De danske landhøns nedstammer antagelig fra Bankivahønen i Indien. De har dog levet i Danmark siden jernalderen og hører til de sidste uforædlede fjerkræ racer i Europa.

Tamænder er ret dyre at have på kost, for de skal have korn for at kunne trives. Derfor kom de først ret sent i betragtning herhjemme.

Vi har såvel en vildtfarvet landand, som minder en del om gråanden i farverne, og en sort, hvidbrystet and, der velsagtens nedstammer fra den pommerske and.

Mens man førhen stort set kun havde andeavl ved herregårde og klostre og ellers klarede sig med, hvad der kunne skydes eller fanges af vildænder, stillede sagen sig ganske anderledes, når talen var om gæs.