Du kan træffe Fondens formand, Lilli Jensen
på telefon: 45 88 94 79 / 26 85 34 79
e-mail lillijensen@webspeed.dk
Adressen er:
Bevaringsfonden for
Historiske danske Husdyrracer
Hjortekærbakken 30,
2800 Kgs. Lyngby.
Hjælp Bevaringsfonden med at holde liv i
en umistelig levende kulturarv og genetisk reserve!
De nationale husdyrracer er mere sjældne end pandaen og den sibiriske tiger!
Genetiske ressourcer er ved at udtømmes, ganske som det sker med jordens råstoffer. Biodiversiteten indskrænkes drastisk år for år. Dette gælder også for klodens gamle stedvante husdyrracer, som i et hastigt tempo minimeres eller forsvinder, hvilket på sigt kan true verdens fødevaresituation, da avlsarbejdet netop er afhængig af genetisk diversitet, ligesom nogle ældre racer besidder immunitet overfor smitsomme sygdomme, som de højt forædlede produktionsracer mangler.
Emnets alvor understreges af, at fødevareorganisationen FAO i 1980 opfordrede alverdens lande til at bevare deres nationale og lokale husdyrracer, til sikring af fremtidens fødevareforsyning, og Danmark ratificerede i 1992 RIO-Konventionen om bevaring af klodens biologiske mangfoldighed, herunder også landbrugets kulturplanter og husdyrracer.
Eksempelvis er der kun mellem 150 og 200 køer tilbage af ren Rød Dansk Malkerace, som for blot få årtier siden var landets største race, og sås nærmest overalt i det danske landskab. Landbruget har udfaset denne og de andre smukke gamle nationale husdyrracer, som f.eks. Sortbroget Jysk Malkerace, Ø-kvæget, Klitfåret, Landracegeden, svin af Hvid og Sortbroget dansk landrace. De er blevet udskiftede med mere forædlede verdensracer, som yder langt mere, men som til gengæld har sat så megen vitalitet til, at deres livsegnethed på længere sigt synes at være i fare.
De gamle racer er sunde, robuste dyr med høj vitalitet, om blot vi giver dem plads til at overleve i rimeligt store bestande og sikrer et alsidigt brug af handyr. Faktisk er der mange af de fåtallige, udryddelsestruede racer, som besidder ligeså megen genetisk diversitet, som de store verdensracer. Det siger os noget om den genetiske indsnævring i de milliontallige verdensracer. Samlet set udgør klodens vidt forskellige, lokalt tilpassede, landracer stadig en uvurderlig genetisk diversitet, som det uden at male fanden på væggen, kan få de frygteligste konsekvenser, hvis vi fortsat lader hensygne og uddø. Et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at holde liv i de lokale racer er, at den amerikanske kvægavl havde store problemer med malaria. Problemet blev først løst da man i Italien fandt en gammel race med naturlig resistens.
Topydelsen i produktionslandbruget har sin pris, og moderne verdensracer er pressede så hårdt ydelsesmæssigt og avlet så ens, at der meldes om aftagende livskraft og reproduktionsevne. Det strider f.eks. imod al sund fornuft, når 2 tyre, som befordrer superydelse, indgår i stamtavlerne hos over 100 millioner malkekøer, så den genetiske variation indsnævres drastisk, sådan som det er tilfældet hos verdensracen Holstein-Friesian.
En særdeles voldsom trussel mod moderne husdyravl med den snævre genetiske variation er også de konstant muterende vira, hvor en ændret smitsom sygdom kan udrydde hele racer, hvorimod epizootier (epidemier hos dyr) i racer med en bred genetisk variation rammer de enkelte dyr forskelligt, sådan som det f.eks. kendes fra mund- og klovesygen: Nogle er fuldstændig resistente, enkelte dør, mens de fleste rammes med gradueret styrke. Kloning, som agroforskningen i produktionens tjeneste nu ønsker lovliggjort, udgør således den ultimative trussel, da alle dyrene hér er fuldstændig identiske genetisk. Arternes overlevelse synes således at være afhængig af de gamle, genetisk uhomogene racers tilstedeværelse.
Høj resistens hos de gamle racer giver også et lavt medicinforbrug! Besætninger af sådanne vitale racer burde det være i alles interesse at bevare som ”levende genbank”. Eksempelvis sagde dyrlægen til Chr. Westergaard - en af de sidste avlere af Sortbroget Jysk Malkerace - der vel at mærke desværre netop har valgt at opgive sin besætning pga. en manglende fyldestgørende støtteordning:
- ”Hvis alle havde Jysk kvæg, som Du, ville vi dyrlæger snart dø af sult!”
Nej, der er ingen tvivl om, at de gamle racer er mere vitale, end de moderne. Vi håber derfor, at Du - firma, organisation eller fond - har lyst til at yde ”Bevaringsfonden for Historiske Danske Husdyrracer” støtte. Der skal nemlig mange penge til, hvis de gamle, robuste, udryddelsestruede racer, som også udgør en uvurderlig levende kulturarv, ikke skal forsvinde - tabte gener kan aldrig genskabes!
|
