Solen skinner, lærken synger, gammeldags røde køer på Ore mark nyder at det er blevet sommer, mens "Krone 1" med regentparret passerer forbi på landevejen.

Hvad mere kan man forlange på en grundlovsdag?

Dronning Margrethe har selv engang haft en fin besætning af ren Rød Dansk Malkerace. Dengang hun som ung ejede Nordgaarden på Sjælland, og der var røde køer overalt i Danmark. Nu er der kun et par hundrede køer tilbage af den smukke nationale race. Halvdelen står på Oregaard.
Stig Benzon

Blev der udskrevet valg nu, var der næppe tvivl om, at Fødevareminister Mette Gjerskov ville indkassere mange stemmer fra landets hobbyhønseavlere. Ministeren har nemlig netop lempet utålelige regler for hønsehold. Herunder stalddørssalg med ukontrollerede æg fra hjemmeopdrættede høns, som nu fremover legalt kan foregå fra besætninger med maksimalt 30 høner. Hønseholderen må dog stadig ikke reklamere for æggene, og han er pligtig til at oplyse køber om, at æggene ikke kontrolleres for salmonella.

Det er altså den kvalitetsbevidste forbrugers eget ansvar, når denne foretrækker friske æg direkte fra det lille hønsehold frem for supermarkedets, der har været den lange vej gennem kontrolsystemet.

Mette Gjerskovs nye regler ventes at blive en styrkelse for hobbyfjerkræholdet som helhed, og dermed også for biodiversiteten. Opdrættere af de mange forskellige smukke og interessante fjerkræracer får nemlig nu gennem salg af æg et legalt økonomisk tilskud til deres hobby.

Avlere af gamle Danske Landhøns sender venlige tanker til ministeren. Også de forbrugere der fra før forbudstiden husker at æg fra Danske Landhøns er særlig delikate. Nu kan de atter med god samvittighed servere æg i særklasse ved morgenbordet. Landhønseægget har nemlig til trods for dets beskedne størrelse en forholdsvis stor blomme i forhold til hviden, som gør det til mundfulde for gourmeter. Vel at mærke, hvis ægget købes fra opdrættere, som lader hønsene gå frit, så de finder det meste føde selv (S.B.).

Landhøne med kyllinger

Så kom det endelige kommissorium for Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. Et lidt langt navn, som nok i daglig tale kortes til BEVARINGSUDVALG FOR OPRINDELIGE DANSKE HUSDYRRACER. Arbejdsopgaven koncentrerer sig altså fremover om det meget vigtige emne: Bevaring af oprindelige danske husdyrracer. Sammenlignet med det afgåede genressourceudvalg, er dette et stort plus. Dengang omfattede kommissoriet bevaring af danske husdyr. Det gav anledning til idelige gnidninger om det var gamle eller moderne racer, der skulle bevares. I det ny kommissorium lægges der op til, at udvalget fremkommer med forslag til sikring af racernes genetiske integritet, og at man følger op på IEC-rapportens anbefalinger.

I bevaringsudvalgets kommissorium har man i høj grad lagt ansvaret demokratisk ud til avlerne. Der skal nemlig vælges ikke mindre end 9 avlerrepræsentanter. Endvidere er der repræsentation fra Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Kulturministeriet samt Aarhus Universitet. Derudover udpeger Fødevareministeren en formand. Hvad der kan undre er, at Miljøministeriet med de mange oplagte muligheder for oprindelige husdyrracer i naturpleje, ikke er medtaget.

Man kan glæde sig over, at udvalgets arbejde skal tage sit udgangspunkt i, at in situ-bevaring er den foretrukne bevaringsform. Ja endog, at det er bevaringsudvalgets opgave at tilskynde til, at flest mulige af de bevaringsværdige husdyr holdes in situ. Det er dog op til bevaringsudvalget selv, at tolke og konkretisere anvendelsen af begreberne in situ og ex situ in vivo, samt udstikke retningslinjer for avlerne. Efter GDH´s opfattelse bør in situ i denne kontekst tolkes som oprindelige racer i naturpleje og i økologisk landbrug med de i Danmark førhen hjemmehørende foderplanter som fødeemner. Det er jo sådan de oprindelige racer har fået påvirket deres arvemasse gennem miljøet, herunder stedet og den føde de har indtaget. fået påvirket deres arvemasse.

Udvalget skal årligt holde en tematiseret workshop, som er åben for alle.
Der gives også mulighed for at udbyde kursusdage, som er målrettet avlerne, for at sikre deres fortsatte engagement og indsigt. Grebet rigtigt an, kan disse muligheder få betydning for bevaringsarbejdet.

Det er positivt, at man har fremhævet, at udvalget kan drøfte og fremsætte forslag om emner, som fremmer bevaringen eller skaber utilsigtede forhindringer. I realiteten ligger avlerne inde med mange gode forslag, som blandt andet høringsrunden åbenbarer, og som måske nu kan føres ud i livet. Samtidig er avlerne ved at kvæles i love og reglementer, som synes at være vedtaget med baggrund i industrilandbruget. Derfor opleves det ganske imødekommende og fornuftigt, når Fødevareministeriet på denne måde lægger op til dialog. Måske et signal om, at man fremover agter at tage fat om nældernes rødder, i stedet for som tidligere, at glide af på nærmest alle henvendelser.

Kort sagt har regeringspartierne i samarbejde med Enhedslisten bragt mange gode takter ind i kommissoriet for det ny bevaringsudvalg. Fødevareministeriet har dog i kommissoriets ret ukonkrete form, hvor det er op til udvalget at tolke det ene og det andet, overladt så mange ting til tilfældighedernes spil, at vi kun kan håbe på, at der kommer en smuk melodi ud af det. Det afhænger fuldstændigt af formand og hvem der vælges ind. Endvidere i hvor høj grad det samlede udvalg forstår budskabet i udvalgets navn, BEVARING AF OPRINDELIGE DANSKE HUSDYRRACER, og alt hvad dette indebærer.

Ikke mindst må avlerne gøre sig klart, at med øget ansvar følger øgede pligter. Det bør få avlergrupperingerne til at samle sig i fællesskab om bevaring af de autentiske gamle racer. Vi håber at det ny udvalg vil formå at skabe optimale rammer for de truede husdyrracer og deres avlere, og takker dem, der har gjort deres yderste for at bringe sagen i god gænge.

Du kan finde kommissoriet på www.fvm.dk. Hvis Du vil opstille som kandidat til en af avlerposterne eller blot godkendes til at deltage i valghandlingen lørdag d. 29 juni i Randers, kan du finde links til kriterierne på samme side.
GDH´s og andres bemærkninger til ministeriets først udsendte udgave kan du finde på høringsportalen www.borger.dk

I forbindelse med Fødevareministeriets kommissorium til et nyt bevaringsudvalg for oprindelige danske husdyrracer, har GDH i sit høringssvar meddelt ministeriet, at vi principielt er glade for at et nyt udvalg nedsættes. Samtidig har vi følt os nødsaget til at påpege en række slagsider i det foreliggende kommissorium og medfølgende bilag, som vi anmoder ministeriet om at ændre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at høringssvaret er afgivet ud fra ønsket om at det ny udvalg koncentrerer kræfterne om de oprindelige danske husdyrracer på en måde, så de bevarer deres genetiske integritet.

Vi håber at der i det nye udvalg vil være forståelse for, at miljø og husdyrracernes genotyper hænger sammen, og at det fremtidige bevaringsarbejde justeres ind efter dette gennem renavl og in situ bevaring i ordets egentlige forstand.

Det må selvfølgelig kræves, at de mest oprindelige dyr (genetisk verificeret) af det udryddelsestruede Jyske Kvæg registreres korrekt og ikke som en subpopulation til dyr, som IEC-rapporten 2002 (se note 1 i høringsmaterialet) anbefalede udfaset.

Hent filen: GDH´s klage til Fødevareministeren - SJM er ikke en subpopulation103.64 KB

I mange år har foreningen Gamle Danske Husdyrracer kæmpet på at få forbedret forholdene for bevaringsarbejdet. Her er det fra venstre Niels, Richard og Knud, der venter på at komme ind bag borgens mure, for at få politikerne i tale.

Silkeborg Kommune varetager naturplejen på den fredede hede og indsande Vrads Sande. I de sidste 15 år er plejen foregået med kreaturgræsning suppleret med andre tiltag såsom afbrændinger, slåning af gyvel og nedskæring af små selvsåede nåletræer.

Kreaturernes rolle i naturplejen er at sørge for, at heden ikke gror til i løvtræer og, at hedelyngen forynges. I deres fødesøgning vælger de rette kreaturracer en blanding af græsser, dværgbuske (hedelyng) og visse løvtræ-arter.

Tidligere området været afgræsset med Skotsk Højlandskvæg og Angus Aberdeen.

Efter græsningssæsonen 2012 er det tydeligt, at den gamle sortbrogede race har klaret opgaven meget fint samtidig med, at dyrene tilsyneladende har klaret sig godt. Efter at have fulgt området og plejen igennem mange år tør jeg godt at sige, at græsningen i 2012 har været den mest vellykkede til dato. Græsningstrykket har været lige i øjet, men der er ingen tvivl om, at racen er særdeles egnet til naturpleje på arealer med meget lav foderværdi.

Poul Erik Thystrup
Silkeborg Kommune

Græsningen i 2012 har været den mest vellykkede til dato, udtaler landskabsteknikker Poul Erik Thystrup, Silkeborg Kommune.

 Sortbroget Jysk Malkekvæg fra Oregaard har med stor succes afgræsset hedearealet Vrads Sande.

Vi har nok af industrikøer, men vore gamle husdyrracer er levende kulturarv. Det er familien Benzon på Oregård, der har viet deres liv, kræfter og penge til at sikre vore gamle husdyr.

Nu græsser dyrene igen på engen. Det er fantastisk. Det er et stort stykke kulturhistorie. Det er en bedrift, som vi må være glade og taknemmelige for.

Se artiklen i fyens stifttidende

Undertegnede forening skal herved gøre indsigelse imod det udkast til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer, der er sendt i høring via www.borger.dk.

Vi er selvfølgelig klar over, at vi er kommet et kvartal ind i det nye år – og der eksisterer p.t. ikke et Genressourceudvalg; men hvis der skal være en fremadrettet mening med den workshop, som Fødevareministeriet afholdt d. 22. februar i år (der i øvrigt lovede godt for fremtiden), bør man anstændigvis undlade vedtagelsen af en bekendtgørelse, indtil der er vedtaget en ny struktur/principper for bevaringsarbejdet fremover.

Det vil ikke være optimalt for det fremadrettede bevaringsarbejde, dersom et nyt Genressource-udvalg/avlerudvalg skal starte med at videreføre en efter vor opfattelse mangeårig forfejlet (tilskuds-) politik på området.

Det er 10 år siden, at et internationalt evalueringsudvalg underkendte den danske indsats i forbindelse med bevaring af gamle danske husdyrracer. Dette har man fra officiel side indtil nu klaret ved at skifte ud i Gen- ressourceudvalget ved senere lejligheder, men NU skal den danske indsats indholdsmæssigt bringes i over- ensstemmelse med såvel anbefalingerne i den internationale evaluering som i diverse internationale deklarationer, som Danmark har tilsluttet sig.

MVH

Lilli Jensen Fmd. 

Opdrætteren Lars Køhler har mistet tålmodigheden 

HVORFOR MÅ VI IKKE REDDE KNABSTRUPPEREN FRA UHÆMMET ØDELÆGGENDE INDKRYDSNING, OG SKABE EN EGENTLIG RACEDANNELSE INDEN FOR DE RAMMER MAN DRIVER AVL HER TIL LANDS. 

Læs hele artiklen i StatusIKNR2008-2011.pdf

Vi bringer her en artikel fra GDH´s medlemsblad, december 2004, "Bevarelse af genetisk integritet".

Den bygger på Lilli Jensens interview med britiske Lawrence Alderson, hvis ekspertise Forskningsstyrelsen betjente sig af i forbindelse med "Den internationale evaluering af den danske bevaringsindsats for bevaring af genressourcer hos gamle danske husdyrracer", 2002.

Endvidere en samtale med dr. J.J. B. Gill fra Liverpools Universitet. Artiklen forklarer hvorfor det er så ødelæggende for gamle racer at indkrydse fremmede racer. Et problem som beklagelig vis stadig er ved at ødelægge dele af det danske bevaringsarbejde:

Se referater m.m. på følgende links 

Jordbrugets genetiske ressourcer