"Kursus i avlsprincipper for |
|
| Af Lilli Jensen | |
|
Hermed en lille glædelig rapport fra genressourceudvalgets avlerseminar på Gl. Estrup i lørdags - "Kursus i avlsprincipper for avl i små populationer ", som Stig Benzon fra bevaringscentret Oregård og jeg, Lilli Jensen, deltog i. Der var tale om et meget kompetent panel af oplægsholdere : Professor Odd Vangen, Norges Landbohøjskole, avleren Ronny Olsson, Sverige samt seniorforsker Peer Berg, forsøgscenter Foulum. Kurset blev afviklet professionelt i en god og positiv atmosfære. Professor Odd Vangen gav eksempler på et vellykket bevaringsarbejde for ældre norske husdyrracer, der var bragt på fode efter i en periode at have været nede i et meget lille antal - helt ekstremt järehönen, som via renavl blev genopbygget til en stor population fra kun én høne og én hane ! Endvidere gav den norske professor udtryk for, at han ikke var i tvivl om, at gamle husdyrracer besad egenskaber som der vil blive brug for, ikke mindst til naturplejen, samt i udviklingen af specialprodukter. Professoren havde en stor praktisk erfaring på området, da han havde arbejdet med såvel mangeårige forædlingsforsøg som tilbageavlsforsøg med svin. Ronny Olsson fra Sverige har været én af pionererne i det svenske bevaringsarbejde, specielt for fjerkræ. Om end ikke akademiker, så en slags elev af den førende husdyrbevaringsekspert i Norden, dr. Håkon Hallander. Hovedbudskabet fra Sverige var, at kernen i bevaringsarbejdet absolut skulle foregå som renavl på grundlag af det mest autentiske materiale. Endvidere var det vigtigt, at genbanksmaterialet ikke indgik i en forædlingsproces, men så vidt muligt blev holdt status qvo. For at dette skulle kunne lykkes, blev der indgået kontrakter med interesserede avlere etc. For de af de tilstedeværende danske avlere, som går ind for renavl i bevaringsarbejdet, var disse udmeldinger fra udlandet kendt stof. Det overraskende moment var, at det var det danske GRU, der hidtil har været modstander af renavlsmodellen, der var arrangør af kurset. Det allermest glædelige var, at også en førende dansk forsker på det genetiske område, seniorforsker Peer Berg, for forsamlingen kunne berette, at det f.eks. ved brug af et af ham udarbejdet avlsprogram - komputerprogrammet "EVA" - var muligt at opformere og redde de nationale danske racer udelukkende på baggrund af renavl uden spædning af fremmede racer. Altså en avlsmetode til beskyttelse af racernes genetiske integritet. Han fremhævede også, at avlsproblematikken for gamle racer og de moderne verdensracer som Holstein Friesian i mange måder er ens. Indavlsstigningen for de to kategorier ligger nemlig på samme niveau. De moderne milliontallige racer indavles fordi der bruges meget få handyr for at presse ydelsen til det yderste. De gamle racer fordi de pt. er nede i antal individer - ( det positive i den forbindelse er, at vi fra flere andre eksperter har hørt, at de gamle uforædlede racer bedre klarer dette forhold - hvad der jo også viser sig i praksis ). En positiv ændring for de gamle racer vil kræve opbyggelse til passende populationsstørrelser, samt ikke mindst anvendelse af et stærkt øget antal handyr ! Altså endelig en bekræftelse fra dansk landbrugs forskningscenter på de forhold, som foreningen Gamle Danske Husdyrracer og familien Benzon i årevis har gjort opmærksom på. Når man tager i betragtning, at Peer Berg er forskningsleder på Foulum for afdelingen for husdyravl og genetik, samt leder for populationsgenetik med genetisk diversitet som speciale, kan det dårligt tænkes, at medarbejdere under ham, der er medlemmer af GRU, efter sådanne utvetydige udmeldinger, fremover vil kunne fortsætte den såkaldte rekonstruktionsstrategi - opformering på bl.a. basis af fremmede racer. Derfor kan dette kursus vise sig at blive ikke mindre end skelsættende for det danske bevaringsarbejde. Man må ihvertfald håbe, det er slut med at fejlrådgive politikere, ministre og andre beslutningstagere ved at give indtryk af, at racerne vil gå til grunde i indavl, hvis man følger vores forenings renavlslinie. Imidlertid er spørgsmålet, om denne tilsyneladende kursændring sker for sent ? Ihvertfald er landets største bevaringscenter Oregård, efter årtiers kamp for at få ordnede forhold og få baseret det officielle bevaringsarbejde på det mest autentiske materiale (founderbesætninger), nu for alvor ved at bryde sammen p.g.a. manglende økonomisk støtte. Konklusionen er altså, at det materiale, som et fremtidigt lødigt bevaringsarbejde bør bygge på, i højeste grad er i fare for at gå til grunde! Efter kurset var vi en lille delegation, der gik hen for at se på de dyr de har. Som de fleste af Jer ved, er det Jysk Kvæg af rekonstruktionstypen. Der er meget stor forskel på dem og de dyr som f.eks. Oregård har - selv jeg, der i denne forbindelse er amatør, kunne tydeligt se forskel ; dyrene var større og bredere og med betydelig større muskelmasse. |