Ø-kvæget reddet i sidste øjeblik! |
|
| Af Knud Theil Nielsen | |
 "Tak fordi Du reddede os" synes denne knælende Ø-ko at sige til Lilli.
|
|
Som tidligere omtalt her på hjemmesiden havde familien Benzon af økonomiske årsager set sig nødsaget til at frasælge den unikke samling af Ø-kvæg - også kaldet Agersø-kvæget efter den ø ved Vestsjælland, hvor den sidste besætning fandtes.
|
|
|
|
|
Indtil i starten af 1990'erne, hvor kvæget blev en del af Oregårds besætning af truede gamle danske husdyrracer, indgik besætningen aktivt i landbrugsdriften på en af øens gårde, hvilket primært skyldtes en ældre gårdejers respekt for de dyr, som han havde arbejdet med i et langt liv - og som af kendere er blevet betegnet som noget af Nordens mest oprindelige og bevaringsværdige kvæg.
|
|
|
|
|
Dette nærmest mirakuløse bevaringsarbejde var tæt på at ende som "ugens tilbud" i supermarkedets dybfryser efter påskeferien, der var sat som sidste frist for tilbagekøb
fra den kreaturhandler, der havde overtaget dyrene.
|
|
|
|
|
I et nærmest panisk kapløb med tiden blev flere muligheder for økonomisk støtte undersøgt, herunder fødevareministeren, der udviste en ligegyldighed, der er i dyb modstrid med den anbefaling, som Den Internationale Evaluering afgav i sin beretning for et par år siden. Her var budskabet kort og godt: "Populationens status bør verificeres som en hastesag. Yd tilskud og alle andre former for støtte, indtil der foreligger en afklaring af status".
Måske man skulle tilmelde minister med relevante embedsmænd til et læsekursus!
|
|
|
|
|
Men mange gange kommer hjælpen fra en uventet kant.
I omegnen af København - nærmere bestemt Kgs. Lyngby - bor et ægtepar, der ville det anderledes.
Hvor andre bruger deres opsparing i huset til at forsøde tilværelsen i form af "velfærdsknaster" på huset, udlandsrejser, bilkøb m.v., valgte Lilli Jensen & Esben Thielsen, at deres indignation over statens manglende støtte til dyrene på Oregård skulle ha' et aktivt indhold.
|
|
|
|
|
I deres øjne er Ø-kvæget at betragte som danefæ - der som bekendt ikke må forlade landet - og slet ikke for at blive slagtet. En dødssynd, der for alt i verden måtte undgås.
Derfor kan ægteparret - der ikke har nogen landbrugsmæssig fortid at trække på - nu kalde sig kvægejere, efter at de i påsken købte Ø-kvæget tilbage, således at disse nu atter vil være at finde på Oregård, hvor de forhåbentlig går og tygger drøv i lykkelig uvidenhed om den skæbne, de ellers var tiltænkt.
|
|
|
|
|
Fra foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" skal der lyde en dybfølt tak for denne enestående gestus. En tak, der også skal rettes til øvrige sponsorer - store som små - for deres bidrag, der har været med til at holde liv i dyrene i snart 25 år. Uden deres hjælp var et levende stykke danmarks-historie gået til grunde for flere år siden. På foreningens vegne Knud Theil Nielsen formand
|