til udbygning af "Wilhjelm-udvalget" ide´ om afgræsning af fredede arealer. Foreslaget er at supplere private avleres dyretilskud med en aflønning for udførte naturplejeopgaver for Miljøministeriet, så kunne det være med til at styrke de gamle racers overlevelsesmuligheder betydeligt, så Danmark bedre kan leve op til Biodiversitetskonventionens intentioner. Samtidig ville offentligheden i højere grad end nu, kunne glædes ved at betragte dyrene i forbindelse med besøg på udvalgte fredede områder.
(19. december 2002)

Nordisk Genbank - Husdyrs konference på Foulum 4. og 5. dec. 2002
Desværre var konference udelukkende baseret på produktionsracer og det var også sigende at det fremgik at Danmark i modsætning til de andre nordiske medlemslande af EU, Sverige og Finland, ikke havde implementeret EU-tilskudsordingen for gamle husdyrracer EU reg. 1258/99, overraskende for NGH´s repræsentant men ikke for de danske græsrødder.

Konference referat & NGH hjemmeside
(16. december 2002)

Status fra Oregaard - Efter branden.
Flere har spurgt til situationen på Oregaard efter brand påsættelsen bla. her på hjemmesiden, derfor har vi bedt Gorm Benzon om han kunne skrive en status rapport der redegjorde for hvordan familien Benzon mener det ser ud for Oregaard.
(26. november 2002)


Birthe og Gorm Benzon

Søbogaard Posten med gamle husdyrracer som tema
Det sidste nummer af Søbogaardposten er for feinsmeckere af de gamle husdyrracer og fyldt med spændende historie om mennesker der gennem deres virke har bevaret de gamle racer. Det siger noget om persongalleriet at de to kendte danskere Søren Rislund og Troels Trier, må betragtes som nærmest lidt gennemsnitlige i sammenligning med de andre mennesker der er omtalt i avisen, Søbogaard må dog kritiseres for at man helt umotiveret har valgt indsætte en billede af en splitter nøgen pige i et ellers propert skrift.
Andre udsnit af spændende artikler fra Søbogaardposten som fås i butikker der forhandler Søbogaards produkter:
"Agersøkvæget" "Et los i røven" "Bedækning" "Papgris" "Redningsaktion" "Kulturarv"
(24. november 2002)

Resultatet af mini big balle indsamlingen
Ved branden på Oregaard brændte ca. 1000 mini big baller med en værdi på over kr. 100.000 som var dyrenes foder for vinteren og mange private har hjulpet uopfordret med halm og andet foder og andre igen på foranledning af Radio Fyns ugelange indsamling over radioen. Det samlede resultat svarer til ca. 100 mini big baller og penge donationer på over kr. 12.000. Denne hjælp har gjort det muligt for familien Benzon at komme over den første meget kritiske fase lige efter branden og vi vil her fra foreningens side takke de mange mennesker der har valgt at støtte med bevarelsen af dyrene.
(22. november 2002)

Der er naboer og så er der "Nabogruppen"
Under lokaldebat i Fyens Stiftstidende d. 31. oktober fremkom et usmageligt indlæg med overskriften "Røgslør over dyrevelfærden" som var et angreb på Oregaard, skrevet af Bent Olsen som anføre sig selv som talsmand for en såkaldt "Nabogruppe"

Dette indlæg fandt Oregaards rigtige naboer var så groft at otte af dem anført af Alf O. Andreasen skrev en svarskrivelse d. 10. november med titlen "Ubehagelige indlæg om Oregaard" som tilbagedriver de usandheder "Nabogruppen" påstod var virkeligheden på Oregaard - men døm selv.
(14. november 2002)

Oregaard video
Det er nu muligt at købe den flot udførte 25 min. lange Oregaard video, der med Gorm Benzon som fortæller gennemgår bagrunden for bevaringsarbejdet med de gamle husdyrracer

Filmen præsenterer først og fremmest de smukke gamle husdyrracer på overdrevsgården Oregaard, og der bringes interviews med den tidligere museumsdirektør på Sønderborg Slot, dr. phil Thorkild Kjærgaard og dr. phil Jürgen Güntherschulze, Tierpark Warder.

Medlemspris: kr. 150
Ikke medlemmer: kr. 200

Bestilling af video
(5. oktober 2002)

Indsamling af mini big baller til Oregaard
Radio Fyn (96,8 Mhz) arrangere radio indsamling af mini big baller i denne uge imellem kl. 16 - 18. 1100 mini big baller vil Radio Fyn prøve at indsamle selv om det bliver svært.

(29. oktober 2002)

De brune bier på Læsø truet
Pressemeddelse fra Danmarks Biavlerforening

(23. oktober 2002)

Ildpåsættelse på Oregaards halmlager
Natten til søndag d. 20 oktober har ukendte gerningsmænd sat ild til Oregaard 2 store halmlagere, halm for langt over 100.000 kr. er gået op i røg, det de 400-500 dyr skulle have levet for i vinteren 2002/2003 er væk.

Alt tyder på, at branden er påsat. Et motiv kendes ikke - en sindsyg person som glædes ved at se ild, eller en person der vil skade bevaringsarbejdet?
For bevaringsprojektet for de gamle danske husdyrracer er branden i nat katastrofalt, da der ikke har været råd til at forsikre dette foderlager.
Bevaringsprojektet er i forvejen presset til bristepunktet efter mange års kamp med det statslige genressourceudvalg, nu under opløsning, og den deraf følgende mangel på støtte fra det officielle Danmark.
Hvis ikke der således sker: "mirakler" i form af hjælp og støtte til projektet indenfor for få dage, er løbet for landets største bevaringscenter og flere gamle danske racer kørt.

Foreningen vil af alt kraft prøve at indsamle penge til et nyt foderlager, støttepenge kan indbetales på giro 000-1074

Fra foreningen er der sendt en appel til folketingets partier

(20. oktober 2002)

GDH tildelt Merkurs Pionerpris 2002
Begrundelsen for tildelingen er at: "Foreningen Gamle Danske Husdyrracer for initiativ og udholdenhed i bestræbelserne på at bevare vore danske husdyrracer i alle varianter og for udbredelsen hertil.

Foreningen har gennem 17år støttet det praktiske, frivillige arbejde, som er udført af en række enkeltpersoner indenfor dansk landbrug og bondekultur trods store økonomiske vanskeligheder og modgang

I anerkendelse af betydningen og værdien af dette arbejde - også for fremtidens kultur - tildeles foreningen Merkurs Pionerpris 2002

Med prisen følger kr. 10.000
(10. oktober 2002)

Til alle hønsevenner!
Informationen om Newcastle Disease har været meget ensidig og styret af landbruget!
Få råd om hobbyhøns og fakta om Newcastle Disease på www.alco.dk/biodiverse

(27. august 2002)

Forbrugerbevægelsen Grønne Familier støtter Gamle Danske Husdyrracer med 5.000 kr
Samtidig opfordrer Grønne Familier deres medlemmer til -aktivt- at bakke op om bestræbelserne på at bevare de gamle danske husdyrracer. Staten støtter ikke nok og landbruget lukker øjnene.

(10. oktober 2002)

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordres til hurtig støtte
Enhedslistens Keld Albrechtsen appellere om hurtig økonomisk hjælp til to store avlere (Oregaard og Kortegaard) af gamle danske husdyr, som Albrechtsen mener er mest truet af fallit

(9. marts 2002)

Statens Genressourceudvalg har skadet det danske bevaringsarbejde af gamle husdyr.
Efter at en international ekspertgruppe har kulegravet statens hidtidige indsats for at bevare de gamle husdyrracer er konklusionen, at indædt strid mellem et par af de store avlere og Statens Genressourceudvalg (GRU) har været ødelæggende for bevaringsarbejdet og drevet de store avlere på falitens rand.
GRU har satset på rekonstruktion i stedet for som de store private avlere at bevare de oprindelige dyr.

(9. marts 2002)

Kongelige fondspenge
Kongelige fondspenge til de private avlere. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har doneret 10.000 kr. til Foreningen Gamle Danske Husdyrracer. Pengene er givet som "støtte til arbejdet med at bevare gamle danske husdyrracer". Foreningen har formidlet pengene videre til de mest betrængte avlere.
(12. april 2001)

   

Opdateret d. 7.3.2010