Åbent brev til
Bestyrelsen |
|
| Af Birgit Bak | |
|
Halve sandheder og disse´s skadelige virkninger for bevaringsarbejdet. Efter stor møje og besvær er det nu endelig lykkedes mig, at få læst artiklen af Redaktør Stig Benzon i Gamle Danske Husdyrracers foreningsblad, som lige er udkommet. Det er med stor undren, at jeg læser denne artikel, idet jeg ikke mener, man kan beskrive virkeligheden uden at forholde sig til ALLE facts. Derfor føler jeg mig nødsaget til at kommentere indlægget. SB skriver: "Det lykkedes dog ikke i første omgang, at skabe een avlersammenslutning for alle." Det må dog i siges, at være en sandhed med modifikationer. Det som Avlersammenslutningen bygger på, er nøjagtig den samme formålsparagraf, som SB har være med til at godkende, i forbindelse med indsendelse af høringssvar til Strategirapporten, da Avlersammenslutningen blev dannet som bevægelse. I denne formålsparagraf er bla. indbygget, at dyrene skal opdeles i linier, således at der er mulighed for at Oregaard linien kommer til at fungere selvstændigt. Det var de øvrige medlemmer på det stiftende møde i august i år helt indforstået med. Dette betyder, at der er mulighed for at køre to eller flere lukkede populationer i den samme forening. At SB vælger at kalde sin linie for 1930 eller Haudruppere, savner jeg så en historisk underbygning til forsvar af. Iflg. SB har han sine grise, (de han mener, er Haudruppere) fra bla. Per Frimann. Herudover har han hentet grise et par andre steder; dyr hvori, der iflg. ham selv, godt kunne være materiale fra Thusholt Hansen på Klippinge. SB har selv fortalt, at for at genskabe de legendariske titter (matter eller patter) måtte han købe en hvid landraceso med "udstyret". Denne var halvt sortbroget og halvt hvid landrace! SB har endvidere fortalt, at han for ca. 10 år siden købte noget avlsmateriale tilbage fra en avler, han tidligere havde solgt dyr til, og at der i dette materiale "vist desværre havde sneget sig noget andet ind". Men, lad det nu være, vi har det, vi har at avle med; og bliver nødt til at få det bedste ud af, det materiale, der er tilbage. Grunden til, at jeg mener, man sagtens kan forsvare at holde Oregaard-linien som en selvstændig linie, er fordi jeg finder det yderst interessant, at den har overlevet som en lukket population i så mange år. Derfor vil jeg tro, den måske er ved at være rimelig homozygot. (Hvilket nok også er en af årsagerne til, der efter sigende ind imellem kommer hvidfødte grise). Jeg synes, det beviser, at den sortbrogede, som race, er stærk og værd at bevare. Det jeg så savner, er mere kontrol med dyrene, omkring mærkning og afstamning. Jeg har flere gange opfordret SB til at sortere flokken og få taget søer fra, der er fra før den formodede "forurening". Jeg har faktisk tilbudt ham, at komme ned og hjælpe til med det store arbejde. Men, har aldrig rigtig fået nogen tilbagemelding. Jeg ved godt, at man i f.eks. Spanien har store flokke af "gamle" grise til at gå, og at disse ved naturmetoden holder stammen ved lige. Men, jeg synes, vi som husdyrbevarere har en forpligtigelse til, at bevare dyrene i de oprindelige miljøer, således som RIO-konventionen foreskriver. Og ingen kan vel komme og påstå, at de sortbrogede grise er fra en tid, hvor man holdt dem i en stor flok, og lod dem selv bestemme. De er fra en tid, hvor man stadig havde halm i staldene og søerne gik på græs om sommeren. Det er også disse miljøer, jeg mener, hvis vi skal have troværdighed omkring projektet, vi skal bevare vores grise i. Det jeg virkelig godt kunne tænke mig, der blev gjort med besætningen på Oregaard, var at den som tidligere nævnt blev "sorteret". Dette bla. fordi, jeg med egne øjne på stedet har set grise med sorte pletter med en lysere ring omkring. Denne type pletter kan både indikere indblanding af Glochester Old Spot og enhver form for hvide grise. Desuden synes jeg, det kunne være utroligt spændende at få nogle tal fra besætningen omkring antal levendefødte pr. kuld; idet kendetegnet for den sortbrogede landrace igennem mere end hundredede år, har været store, sunde, levedygtige kuld. Grunden til jeg finder det sidste interessant, er fordi populationen er lukket; og jeg synes, det er vigtigt at finde ud af, om der er tegn på begyndende indavlsdepression, hvilket jo bla. ses som et fald i fertiliteten. Med hensynt til SB´s angst for hvorvidt man kan deltage i en fælles nordisk landraceorganisation; mener jeg dette er helt og aldeles ubegrundet, hvilket jeg også har informeret SB om. Jeg har igennem de sidste par år jævnligt haft kontakt med Ronny Olsson, der også har hjulpet mig i forbindelse med opstart af Avlersammenslutningen for Sortbroget Dansk Landracesvin og Hvid Dansk Landracesvin anno 1970. RO har netop været oplægsholder på avlskurset på Gammel Estrup i denne weekend, hvor han bla. fortalt om foreningsopbygningen og det svenske Lantraceforum. SB nævner i sit indlæg, beskedent spæklag, høj kodprocent og god tilvækst, som en af indikatorerne for, om dyrene er højt eller lavt forædlede. Og her kan jeg da kun glæde ham med, at alle avlere i den registrede del af de sortbrogede grise ( jeg selv inklusive) "klager" over dette fedt. Så det er åbenbart alt i alt en flok uforædlede landracedyr, vi arbejder med!!!! Jeres blad, har i en tidligere artikel om min person, beskrevet fodringsstrategier for de sortbrogede grise. Og.... lader man dem tage den tid de tager, om at blive store nok, lader man dem nå en slagtet vægt på 85 - 100 kg. kan man delvis "styre" dette fedt. Jeg og alle andre avlere har så sandelig da oplevet at slagte sortbrogede grise på 70 kg. hvor kødstykket i kammen kun var på størrelse med en mørbrad, fordi dyrene er fodret efter moderne fodringsmetoder. Dette er bla. også fordi, at den sortbrogede sætter fedt, før den sætter kød. Naturligvis...det er jo en måde, man som lille pattegris i en uopvarmet stald skal overleve på! Det vi skal, er at fremhæve kødets konsistens og gode smag; nøjagtig som når man markedsfører f.eks. vildsvin. Jeg henvender mig til jeres forenings bestyrelse som helhed, fordi jeg betragter jer, som en stor fortaler for bevaringsarbejdet; og fordi I efter egen udtalelse repræsenterer 300 interessenter i bevaringsarbejdet; OG det er i jeres blad artiklen er skrevet. Derfor må der jo også i jeres forening være avlermedlemmer, der går ind for et bredt samarbejde. SB giver i artiklen et uddrag af hans brev til mig. Brevet er dateret og modtaget samme dag som det stiftende møde for Avlersammenslutningen blev afholdt. Han beklager, at der blandt de fremmødte ikke var stemning for at lave tre foreninger med en paraply-organisation ovenover. De af jer, der har grise, har modtaget et referat fra mødet; og I ved udemærket godt, hvor svært det er at få avlerne op af stolene til et væld af generalforsamlinger. Hvis SB ikke selv var i stand til at komme, forstår jeg ikke, at han ikke har sørget for, at andre med den samme mening som han, mødte op. Hvis man skal have tre foreninger, fordrer det, at der er aktive avlere, der har tid til at gå ind i dette foreningsarbejde. Efterfølgende har jeg haft kontakt med SB og foreslået ham, at han skulle deltage i bestyrelsesarbejde og avlsudvalg. Alternativt foreslog jeg ham, at finde avlere til dette arbejdet. Samme melding har jeg givet til Knud Theil. Ingen af disse henvendelser er åbenbart blevet taget seriøst. HER MANGLER JEG DEN GENSIDIGE RESPEKT IMELLEM AVLERNE! Ja, jeg føler SB angriber mig på min troværdighed; og det vil jeg ikke lade gå upåagtet hen. Jeg ynder, at spille med åbne kort, hvilket bla. betyder en åben dialog. Når man beskriver et handlingsforløb i en artikel i et blad som udgår til en bred skare af interessenter, synes jeg derfor også, man har en forpligtigelse til, at skrive hele sandheden og informere de involverede parter om artiklens eksistens. At redaktør, tekstforfatter og interessent i den forbindelse er en og samme person, kan jeg da godt have mine betænkeligheder med, hvis personen ikke samtidig formår at give en objektiv beskrivelse af begivhedernes gang. Mine afsluttende bemærkninger er, at jeg hverken kan eller vil forhindre en opstart af en Oregaard svineforening; men jeg vil tillade mig at komme med en opfordring til SB og andre, om i stedet, at stille op i et FÆLLESSKAB med andre avlere af sortbroget dansk landracesvin. Kom og vær med, lad os snakke om, hvordan vi sikrer bestanden af sortbrogede grise på Oregaard og den samlede bestand af grise. Lad os snakke om alle de andre ting, som bedst lader sig gøre, når man er mange til at trække læsset. Med venlig hilsen Birgit Bak Refshøjgaard I/S Skanderborgvej 202, Norring DK-8382 Hinnerup tlf 40 85 18 22 - 86 91 15 14 www.refshoejgaard.dk |