Dyretilskud og sandheden omkring det statslige dobbeltspil og omsorgssvigt i bevarelsen af gamle husdyrracer

Blandt de særligt hårdt ramte bevaringsavlere er de, der har ønsket at opretholde de gamle malkeracer, som aktive malkeracer. Dette er fagligt set det absolut vigtigste, hvis racerne skal bevare deres oprindelige egenskaber. Her Niels Kristen Stokholm, Thorshøjgaard ved Dronningmølle, med sin dejlige besætning af autentisk Rød Dansk Malkerace (arkivfoto: Stig Benzon).

I et kvart århundrede har foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”, GDH, kæmpet forgæves for ordentlige statslige rammevilkår for bevarelsen af gamle danske husdyrracer. Det er den nedslående konklusion, vi må drage, nu hvor en række af de vigtigste bevaringsprojekter i Danmark er lukningstruede på grund af mange års statsligt omsorgssvigt over for gamle danske husdyrracer og deres ejere. Alt i alt er det produktions-økonomiske grundlag for opretholdelsen af de gamle nationale racer år for år undermineret, og ejerne af nogle af de vigtigste besætninger er bragt til tiggerstaven! Dette til trods for, at den danske stat har tilsluttet sig en række internationale konventioner på området bl.a. ”DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN FOR HUSDYRGENETISKE RESSOURCER og INTERLAKEN-DEKLARATIONEN”, underskrevet af fhv. fødevareminister Eva Kjer Hansen.

GDH skal til almen orientering omkring dette samfundsnyttige initiativ - der bl.a. tæller genbevarende, miljømæssige, fødevaremæssige og kulturhistoriske perspektiver – hermed fremlægge vores dokumentation for Fødevareministeriets enorme dobbeltspil og udsultningsproces. På den internationale scene skal Danmark tydeligvis fremstå som en seriøs og ansvarsfuld nation på bevaringsområdet, men i praksis misrøgter det ansvarlige Fødevareministerium den danske bevaringssag vedr. gamle danske husdyrracer. Avlere af samme ved i dag ikke mere, hvordan de skal skaffe sig midler til dækning af mankoen i driftsregnskaberne med de helt utilstrækkelige dyretilskud, som staten har lagt sig fast på.

Af det følgende fremgår, at staten spiser avlerne af med fuldstændig symbolske støttebeløb, samtidig med at avlere af gamle danske husdyrracer kontraktligt bindes på hænder og føder i mangeårige samarbejdsaftaler i forbindelse med afgivelse af genetisk materiale til rene spotpriser - i forhold til markedet for moderne husdyrracer: Til opbygning af den statslige genbank, som i høj grad er tænkt som genetisk reservedelslager for det store moderne landbrugserhverv i Danmark. I den almennyttige opgave: Bevaringsavlen, udnyttes idealistiske bevaringsavlere i dagens Danmark simpelthen groft af staten. EU´s notificerede dyretilskud er glemt og gemt længst muligt af vejen.

Et overordnet blik over notifikationssagen i EU med udvalgte vigtige uddrag:

EU-KOMMISSIONEN godkender den danske dyretilskudsordning - i skrivelse til daværende udenrigsminister Kristian Jensen, Bruxelles d. 16. 11. 2015 - Fødevareministeriet. Kommissionen henholder sig til en skrivelse af 5. maj 2015 fra ministeriet, hvor det i indledningen klart fremgår, at:

”Formålet med den af de danske myndigheder anmeldte ordning er at bevare gamle danske husdyrracer, som er i fare for at gå tabt for landbruget. Ordningen skal således fremme landbrugsmetoder, som bidrager til at opfylde miljøpolitiske mål i relation til genoprettelse, bevarelse og fremme af den biologiske mangfoldighed.”

De flotte ord er underskrevet af daværende udenrigsminister Kristian Jensen, 2. oktober 2015.

Herefter følger en formålsbeskrivelse med støtteordningen, efter oplæg fra NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugsstyrelsen) under Fødevareministeriet (11):

Beskrivelse af støtteordningen

”Formålet med denne støtteordning er at sikre bevaringen af gamle danske husdyrracer, der er udryddelsestruede, fordi de ikke længere anvendes i produktionslandbrug. Der fokuseres især på disse racers kulturelle og historiske betydning, men der er også en interesse i at bevare dem som produktionsdyr, fordi de rummer kombinationer af arvelige genetiske egenskaber, der er gået tabt i de moderne racer.”

Endvidere (12):

”I bevaringsarbejdet satses der hovedsagelig på at bevare levedygtige populationer af disse racer. Danmark stiler mod - for de 13 gamle danske husdyrracer inden for fem dyrearter (heste, kvæg, får, geder og svin) - at opnå de mindste populationsstørrelser, der er anbefalet i Interlaken-deklarationen, som blev vedtaget inden for rammerne af FAO´s Globale Handlingsplan for Forvaltning af Husdyrgenetiske Ressourcer. Populationer på under 1.000 hundyr og 20 handyr betragtes som enten truede eller udryddelsestruede.”

Og så det helt centrale i sagen, hvor staten i praksis - i forhold til EU notifikationen - unddrager sig betaling til avlerne, i forhold til de dyretilskud, som Fødevareministeriet vel at bemærke selv har argumenteret for nødvendigheden af en godkendelse af! (26):

”Dyretilskuddet ydes som kompensation for de ekstraomkostninger og de indkomsttab, sammenholdt med et normalt husdyrhold, der følger af at holde truede racer. Transaktionsomkostninger dækkes ikke. Beregningerne af støtteberettigede omkostninger og maksimale støttebeløb er foretaget på basis af tal og data indsamlet i 2015 af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Dataene stammer hovedsagelig fra Seges´ beregninger og publikationen Danske Husdyrgenetiske Ressourcer”. Beregningsmetoderne er forskellige for de forskellige racer på grund af forskellige produktionsøkonomiske parametre og disponible statistikker.” [Understregningerne er mine! Undertegnede]

Hvad angår sidstnævnte citat kan der tilføjes, at der med hensyn til de gamle malkekvægracer tilgik Københavns Universitet ikke valide/ikke repræsentative ydelsestal for de aktuelle bevaringsdyr, som avlerne aktuelt lå inde med. EU krævede i sagens natur et fuldt og reelt oplyst grundlag at vurdere ud fra! Havde Københavns Universitet modtaget valide ydelsestal for de gamle kvægracers aktuelle ydelser, så ville det aktuelle tilskud til malkekvæg i EU-notificeringen formodentlig være beregnet til væsentlig højere økonomiske kompensationer til de mælkeproducerende bevaringsavlere, end de blev det!

Der findes tillige et skema (pkt. 32), hvor de forskellige dyreracer er opstillet med de dyretilskud, som i en årrække har været gældende, og de dyretilskud, som Fødevareministeriet angiveligt ønskede at forhøje dem til. Dér er der flere steder en bemærkelsesværdig difference, der illustrerer den håbløse økonomiske situation, bevaringsavlerne har stået i, og stadig står i, fordi ministeriet her tre år efter notifikationen stadig ikke udbetaler de notificerede og nødvendige beløb!

Vi har her valgt at bringe Københavns Universitets tal, og for overskuelighedens skyld har vi tilladt os ud fra resultaterne at udregne differencerne pr. dyr for hver enkelt race. Også selvom beløbene for kvægracerne er udregnet til at være for små. Se tabellen i ”Store økonomiske tab for bevaringsavlere af truede danske husdyrracer”:

 Avlernes tab

http://www.gamle-husdyrracer.dk/nyheder/265-store-okonomiske-tab-for-bevaringsavlere-af-truede-danske-husdyrracer

Fødevareministeriet fremsætter i oplægget til notificeringen i EU (stk. 34) grundene til, at man i Danmark har behov for ekstra store støttebeløb i forhold til en række andre EU lande. Grunde, som er så relevante, at EU fuldstændig har taget dem til efterretning!

”De danske myndigheder har begrundet nødvendigheden af højere støttebeløb med den store indtjeningsforskel, der er mellem at holde moderne produktive racer og truede gamle danske racer. De relativt høje omkostninger inden for dansk landbrug modsvares af højere udbytter og ydelser, og derfor vil driftstabet for de lavere ydende racer være særligt stort. For at virkeliggøre målet med den anmeldte ordning og sikre et tilstrækkeligt stort antal dyr af hver af de truede racer er det derfor nødvendigt at forhøje støttebeløbet for at give incitament til at holde sådanne racer.”

Konklusionen er, at man i Fødevareministeriet er fuldt ud vidende om, hvad der skal til for at opretholde og opformere de udryddelsestruede restbestande af gamle husdyrracer. Dette til trods fortsætter ministeriet med de gamle symbolske dyretilskud. Samtidig forties realiteterne om, at dyretilskuddene er symbolske i forhold til eksperternes udregninger på Københavns Universitet, og i forhold til de dyretilskud, som ministeriet selv har fået notificeret i EU. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man studerer Landbrugsstyrelsens hjemmeside om dyretilskud.

I takt med, at de professionelle landmænd i bevaringsarbejdet forsvinder - på grund af de urimeligt dårlige rammebetingelser - bliver af-professionaliseringen af bevaringsarbejdet mere og mere udpræget, og åbenlys. En betragtelig del af de fødevareministerielle støttekroner går da også til underholdende og socialt orienterede arrangementer, som historiske dyrskuer rundtom på vore museer etc.. Spørgsmålet er dog ret beset, om den slags aktiviteter i stedet fremover bør dækkes på Kulturministeriets konto, så Fødevareministeriet omsider kan koncentrere kræfterne og ressourcerne om den egentlige fagligt orienterede bevaringsopgave: En ny strategi, hvor bevaringsavlerne behandles som vigtige samarbejdspartnere, der ikke klædes af til skindet?

Sluttelig skal vi understrege vigtigheden af bevaringsarbejdet ved at berette om, at Aalborg Universitet er på vej med opsigtsvækkende resultater på baggrund af omfattende gentests. De viser angiveligt, at de små restbestande af gamle danske husdyrracer besidder langt mere genetisk diversitet end de transnationale moderne produktionsracer, der tæller adskillige millioner eksemplarer. De gamle husdyrracer besidder bl.a. en lang række af de vitale egenskaber, der mistes i den moderne landbrugsproduktion med de topydende transnationale racer. Egenskaber hos gamle husdyrracer, der bliver brug for i fremtiden, hvis vi får bevaret dyrene med de nærmere bestemte unikke egenskaber - på en anstændig og professionel måde! Egenskaber, der tillige er relevante i forhold til opfyldelse af fhv. udenrigsminister Kristian Jensens flotte og meget rammende ord i indledningen til den danske notifikationssag i EU om, at ”ordningen skal således fremme landbrugsmetoder, som bidrager til at opfylde miljøpolitiske mål i relation til genoprettelse, bevarelse og fremme af den biologiske mangfoldighed.”

Læs evt. hele eller udvalgte dele af notifikationssagen i EU hér:

Notification Bruxelles.pdf

Endvidere forarbejdet til notifikationssagen – IFRO Udredning - ”Opdateret beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer” ved Jakob Vesterlund Olsen, INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI, Københavns Universitet, hér

https://curis.ku.dk/ws/files/150335678/IFRO_Udredning_2015_44.pdf

På vegne af Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

Hans Nebel, formand

www.gamle-husdyrracer.dk

  

Bevaringsrace     EU-notificerede beløb Udbetalte dyretilskud Avlerens tab
               Kr.          Kr.        Kr.
             
Den Jyske Hest     14.000 1.000 13.000
             
Frederiksborghesten   17.000 2.000 15.000
             
Knabstrupperhesten   11.000 2.000 9.000
             
Hingste af truede racer   3.000 3.000 0
             
Rød Dansk Malkerace anno 1970 3.709 1.725 1.984
             
Sortbroget Dansk Malkerace   5.110 1.725 3.385
             
Dansk Korthorn     4.451 1.725 2.726
             
Jysk Kvæg     4.535 1.725 2.810
             
Agersø Kvæg     4.451 1.725 2.726
             
Avlstyre af truede racer   3.200 3.000 200
             
Sortbroget Landrace Svin   8.624 700 7.924
             
Orne af Sortbroget Landracesvin 4.000 1.500 2.500
             
Dansk Landracesvin anno 1970   9.293 2.000 7293
             
Orne af Landracesvin anno 1970 4.000 3.000 1.000
             
Dansk Landfår     532 260 272
             
Hvidhovedet Marskfår   532 260 272
             
Væddere       726 520 206
             
Dansk Landraceged     589 450 139
             
Bukke       696 696 0

De anførte EU notificerede beløb bygger på de beregninger som Fødevareministerit fik Københavns Universitet ved Jakob Vesterlund Olsen, Sektion for Prouktion, Markeder og Politik, til at foretage. Beregningerne bygger på ydelsestal, som stammer fra DCA Rapporten, "Danske Husdyrgenetiske Ressourcer", AU, 2012 ved Lydia Sørensen og Vivi Hunnicke Nielsen, AU. Ydelsestallene er i adskillige tilfælde ikke aktuelle valide ydelsestal, sådan som EU kræver det! I en række tilfælde, som inden for malkekvægracerne, er ydelserne opgivet for høje i forhold til aktuelle gennemsnitlige ydelser, hvilket har influeret i nedadgående retning ved beregningerne af dyretilskuddet.

Hvor intet andet er anført drejer beløbene sig om hundyr. Avlerens tab er beregnet som differencen mellem det dyretilskud, som Fødevareministeriet sendte til notifikation i 2015, og af EU blev notificeret, samt det beløb, som samme ministerium i realiteten udbetaler ud fra anbefaling af Bevaringsudvalget.

Med hensyn til KBH.´s Universitets beregninger af dyretilskud til Sortbroget Landracesvin er resultatet incl. opdrættet /slagtesvin, hvor Fødevareministeriets dyretilskud i praksis ikke indbefatter slagtesvin.

GDH 16. 1. 2017

Venlig hilsen
Hans Nebel

Til Miljø- og Fødevareministeren

Kære Esben Lunde Larsen!

For nu tre år siden, helt nøjagtigt den 20. januar 2015, samledes en gruppe entusiastiske landmænd og andre interesserede til dannelse af ”Biodiversitetsgårde i Danmark”. Den ene efter den anden af erfarne landbrugere, med deres gårde, der var mødt op, de var optaget og opfyldt af tanken om og muligheden for at gøre netop deres landbrug til hjemsted for et fremtidslandbrug - med plads til en landbrugsdrift med sædskifte, sådan som vore forfædre og formødre havde udviklet det i århundredet forud for os, og dermed gjort landbruget i Danmark til et af de ypperste i verden i nær kontakt med naturen og mest muligt på naturens egne betingelser. Visionen var igen at kunne etablere en landbrugsdrift i samarbejde med naturen og al dens forskelligartede liv, der i sig selv gav livsbetingelserne for udfoldelse af dyrehold og planteavl i samspil med, og ved hjælp af, mangfoldigheden af insekter overalt, fugle i luften, vilde dyr på markerne og et mylder af bakterier og andet godt i agerjorden, i engene, moser og kær, vandhuller og vandløb i et samlet hele, som det nu måtte forekomme og være til gavn: naturen med hele dens biodiversitet som et mål i sig selv for mennesker og alt levende – i det mindste de steder i Danmark, som de forsamlede bønder og andet godtfolk gennem egen indsats og bidrag med deres gårde og jorder og arbejde ville sikre fremtiden med i Danmark: Et holistisk hele af agro-biodiversitet i dets mangfoldighed.

Medvirkende til dannelse af Biodiversitetsgårde i Danmark var vedtagelsen i Folketinget i 2014 af bl.a. støtte til:

Biodiversitetsgårde: 2,5 mio. kr. årligt i 2015-2018 i Finansloven 2015. I motiveringen hedder det bl.a.:

”Biodiversitetsgårde

Formålet med biodiversitetsgårde (også kaldet arkegårde) er at bevare de plante- og dyregenetiske ressourcer i in-situ miljøer, hvor der tilstræbes selvforsyning med foder og næringsstoffer. Samtidig skal biodiversitetsgårdene understøtte naturens vilde dyr, flora og fauna optimalt på den enkelte bedrift.

Ved at understøtte etablering af biodiversitetsgårde er det målet at bidrage til at etablere en større bestand af avlsdyr indenfor de bevaringsværdige husdyrracer og [gamle] plantesorter. Samtidig er det målet at bidrage til at opbygge landbrug, hvor landmanden går til sin bedrift med et helhedssyn og med et ønske om at optimere det positive samspil med naturen”.

Med valget og regeringsskiftet i juni 2015 blev der med ét sat en stopper for fremsynet og de gode viljers kreativitet og engagement: I sin korte tid i stolen som landbrugets minister satte Eva Kjær Hansen med en kuglepen en streg over Folketingets vedtagelse på området: pengene kunne nu og blev brugt til noget andet. Med det var der tillige sat en ny dagsorden: Hvad skulle den nye regering med biodiversitet og bevaringsværdige husdyrracer og gamle plantesorter – eller bevaringsavlere, der i årtier havde opsamlet dyr af oprindelige gamle husdyrracer og gamle plantesorter for at bevare dem som unikke danske husdyrracer for fremtiden?

Dagsordenen fornægter sig ikke - selv ikke efter en velovervejet udskiftning af ministeren. Negligeringen af biodiversitetsgårdene i Finanslov 2015 fortsætter under den nye minister på området: bevaring af oprindelige gamle husdyrracer og gamle plantesorter. Embedsværket bruger nu tid og kræfter på at fortælle, at Danmark støtter bevaringsavlen, som man har forpligtet sig til jf. internationale konventioner. Hvad de ikke fortæller om, det er misligholdelsen af adækvat støtte, specielt til professionelle avlere med besætninger af eksempelvis malkekvæg af den gamle nationale: røde danske malkeko. På trods af intentionerne i ministeriets egne udsagn om, at avlere af bevaringsdyr skal kompenseres for driftstab: Konkret driftstab ved kvægavl med de gamle kvægracer i forhold moderne malkebesætninger skal kompenseres i forhold til dokumenterede driftsunderskud.

En sag for sig er ministeriets brug af falske/ikke repræsentative ydelsestal for de aktuelle bevaringsdyr - avlerne har stående i deres stalde og gående på deres marker – anvendt overfor EU i forbindelse med godkendelse af dyretilskud: Vildledende ydelsestal i forhold til kendte testede måltal for nutidige gamle kvægracer.

Følgen af den nuværende regerings dagsorden giver sig selv. Besætning efter besætning af de gamle husdyrracer, specielt af den gamle `nationale danske røde ko`, de forsvinder. Der er et antal avlere, der klarer at have en ko eller to, vel som hobbydyr, men dyrene som er opsamlede og avlet med i større besætninger - gennem de seneste 25-30 år – de forsvinder. Hvem skal dække drifts-mankoen, år efter år? Det ville være en ærlig sag for regeringen at sige ligeud: Vi vil ikke reelt støtte bevaring af gamle danske husdyrracer, men at give det udseende af, at den danske stat reelt støtter, bare fordi den giver penge til et par dyrskuer hver sommer, nogle foldere på glittet papir og et Grønt Museum med eksemplarer af gamle danske husdyrracer og symbolske beløb i dyretilskud – det er ikke en regering værdig! Det er at stikke befolkningen blår i øjnene og til ubodelig skade for vore unikke bevarede gamle danske husdyrracer som den nationale arv, de er overleveret os fra tidligere generationer af danske bønder, der møjsommeligt opdrættede dem og ovedrog os dem til fremtidig arv og eje.

Hobbyavlere affinder sig øjensynlig med tingenes tilstand. Indenfor professionel avl med gamle danske husdyrracer må man i dag se på, at den ene besætning efter den anden af de unikke dyr, de forsvinder, alt for mange for altid.

Det, der er brug for, det er, at staten betaler prisen for bevaring af vores fælles `levende arv` gennem adækvat støtte til bl.a. professionel avl - med krav til godt landmandsskab med sikring af dyrevelfærd og bæredygtig bevaringsavl, nu og fremover, så vi i Danmark kan leve op FN/FAO`s målsætning for populationer, der avlsmæssigt har en chance for at overleve.

Hvad skal vi med bevaringsavlen i Danmark: Køre den i sænk, eller give den en chance? Ikke mere skalkeskjul fra det offentliges side! Stå i det mindste ved, hvad det er I gør! Kan I ikke selv få øje på det, så må I hjælpes til det – for vores unikke og umistelige gamle danske husdyrracers skyld og bevaringen af dem.

Venlig hilsen Hans Nebel

Vedhæftet - kopi af dokument sendt til Bevaringsudvalget med dokumentation af de symbolske dyretilskud, som staten yder – sammenholdt med den beregnede driftsudbytte i bevaringsavl i forhold til driftsudbytter i moderne landbrug – udregnet af Købehavns Universitet. Her sat op som EU-notifikationer og DK-vedtagne dyretilskud, hvilket ikke udtrykker Københavns Universitets beregninger af avlerunderskud i bevaringsavlen. Differencen er her som regel større.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracer - Avlsforening for kvægracerne: Rød Dansk Malkerace 2970, RDM 1970, Sortbroget Jysk Malkekvæg, SJM, Ø-kvæget og Dansk Korthorn Malkerace

Formand Hans Nebel, Flordalsvej 25, 4520 Svinninge - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 45-59271416

formand for Foreningen Gamle Danske Husdyrracer - avlsforening for Rød Dansk Malkerace 1970, Sortbroget Jysk Malkekvæg, Ø-kvæget og Dansk Malkekorthorn www.gamle-husdyrracer.dk

Dansk repræsentant i Europæisk avlerforening for gamle husdyrracer og gamle plantesorter:

SAVE Foundation SAVE Foundation www.save-foundation.net

Nytårshilsen 2018

Året 2017 blev året, hvor – på den hårde måde – bevaringsavlen i Danmark blev afsløret som hul og falsk i sin pænhed fra statens side med dyrskue tilskud, glittede pamfletter og museumsdyr på statens ”Det Grønne Museum”, mens kærneområdet: tilskud til avlere - der i det daglige tager vare på vores unikke bevaringsdyr, dag for dag, år ud og år ind – de lever med underskud på tusinder af kroner pr. ko pr. år, indtil de går konkurs og besætning efter besætning ophører med at eksistere: Enten bliver de nu slagtet, eller de spredes her og der, for til sidst at forsvinde, erfaringsmæssigt.

Dyrene har af nutidige bevaringsavlere været opsamlet fra vore forfædre og formødre, der gennem generationer opdrættede dem til de særlige kvægracer, som de nu er, og hvor de på verdensplan kun findes som den eneste race af sin slags - som vores nationale røde danske ko, RDM 1970, og flere særlige danske kvægracer sammen med den. Af samme grund er de på FN`s liste over truede dyreracer, som FN - med Danmarks og stort set alle FN-landes tilslutning - har forpligtet sig på, at de skal bevares med offentlig støtte – en verdensarv, vi skal bevare for dens egenarts skyld og for vore efterkommeres og for biodiversitetens skyld.

Virkeligheden meldte sig således i 2017 med, at besætning efter besætning bukkede under, og flere står formodentlig for tur - efter konkurs eller bare udmarvning af avlere med underskud i driftsregnskabet i hundred tusinder kroner-størrelsen, pga. useriøs statslig støtte. Besætninger, der mister deres bonde eller værested, bliver enten slagtet på stedet eller spredt her og der, for til sidst at forsvinde, erfaringsmæssigt – som nævnt ovenfor; 30 års bevaringsarbejde med vor levende arv forsvinder på den måde og de unikke gener, de er bærere af, forsvinder med dem for altid.

Man behøver ikke være landbrugsøkonom for at kunne regne sig frem til, at det minimale tilskud Danmark bidrager med i direkte støtte til bevaringsavlen, at det betyder underskud i millionklassen for vore avlere. Hvis ikke vores fælles kasse skulle påtage sig opgaven: at sikre vores fælles arv, hvem skulle så sikre vores gamle kvægracer fremover i bæredygtige kvægbesætninger på omk. en 100 dyr, avlsmæssigt forsvarligt?

I de statslige institutioner under Fødevare- og Miljøministerens ansvarsområde, som bevaring af gamle danske husdyrracer hører under, er der tavshed om sagen. Skulle nogen ville rejse spørgsmålet i en offentlig forsamling, som statens institutioner har indkaldt til, så lukker statens repræsentanter helt enkelt munden på de formastelige. Efterfølgende bidrager embedsværket med skriftlig redegørelse for, hvad, der rent ud sagt, skal dække over: brud på de lukkede mundes politik, måske strategi, for området. Med i billedet hører Landbrugsstyrelsens falske eller forkerte angivelse af ydelsestal – meddelt EU i forbindelse med godkendelse af rammer for tilskud til konkret bevaringsavl med bl.a. vore gamle kvægracer i Danmark.

De anvendte ydelsestal har intet med de bevaringsdyr, som vore avlere har stående i staldene eller gående på markerne, at gøre – de er hentet fra en elitebesætning en gang i fortiden – oplyser Aarhus Universitet.

Enevældens tid er trods alt forbi. Det burde en ”lukket mund”-politik også være, selv dér hvor nogen forfalder til det, eller bliver presset til det. Hvad ved jeg? Der er om på noget tidspunkt brug for, at Gamle Danske Husdyrracer satser på og gør sig til garant for en åben og ærlig snak om seriøs bevaring af vore gamle danske husdyrracer. Det skal ikke kun være for nok så dedikerede ildsjæles skyld, men for sagen og opgavens skyld!                                                                                                                                              Webmaster

 Hvad, de færreste ved, er, at Gorm Benzon udover at være forfatter til over 50 bøger om kulturhistoriske emner, såsom herregårde, kirke, arkitektur og spøgelser, og ikke mindst antikviteter rent faktisk også er forfatter ud i gastronomien, idet han i fællesskab med hustruen Birthe udgav mesterværket ”Frikadelle-sløjd og køkkenskriveri”, 1959. Så sproglig fornyer er han også, eftersom udtrykket er blevet hængende om en ganske bestemt slags kogekunst.

 I sin tid kæmpede Gorm Benzon og andre imod Hedeselskabet, da man gik i gang med at rette en smuk og kringlet Skjern Å ud til en lineær funktion. Inden sygdom fik passiviseret et ellers aktivt menneske, kæmpede han atter sammen med ligesindede for at bevare en dansk kulturarv, der går levende rundt på markerne omkring Oregård – ofte i konflikt med en statslig indsats på området, der er mangelfuld og bærer præg af magtfuldkommenhed.

 Efter 30 års avlsarbejde med indsamling og redning af gamle danske husdyrracer kan det hele nu meget vel være tabt pga. manglende offentlig støtte, på trods af den danske stats tilslutning og underskrift af internationale konventioner om redning og sikring af bl.a. gamle unikke husdyrracer.

 Bevaringscentret Oregaard, som Gorm Benzon sammen med sønnen, Stig Benzon, og barnebarnet, Jens Benzon, har været nerven i igennem årene, det kan nu stå overfor lukning og i værste fald nedslagtning af over 1000 unikke dyr af oprindelige gamle danske husdyrracer, som der ikke findes magen til i verden. Bevaringscentret med dets mange exceptionelle dyr har over en årrække været holdt oppe af en mæcen, der år efter år har sponsoreret millioner af kr. til sikring af dyrene og deres bevaring. Efter mæcenens frafald kan det være en saga blot med langt størstedelen af dyr af gamle danske husdyrracer pga. manglende værdige og brugbare løsninger fra nye mæcener eller adækvat statsstøtte til erstatning af tidligere sponsors mangeårige uegennyttige støtte.

Gorm Benzon var en mand, der indædt kæmpede for sin sag – heldigvis! for ellers havde han og den øvrige familie givet op for lang tid siden – og en unik levende dansk kulturskat var i stedet endt som ugens tilbud i supermarkedets køledisk.

Visioner for fremtiden kan formuleres på mange måder. Gorm Benzons humoristiske tilgang til tingene ses bedst i hans ”politiske” mærkesag, der blev formuleret således: Gør verdens bedste land værd at leve i – skab oaser af liv mellem motorvejene!

 Æret være Gorm Benzons minde!

 Yderligere information kan fås ved henvendelse til Stig Benzon:

 E-mail  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 28251223

 14. okt. 2017

 Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

 Formand Hans Nebel

 E-mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.       Tlf. 59271416

 

 

Forskerne er Dr. Günter Postler, EUNA e.V. og Karola Stier, GEH e.V, Gesellschaft zur Erhaltung alter und gefährdeter Haustierrassen.  

Deres egen formulering af projekt besøget er som følger:

 “Darum würde es uns gut passen, in der Woche vom 19.-23. Juni zusammen zu Euch nach Oregaard und Thorshojgaard zu kommen. Wir würden uns die Rinder gerne in Ruhe ansehen, von den Tieren die Abstammungen aufnehmen und Exterieur Beurteilungen machen. Gerne auch in Ruhe die anderen Dinge besprechen, wie zu den Tieren in Polen und dem Baltikum”.

  I programmet indgik tillige en dags ophold og studier på Knuthenlund.

 Projektet og besøget skal ses i lyset af et flerårigt samarbejde mellem den tyske avlsforening: Fördervereins des Angler Rindes alter Zuchtrichtung, Angler a.Z. og Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, GDH. Med i billedet hører endvidere Hof Luna-initiativets årlige møde i februar måned, som repræsentanter for GDH over en årrække har deltaget i med udbytte - vedrørende vidensdeling og udveksling af avlsmæssige erfaringer.

 Nedenstående rapport fra forskerne om deres arbejde og opfattelse af avlen med RDM 1970. 

Samarbejdet de to foreninger imellem omfatter endvidere GDH`s opsporing af genmateriale fra såvel RDM 1970 som Angler Kvæget i Polen og de baltiske lande.

Forskernes beretning:

 "Tyske forskere, Dr. Günter Postler og Karola Stier, sammen med gårdejer Jens Benzon på Rendebjerggård, Fyn

 

Lieber Hans,

 Lieben dank nochmals, dass wir Euch besuchen durften und auf einer Besuchrunde mit Euch die Roten Dänischen Milchrinder ausführlich ansehen. Wir danken Euch für Eure Begleitung und die sehr nette Gastfreundschaft auf den Höfen.

  Wir haben auf den drei Betrieben Benzon, Knuthenlund und Stokholm den Großteil der RDM-Population sehen können, ca. 200 Milchkühe, zusätzlich ca. 40 Tiere mit noch ungeklärtem genetischen Status, die Niels aus Jütland übernommen hatte. Da jetzt auch der Betrieb Benzon in der Umstellung auf Bio ist, sind demnächst alle uns bekannten RDM Bio-Kühe. Das ist sehr gut, weil auch die Angler-Betriebe fast alles Biobetriebe sind und ein Tieraustausch besser möglich.

 Ich war in 2012 mit Wilhelm Bertram und Andrea Hetzler schon auf den Betrieben Benzon und Stokholm. Ich denke, die dänische Population hat sich seitdem gut weiter entwickelt.

 Für das Rote Dänische Milchrind als traditioneller Milchviehrasse ist es sehr wichtig, dass es auch als Milchrind weiter genutzt und gezüchtet wird. Hier ist einer Milchleistungskontrolle wichtig ist für die Auswahl von Bullenmüttern und die Körung von Bullen mit Leistungsinformationen.

 Bedeutsam für uns war darum auch die Begutachtung der Euter des RDM, das neben der Milchleistung für die Nutzung als Milchkuh wichtig ist und aktuell auch in der Zucht der Angler Rinder eine wichtige Rolle spielt. Wir haben noch eine breite Variabilität vorgefunden, aber in verschiedenen Linien waren wirklich gute Euter zu sehen. Auf den Betrieben sollte nun beobachtet werden, welche Kühe und Kuhfamilien sich in den nächsten 1-2 Jahren gut entwickeln für die Selektion der Milchviehherden.

Besonders positiv war darum auf unserer Reise, dass die größte Herde von Benzons nun auch gemolken wird. Hier hat Günter ausführlich die Tiere mit Stig und Niels durchgesprochen, man muss nun aber erstmal beobachten, wie sich die Herde und die Milchleistung in dem neuen Stall und mit der Melktechnik entwickelt und welche Tiere damit zurechtkommen. Die Genetik ist sehr breit, es sind viele Linien vorhanden in dieser großen und wichtigen Herde für die Rasse.

  Ebenso erfreulich ist, dass eine neue und zukunftsfähige Milchviehherde auf Knuthenlund bei Susanne Hovmand dazu gekommen ist. Danke dass du sie uns vorgestellt hast, Hans. Der Hof mit den guten und professionellen Verarbeitungs- und Vermarktungsaktivitäten hat uns sehr beeindruckt.

 Hier sind uns einige Kühe aus der Poul-Jorgensen-Linie besonders aufgefallen mit einer schönen Körperform und sehr guten Eutern. Sie scheinen auch viel Milch zu geben. Diese Linie könnte für die Angler-Population sehr interessant sein, hier sollten wir die Kühe und Leistungen weiter beobachten, ob sich hier vielleicht gute Bullenmütter zeigen in den nächsten Jahren.

 Die Herde von Niels Stokholm hat viele Kühe im schönen, zierlichen Milchtyp, die den Anglern ähnlich sind und viele schöne Euter haben. Das war uns schon auf der Reise in 2012 aufgefallen und war auch jetzt wieder zu sehen.

Die neu übernommene Herde aus Jütland, die momentan bei Niels steht, ist insgesamt nicht so gut durchgezüchtet und trägt vermutlich noch einen unbestimmten Jersey-Genanteil. Hier werden die genetischen Untersuchungen der Uni in Aarhus Aufschluss geben, ob sie überhaupt (evtl. teilweise?) als RDM ins dänische Herdbuch aufgenommen werden können. Da sie nie gemolken wurden und weniger gute Euter haben, sind sie eher weiterhin als Mutterkühe geeignet.

Bei den Bullen ist eine breite Genetik vorhanden, zum Teil gibt es deutsche Bullenlinien (bei Benzon). Zu beobachten ist nun, wie die Leistungen und Euter der Töchter sich entwickeln. Die Gentik und Abstammungen aller Tiere und die Blutlinien werden natürlich sehr genau und professionell von Stig beobachtet und er ist da ein großer Kenner, wie wir alle wissen.

Der internationale Austausch und Eure Reisen sind sicher positiv gewesen, wir sind gespannt, wie sich die Kälber aus Litauen (bei Benzons) entwickeln, auch haben Benzons einige deutsche Genetik in der Herde. Die zugekauften polnischen Kühe auf Knuthenlund sind anscheinend nicht so gut geeignet, aufgrund ihre Charakters (wild) und einem eher anderem Körpertyp (hochbeiniger, weniger Körpertiefe), man kann die verbliebenen Jungkühe evtl. weiter beobachten, wie sie sich entwickeln oder ob sie zu zähmen sind.

Wir hatten unseren Schwerpunkt auf dieser Reise also auf den Milchkühen, Eutern und möglichen Leistungen. Wir wollten sehen, wie wir vielleicht zukünftig Tiere mit Euch austauschen können, um unsere Populationen breiter aufstellen zu können. Wir denken, dass da viel Potential ist für die Zukunft und wir würden gerne mit Euch gemeinsam die Entwicklung der drei Milchherden beobachten und gerne auch einmal gezielt Tiere nach Deutschland holen.

 Aber auch Tiere, die sich vielleicht nicht so gut in einer Milchviehherde eignen, können trotzdem interessant für Mutterkuhherden sein. Gerade die Benzon-Herde ist lange als Mutterkuhherde gezüchtet worden und man könnte Tiere oder Linien, die nicht so gut im neuen Stall und mit dem Melken zurecht kommen, sehr gut weiterhin als Mutterkuh erhalten.

Lieber Hans, ich hoffe dieser kurze Bericht hilft euch ein wenig weiter, leite sie gerne weiter an eure Züchter und die Organisation. Wir bleiben natürlich weiter im Kontakt und kommen gerne wieder nach Dänemark.

Zuerst werden wir uns aber Anfang nächsten Jahre in Everode wiedersehen. Ich werde dort sicher auch ausführlicher über unsere Reise zu Euch und Euren Kühen und die Ergebnisse berichten.

 Viele Grüße von

 

Karola"

 

Webmaster

 

 

Det danske team til opsporing af gener fra specielt Rød Dansk Malkerace, RDM 1970, bestod af Lilli Jensen, Stig Benzon og Hans Nebel fra 2014 til og med udgangen af 2015, derefter af Stig Benzon og Hans Nebel på Estland- Letlandsturen 26. – 30. sept. 2016, RDM 1970.

 

Ekspeditionerne

 

Vort team gennemførte tre ekspeditioner i opsporingen af konserverede gener i form af tyresæd fra gamle RDM tyre, 40 til 50 år tilbage i tiden i henholdsvis: 1) Det sydlige Polen, den nordlige del af Karpaterne, 2) Den midt-, sydlige del af Polen og 3) Letland, Litauen og det nordlige Polen, over tre år. Senere på året 2016 gennemførtes endnu en ekspedition, denne gang til Estland og Letland – alle ekspeditionerne med overraskende resultater angående fund af såvel konserverede som levende genmaterialer. Foruden RDM 1970-genmateriale stødte vi i sagens natur også på Angler Kvæg-materiale. Konkret undersøgte vi foreliggende materiale om kvægracernes tilstedeværelse i fortid og nutid i stambøger og artikler og billeder, visende avlen årtier tilbage. Vi besigtigede dyr og besætninger i levende live i stalde og på marker og udvekslede erfaringer om dyrenes historie gennem tiden, deres egenskaber med hensyn til robusthed, vitalitet, levetids længde, ydelsesevner og reproduktionsevner m.m. Dyrenes eksteriør blev vurderet og noteret og taget billeder af. Der blev forhandlet med ejerne af dyrene om køb af sæd, embryoner og/eller levende dyr. Alsforeninger blev besøgt og forhandlet med om sikring af valide avlsdata og gennemførelse af nødvendige veterinære undersøgelser og logistiske foranstaltninger i forbindelse med emnernes transport til Danmark.

 

 

Spørgsmålet var og er stadigvæk: Hvordan får vi det ønskede genmateriale bragt hjem og bragt i spil? Her er IMAGE-initiativet meget belejligt kommet ind i billedet. Der er naturligvis EU regulativer for området: gentransport over grænser. Regulativerne viser sig at være nødvendige mht. til at undgå sygdomsspredning, men også hindrende, når det kommer til fri bevægelighed over grænser. Selv de nyeste regulativer fra 1992, de tager ikke højde for fri bevægelighed i et moderne EU. De viser sig at være uklare. Fortolkningsvanskeligheder hæmmer og ødelægger brugen af gamle værdifulde gener I avlen. Der er brug for nye regulativer på området. Det arbejder IMAGE med.